I dag var dagen hvor det skulle ske. Jeg har hele ugen forberedt mig, primært ved at rydde godt og grundigt op og gøre rent i mit hus, og købt ind så jeg havde hvad jeg kunne få brug for. Jeg har også spist sundt hele ugen op til, og motioneret. Desuden vapede jeg ikke noget urt, eller spiste kager i går. Jeg ville gøre det alene, men havde en som jeg skrev med undervejs for at fortælle hvordan jeg havde det, og vi var enige om at fik jeg behov for det så ville han komme med det samme. Jeg havde også en stesolid klar, og jeg havde også fortalt ham hvor den var, i tilfælde af at jeg ikke selv pludselig kunne overskue at den mulighed var der.
Jeg lavede en te, af frisk revet ingefær, et blad mynte, sukker og lidt citron, og det brugte jeg til at sluge meskalin-lakridserne med, og resten af kruset gik jeg op nippede til den næste times tid. Kl. 08.40 begyndte jeg at spise dem, og kl 09.00 spiste jeg den sidste. Jeg havde besluttet mig for 12,5 cm, velvidende at det nok var en lille dosis, men jeg var nødt til at prøve sådan en først, for at udelukke at min Peruvianus var et ekstra stærkt eksemplar. Den eneste effekt jeg bemærkede, ud over en svag kvalme den første 1½ time, var at jeg synes at verden så lidt mere ´bright and crispy´ ud, men det kan sagtens være noget jeg bildte mig ind. Her 5 timer efter jeg spiste det, har jeg vapet lidt urt, uden at der skete andet end at jeg blev høj. Så næste gang skal jeg op i nærheden af 25-30 cm.
|