Hej Greyloc, jeg beklager min lidt sene tilbagemelding, håber du stadig læser med.
Jeg er stadig af den opfattelse at nytårsaften er en dårlig ide. LSD kan være så uforudsigeligt, og der kan ske så mange ting, og I kan få så mange sære indfald om ting I lige synes I vil, at I ikke kan regne med at I holder jer til planen(som ellers ser nogenlunde fornuftig ud, det er ikke det). Og hvis nu I vil ud at gå, så er det noget af en hæmsko hvis det er nytårsaften, og I et eller andet sted godt ved at det kan være ret farligt for 2 mennesker uden normal dømmekraft at bevæge sig rundt ude i byen netop denne aften.
Desuden lægger datoen op til at det skal være festligt, og det lægger måske et slags forventningspres på jer om at nu skal I have en festlig aften sammen. Det kan I måske også få, men det er også en mulighed at det går andre veje, og i det tilfælde er det også godt at have andre muligheder. Hvad hvis I får brug for hjælp, har I så nogen I kan kontakte? Som ikke bliver irriteret over at blive forstyrret i deres egen nytårsfest? Alene frygten for at forstyrre andre kan være svær at overvinde når man er på LSD, selv om man enormt gerne ville kontakte nogen.
Jeg foreslår at I holder jer til noget mere velkendt og forudsigeligt netop denne aften, og så gør noget ud af at planlægge LSD-oplevelsen en anden dag, hvor det er mere oplagt. Foråret er eksempelvis et godt tidspunkt, alt det nye grønne vil helt sikkert kunne påvirke oplevelsen i gunstig retning. Eller hvis I gerne vil have det bliver snart, så prøv at finde en mulighed for at kunne komme udenfor noget af tiden(glem ikke fornuftig påklædning), uden at blive forstyrret af andre. Sommerhus måske?
Uanset hvad, så ønsker jeg jer alt det bedste
