Agathos, vi er jo enige langt hen ad vejen, så vidt jeg kan se. Jeg snakker bare ikke om samfundet som totaliteten af individder og relationer (eller hvad man nu tror, findes) - det er ikke samfundet, jeg mener er retfærdigt. Samfundet skal gerne være det, dvs. bestå af kun acceptable regler og normer. Men da det er urealistisk, at vi kan opnå et perfekt utopisk samfund - blandt andet fordi, vi ændrer opfattelse etc., og det er denne, der skal gøres plads til inden for rimlighedens grænser - så er det primært det grundlæggende system, dvs. samlingen af normer og regler, som vi bygger og korrigerer samfundet efter, der skal være så perfekt som muligt (den amerikanske konstitution, grundloven, etc. udstikker disse i juridiske termer).
Nu kan jeg faktisk godt gå med på, at mine argumenter kunne virke cirkulære (ikke selvmodsigende), på din læsning af sagen. For når du siger, at narkotikalovgivningen leder til overgreb samt ligner den ved nazitysklands umoralske folkeforfølgelse, så mener du nok, at lovgivningen overtræder helt basale rettigheder - hermed gives grunden for krænkelsesargumentet. Jeg kan nok gå med på, at lovgivningen faktisk krænker nogle menneskers moralske ret. Mennesket har moralsk set ret til sin egen krop, så længe retten forvaltes sådan, at andre ikke skades (her snakker jeg ikke om, at de har ret til sin krop, så længe det ikke koster andres skattepenge, da det er en mere "kompleks" pligt til sundhed, som beror på mere shaky overenskomster). En narkotikaforsælger har ikke samme krav på beskyttelse - jeg synes i hvert fald ikke, at en klassisk forståelse af det frie markede rammer en eller anden dybere moralsk beskrivelse af, hvordan samfundet skal se ud (her er vi måske uenige (???), men de fleste ville nok stille sig på min side her, så lad være at trække det ind som forsvar for narkolovgivningen, der jo er mindre kontroversiel end dette).
Når jeg alligevel siger, at vi ikke skal opmuntre til, at politiet nedlægger arbejde, så er der flere grunde. For det første er det ikke alle rettighedsovertrædelser, som er så alvorlige, at de kræver en omvæltning af staten (hvad politiulydighed ville være, hvis det var gennemført). For det andet er en hver lovgivning, der begrænser adfærd potentielt en rettighedsovertrædende lovgivning. Min pointe er, at systemet beskytter de mest basale rettigheder ved lov, så vi kan korrigere love, der krænker mindre basale, men alligevel virkelige, moralske rettigheder (f.eks. retten til selvbestemmelse over din krop, samt hvad du putter i den i din fritid). Og jeg mener, at den nuværende lovgivning kan og skal håndteres inden for de rammer, der er blevet opstillet. Jeg synes, det er fedt, hvis betjentene klager til sine overordnede, lufter meninger til kollegaer, skriger op i medierne (i deres fritid - eller lader deres overordnede gøre det i arbejdstiden), strejker (i arbejdstiden) etc. - men jeg mener ikke, at de som betjente skal vælge og vrage i, hvad de vil udføre af arbejde. Så længe, vores retsstat fungerer i acceptabel udstrækning, samt at vores grundlæggende rettigheder overholdes, f.eks. retten til fri tale og frie medier, så skal politiet ikke sabotere magtens tredeling.
Jeg sigter altså efter, at det er statens faktiske grundlæggende struktur, som reglerne for denne er udstukket i en acceptabel grundlov, som er det, der afgør, om vi skal udføre sabotage. Cannabislovgivningen strider ikke mod denne, men strider mod mindre basale rettigheder, og grundstrukturen, som spegles i grundloven og som skal leve op til FNs konvention om menneskerettighederne, skal netop sikre, at sådanne rettighedskrænkende lovgivninger kan korrigeres. Og grunden til, at vi ikke bare indfører en utopisk statsform er, at vi altid vil ramme forkert, så der altid skal være en mulighed for at de pårørte kan skrige op og få problemet løst. Politisabotage underminerer dog de grundlæggende rettigheder, hvorfor det i mine øjne er værre. (Jeg siger ikke, at du vil indføre en utopisk stat, men at det er umuligheden af det, der sikrer, at vores system, der tillader ikke-øjeblikkelig korrektion, altså bland andet midlertidig eksistens af krænkelser, er påkrævet af vores fornemmelse for retfærdighed.)
|