Psychedelia.dk

Jeg er en ung mand på 24 år, hvis liv er gået helt i stå. Jeg har ikke taget nogen uddannelse, har været igang jeg ved ikke hvor mange gange, men har altid droppet ud på grund af depression, eller social angst. Jeg er en off on addict af GHB samt stortset alt andet. Jeg ved ikke hvordan mit liv er blevet sådan.

For bare 2 år siden, havde jeg det hele jeg kunne ønske mig. Kæreste, arbejde og generelt bare styr på det hele. Nu er det eneste der holder mig i live(tror jeg) stofferne. Jeg vågner hver morgen op med ingen motivation overhovedet, og har ganske simpelt bare lyst til at dræbe mig selv. Jeg har været i behandling for min depression 100 gange, terapi og medicinsk, men ingen ting hjælper syntes jeg. Skal dog begynde til psykiater til December, hvilket jeg dog heller ikke har meget tiltro til.

Jeg har næsten alle dage haft depression, men har altid kunne holde det under kontrol, samt passe arbejde og skole. Tror det gik galt dengang jeg mistede min kæreste, hun sagde simpelthen at jeg var blevet for deprimeret til at hun kunne holde ud at være sammen med mig. Tror det var der jeg tænkte fuck det, og har simpelthen gemt mig selv i stofferne lige siden. Har nogle clean perioder engang i mellem, men der skal ingenting til for at jeg falder i igen. Simpelt skænderi med en ven eller noget og det hele kører igen. Jeg ved at mine venner ikke mere har lyst til at være sammen med mig, da jeg altid er fucked op, og simpelthen en belastning. Jeg kan ikke sige jeg er sur over det. Hvis jeg kendte en som mig selv, ville jeg ikke selv være sammen med ham.

Jeg går i skole for tiden, men har stortfravær så det er vel et spørgsmål om tid hvornår jeg bliver smidt ud. Hvilket heller ikke gør så meget, da jeg er så socialt handicappet at jeg ikke har nogle at snakke med der. Fuck det. Føler mig som en belastning for alle jeg kender(især min familie) at jeg nogen gange tænker på at bare dræbe mig selv, samt er jeg jordens største forbandet taber. Ved ikke engang hvorfor jeg skriver det her.

Det er bare svært at se et håb når der ikke er noget. Hvorfor fanden kan jeg ikke bare tage mig sammen, og begynde at opføre mig som almindelige mennesker. Alt det er så ligegyldigt.

Hvordan fanden får man glæden tilbage i livet? Undskyld det er så usammenhængende.

Jeg vil vove den påstand at du ser det hele lidt bagvendt nu. Stofferne er med stor sandsynlighed en af årsagerne til at du har det skidt. De holder dig ikke i live, men er ved at hive dig under. Det føles jo godt når man tager dem, men i deres fravær kommer alt i dine omgivelser til at se negativt og trist ud. Sådan er vi mennesker - vi relativerer. Og relativt, ja i forhold til at være dopet så er der ret meget af hverdagen og mange af ens medmennesker der sux. pure and simple. Men det værste er dog at dit indtryk af omgivelserne og kommer til udtryk i din egen opførsel. Du sux også for dine omgivelser. Den eneste vej frem er at droppe narkoen og tvinge dig selv til at se det positive omkring dig. Det er der, men din skillelinje mellem godt og skidt skal kalibreres tilbage på normalt niveau.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Hmmm, hvis jeg selv stod i din situation ville jeg nok sigte efter at komme på en lille højskole et eller andet sted ad helvedes til... Fordelene ved en højskole er, at du kommer væk fra dit vante miljø og du får mulighed for at fordybe dig i ting som er relevante for dig og kun dig. Det giver tid til at tænker over livet og ens situation mens der samtidig bliver kæret om én i hoved og røv, der kommer som regel også en masse dejlige bekendtskaber ud af det.

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

God idé! Kom måske på en højskole og stop med stoffer i en god lang periode! (Indtil du har det meget bedre)

En god ide kunne også være at finde en hobby. Noget du godt kan lide. Netop dette har hjulpet mig igennem en mindre depression. Styrketræning, løb eller motion kunne være et bud på det

_________________
"Reality is just a refuge for people who can't handle drugs."
- Robin Williams
Mvh. Kælken!

Jeg forstår virkelig hvad du føler - eller jeg kan sige at jeg deler smerten af at vågne hver dag. Og depressionen, som ikke kan kureres af alverdens psykomatiske medicin.
Selvfølgelig er det noget helt uafhængigt, fra menneske til menneske, hvad der rent faktisk udløser depressionen. Men i bund og grund ved vi alle sammen at det både gør ondt, men man er samtidig fuldtstændig lam over det hele, og hele tiden.
Og det er normalt at måske kunne fungere fra dag til dag, selvom hver dag kan føles som dagen man bare kunne falde om og dø. Det du skal fokusere på er at få dine funktioner tilbage, for du er jo ihvertfald i stand til det, som menneske, der skal bare presses på med viljekraft. Du skal lære dig selv at tænke frem på hvad du kan gøre af dig selv, i stedet for hvad du er nu. For selv om du er en person i smerte og sorg, så har du potentiale til at være en stærk person, måske med ar på sjælen. Men de har jo også formet dig - et unikt menneske, som har mulighed for at gøre en forskel fordi du har den erfaring du har.
Lige meget hvor åndsvagt og ligegyldigt alt virker, så er det aldrig for ingenting! men det er op til dig at gøre noget ud af det.

God vind

_________________
I tried sniffing Coke once, but the ice cubes got stuck in my nose.  ~Author Unknown

Det lyder meget bekendt sådan som du har det. Jeg har selv gået med en følelse af at det hele kunne være lige meget og det eneste der kunne holde mig en lille smule oppe var narko når jeg havde lidt penge omkring den første og ellers isolerede jeg mig bare og jeg havde ikke engang overskud at stå op om morgenen.

Jeg startede med at tage kontakt til en sagsbehandler ligge kortene på bordet for jeg havde brug for hjælp til at komme videre i mit liv. Jeg blev tilbudt at komme i noget motivations gruppe / dagbehandling og selvom jeg havde en masse fordomme om folk der kommer sådan nogle steder kunne jeg ikke rigtig komme i tanker om andre ting der skulle være bedre for mig at lave. efter jeg havde gået noget tid i motivations gruppen blev jeg klar til at komme i noget behandling og der sidder jeg faktisk endnu og har været clean i 82 dage nu og er begyndt at få det meget bedre. Før havde jeg måske 5 gode dage på en måned hvis jeg var heldig og nu har jeg faktisk flere gode dage end dårlige og det bliver bedre og bedre.
Jeg er rigtig glad for jeg har taget den beslutning. Nu kan jeg endelig se lys forude og jeg glæder mig faktisk til at komme ud og starte på livet igen. Det er svært for mig at forestille mig at jeg for 6 måneder siden havde det så dårligt.
jeg håber du kan bruge mit svar til noget. Du er velkomme til at skrive en pm hvis du har lyst til at høre mere eller har brug for en at snakke med

_________________
Spænd mig fast! Jeg blir kvalt i den forpulede skildpadde!

Hvis ikke du har forsøgt det endnu, så er hypnoterapi værd at give en chance.

Det har "reddet" adskillige af mine rigtig nære venner.

Det kan meget vel være at din angst også fører til depression, så prøv at tage hånd om din angst. Evt. med kognitiv terapi, eller måske mindfulness. Uanset hvad, vil det få dig længere væk fra din depression hvis du holder dig igang og ikke "sidder fast", ligesom MariJuanita skriver.

Og lad vær med at ryge for meget hash! Så hellere tage noget ketamin, som faktisk kan afhjælpe depression (hvis det endelig skal være)

_________________
Seriøs leg.

Kognitiv terapi er, med go sandsynlighed, alt for overfladisk til hans tilfælde.

Ik den bedste ide...

_________________
Hellere være idiot,end en Nyttig Idiot for han ved det ikke selv, men slår i luften og famler i blinde

Angst og depression mener jeg bygger, på helt basale uløste problemer og ændring af den opfattelse du sidder fast i. Tag en tænker over, hvad det er der gør at du har dine problemer. Vi ved det samregl godt selv hvad der er galt.,Du er udgangs punktet og den der skal leve med dig selv i første omgang- Så du fortjener at være ærlig over for dig selv, mere end du behøver at være

noget som helst over for andrer(Forventinger"). Når man har/får det godt med sig selv, har man overskud. Og giver lige præcis det man skal tilbage til omverden, nemmelig at du er dig selv. Ikke fuldkommen, men fuldstændig. Se den
"skønhed" som syntes være overalt undtagen lige i dig, i dig selv og Lad andre "se dig". Find ud af om de uddanelser og valg, du har taget virkelig var dig, eller noget du noget du måske gjorde for at være "normal", men måske ikke var dig 100%. Lykken er enkel for nogen

_________________
Hellere være idiot,end en Nyttig Idiot for han ved det ikke selv, men slår i luften og famler i blinde

Excuse me for saying it, men ovenstående "kig ind ad og find ud af hvad der generer dig", og lignende, lomme psykologi, er tvivlsomt den rette løsning i hans tilfælde.

Har du overhovedet læst hvad han har skrevet?

Fyren har droppet ud fra uddannelser, har været hooked på drugs on and off, og har LÆNGE kæmpe med depression og angst. Tror du så virkelig selv på at det kan blive løst, ved at kigge lidt ind ad og ændre på nogen tankemønstre i hovedet? Han skriver endda selv at han har forsøgt alt mulig form for terapi.

Så simple løsninger er muligvis gode, til dage hvor man får det forkerte ben ud af sengen, eller har dårlig samvittighed, over at ikke have læst lektier. Men tydeligvis ikke i sådan et tilfælde, som hos forfatteren.

Til trådstarter: Som jeg nævnte tidligere, hvis ikke du har forsøgt det endnu, kan jeg i dit tilfælde varmt anbefale hypnoterapi, hos en dygtig terapeut.

Edit: Ideen med højskolen lyder heller ikke dårlig!

Westside, jeg har selv vis du læser nogle af posts battlet med de her ting. Jeg er derfor ikke 100%, af med mine egen dæmoner.
Nogle gange er det enkeleste der virke(E=MC2?), og alt det andet virker helt uoverskueligt(Som f.eks at skulle ud af døren og hen til psyk, eller hypno mm). Uanset om det psykologer, psykriater eller andet. Så er det EN SELV der skal, være med på vibet.

Der findes så vidt jeg ved ikke nogle "lykke/vidunder pille/Behandling" og langt fra alle kortvarige/kroniske "psyk" lidelser reagere postitivt på dette. Det er DIG selv som kan gør noget ved det. Andrer kan komme med divs. forslag osv osv. Jeg kom da bare med noget som jeg mente var relevant da jeg som sagt selv har battlet nogle af de her dæmoner.

_________________
Hellere være idiot,end en Nyttig Idiot for han ved det ikke selv, men slår i luften og famler i blinde

Så prøv da lige at læs det jeg skrev, og tænk om de virkeligt fortjener den nedgørelse, når min intention jo er faktisk er at hjælpe, men hverken prøver at "presse" min egen overbevisning på hvad der virker ned over hovedet på en der skal arbejde med selv og se det positive, i at det er ok at ikke at ha det godt, men med egen vilje kan nå sine mål om at få det bedre. Behandling med hypnose har net op formålet, at gøren en "selv bevidst" og "give selv insigt". Om det er bevistligt ved jeg ikke, men tro kan flytte bjerge... Du skriver jo faktisk i den OBS til mig følgende- Han skriver endda selv at han har forsøgt alt mulig form for terapi

kig ind ad og find ud af hvad der generer dig, tak

Edit: Ideen med højskolen lyder heller ikke dårlig,med Angst/ social fobi?

_________________
Hellere være idiot,end en Nyttig Idiot for han ved det ikke selv, men slår i luften og famler i blinde

Hvis du har overkommet kraftig depression / socialfobi, ved at "kigge indad" og indse en masse, jamen så kudos. Du er en af de meget få personer der har været i stand til det.

Han siger i øvrigt at han har forsøgt terapi i hoved og røv, så det er jo ikke fordi han ikke kan kapere at søge hjælp, og derfor er tvunget til "simple, overskuelige, lomme-psyk redskaber", er det?

Det lader i øvrigt lidt til at du har et meget gammeldags, fordomfuldt billede på psykologien/psykiatrien, som værende ineffektivt i mange tilfælde, hvor du i stedet vægter konceptet om at "kurere sig selv", som langt mere realistisk. Tager jeg fejl?

Både og. Hypnoterapi har til formål at bearbejde konflikter, som er undertrykt, og som man ikke selv kan bearbejde / overhovedet ved at man har. Det fjerner egoet, og går direkte ind og snakker med din underbevidsthed, og det er altså bare ikke muligt (i langt de fleste tilfælde), igennem den kognitive skole (ala, kig indad, hvad går dig egentlig på?).

Grunden til mit kraftige kritik punkt, er at jeg med stor overbevisning, mener at forfatteren er ved et punkt, hvor lidt mere radikale metoder skal i brug.

At min kritik så kom ud på en lidt infantil måde, som i et surt opstød, beklager jeg.

Jeg er lidt stresset for tiden, derfor kom det måske mere hårdt end normalt.
- There, jeg kiggede indad, fandt ud af hvad der generede mig, happy?

Westside tak for tilbage meldingen, helt fint. går da begge veje, er jo forfanden kun mennesker .

Det undertrykte kan komme frem med mange midler. Nogle nævner psycedelics til at "fjerne Egoet".
Og andre mere eller mindre hardcore ting. Men hvad er det disse midler operere fra?- Dig selv. Måske skal man selv komme til "Anerkendelse /bekendelse" før man er klar til hjælpen, kan man få noget ud af den.( måske mere). Mht. Psycedelics kan det jo gå frygtligt galt, og gør tingene meget meget være. Hvor i mod ganske alm. privat Stop op clear hovedet tænkt,og mærk os selv, er ganske "enkelt"(kan jo være hårdt, derfor vigtigt at være ærlig over for sig selv!), men noget som alt for mange tager forgivet .
Meninger er jo forskellige(fedt!),men konklusionen må jo være argumentet
Fordoms og gamledags måske.
-Læser psyskologi mm. som en "hobby", netop for at prøve at nå en større indsigt i mig selv og andre(Udvider min horizont). Men selv dette er jo ikke SANDHEDEN. Om det er Coke blæste freud med hans psykoanalyse, eller Jung med hans selverkendelse.

_________________
Hellere være idiot,end en Nyttig Idiot for han ved det ikke selv, men slår i luften og famler i blinde

Psykedeliske stoffer kan absolut være genveje, ligesom hypnoterapi (eller andre terapiformer). Psykedeliske stoffer er dog bare, som du selv pointerer, et langt mere uansvarligt værktøj, til bearbejdelse af psykiske problemer.

Jeg vil stadig mene at det er de færreste der er i stand til at kigge så dybt indad, at man kan løse dybe, skjulte konflikter, som kun underbevidstheden, dybt inde i sindet, ved noget om.
Årsagen til det kan så tilskrives forskellige teorier. Måske vores generelle manglende selv indsigt, som i stedet er blevet erstattet af konstant stimuli (TV, computer, iphones), eller blot det faktum at vi har en masse forsvarsmekanismer, som "beskytter os".

- In any case, så er min pointe stadig det samme, altså at jeg tror der skal mere drastiske midler til, end bare at kigge ind ad, da den teknik ikke tillader dybde nok i sindet (på egen hånd).

Som jeg skrev. Mener jeg at "Ved mennesker godt selv ved hvad der er galt", ja vi kan "gemme" os bag forsvarmekanismer, men i en alder af 21(mig) må og har jeg større kendskab til mig, min historie mine følelser osv. End en psykolog der har læst på det generalle emne i 7år, og måske kun kender problem stillingerne ud fra skrifter, og teorier hvem ved?. Er helt klart enig i den her
-

Måske vores generelle manglende selv indsigt, som i stedet er blevet erstattet af konstant stimuli (TV, computer, iphones, Stoffer, ydre/indre forsade), eller blot det faktum at vi har en masse forsvarsmekanismer, som "beskytter os".

Mht. Til In any case, så er min pointe stadig det samme, altså at jeg tror der skal mere drastiske midler til, end bare at kigge ind ad, da den teknik ikke tillader dybde nok i sindet (på egen hånd).

Så bevæger jeg mig måske filosofisk, men mener ikke at psykedelics viser sandheden.. Hvem siger det du ser, mærker føler, er det du virkelig føler(Det med føleserne er jo helt klart når man er påvirket af MDMA?). Føler du det fordi du er på stoffer, eller fordi det er realt?. Skulle jo mene at vis man tog sådan ting fra trip med i " virkeligheden" at man så er psykotisk?.

_________________
Hellere være idiot,end en Nyttig Idiot for han ved det ikke selv, men slår i luften og famler i blinde