Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 05 maj 2025 20:24

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 9 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 09 aug 2012 15:38 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 09 aug 2012 15:30
Indlæg: 1
Hej!

Jeg har længe gerne ville stifte bekendtskab med SN og jeg har læst at det er muligt at finde dem i Dyrehaven nord for København. Er der nogen her der har erfaringer med at finde SN i Dyrehaven? Jeg er self ikke ude efter at tage nogens "spot", men bare nysgerrig på om der overhovet er noget om snakken????


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2012 18:16 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 maj 2012 12:18
Indlæg: 11
Nu ved jeg godt jeg ikke giver dig et svar. Men som jeg har forstået det, så skulle SN gro bedst på marker hvor der har gået køer. I skovene skulle chancen ikke være så stor, men jeg ved ikke om SN elsker hjortelorte lige så meget som ko-lort (?)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2012 18:28 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 jul 2009 23:20
Indlæg: 1316
Geografisk sted: Omicron Persei 8, on delivery mission
Der er i hvert fald mange, der går på svampeture i Dyrehaven. Selv har jeg været derude et par gange, dog altid uden held.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 09 aug 2012 20:24 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 16 dec 2005 14:32
Indlæg: 433
Geografisk sted: Steve Holt!..... land?
vær at bemærke at det ikke er sæson for SN
den første nattefrost er startskuddet-
så september,oktober og november plejer at være der man leder

SPIDS NØGENHAT
Psilocybe semilanceata

Spids nøgenhat vokser især på ret fugtige enge.
Hatten er ½-1½ cm bred, ofte med en
karakteristisk spids facon .
Hattens farve ændres drastisk, når den tørrer.
Som purung er den grå-oliven, somme tider mere
ovre i det brunlige, laserende, den er klæbrig
og altid med stribet rand. I tørvejr får først
spidsen en hvidlig eller gyldengul farve, der
efterhånden breder sig til hele hatten; samtidig forsvinder randstriberne.
Når svampen bliver gammel, eller udsættes for nattefrost, bliver den kulsort
og smattet. Stokken er 5-12 cm lang, ca. 2 mm tyk. Lamellerne er altid
mørkerøde eller brunrøde (sorte på de gamle, smattede). Der findes
dobbeltgængere med enten gule eller hvide-hvidgrå lameller.

De fleste spids nøgenhat blåner: Nogle timer efter plukningen vil stokken
på nogle af svampene få et ret svagt blåligt-irgrønt skær. Dette er et ret
sikkert kendetegn på, at det er den rigtige svamp, men man kan dog risikere
at have plukket rigtige, gode spids nøgenhat, der ikke blåner. Tidligere
troede man derfor, at der var tale om to arter; men det er næppe tilfældet.
Den blånende egenskab er en pudsighed, som alle de stærkt psilocybinholdige
svampe har til fælles, således blåner trold-nøgenhat (Psilocybe cubensis)
også. Der findes dog også enkelte svampe, der blåner, uden at de indeholder
psilocybin, blandt andet blegblå bredblad (Stropharia albocyanea).

Spids nøgenhat træffes selskabeligt voksende, især på fugtige enge med
græssende kreaturer, men jeg har dog også fundet enkelte eksemplarer andre
steder, bl.a. i en skov, hvor der voksede lysesiv langs en grøft. Det er
typisk, at svampen vokser hvor der gror græsarterne lysesiv (Juncus effusus)
eller bølget bunke (Deschampsia flexuosa). Lysesiv vokser i tuer, og ligner
forvokset purløg. bølget bunke vokser også gerne i tuer, den kan danne
meterhøje strå, bladene har skærende skarp kant og furer på langs, der ses
som lyse striber, når bladet holdes op mod lyset.
Man kan finde enkelte eksemplarer af spids nøgenhat allerede om sommeren i
perioder med fugtigt vejr, og i fugtige perioder i august-september kan det
være lønsomt at samle den. Men i perioder med lidt lunere vejr efter den
første, lette nattefrost skyder den frem i stor mængde: I Danmark sker det
gerne i begyndelsen af oktober, i Norge 1-2 måneder tidligere. I milde
vintre, og længere sydpå i Europa, kan den plukkes ved juletid. Svampen
er lille og svær at få øje på, især er det svært at finde den første. Når du
er et sted, hvor du mener den kunne gro, så stop hele tiden op og se dig
omkring. Hvis der vokser andre små marksvampe, f.eks. glanshatte, er det et
godt tegn. Men hvis marken for nylig har været pløjet op, er det ikke så godt.

Amerikanerne kalder svampen Liberty Cap, hvilket kunne oversættes til
"frihedens svamp", og passer fint med virkningen: Uanset undertrykkelse og
forbudspolitik kan "de" ikke tage svampen fra mig. Oversættelsen kan dog
kritiseres, Liberty Cap var navnet på de spidse huer fra tiden omkring den
Franske revolution, der har facon som hatten af spids nøgenhat.
Det er en ualmindelig dejlig og kraftig hallucinogen svamp, og når først man
har fundet det rigtige sted kan den plukkes i stor mængde. Den tåler at blive
tørret ved stuetemperatur eller over en radiator, og kan så holde sig et års
tid, ved knastør opbevaring kan den holde sig betydeligt længere. Dosering:

Friske svampe
Tørrede svampe
Tørrede svampe


2 måneder gamle
1 år gamle

Lille dosis 2g, 5 stk
o,5 g, 10 stk
o,5 g, 10 stk

Normal dosis 8g, 20 stk
1 g, 20 stk
1,5 g, 30 stk

Stor dosis 15g, 35 stk
3 g, 40 stk
4 g, 50 stk


Ved almindelig tør (ikke knastør) opbevaring


Svampen er undersøgt kemisk. Den indeholder ca. 0,1% psilocybin i forhold til
frisk vægt, 1% i forhold til tør vægt, se side qq. Ved en anden undersøgelse
blev der fundet o,36% psilocybin og o,12% baeocystin, så det vil sige: Den er
rig på psilocybin, men indeholder desværre også en del baeocystin.
Psilocinindholdet er lille, men ikke 0. Ved nok en anden undersøgelse blev hat
og stok analyseret hver for sig. Det viste sig, at i det gamle
herbariemateriale, der blev brugt til analysen, var psilocybinkoncentrationen
i hattene dobbelt så stor som i stokkene.

_________________
Nickname: Steve Holt!, Activities: Football, Quote: 'I'm out of here!'
Nickname: Steve Holt! Activities: Drama, Quote: ‘See ya, suckers!'
Nickname: Steve Holt! Activities: Food Services, Quote: ‘Study hard, guys — trust me.'


Top
 Profil  
 
Indlæg: 27 aug 2012 21:29 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 maj 2011 17:22
Indlæg: 61
Geografisk sted: Den første underjordiske by over jorden
Jeg har været i Dyrehaven to år i træk, et af årene var jeg der flere gange.. og jeg har ikke fundet én eneste. Vi snakker grundig og tålmodig eftersøgning i timevis.

Så jeg tror, at rygterne om Dyrehaven er stærkt overdrevne, eller at arten måske er blevet udryddet på det sted af grådige plukhoveder...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 sep 2012 08:13 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 aug 2000 01:01
Indlæg: 498
Geografisk sted: 2750
Jeg har da hørt om nogle der plukkede svampe derude i dyrehaven og som kunne fylde flere plastic indkøbsposer med svampe. Så det lyder som om de er glade for hjortelorte, og det er derfor dyrehaven skulle være god at plukke svampe i.
Venlig hilsen
Martin


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 sep 2012 13:41 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 25 sep 2012 18:52
Indlæg: 10
Jeg har fundet en masse SN i dyrehaven. Du skal befinde dig på klambenborgvej mellem lyngby, ordrup og klambenborg. Tæt ved galopbanen er der en ret stor indgang UDEN rød låge osv. Gå ind der og fortsæt lige ud, nedaf en bakke, og så er der tre veje. tag den midterste. du kommer nu ud til nogle marker med heste. Der er de :) held og lykke


Top
 Profil  
 
Indlæg: 29 sep 2012 13:43 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 25 sep 2012 18:52
Indlæg: 10
og ja, der er rigtig mange, men også mange glanshatte :( :( :( :( :peace:


Top
 Profil  
 
Indlæg: 31 maj 2013 14:16 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 22 maj 2013 21:23
Indlæg: 30
Tak for info!


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 9 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 238 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team