Psychedelia.dk

Hej alle i hjælpsomme sjæle

For at gør en lang historie kort har jeg fundet ud af min far er i et kokain misbrug.

Starter i år 2002 hvor han for en stor angst og depression anfald, har forsøgt så godt jeg nu kunne med at hjælpe ham op på hesten i nogle år. For 6 måneder siden fik han et til stort tilfælde og måtte desværre ind og vende på den"lukket", denne gang gik jeg så hele vejen og var der 24/7 for ham i 2 måneder. Midt i processen har han desværre ikke løst til at leve mere da han var på noget stærkt medicin som man åbenbart kunne få selvmords tanker af. Han sagde til mig en dag vi sad ude på akut modtagelsen at hans syndes at det var en stor befrielse da hans far døde, der gik ikke 1 sekund før jeg fattet den og sagde hele tiden at han havde masser og leve for, børnebørn, mig og min fremtid. Jeg kunne desværre ikke stoppe ham og så ham kører væk på sin knallert, jeg glemmer aldrig det blik han gav mig. Jeg var naturligvis en knækket mand i 6 timer og satte mig straks hjem på TV2 News og håbede på jeg ikke hørte noget da jeg ikke kunne få fat på ham via telefon, han ringer så nogle timer senere og sagde han bare var kørt efter cigarretter, jeg har aldrig hadet en person mere for sådan en tur han fik sat mig ud på. I mellem tiden har jeg så fundet ud af at han prøvet og tag sit liv ved en sø i nordsjælland.


For nogle uger siden er jeg ude og køre en tur med min gode ven, vi beslutter os for at gå op og sige hej til min far. Jeg ringer til ham og høre om han ikke giver i kop kaffe, han sidder så hjemme hos en kammerat og hygger 2 min væk der fra. Vi beslutter os for at tag der over og sige hej for at finde ud af han sidder helt brændt af på kokain, må ærlig indrømme at jeg moret mig lidt da jeg så ham og havde det faktisk ok med tanken, så længe det nu var fredag og de bare sad og hygget.

Har de sidste par uger været lidt obs på ham og har fundet ud af det næsten er på hverdags plan han tag det hvilken jeg slet ikke okay med, der er rigtig mange ting som er gået op for mig og kan bedre forstå ham og hans væremåde nu. Har lejet lidt med tanken om at konfronter ham med det hvis jeg syndes det havde taget meget overhånd, han bor stadig pænt og går op i sig selv og jeg selv mener ikke at det er et kæmpe misbrug?, har snakket med en del venner som syndes jeg skal tag fat i ham med det samme?. Han er oppe i alderen og har ikke mange glæder i livet.

Det der pisser mig mest af er om det kokain er skyld i de nedture? Hvis det er ved jeg slet ikke hvad jeg vil gør ved ham, han har trukket mig ned mange gange og efter den sidste tur har jeg ikke meget til overs for ham da det er sådan en selvisk handling.


Håber der er nogle ildsjæle der ude.

Hm konfrontation lyder så voldsomt - en bekymrings samtale hvor du deler dine tanker og følelser med ham så du kan få løst op for dine følelse mht til hele problematikken misbrug - depresion - selvmordsforsøget.

Mht din oplevelse af hans egoisme i forbindelse med selvmordsforsøget - så har jeg selv været der og jeg ved at det var sådan jeg blev da jeg havde det elendigt nok - pisse egoistisk - Min opfattelse er at det er sådan det er.

Så synes ikke du skal bebrejde ham så meget - nærmere bruge muligheden for at få et tættere forhold til ham og prøve at hjælpe ham.

Held og lykke med det

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Ja, der er ikke andet for end at tale med ham. Fortæl hvordan du har det med hans opførsel, konfronter ham med at hans misbrug ikke kun går ud over ham. Fortæl ham at du ikke mener det er fair opførsel over for dig, fortæl ham hvor bekymret du er!

Kokain kan sagtens føre til depression og nedture, især hvis han tager det hverdag, hvilket i værste tilfælde kan føre til psykose også. Find en masse Info om hverdags brug af kokain, og fortæl ham om konsekvenserne.


Alt held og lykke til dig. Ingen er tjent med at skulle være bekymret for en af sine forældre. Det skulle være omvendt!