Psychedelia.dk

Hej allesammen, jeg har siden 8 klasse røget on and off, her for de seneste måneders tid blev det dog til hverdags rygning. Ofte morgen, middag, aften, hvis mulighederne var der. Jeg stoppede så med at ryge den fede, da mine forældre fandt ud af det.
Først nat gik helt fint, fik sovet 6-8 timer, mens jeg dog desværre næste nat kun fik halvanden times søvn ovenpå en druktur. Da jeg skulle i seng igen kunne jeg absolut ikke sove og faldt først i søvn klokken 7 om morgenen. Jeg stod efterfølgende op klokken lidt over 12 og havde sovet nogenlunde. (Skal siges at jeg alle dage, hvor jeg ikke havde røget. Havde løbet mindst 14 km, så burde være lidt ekstra træt). Nå, men næste nat kunne jeg ikke sove igen, og pludselig begyndte mit hjerte at banke meget højt, hvilket kørte mig op og resulterede i at jeg blev indlagt uden min egen vilje på en psykiatrisk afdeling blandt psykisk syge i nogle uger, hvor jeg blev dopet med en masse medicin ''så jeg kunne blive normal igen, da jeg havde været udsat for meget stress''.
Jeg er dog udskrevet og kommer ikke på afdelingen mere, men føler mig alt for ensom. Jeg har ingen venner, kun folk der ryger og er barnlige nok til at tilbyde mig det. Sagen er så den at jeg så er kommet til at falde i igen tre gange inde for de seneste to uger.
Jeg bliver dybt skuffet over mig selv og trist over at jeg ikke bare kan være sammen med normale mennesker, der ikke ryger og hygge mig med normale ting. Det er bare svært lige at give sig til, når man ikke går i skole eller snakker med ikke-rygere. Jeg ved egentligt ikke hvad formålet med den her tråd er, nok blot at få nedskrevet nogle af mine følelser, men her er de ihvertfald.

Jeg kender godt det med at gå og banke sig selv i hovedet, fordi man har brudt en regel man selv har stillet op som f.eks. ikke at ryge. Men det nytter ikke noget at gå og bebrejde sig selv. Det er ikke let at stoppe med en vane, og det tager tid, og hvis du falder i undervejs er det ikke jordens undergang.
Godt du dyrker motion, det er en fantastisk ting i den situation, bliv ved med det!

Hvad laver du i din hverdag? Og har du lyst til at fortælle mere om hvorfor/hvordan du blev indlagt? Det lyder lidt vildt at du blev indlagt bare pga. hjertebanken...

_________________
O Laziness, have pity on our long misery! O Laziness, mother of the arts and noble virtues, be thou the balm of human anguish!

Jeg gik i 9 klasses folkeskole, den er dog afsluttet nu. (Skal til mundtlige sygeeksamener)
I starten blev jeg indlagt pga. at jeg ville have noget af lægen som jeg kunne sove på. (Jeg var meget oppe og køre og havde kæmpe hjertebanken, følte mig nærmest euroforisk. Som om at jeg fik et adrenalinkick ganget med 4) Medicinen fik mig dog kun til at sove i 5 timers tid. Jeg kan ikke huske den første uge så godt fra da jeg blev indlagt, udover at det medicin de gav mig fik mig til at føle mig som om at jeg havde totalt koger på, dog uden at det var sjovt, altså helt fuldstændig tom. Det var stemning stabiliserende medicin, kaldet zyprexa fordi de mente at jeg var manisk og havde brug for ro. Hvilket jeg var komplet imod, jeg ville helst ''come down'' naturligt ved hjælp af meditation, sport og naturmedicin. Men sagen er den at det medicin jeg fik gjorde mig helt mat i kroppen, så kunne ikke løbe de 14-16 km. Jeg kunne max løbe 6 i et minimalt tempo og oven i det, mistede jeg min mæthedsfornemmelse og tog meget på, på maven. (Der forsvandt alt det hårde arbejde mod en flot sixpack)
Efter 2 ugers forløb begyndte jeg at blive hjemsendt og tingene gik fremad, den 3 uge kom jeg hjem helt. Jeg var spændt over snart at kunne komme til at træne igen når jeg var trappet ud af min medicin, så jeg havde en glæde og noget at se frem til. Tiden gik derefter og jeg var nu trappet ud, jeg følte mig dog totalt ensom, skuffet og forladt. Da ingen af mine ''venner'' kunne forstå hvordan jeg havde det, eller viste omsorg. Jeg var bare ham ''det var gået galt med''... Det er lidt kompliceret og svært at formidle over en chat, men jeg håber du ihvertfald kan forstå det!

Glemte at svare på hvordan en normal hverdag egentligt normalt forløber. Når jeg står op tager jeg normalt til træning, ellers snakker så meget muligt med min bror og hans venner, der er en aldersgruppe ældre. Der finder jeg et lidt større intellektuelt niveau. Men dem kan jeg jo ikke snakke med hele tiden, så ellers laver jeg ikke en skid. Har ikke nogle venner at foretage ædru ting med, kun nogle få som jeg ikke så ofte ses med.
Jeg bliver bare så røv træt af at sidde alene og fundere og alting, sidde og tænke og føle en tomhed. Føle at livet er meningsløst og at jeg mangler at mangle, hvis du forstår.

Hej Vodka.

Jeg føler jeg nogenlunde kan sætte mig ind i hvordan du har det. Da jeg stoppede med at ryge, forsvandt en del min omgangskreds også, og jeg havde meget svært ved at være sammen med andre folk, når det ikke var centreret omkring at ryge. Jeg havde heller ikke andre folk at være sammen med...

Jeg føler mig også ensom som dig til tider. Jeg har heller ingen venner lige pt., og snakker ligesom dig også rigtig meget med min bror (Men ens bror kan man jo ikke snakke med hele tiden ).

Der er mange som os, og det er slet ikke unormalt. Der er med andre ord IKKE noget galt med dig! Sådan ser jeg det i hvert fald. Jeg føler, at det ikke er brugbart at blive alt for skuffet over en selv. Af erfaring ved jeg at det ikke virker hensigtsmæssigt. Men der er mange mekanismer der spiller ind, og man er ikke altid selv herre over det. Næste gang du føler denne skuffelse, så prøv at tænk på at du er fuldstændig OK, og der er mange der har det ligesom dig. Skuffelsen er en psykisk tilstand, som rammer en masse mennesker, når de føler de ikke lever op til sine egne eller andres krav og forventninger. Tillad dig selv at fejle, og bær over med det. Du er ok, men ikke fejlfri. Ingen er fejlfri. Mennesket er fuld af fejl og sådan er det. Fokuser på dine styrker, for dem har du.

Livet har også føltes meningsløst for mig til tider og jeg har også følt en stor tomhed som du beskriver, og derudover en ligegyldighed.

Jeg har det egentlig fint med at sidde alene lige nu, og jeg føler ikke altid en tomhed ved det mere. Du kan vende det til din styrke. Du har jo en indre styrke og en indre drivkraft der gør at du ikke giver op.

Du har lige afsluttet folkeskolen skrev du. Bare vent! ... du skal nok finde nogle venner du kan bruge tid med ædru, tro mig. Giv det tid, og prøv at accepter den situation du er i nu, selvom det føltes tomt, kedeligt og meningsløst.
Afprøv måske nogle nye ting, og få nye interesser. Prøv at nyd livet, så godt som det kan lade sig gøre, og langsomt fyld tomheden ud med en tilfredshed.
Det er fedt at du udtrykker dig om hvordan du har det.
Venlig hilsen

Hey Ludvig, det er altid varmende at vide, at der er andre, som af og til døjer med samme problemer, eller hvad man nu end vil kalde det. Nogle gange har man sgu bare lyst til, at komme lidt ud med tankerne.

Men jeg vil da ihvertfald prøve, at holde hovedet højt og se lidt mere positivt på tingene.
Og tak for at du gad give dig lidt tid til at skrive, det fedt.

Det lyder som om du har fat i den store hammer og banker dig selv hovedet det nytter ingen ting Men kan godt høre du har det stramt for tiden :-/

Hej, skriver lige lidt en opdatering af kedsomhed.
Jeg er stoppet med at drikke og ryge, har ikke gjort det i en jævn periode, og efter jeg startede til misbrugsbehandler accepteret at min ensomhed og tomrum kun er midlertidigt. Jeg rejser til USA meget snart, hvor jeg skal gå i skole i et år. Det bliver fantastisk at komme væk fra en omgangskred, hvor det centrale i socialiteten er at være fuldkommen lam.
Livet har ændret sig markant efter jeg stoppede med at ryge, og jeg anbefaler sgu på ingen måde, at andre nogensinde skal begynde på at puffe, specielt i teenage årene. Jeg blev blot mere forvirret, tænkte underlige tanker og havde mus i hovedet (tankemylder) konstant. (Siger ikke at alle får det sådan, men forstå mig ret. Det skader for det meste mere end det gavner i sidste ende)
Skal lære at man ikke kan være perfekt, og at alle mennesker desværre går imod nederlag sommetider. Mens jeg samtidig bare må acceptere at den her ''smerte'' er midlertidigt og at jeg til sidst vil se positivt tilbage.
Håber på et liv uden nogen former for stoffer og angående bajere så ihvertfald aldrig over 8 styk, modsat førhen...

Efter den besked har jeg ikke længere ondt af dig makker
Du skal til USA i et år forfa'en!! Det bliver højst sandsynligt det fedeste år i hele dit liv!
Dine venner herhjemme er nok også en smule bange for at binde sig alt for meget til dig, når du nu pludselig tager væk.
Skal du gå på en international skole?

_________________
Har festen varet for længe? Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm. Tryk på mig!

Haha, jeg håber fandme også på, at det bliver det fedeste år! Hmm, tjae. Det kunne muligvis være end af grundene, men hva fanden? Ingen af dem var alligevel rigtige venner. Så fuck it.
Jeg skal gå på en normal high school og opleve ''The American Dream'', håber sgu bare på, at kunne komme af med min søvnløshed inden jeg rejser!

Dit søvnproblem skal nok løse sig, cannabis gør en træt, så hjernen begynder at kompensere. Når du så ikke er sløvet af det længere, så skal din hjerne igen lige justere.

Det er godt du skifter den gamle vennekreds ud hvis de ikke er interesserede i dig som ædru. Jeg ved selvfølgelig ikke om du er tilbøjelig til det, men du må aldrig kompromittere dig selv fordi du er bange for folk ellers ikke skal kunne lide dig. Find ud af hvilke værdier du selv synes er vigtige for at du kan være stolt af dig selv, og forsøg at leve sådan. Så skal du sgu nok få nogle nære venner der ikke kun vil ryge weed. Det lader også til at du tænker meget selv, så kan det sgu ikke gå helt galt.

Hvor i USA skal du være?

hej du, jeg vil sige at jeg sagtnes kan genkende de problemstillinger du nævner der, og jeg kan kun sige at det hele løser sig med tiden
Det med at banke sig selv i hovedet gør som oftest, at man egentlig efter at have gjort det noget tid giver op og hopper i så snart muligheden giver sig.
De gange jeg er faldet i efter jeg stoppede har jeg nydt det i fulde drag, men derefter egentlig bare gjort hvad jeg kunne for at holde mig på rette vej, alt det fortrydelse og selvpineri der gør bare at man stopper med at bakke sig selv op, og det er der den fejler, hvis man vil stoppe. opbakning fra venner, familie og bekendte er vigtig, men vigtigst af alt, er det at du bakker dig selv op også, for det er dig der tager valgende for dit liv og hvad der skal ske i dit liv. fordømmelse fra andre hjælper intet, men hvis du hopper med på vogner og giver dem ret, går det galt. Med den sætning er pointen at fordømmer du dig selv er kampen tabt.(Fordømmelse fra nogen duer overhovedet ikke, og fordømmelse kan man hurtigt møde i lille rådne danmark, så hop ikke på det. Lad dem der fordømmer dig rådne op i deres egen fordømmelse, og gå selv fri af den))
Og det med at få nye venner ønsker jeg dig held og lykke med

_________________
Fuck menneskeheden, de formår sgu kun at gøre ondt anyway!!

dejligt opløftende tråd at læse i! god til USA

_________________

Hey alllesammen, tak for alle jeres ord. Det sætter en masse positive tanker i gang!
Jeg er begyndt at komme ind i en søvnrytme nu, så det går fremad. Jeg har dog frustrerende nok ikke fået en værts familie, jeg skal bo hos endnu, og det er først når det er i orden, at jeg finder ud af hvor jeg skal bo i USA. (Hvis ikke der findes en inden skolestart, kommer jeg enten til at bo hos en områderepræsentant, eller en midlertidig værts familie) Men ihvertfald er der over 80% chance for at jeg rejser før September, så det er jo godt nok! Håber på at komme til et sted, hvor der er nogle smukke bjerge og en flot natur, så man kan komme ud og rigtigt opleve moder jord. Men hva fanden, det er jo nok mest af alt bare det at integrere sig i en anden kultur, der er oplevelsen.
Btw, tusind tak for at I giver jer tid til at læse. Det altid dejligt at have nogen, at dele sin hverdag med.

Spil CS, kør BMX, Lav scooter, Lav Bil, Træn (som du gør).
Ryd op, hold styr på dit shit i hverdagen - Ting som jeg har gjort for at stoppe.
Og husk - bare fordi du ryger en dag, eller 2 dage i træk er det ikke ensbetydende med at du nu er fast ryger igen!


Edit; Fedt at du har holdt fast og skal ud og rejse!

Skriver lige igen, jeg kom lidt på et sidespor efter mit sidste indlæg. Røg en del hashish og drak mig bankelam en del gange, hvor det endte med at jeg blev uvenner med alle mine tidligere ''venner'', da jeg opførte mig som et aggressivt svin, der truede en del af dem, fordi de talte dårligt om mig. Sniffede noget bullshit som jeg troede var amf(ligner overhovedet ikke mig), blev taget i røven da det heldigvis ikke var andet end druesukker eller lign. Fik en lang besked fra en ven, om hvor fuck't op jeg var blevet osv. osv. som jeg egentligt bare tog til mig, og bekræftede at jeg selv vidste det. (selvom han egentligt selv ryger hash hver dag og sniffer coke så snart muligheden byder sig, men der må jo være noget om snakken når selv han siger det)
Men nu har jeg ikke drukket siden jeg endnu en gang dummede mig ekstra meget i fredags og har ikke røget heller. Jeg rejser på onsdag og skal bo i Oklahoma! Fik et opkald fra den familie jeg skal bo hos i lørdags, de bor i en by der hedder Stigler, hvor der næsten ingen kriminalitet er overhovedet, familien hverken drikker, ryger eller noget. Jeg ser sgu fandme frem til at komme væk fra det her lorte sted, hvor mit omdømme er fuck't og hvor de fleste jeg kender er falske venner, der bagtaler en. Skal være ædru og hashfri i 10 måneder, så det ser jeg meget frem til.
Skriver egentligt bare for at komme lidt ud med tingene, håber I passer på jer selv derude, jeg gør ihvertfald mit bedste.

Man kan sagtens ikke være fucked op selvom man selv tager coke og ryger.
Det handler om ens holdning.


Og lyder FEDT med at du skal du og rejse! håber du får din livsoplevelse! Og så lad vær og få de samme vaner derover.. dem der ryger er også derover!
Og endelig skriv, ud med lortet !

Ja god tur Vodka, det lyder som rigtig god plan.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Hey, skriver lige igen. Har vaeret af sted i en maaned ca. og har i dag praecist ikke rort alkohol eller hash i en maaned og to dage. Jeg savner det bestemt, men livet er sgu lidt nemmere uden! Har 8 maaneder mere til jeg smutter hjem, glaeder mig paa en maade, da min familie ikke har nogenfamiliehygge og de er paent fattige(Altsaa min vaertsfamilie herovre). Har oplevet overdrevet meget allerede, det ogsaa fedt nok. Det er sgu bare lidt stressende, for der er 1000 ting at holde styr paa, saa jeg savner sgu Danmark mere end noget andet! Men det er stadigvaek dejligt at komme lidt vaek, og faa nogle udfordringer. Skolen er fandme svaer, er blevet 12 grader, senior. Hvad der svarer til 1-2g'er, og naar alting ovenikobet er engelsk er det sgu pain in the ass.
Men ville bare lige komme med en update!

Lyder sgu godt makker
Hold endelig tråden opdateret, så vi andre kan følge lidt med i din tur!

_________________
Har festen varet for længe? Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm. Tryk på mig!