Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 jun 2025 22:19

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 03 apr 2013 10:15 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 jun 2009 11:55
Indlæg: 2307
Geografisk sted: Casa Tranquila
http://politiken.dk/debat/ECE1933712/overborgmester-og-chefanklager-giv-nu-den-hash-fri/

Citat:
Ved en folkeafstemning gik staten Washington sidste år foran og legaliserede hash til rekreativt brug.

Forsøget blev sat i gang i starten af december sidste år. En måned senere holdt man op med at arrestere personer for besiddelse af hash, og det er allerede tydeligt, at politiet har fået frigivet betydelige ressourcer til at koncentrere sig om hårdere kriminalitet end besiddelse af hash.

Selvom besiddelse af hash kun har været lovligt i staten Washington i tre måneder, har man de sidste tre år ikke ført sager relateret til besiddelse. I Washington skal al hash dyrkes, forarbejdes og sælges inden for statens grænser. Det forventes, at det samlede overskud fra beskatning af produktion og salg vil lande på omtrent 3,2 milliarder danske kroner.

Penge, der bliver fordelt med 40 procent til offentlig service som skoler og 60 procent direkte til forskning, oplysning, uddannelse og forebyggelse.

I København alene genererer det illegale salg af hash mellem en halv og en hel milliard kroner om året, men pengene går til bander og organiserede kriminelle.

Penge, der kan tages direkte fra de kriminelle, og hvor skatteindtægter af legaliseret hash i stedet ville kunne gå til oplysnings- og forebyggelseskampagner baseret på videnskabeligt dokumenterede undersøgelser.

Det er simpelthen useriøst at holde fast i en forbudspolitik af princip alene, når nu alt peger på, at det ikke virker
Det er ikke alle elementer af legaliseringen i Washington, som kan overføres direkte til København, fordi lovgivningen i USA og i Danmark er forskellig. Men uanset om vi taler Danmark eller USA, har forbudspolitikken slået fejl, når det kommer til hash.

Der er ikke blevet færre, der ryger hash, snarere tværtimod, og forbudspolitikken har skabt grundlag for et monopol for bander og organiserede kriminelle, der hærger og skaber uro i gaderne.

Forbudspolitikken er med til at legitimere bandernes eksistens over for helt almindelige unge, fordi de er i jævnlig kontakt. Det var en af erfaringer fra hashkonferencen i København, der gjorde indtryk. Selvfølgelig skal hash ikke legaliseres, for at flere skal ryge det, ligesom det heller ikke skal være lovligt at sælge hash til unge under 18.

Det er simpelthen useriøst at holde fast i en forbudspolitik af princip alene, når nu alt peger på, at det ikke virker.

Hvis man som ung vil prøve hash en enkelt gang, er man i dag nødt til at opsøge hærdede kriminelle og risikerer i processen oven i købet at få en plettet straffeattest, som kan gøre det svært at få job i ens videre liv.

Vi kan ikke lovgive os ud af, at folk er nysgerrige. Vi kan til gengæld sætte alle sejl ind for, at det er en butiksassistent og ikke en rocker, man møder, hvis man vil prøve at ryge hash.

En forsøgsordning med legalisering af hash er netop dét - et forsøg. Det gælder både i Washington og eventuelt i København.

Og viser det sig at slå fejl eller at have utilsigtede bivirkninger, kan vi altid ophæve forbuddet og give hashen tilbage til banderne.
FRANK JENSEN OG PETER S. HOLMES


Der kommer altså bare flere og flere gode artikler for sagen! Det er jo ikke nogen hemmelighed at Frank Jensen støtter en legalisering. Men derfor varmer det stadig når der kommer artikler i avisen som er velargumenteret!

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 apr 2013 10:54 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 17 mar 2009 19:14
Indlæg: 653
Det er stort set hver dag man kan finde en ny artikel i en af aviserne om legalisering og regulering, selv om den der artikel godt nok er 4-5 dage gammel.
Det tyder på at det er gået op for medierne at det virkelig er noget vi danskere vil ha' NU.
Det som jeg savner er længere tv debatter, hvor de politikere, som er ansvarlige for kriminaliseringen, bliver grillet af journalister som virkelig har styr på alle argumenterne. Jeg er dog ikke i tvivl om at det kommer.
Hvad jeg til gengæld ikke gider at se på mere er de der 5 min. korte tv indslag, hvor der er en som er for, og en som er imod.
Snart står det klart for enhver at prohibitionisterne er en slags nyttige idioter for de kriminelle, og at de slet ikke har noget tøj på. :D


Top
 Profil  
 
Indlæg: 03 apr 2013 16:57 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 25 okt 2010 20:21
Indlæg: 187
Geografisk sted: Kbh
Der har været debatter med jævne mellemrum på DR2.
Problemet er bare at ingen politikere i regeringen, eller med nævneværdig indflydelse, som er modstandere tør stille op overfor de skarpe tv værter. Og det bliver nødt til at være på TV i primetime før det for alvor vil rykke.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 3 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 5 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team