Psychedelia.dk

Hej,
jeg kunne godt tænke mig at starte en debat omkring bagsiden af medicinalindustriens receptpligtige stoffers medalje. Er der nogen som har erfaring -gode eller dårlige omkring piller I har fået udskrevet mod depression, angst, skizofreni o.a. som I har lyst til at dele? Jeg synes det er vigtigt at få snakket om, da det jo ikke er nogen hemmelighed, at medicinalindustrien har tjent stort på at skabe nye diagnoser og sælge dertilhørende medicin til folket.

For at starte har jeg vedhæftet et par artikler om SSRI´erne:

"Lykkepiller"
http://www.faktalink.dk/titelliste/lykkepiller00/hele-faktalinket-om-lykkepiller

"Alarm: 460.000 danskere på lykkepiller"
[url][url]http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1869135.ece?refimg=315391[/url][/url]

"Medicinen virker ikke, men bivirkningerne er gode nok"
http://www.information.dk/204341

"Medicinalindustriens forskningsfusk og de købte læger"
http://videnskab.dk/kultur-samfund/medicinalindustriens-forskningsfusk-og-de-kobte-laeger

Problemet er ikke nyt.. Lyt lige til denne (dårlige) indspilning) og læs teksten:

Rolling Stones: Mother´s little helper:
http://www.youtube.com/watch?v=13olfeD026g

What a drag it is getting old

"Kids are different today", I hear every mother say
Mother needs something today to calm her down
And though she's not really ill, there's a little yellow pill
She goes running for the shelter of a mother's little helper
And it helps her on her way, gets her through her busy day

"Things are different today", I hear every mother say
Cooking fresh food for a husband's just a drag
So she buys an instant cake and she burns her frozen steak
And goes running for the shelter of a mother's little helper
And 2 help her on her way, get her through her busy day

Doctor please some more of these
Outside the door, she took 4 more
What a drag it is getting old

"Men just aren't the same today", I hear every mother say
"They just don't appreciate that you get tired
They're so hard to satisfy, you can tranquilize your mind
So go running for the shelter of a mother's little helper
And 4 help you through the night, help to minimize your plight"

"Life's just much too hard today", I hear every mother say
The pursuit of happiness just seems a bore
And if you take more of those, you will get an overdose
No more running for the shelter of a mother's little helper
They just helped you on your way through your busy dying day

Hey

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Antidepressiva er lort, det virker ikke, bivirkningernever sande nok.
Sovemidler er afhængighedsdannende af H til.
Angstmedicin forøger angsten.

Triste, men personlige erfaring.

_________________
I tried sniffing Coke once, but the ice cubes got stuck in my nose.  ~Author Unknown

Har også dårlig erfaring med sove/angstmedicin. De lukker fuldstændig ned for al hjerneaktivitet, jeg kan sidde og glo ind i en væg uden at kede mig - uden rigtig at tænke på noget, bare ren tomhed. Fik udskrevet nogle truxal mod hashabstinenser, smed dem dog hurtigt ud igen.

_________________
Ain't nothing to it, but to do it

Jeg har også MEGET skidte erfaringer med sovemedicin udskrevet af min læge

Jeg synes det er virkelig godt at vi får skrevet en masse erfaringer ned her. Specielt fordi der ofte har været brugere der spurgte til virkningen af antidepressiver o.l. i forbindelse med at blive behandlet for "hash-psykoser" og andre stofrelaterede angst-reaktioner.
I må godt uddybe jeres erfaring lidt.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Min erfarring er at lægerne har meget let ved at udskrive diverse - de glemmer så bare ofte de opfølgende månedlige samtaler, hvilket i mit tilfælde gjorde jeg spiste effexor i 2 år med til tagende ubehag, svimmelhed, fremmed følelse i kroppen - hørte ikke hjemme længere og epsisoder hvor jeg besvimede når jeg skulle op og stå.
Da jeg læste indlægs sedlen stod der det med månedelige opfølgende samtaler - ofte har man bare ikke overskud til at sætte sig ind i sin medicin når man har det psykisk skidt.
Hvilket jeg også oplevede da jeg skulle genbestille noget antipsykotisk medicin havde glemt jeg havde fået 5 mg så sagde 20 til sekratæren og vupti gik der lige 1-2 måneder hvor jeg sov +16 timer i døgnet - min vågen tid tilbragte jeg foran køleskabet med +10 kg til følge.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Jeg har altid haft et voldsomt temperament, hvilket selvfølgelig gav anledning til at tro jeg led af ADHD, men efter utallige tests og spørgeskemaer, blev det fastslået at jeg ikke havde ADHD, så Ritalin osv. har jeg aldrig fået af min læge, på trods af jeg har bekendte, der har fået og stadig får Ritalin selvom de ikke lider af ADHD, men blot nogle af symptomerne (herunder koncentrationsbesvær). Jeg har siden 12 års alderen selvmedicineret mig selv med hovedsagligt hash, men i perioder også andre euforiserende stoffer, såvel som receptpligtige lægemidler. Jeg fik som 13 årig ordineret Risperdal mod mine aggressioner med uden virkning og lægen påstod det var pga. min selvmedicinering. Jeg er 5-6 år senere blevet diagnostiseret karakter afvigende, angst og grænsepsykotisk. Jeg har været igennem et hav af antidepressive medikamenter. Så mange at jeg ikke kan huske en brøkdel af deres navne. Jeg har fået Seroquel, Mirtazepin og en række andre psykofarmaka og antidepressiva - endda medikamenter imod lidelser, jeg slet ikke har skyggen af, blandt andet skizofreni.

Jeg har intet godt, at sige om medicinalindustrien, som i mine øjne er bygget på kapitalisme, navnlig indenfor de seneste år. Jeg er lige pt. mere eller mindre clean for diverse narkotika og jeg får heller ikke medicin mod mine psykiske problemer. Det resulterer dog i en meget svingende mental tilstand, men eftersom drugs bare gør én (i mit tilfælde) død indvendig, vil jeg hellere være glad 1 ud af 100 dage, end slet ikke at føle noget.

Jeg får udskrevet Oxapax (benzodiazepin) af min læge i øjeblikket, men ikke med henblik på at det skal afhjælpe noget, det er bare fordi jeg godt kan lide at tage dem, så den pakke jeg får med 30 stk. i, er væk på 2 dage. Og jeg var virkelig overrasket over, hvor nemt det var at få dem. Jeg er godt klar over, at Oxapax er en meget mild benzo, men alligevel. Jeg gik til min læge og sagde at mit temperament generede mig voldsomt, at jeg godt kunne tænke mig noget beroligende og at jeg før havde oplevet af benzoer kunne give den effekt, (selvfølgelig uden at lyde som om at jeg havde misbrugt dem) og vupti, en recept til mig. Der er jo nok også forskel på, hvem du er og hvem din læge er, men det er efter min mening alt for nemt at få medicin, man reelt set ikke har brug for. Og at læger i store træk kaster diagnoser med dertilhørende præparater i nakken på folk er sgu skræmmende. Det' business!

Afslutningsvis går jeg i Fannys fodspor med lidt til ørerne:
http://www.youtube.com/watch?v=MpkLJvD18XQ - Spisetid.

Tak for jeres uddybning! Det er virkelig relevant viden i der kommer med, - noget der ofte er sagt, men sjældent skrevet ned.

Hilsen Fanny

PS: Paranoid - tak for link (Pede B). God tekst!

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Elsker din nye avatar Fanny, den er for grineren!

Min far gik ned med en stressrelateret depression midt i min teenageår, omtrent 10 år siden. Han begyndte dengang på en længere udredning som har resulteret i, at han i dag får antidepressiv (cipralex), humørløftende (dunno?) og Ritalin. Psykiaterne siger, at fordi det er en stressrelateret depression er det en kronisk depression og han skal derfor nok være på sin medicin resten af livet... For mig har det været ret hårdt at se ham først gå fra at være et foretagsomt og kreativt menneske, til at gå ned med et brag og nu i dag være som et lille blidt lam det meste af tiden, aldrig rigtig glad, aldrig rigtig ked af det - bare kontrolleret af diverse medikamenter... Det tærer på mig fordi jeg et eller andet sted, har en overbevisning om, at han kunne få et liv uden medicin, hvis de rette resourcer blev sat i spil, men det er der desværre ikke rigtig nogen der har en interesse udover mig. Resten af familien tager psykiateren på hans ord og det er jo egentlig forståeligt nok, da de ingen chance har for at argumentere imod de "fakta" han ligger på bordet. Min far er selv meget interesseret i at stoppe med medicinen, han er dog ikke så god til informere resten af familien om det, så det ender oftest med at han tager en kold tyrker og derefter bliver utrolig trist og sur, for så at ende på medicinen igen...

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Min erfaring med antidepressiva i kombination med angsdæmpende og sovemidler:
Jeg er 18 år, første gang i behandling med psykoaktive lægemidler.

Jeg startede på angstdæmpende/antidepressive (i juni mener jeg) pga panikanfald i nattetimerne. Både panikanfaldene og de nye piller (Venlafaxin KRKA) gjorde mig søvnløs, hvilket både gjorde mig mere deprimeret og mere angst.
Efter et par uger fik jeg Imozop (Zoplicone) på recept, og så forsvandt der ellers 3-4 uger fordi jeg bare sov og ellers var påvirket eller ekstrem træt/syg.
Derefter ophørte mine recepter på Imozop, og min dosis af Venlafaxin blev forhøjet til 150 mg. Det siger sig selv jeg ikke kunne sove, og jeg var stadig mere deprimeret, så jeg fik Mirtirzapine, 30 mg til at sove på, som også virkede som antideppresive. Mirtirzapine har nok givet mig de værste maridt (jeg har kogt og begravet alle dem jeg elsker - ja jeg sagde kogt, som i vand, gryde, varme) og desuden vågnede jeg hver nat 4-5 gange, badet i sved.
Da jeg forklarede lægen jeg ikke kunne fortsætte Mirtirzapine, blev jeg puttet på Seroquel i stedet, 25 mg. Seroquel gav mig de samme bivirkninger, sved, maridt og påvirket hele tiden. Efter et par dage på Seroquel, kunne jeg ikke længere føle den "døsige" bivirkning så søvn ophørte igen.

Efter det tror jeg min hjerne og krop fik nok, jeg stoppede alt min medicin og kom igennem abstinenserne Det er ikke så lang tid siden - jeg sover stadig ikke rigtigt, og tager seroquel en gang om ugen eller lign, for at få en rigtig søvn. Men jeg vil hellere komme igennem den her periode af mig selv, end at være påvirket af psykoaktivt medicin som bare ødelægger mit liv endnu mere end depression og angst

_________________
I tried sniffing Coke once, but the ice cubes got stuck in my nose.  ~Author Unknown

Jeg har i lang tid været imod psykofarmaka, men er noget dertil i mit liv hvor jeg ikke kan leve uden. Jeg ved af personelig erfaring at læger ikke holder sig tilbage når der skal udskrives. Og jeg er sikker på jeg har fået det hvor jeg ikke havde behov for det.

Ligenu prøver jeg at komme over den største depression jeg har haft siden jeg var 14, har selvmedicerineret mig i lang tid, men er begyndt til psykiater nu, og har fået det meget bedre i løbet af 1-2 uger, er begyndt på lyrica og paroxetin. Og det har hjulpet mig mere end jeg kunne håbe på. Jeg forstår simpelthen ikke den mistillid der er fra psy brugers side til læger osv. Det virker som om at jeres hoveder er i skyerne når det kommer til stoffer. Ja, de er dejlige, og har selv haft meget ud af ketamin, men at tro at de prøver at bilde jer ind noget hjælper uden at gøre det.. Tænk i sidste ende, hvad ville alternativet være?

Mistillid synes jeg er et stærkt ord... Skepsis er mere passende... Og der selvfølgelig god grund til at være skeptisk overfor firmaer der tjener penge på sælge medicin, akkurat som man heller ikke tager ens pushers ord for gode varer.

Det handler IMO ikke så meget om hvad alternativet er, for der er tusind ting man kan gøre, men ofte ender folk med at stå i stampe perioder på flere år; virker samtaleterapien ikke, kommer det sjældent videre. Depression, angst og stress er efterhånden så udbredt blandt befolkningen, at man kan tale om en egentlig epidemi, men den bliver blot ikke anerkendt som sådan, fordi det ikke slår mennesker ihjel... På overfladen i hvert fald...

Jeg tror, at løbet er kørt for psykiatrien, de kan ikke blive meget bedre end de er, i det system de er en del af pt.

_________________
"Inform yourself. What does inform yourself mean? It means transcend and mistrust ideology. Go for direct experience." - T. McKenna

Folk kan sagtens være så langt fra virkeligheden, at de ikke kan fungere uden medicin. Jeg kender selv én, der er skizofren, som laver alle mulige syge ting, hvis han ikke får sin medicin, fordi stemmerne siger han skal. De mennesker skal naturligvis tage deres medicin, ellers ender de jo til sidst i en gummicelle. Men at helt "normale" mennesker bliver fejldiagnostiseret og får udskrevet medicin, de egentlig ikke har brug for, det synes du ikke giver anledning til skepsis?

Det er ikke kun læger, jeg personligt har mistillid til. Det er sådan set hele systemet. Det er jo ikke i lægernes loge, at de har besluttet at nu skal de udskrive meget mere medicin. Det profiterer kun "de købte læger" af, dem som rent faktisk har aktiver i de medicinalfirmaer, hvis medicin de udskriver. Det går meget længere op det her. Der er kommet sindssygt mange diagnoser inden for de seneste år, som man aldrig før havde hørt om. Der er over 100.000 voksne, der lige pludselig har fået konstateret ADHD. Hvorfor? Fordi det er blevet bragt op i medierne, at flere har det uden at vide det. Så man går til lægen, hej, nå ja, bla bla... Du har ADHD!

Over 400.000 danskere er på lykkepiller. Hvorfor? Fordi det er blevet bragt op i medierne, at depression rammer alle, det er tabu at snakke om og nu vi er ved emnet, er du egentlig tilfreds med dit liv? "Hmm, nej det er jeg da faktisk ikke rigtigt" - Ned til lægen og fortælle ham, hvor hårdt du har det og som man sidder dér har man jo virkelig de sorte briller på, så lægen ser straks, at du har en depression, fordi du er der i den forkerte sindstilstand. Værs'go, en pakke piller.

Jeg synes sagtens vi kan være mistroiske, men overfor systemet som helhed.

Jeg fik ritalin i 6 år indtil det blev fundet ud af jeg ikke led af ADD, men angst og svær depression. Fuck't at have spist deres lort i så mange år uden at have haft brug for det. (Selvom ritalinen faktisk til dels hjalp på depressionen) Udover det, spiste jeg benzoer imod min angst et halvandet års tid, hvilket vi alle ved ikke løser en skid. Glad for at være total fri for deres lort nu.

_________________
"Do the thing you fear most and the death of fear is certain" - Mark Twain

Rigtig fornuftig tråd!

Jeg så lige en video omkring ssri på tuben, fordi jeg ikke var helt klar over, hvordan det hang sammen. Men her er først, hvad jeg fik ud af det. Dernæst hvad et nært familiemedlem får ud af sin medicin.

Måske nogen oplever det samme på samme eller lignende præparat.

1.Med ssri blokeres det præsynaptiske neuron, så serotoninen kun kan blive optaget i den postsynaptiske neuron eller blive spist af MAO. Nogle præparater dræber enzymet MAO, som derfor ikke vil spise serotoninmolekylet. Derfor er der kun én vej for serotoninen og det er ind i den postsyaptiske neuron - back to happiness???

Spørgsmålet er så, hvilke ssri præparater, som gør dette bedst? Hvad er grunden til, at det kan tage lang tid for en deprimeret person om at mærke effekten af medicinen?

2. Et familiemedlem på 64år er på Sertralin KRKA i femte uge, men kan ingen foreskel mærke fra hun startede på præparatet og indtil i dag. Hun har stadig voldsomme angstanfald og kan nærmest ikke være alene uden hun bryder sammen. Hun siger, at hun ikke er klar over, hvad deprissionen skyldes, men er for 20år siden blevet helbredt fra brystkraft, men for fem år siden fik hun konstateret kræft igen i form af leukæmi, som hun lever med i dag og indtil hun dør.

Ud over bøvl med fysiske skavanker såsom kramper, søvnløshed, maveproblemer, mistet appetit o.l., har hun de seneste par år bøvlet med humøret. Det forekommer mest her i vintertiden - det er i hvert fald her, jeg har bidt mest fat i hendes humør.

Jeg har kun læst positive ting om sertralin, men det kunne være, at nogen herinde har oplevet det samme. Måske med et andet ssri? Det ville være så forbandet ærgerligt, hvis hun blev afhængig af et produkt, der ikke har nogen effekt på hendes humør.

Hvis man står i en livssituation som er passende pressende og stressende for hjernen (som i dit familiemedlems tilfælde, en alvorlig sygdom), så er det sjældent nogen som helst præparater hjælper, for de fjerner ikke selve grunden til angsten.
Den eneste umiddelbare løsning er at arbejde med sig selv og arbejde med accept. Hvis medicinen hjælper, så er det stadig kun en ressource man bruger til at hele sig selv.

Hvad jeg mener er blot at lægemidlet ikke kurerer problemet - det hjælper bare nogle gange til at give overskud så man kan tackle problemet.

_________________
I tried sniffing Coke once, but the ice cubes got stuck in my nose.  ~Author Unknown

Mine personlige erfaring med SSRI er positive - jeg får det mod angst. Jeg startede med sertralin, men skiftede hurtigt til citalopram, pga. prisen tror jeg. Citalopram tog jeg så i forholdsvis lang tid, uden særlige fordele. Så skiftede jeg til paroxetin. Nøj, hvor jeg elsker det. I takt med paroxetinens virkning + min personlige udvikling, føler jeg virkeligt at mit liv er blevet bedre.

Tak for svarene.
Hvis hun ikke kender til kernen i angsten, hvordan kan den så bearbejdes? Jeg hælder helt klart også mest til, at hun slet ikke får noget medicin, men isedet prøver at heale sig selv ved at "face" og gennemgå angsten. Det er bare slet ikke til, når det eneste lægen anbefaler er tabletter. Hun har ikke fået anbefalet andre alternativer, og man kan jo kun spekulere på hvorfor?!

I næste uge skal hun til lægen igen og så tager jeg med. Måske kan lægen forklare mig, hvad det er han tror, hun gennemgår. PTSD eller desprission - og hvad han bygger sine teorier på? Derudover kan han komme med en forklaring på, hvordan de forskellige medikamenter virker, eftersom hun ikke selv kan forstå det og bare tager lægens ord for gode.
Som sagt så ved jeg meget lidt om ssri og andre antisdepressiva, men har prøvet at sætte mig en smule ind i det. Jeg gad dog godt at vide lidt om de forskellige ssri præparaters forskelligheder, for de virker jo åbenlyst ikke på samme måde, siden der er så mange forskellige pilleprodukter.

Jeg ved ikke, om dette går off topic, men er der nogen herinde, som har prøvet alternativ behandling? Jeg tog gerne hende med til en peruviansk jungle og drak ayahuasca, hvis det kunne hjælpe. Men det kan være, der er nogle teknikker, som ikke inddrager substanser, men nærmere noget som meditation eller lignende. Hun har gået til psykolog et langt stykke tid, men det hjælper hende heller ikke (måske er det fordi psykologen stinker - dunno)

jeg har prøvet at få så mange kramper af risperdal at det var helt ud til fingerspidserne bare jeg tænkte på det. lige nu er jeg blevet hooked på det der xeplion af at tage det i nogle måneder. Jeg bliver overgearet hvis jeg ikke tager det. Oftest ender det med at jeg ikke kan sove en nat, og så går jeg ned til psykiatrisk og får min sprøjte som det er meningen at jeg skal have en gang om måneden. Jeg kan godt lide den måde medicinen påvirker mig på da den er dæmpende og faktisk ret euforisk lige når jeg har fået min sprøjte. så plejer jeg at gå hjem og sove middagslur.
Citalopram har jeg også fået i et par år, men det var nemt at trappe ud af, jeg blev bare lidt trist, når jeg gik ned i dosis. Jeg fik en depression der var så kraftig at den var handikappende. men nu ivirker min pik heldigvis ordentligt igen.
venlig hilsen
Martin

Dejligt at se at tråden kører!

@ Knarkdrengen: Ang. hende dit familiemedlem.. så er det vel ikke så svært at se hvad hun gennemgår? Konen er dødsyg! Det er hvad hun gennemgår. Det er ikke sygt at være bange for at dø, men det kan hjælpe at face sin angst og tale med andre i lignende situation. Utroligt at læger skal gøre den slags naturlige reaktioner til lidelser og diagnoser..

Ang. dit spørgsmål om alternativ behandling med psykedelika, så er der her en artikel om at man har forsøgt at hjælpe terminale cancer patienter med psilocybin. http://blogs.scientificamerican.com/observations/2010/09/08/psilocybin-found-to-ease-end-of-life-anxiety-in-small-study-of-patients-with-fatal-cancer/

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller