Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 25 nov 2020 04:32


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 01 aug 2012 21:12 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 05 dec 2010 16:11
Indlæg: 136
Geografisk sted: Danmark
Substans/er: Cannabis
Setting: I naturen
MODs installed: Nej
Erfaring: Ved en hel del efterhånden

Dosering og anden informaton om substanserne:
enkelt stærk joint

Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:
Havde haft en pause fra hash i en mindre periode, måske en periode. Veludhvilet og sund og rask, både fysisk og psykisk.

Triprapporten
Har længe ville skrive om en dag jeg havde i kildeparken i Aalborg, hvor jeg prøvede nogle øvelser af med Cannabis.

Det var en søndag formiddag, klokken har vel været omkring 11, og de fleste af mine venner havde været i byen aften forinden, men ikke jeg. Så jeg ville bruge muligheden for at få lidt sol og ryge mig en pind i fred og ro, omgivet af den hyggeligste park jeg endnu har kendt.

Jeg havde ikke smagt den hash jeg havde købt, men havde bare fået at vide at den kashmir-agtig(selvom den ikke havde den slaskede konsistens som Kashmir plejer at have.)

Idéen var at jeg skulle kombinere meditation, musik og cannabis til at skabe en slags kortvarig psykedelisk oplevelse. Idéen opstod da jeg en aften inden jeg faldte i søvn lå og tænkte på en bestemt måde(som jeg ikke kan forklare desværre) samtidig med at jeg var rimelig træt, og brugte min meditationsåndedrætsøvelse(hvilket jeg altid gør når jeg lægger mig til at sove, fordi det hjælper mig med at falde i søvn, hvilket er noget jeg altid har haft svært ved). Pludselig kom der en masse livagtige billeder i mit hoved, ikke som når man tænker på noget, men som man så dem med sine egne øjne. Det var noget jeg ville udforske og derfor tænkte jeg at jeg måske forstærke det med et psykoaktivt stof som cannabis og musik, da musik sagtens kan bruges som et entheogen.

Og der sad jeg så i parken, stort set helt for mig. Havde fundet mig et spot, hvor jeg kunne sidde i fred, uden at folk der brugte stierne skulle blive irriteret over røgen, og jeg kunne samtidig sikre mig at jeg ville blive ladt i fred.
Så jeg satte mig i skrædderstilling, fixede min joint med ca 0,4, gram. Jeg ville have at den skulle være stærk i forhold til min minimale tolerance, for netop at udnytte det mest muligt.
Og jeg tog et par hiv, ventede et par minutter, og tog et par hiv, og sådan fortsatte jeg halvvejs igennem jointen. Så smed jeg noget musik i ørene. Idéen var at jeg ville udelukke så meget 'støj' fra mine omgivelser og i stedet lade musikken styre lydambienten fra omgivelserne. Ligeledes skulle det være noget musik med masser af dynamik i, og som havde et snært af det psykedeliske i sig, så jeg valgte Tool.
Hvilken rækkefølge det følgende skete i, kan jeg ikke huske, men jeg vil nu alligevel komme med en playliste af en art, og prøve at beskrive hvad jeg fik ud af det.

Disposition: Det som jeg husker bedst fra den her sang, var at det var som om træerne dansede til lydene. Hver gang der kom strøg på bassen så ville vinden blæse ind i bladene, og skabe en bevægelse som var fuldstændig synkroniseret. Desuden var jointen stærk nok til at sløre mit syn til det punkt at jeg oplevede den samme distancering fra min synssans, så alt hvad jeg så virkede som et udtværet maleri. Dette blev kun forstærket af at der stort set ikke var nogen mennesker i parken på dette tidspunkt, så der var ikke rigtig nogen "bevægelse i billedet" og så længe jeg fastholdte min fokus på ét punkt i billedet, så ville alt omkring det punkt warpe og twiste sig, mens det samtidig gav en glød fra sine respektive farver. Der var desuden meget fokus på de førnævnte træer, og alt føltes "grønt"(pun not intended) i de forskellige nuancer, især med samspillet med græsset som jeg sad og skuede udover.

Pushit: Her tog trippet sig en drastisk ændring, for sangen var meget dyster i forhold til Disposition, men samtidig dukkede der hele tiden nye lag op i musikken. Feks lod jeg mærke til at der blev spillet i en dur-toneart fremfor den sædvanlige pentatone mol. Det jeg husker mest tydeligt var dog da forsangeren til sidst synger 'It will end no other way' var at min fokus var endt over på himlen og de få skyer der var, og det var som om himlen åbnede sig og der steg noget ned og direkte ned i mit hoved og fortalte mig at musikken styrede min skæbne, og min skæbne forandrede sig konstant i takt med musikken og dens dynamik. Det hele tog lidt overhånd, så jeg forsøgte at vende trippet i en mere positiv retning ved at gøre brug at de meditationsøvelser jeg som regel bruger, hvilket er en åndedrætsøvelse, for at blotte sindet for tanker, få styr på pulsen og få følelsen af hvile tilbage i kroppen.

Efter jeg havde gjort det lod jeg mærke til at jeg var begyndt at få visuals når mine øjne lukkede. Så jeg lukkede mine øjne i længere tid af gangen, for at se om det nu også var rigtig, og det jeg så var som en slags stjernehimmel om natten uden skyer, og med regnbuens farver i stedet. 'Stjernerne' glimtede i diverse farver, grønt, rød, gul, blåt og orange, men slå derefter over i en masse små pastiller i blå og gul neon som hvirvlede rundt i mit hoved.

Til sidst forsøgte jeg mig med Right In Two: Med den fulgte der ikke så meget visuelt, men flere følelser om at der var noget galt med den menneskelige psyke om at vi ikke kan lade være med at gøre skade mod andre, ligegyldig hvad vi gør. Desuden var dynamikken i musikken så voldsom at jeg fik kuldegysninger næsten fra start til slut, og har nok også siddet og måbet lidt da sangen nåede sin ende.

Da der var gået ca 1½ time kunne jeg mærke at det vildeste var overstået og jointen var for længst røget. Jeg tjekkede klokken og blev enig med mig selv at jeg skulle nå toget så jeg kunne komme tilbage til der hvor jeg var bosat på det tidspunkt, men da jeg trådte ind i toget ville jeg lige hvile mine øjenlåg, og da jeg lukkede øjnene var der en eksplotion af blåhvide kalejdoskoper og jeg har nok lignet en der blev rimelig forskrækket, for jeg fik satme et chok over at det stadig kørte på fuld skrue. Jeg manøvrede mig ind til en siddeplads og lullede mig ellers i søvn. Vågnede en time senere, og følte mig ikke længere skæv.

Men jeg fik det ud af det jeg ville, og det var eksperimentere med empati, musik og cannabis, for at skabe noget ikke umiddelbart opstår ved den kombi.

_________________
Sund kost og motion... og narko!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 4 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team