Jeg tror ikke udlejer har særlig meget at skulle have sagt i den diskution. Udoverdet blazR siger har jeg aldrig hørt om det skulle være tilfældet. Til gengæld tror jeg kommunen vil kunne komme og kræve at den/de af jer der er i arbejde skal forsøge den eller de af jer der er på overførselsindkomst.
Er det privat udlejning og står der specifikt noget om det i kontrakten?
Altså det er en privat person der har fået et firma til at finde en lejer. Der står et lidt kryptisk stykke om fremleje (der jo egentlig er det der foregår):
Citat:
Lejekontrakten kan også anvendes ved aftaler om fremleje:
Lejeren må ikke uden udlejerens tilladelse bruge det lejede til andet formål end det i kontrakten anførte
og må som udgangspunkt ikke overlade brugen af det lejede til andre, jf. dog nedenfor.
Lejeren af en beboelseslejlighed har ret til at fremleje højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum
til beboelse (i blandede lejemål beboelsesdelen). Det samlede antal personer, der bor i lejligheden,
må ikke overstige antallet af beboelsesrum.
I lejligligheder, der udelukkende anvendes til beboelse (dvs. ikke i blandede lejemål), har lejeren
envidere ret til at fremleje hele lejligheden i op til 2 år, når lejers fravær er midlertidigt og skyldes
sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lign.
Udlejer kan dog modsætte sig fremlejeforhold vedrørende hele lejligheden, når ejendommen omfatter færre end 13 beboelseslejligheder, når det samlede antal personer i lejligheden vil overstige antallet af beboelsesrum, eller når udlejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig fremlejeforholdet.
Alle aftaler om fremleje, dvs. mellem fremlejegiver og fremlejetager, skal indgås skriftligt, og fremlejegiver skal inden fremlejeperiodens begyndelse give udlejeren kopi af fremlejeaftalen.
Det er en 3-værelses og hvis jeg har forstået det ret er det ikke noget blandet lejemål, den er i hvert fald kun til beboelse.
Til det med kommunen forstår jeg ikke rigtigt, mener du kontanthjælp eller også SU? Har aldrig hørt om at folk der bor sammen skal finansiere sine medbeboeres SU.