Hej Psy, jeg mangler virkelig noget hjælp herindefra.
Det drejer sig om min ven, der er røget ud i et hashmisbrug efter min og vores fælles venners mening.
Det hele begyndte harmløst hvor vi plejede at mødes et par gutter i weekenderne til en joint og hygge med et par gode film osv, og det holdte vi os til fordi vi blev enige om at vi ikke ville lade hashen styre vores hverdag og blive nogle (undskyld udtrykket) samfundstabere der kun kunne finde ud af at sidde og ryge hver eneste dag som den eneste beskæftigelse, men sådan skulle det åbenbart ikke være.
Det begyndte stille og roligt at tage "overhånd" da vi begyndte og ryge på f.eks en onsdag fordi der liiiiige var lejlighed til det, og derfra blev det så hyppigere og hyppigere og til sidst røg vi så hver dag, dog i begrænsede mængder. (ca 1-3 pinde om dagen)
Men som de fleste hashbrugere ved så opbygges der tollerance overfor det og derfor skulle vi ryge mere og mere og oftere og oftere, og til sidst kunne vi ikke finde på andet at lave end at sidde og ryge hver gang vi mødtes.
Vi har så forsøgt flere gange at aftale at gå tilbage til at ryge i weekenderne, og det har vi aldrig fået til at fungere, fordi at der lige kom en bekendt forbi der lige havde en god pind som der bare skulle smages for den var totalt sindsyg og bla bla bla...
Hver gang vi mødtes og skulle ryge kunne jeg bare sidde og se mine venner komme længere og længere ud og høre om deres dårlige karakterer fra deres forskellige skoleforløb, og deres skænderier med de gamle om at de aldrig var hjemme længere og at der ikke fandes andre glæder i verden end at sidde og ryge, og derfra begyndte jeg selv og tænke over om det nu var det her jeg selv ville.
Jeg spurgte dem så en aften hvordan de ville have det med at gå tilbage til kun at ryge i weekenderne og det kunne de slet ikke overskue og deres verden ville bare bryde sammen hvis de ikke fik deres daglige skævert, og fik oven i købet bemærkningen "Jamen hvad skal vi så lave i stedet for at ryge?", og så var jeg helt sikker på at det var ved at gå grueligt galt for dem.
Jeg selv og mine nærmeste venner blev skræmt over denne bemærkning, for jeg kan sagtens selv huske tilbage på hvad jeg lavede da jeg ikke røg, men det kunne de tydeligvis ikke.
Så derfor bestemte jeg mig for at jeg selv ville forsøge at lade være med at ryge i hverdagene, og det fik jeg mange skulderklap for. Men desværre var jeg så dum at jeg blev ved med at se mine venner hver dag og allerede efter 4-5 dage sad jeg der selv igen, men bevidst om at det ikke var fair over for dem der havde troet på at nu skulle jeg til og være fornuftig og lægge bønnen på hylden i hverdagene.
Derefter begyndte vi at mødes i mindre grupper om aftenen hvor vi røg og bagtalte hinanden om at ham og ham røg for meget og at det var et skråplan de var godt på vej ind i, og aftalte så at nu skulle det være slut og så skulle det igen kun være i weekenderne, og allerede dagen efter sad de og puffede løs igen for de havde glemt alt om det der blev aftalt dagen før.
Vi har osse forsøgt at lave væddemål med at den første der røg i en hverdag skulle give en rygeraften i en weekend og da det ikke er små beløb der bliver røget for i min omgangskreds blev den da osse holdt et par dage, indtil der var en der røg, og selvfølgelig fandt vi ud af det, og da X skulle betale for sit tab på væddemålet så var han ikke villig til at betale prisen.
Men som de gode venner vi var lod vi det blive glemt og så var alt ved det gamle igen.
Jeg har selv røget i omkring 4 år, og er igang med en uddannelse hvor man skal være 100% vågen hver dag, så rygningen gjorde at jeg mistede koncentrationen på mit arbejde og det gik ud over min arbejdsindsats og min psyke blev langsomt pillet mere og mere fra hinanden, fordi at så gjorde man ikke sit arbejde godt nok, og så var der det ene og det andet galt hele tiden.
Men så begyndte jeg at skrive og være sammen med en pige fra da jeg gik i folkeskole, og hun åbnede mine øjne og jeg blev klar over at hvis jeg nogensinde skulle komme videre i mit liv, så blev jeg nødt til at stoppe med at ryge, for hun er ikke typen der går efter den slags mennesker. ikke at hun har noget imod det, men hun kunne ligesom jeg godt se at det her det var ved og gå helt galt, så derfor fik jeg snakket med hende og hun fik mig til at stoppe med at ryge både i hverdagene OG i weekenderne og det er jeg så glad for!
Jeg begyndte så at snakke med mine venner under 4 øjne om at det her ville ikke blive ved med at gå på den her måde, og de kunne alle sammen selv se det udover een af mine venner.
Han er ikke intereseret i at stoppe med at ryge nogensinde, og har sagt gentagne gange at det vil han blive ved med resten af hans liv, og som tiden går ændrer han sig fuldstændig og er til sidst drejet 180 grader og vi kan slet ikke kende ham igen som den han var engang.
han begynder og blive mere og mere underlig, og ryge mere og mere for hver aften der går, og tog aldrig hjem før han var så skæv han knapt kunne gå selv. Da mine venner så er vidner til dette begynder de og ja osse mig selv at frastøde ham mere og mere fordi han ikke ville tage imod den hjælp vi alle sammen forsøger at give ham.
Vi forsøger at snakke med ham om at det er gået helt galt med hans forbrug og han rent faktisk er ude i et misbrug, og at det er som om han ignorerer alt hvad vi forsøger at få ham til at forstå, og så får man bare beskeden at han hører efter men at vi bare skal blande os udenom, og han røg når han ville, og i de mængder han ville, så vi skulle bare lukke røven..
Nu vil i sikkert sige at han ikke er værd at gemme på som ven, men JO det er han helt sikkert for vi er overbevist om at hans gamle jeg stadig er derinde et sted, og hvis vi kan hjælpe ham på den rigtige måde til at forstå at den er gal med ham, så vil vi kunne få vores ven tilbage igen og alt vil blive som det var dengang for 2 år siden inden han begyndte og ryge.
Problemet er bare at han ikke selv kan se at den er gal, og at han ikke mener han har behov for hjælp, og vi står alle sammen sammen for at hjælpe ham, men begynder ligeså stille og opgive det, fordi vi ikke kan finde nogen problemløsere længere..
For at gøre en LANG (og sikkert kedelig) historie kort:
Hvordan hjælper man en rigtig god ven som ikke vil hjælpes? :/
Det var alt herfra.
Tak fordi i tog jer tid til at læse alt dette
_________________
Mvh Narkopolo.
"Kemi, det er satme smart!
"
Jeg er udlært elektriker med speciale i styring og regulering, så hvis nogen mangler teknisk hjælp, så skriv en PM.
(̅_̅_̅_̅(̲̲̲̲̲̅̅̅̅̅̅(̅_̅_̲̅м̲̅a̲̅я̲̅i̲̅j̲̅u̲̅a̲̅n̲̅a̲̅̅_̅_̅_̅()ڪے
"Mennesker glemmer ofte, at de psykedeliske stoffers virkning, rent faktisk tager udgangspunkt i den individuelles psyke, og at dette ofte kan forklare uventede ubehagelige virkninger."
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
