Psychedelia.dk

Goddag. Jeg er 23 år gammel.
Jeg har aldrig taget andre stoffer end psilocybin, THC, salvia og en lille smule meskalin.
Jeg har røget cannabis ca. hver dag de sidste 3-4 år, og prøvet med nogle af de stærkere entheogener med store pauser imellem. Jeg har aldrig været bekymret for 'medaljens bagside', jeg har sjældent haft et 'bad trip', og føler jeg har oplevet en del 'ændrede sindstilstande' efterhånden. Her den anden dag, var jeg sammen med en ven jeg ikke havde set i utroligt lang tid, og pga. hvor mange ting der sker i vores liv, var vi 'gledet fra hinanden'. Men vi valgte at ses igen for at catche op, og prøve at lappe noget før det faldt helt fra hinanden.

Vi faldt tilbage i gamle vaner og tog fra en netcafé hjem til mig, og skulle til at krølle en joint. Pizza var bestilt, og ankom i det jeg havde sat mig på toilettet med bukserne om anklerne. For at åbne op, skyndte jeg mig ud for at åbne døren. I det jeg lukkede pizzabuddet ind i opgangen via dørtelefonen, fik jeg en stille og rolig svimmelhedsfornemmelse, ikke en særligt overvældende en af slagsen i forhold til balance og synsfeltet der bliver presset. Men så snart fornemmelsen gik over, og jeg blev distraheret af lyset i opgangen der blev tændt, blev jeg ramt af den mest skræmmende følelse jeg nogensinde har haft i mit liv. Det bliver svært at beskrive det, men jeg vil prøve.

En følelse af forvirring, en følelse af utryghed, og en følelse af noget helt tredje, ligegyldighed, blandet sammen til en intens følelse der ramte mig lige sekundet efter mit 'head rush' var overstået. Da pizzabudet kom og så mig stående apatisk og mundlam i døren, stak han mig maden og smuttede hurtigt igen. Jeg satte pizzaerne i gangen, gik tilbage på badeværelset og lagde mig ned for at prøve at tænke tilbage på følelsen jeg lige havde haft 10 sekunder forinden. Mit tankemønster var blevet forstyrret af pizzabudet, og selvom jeg prøver at beskrive det så godt jeg kan, så er det ubegribeligt for mig at forstå hvordan det føltes for mig da det skete, selvom det var mig det skete for. Det var som at blive ramt af en sekundær psykologisk svimmelhed efter den fysiske var aftaget.

Jeg håber at høre fra hvem som helst. Jeg er bekymret for om jeg fik indblik i personlighedspaltning da det i øjeblikket føltes så underligt og uforståeligt for mig at jeg kunne blive ramt af sådan et bat af ligegyldighed, som om det ikke kunne være mig.

Du får sikkert bedre svar end mit, jeg skriver bare alligevel, selvom jeg ikke er den bedste til at svare nok.
Jeg tror virkelig ikke du skal være bekymret for hvad der skete med dig. Der er ikke noget af det der har varet ved vel?

Det er ikke noget vedvarende. Det er sket en enkelt gang hele mit liv.
Det var en form for kondenseret fornemmelse af negative følelser vi alle har oplevet før eller siden i vores liv.
Frygt, deja vu, ligegyldighed i den højeste massefylde jeg nogensinde har prøvet.

det er vel også ved at være på tide for dig at holde en længere pause med cannabisen og andre stoffer?
jeg siger ikke at det er problemet men det gør ikke sådanne ting bedre og du kunne have godt af at lande lidt igen - det skader i hvert fald ikke. din oplevelse lyder rigtig ubehagelig og kunne minde om et af mine voldsommere angstanffald.
det lyder lidt som om du blev "grebet af rygt" men ved du selv hvad det var der udløste det - har du nogen ide om det ? pizzabudet ? og var du meget skæv imens ? har du det bedre nu og fik du talt med din ven om det eller nogen andre ?

_________________
Because Im a faggot alright
Skal du have et gok i nøden din skidespræller ?

Jeg tror godt, jeg ved, hvad du snakker om. Jeg får ofte nogle slags 'rundture' i hovedet, som føles ret meget som du beskriver din oplevelse. De kan komme på meget mærkelige tidspunkter, som om jeg får et chok over en negativ følelse (som ofte er angst). Det var noget, der kom efter, at jeg begyndte at tage stoffer, især mdma. Jeg tror mine rundture (kalder jeg dem) hænger sammen med min angst. De kommer især vældtende ind over mig dagene efter, at jeg har taget narko.
Jeg kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men jeg kunne sgu godt forestille mig, at det havde noget at gøre med de psykedeliske stoffer og hashen, og jeg opfordrer dig kraftigt til at være god mod din psyke et stykke tid - det hjælper sgu!
Der er nok ikke det store at gå i panik over, efter én omgang, men hvis det er noget, der kommer igen, er det nok en god idé at holde igen.
Er andre former for angstfølelser noget, du kan nikke genkendende til?

Angstfornemmelse er en så udefinérbar ting, og det frempovokeres af forskellige mennesker, på forskellige måder. Men for mig, har det aldrig rigtigt været et 'problem'.

Det som skræmte mig, det jeg frygter, det jeg havde angst over for i selve situationen, var at jeg i et kort øjeblik følte mig som om jeg havde fået komplet demens, og ikke anede en brik om meningen bag noget som helst det mine øjne kiggede på. Først da pizzamanden kom blev jeg tvunget ud af det tankemønster I guess. Og for at svare på dit spørgsmål Tricome. Hvad jeg tror der har udløst denne ting, tror jeg personligt selv, at en 'side af mig' kom frem, og følte sig utilpas ved situationen om at blive 'opdaget' fordi den har ligget skjult længe. Jeg tror måske det kan kobles til min indstilling mig og min vens forhold, og som om at vi 'skyldte' hinanden at prøve at snakke om hvorn den skær.

anyways, for at opsumere: Jeg har haft følelser af angst før i mit liv. Mit første minde om det, er fra en drøm jeg havde som måske 5-6 årig, hvor jeg står på en øde eng, og himlen trækker op til uvejr. Før jeg kan opfatte andet, føles det som om jeg bærer på himlen, den tyngende, overvældende følelse var nok til at få mig til at tudebrøle. Men når jeg tænker tilbage, var det hverken et mareridt, eller i princippet skræmmende.
Hvad der var ubehageligt dengang, såvel som her for nyligt for mig, var en følelse af at være bange for angst, hvis det overhovedet giver mening. Jeg havde altid troet at angst var angst, og at man internt i sin kognitive opfattelse kan styre om man vil blive skræmt eller ej.

jeg havde det, som om at fordi jeg har taget så mange stoffer, fordi jeg har haft så mange konstruktive, og selvdestruktive tanker under indflydelsen, at jeg var rustet mod selvdepriverende følelser. Jeg mener, jeg har ligget i halvanden time mindst engang, på flere gram svampe, og ønsket at det skulle stoppe, at det hele bare kunne blive normalt med et fingerknips. Men dette, de to minutter jeg havde, så hurtigt overstået, men noget der bestemt har givet tankemæssig ekko for mig.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre herfra. Jeg ved ikke om jeg skal være bekymret, jeg ved ikke hvad der skete, og jeg kan ikke finde frem til om andre mennesker har oplevet noget lignende. Utroligt mange mennesker snakker om 'weird sensations, intense feelings of disorientation osv. men, helt konkret og overfladisk set, virker det som om jeg selv ved, og kan føle, at dette var noget helt andet.

Ps. Nej tricome, Psychedelia er det første sted jeg projicerer mine tanker omkring episoden udaf til. Jeg har ikke snakket med nogen om det, eller min ven. Faktisk skrev jeg en besked til ham mens jeg lå og himlede på gulvet af badeværelset, om at jeg ikke havde det så godt, og var gået "sukkerkold" og om han ville have noget imod hvis vi sås igen en anden dag. Men i henhold til om jeg var skæv, kan jeg ikke se om det skulle have været dét. Jeg mener, i gamle dage kunne jeg få intense oplevelser, fordi min tolerance mod cannabis var så lav. Så det var ting som at ryge med på en joint, og være så bagskæv dagen efter at det føles som om man har stået op i 5 timer i toget på vej hjem fra roskilde festival efter 8 dage uden søvn. Men siden hen er jeg gået fra at ryge væsentlig mere, og nogle gange kan jeg ryge op til 10 gange på en dag, på forskellige måder, (ikke 10 joints). Jeg har haft mange headrushes mens jeg har været skæv før, men i situationen var jeg virkeligt ikke særligt skæv. Hvis overhovedet.. Det var over halvanden time siden vi havde røget da det skete, og det er sjældent jeg er skæv så længe af gangen.

Måske min hjerne troede den var ved at få et slagtilfælde, og som følge har den udskildt nogle kemikalier jeg måske sjældent har fået i høj koncentration. Hvilket måske kan have freaket mig ud et øjeblik, hvis nu fx. min krop og sjæl tror den er i farer, men min psyke, står og skal behandle det på en anden kontrær måde.

I don't know, jeg er desperat, og jeg har ikke lyst til at stoppe med at ryge den fede når jeg altid har gjort det, og faktisk hjalp mig med at få indsigt i en hel masse ting omkring de ting jeg stiller mig uforstående over for nu. Plus, jeg har høstet og det er fucking svært at lade være med hele tiden lige at nappe en knivspids blomst til et bong rip.

Men let it be. Jeg ved jeg bliver nødt til det. Hvis følelsen nogensinde kommer igen, aner jeg ikke hvordan jeg vil gribe det an.
Men jeg kan ikke så meget andet end at håbe på det aldrig sker igen.

Det lyder som om, at du har ret god indsigt i situationen og dig selv. Så der er nok ikke så meget, vi kan sige, som du ikke selv kan sige. Men du virker som om, at du håndtere situationen på den rigtige måde, og du skal sgu nok glemme alt om det efter et stykke tid. Bare ud og lev!

Jeg har haft lignende oplevelse en del gange efterhånden.. Det er så svært at beskrive oplevelsen og det er virkelig underligt når det kommer. Jeg tror mine "anfald" stammer fra nogle angstanfald, som jeg har haft i søvne et par gange, hvor jeg troede at jeg skulle dø. Jeg kan mærke at det er noget af den samme følelse jeg får, og så alligevel ikke. Som sagt det er ret svært at beskrive oplevelsen, men jeg håber at jeg en dag finder ud af hvorfor jeg får disse små "anfald" i ny og næ.

mvh Martin

_________________
"Freedom is not to do whatever you want, but to be free, doing what you do."

- Sebastian Mullaert

Angst for angsten er en af de værste loops man kan havne i, så det giver bestemt mening når du skriver at det var sådan du følte det i den drøm du havde som barn.
Jeg tror ikke du bare skal forsøge at glemme oplevelsen igen, for så ender den med at komme snigende og freake dig helt ud, når du mindst venter det. Jeg vil anbefale dig, at forsøge at opsøge følelsen fra sober tilstand, for at bryde med din angst og flugt fra angsten. Når man bevidst forsøger at vende tilbage til ubehagelige følelser, holder de op med at jage en, fordi forudsætningen for at du kan jages er at du flygter! Du kan f.eks. lægge dig på sengen og prøve at nå den tilstand, mens du samtidig undersøger hvad den er, hvad den gør ved dig, osv.
Nøglen til at transformere angst ligger i at RUMME den. Dvs. at føle den igennem, uden at forsøge på at ændre den, men kun åbne sig op for den. Din opmærksomhed er værktøjet. I og med at du ser den, kan den ikke længere være ubevidst og skræmmende, men bliver oplyst og bevidst.

Det er en god ide at holde lidt igen med urten. Ikke at du skal droppe den helt, men det er en god ide at tage en pause, for at finde tilbage til din normal-tilstand. Herfra bliver rejserne så meget bedre når man så ryger eller tager andre entheogener

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Fanny, dine indlæg har igennem tiden lært mig en hel masse konkret og brugbart ift. angst.

Jeg vil egentlig bare gerne sige tusinde tak!

Lille Rødhætte@ Det er jeg glad for at høre. Dejligt når ens erfaringer kan bruges af andre

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller