Syreperlen: Jeg hælder lidt til ham KyleM og hans tilgang til det. Altså at det hele er styret af kemien, i modsætning til loss of novelty.
Som sagt, så tror jeg kemi er vejen frem til at genskabe magien, contra 2-4-8 års pauser.

Jeg ved ikke om i kender det, men jeg havde engang en periode på en uges tid med en ret alvorlig indre konflikt, der bare skabte nedtrykthed, stress og angst. Da jeg efter en uge kom ovenpå igen var jeg, (på grund af opregulering af receptorerne, grundet lavt serotonin koncentration) pludselig helt rundt på gulvet. Halvt euforisk og kunne tudegræde over bare de mindste følesesmæssige ting i film. Jeg tænkte, hvis jeg på nuværende tidspunkt tog MDMA så ville det ende med at blive bedre end den første gang. På grund af den intense følelsesmæssige tilstand jeg var i. Og det er nemlig lige præcis det som f.eks. St. John's Wort gør, det skaber en opregulering, på grund af en periode hvor du er "nede".
Min pointe med ovenstående var at jeg ud fra det, godt kunne se ideen i f.eks. noget medicin som skaber en opregulering af serotonin receptorerne, eller lignende, for at genskabe magien.
Hele den her ide om loss of novelty (psykologisk) er bare fjollet, når et tab af magien efterhånden har så stor fælles forståelse blandt dets brugere, og for mange gør selv års pauser ikke en skid.
Chemistry is the way brah.
Sidenote: By the way så tror jeg ikke det er nødvendigt med pauser på 1-3 år for at bibeholde magien hele livet. Det første år tog jeg det med 2 måneders mellemrum, og det var fan fucking tastic hver eneste gang.