Psychedelia.dk

Hej psy.

Kan det virkelig passe, når man beder om en udredning for ens tilstand hos lægen, at han så sender en til psykiater der bare fylder en med piller?

Jeg er i forvejen medicineret i igennem 1 1/2 år af lægen, og været medicineret med SSRI siden januar. Og nu har han os sat mig på stemnings-stabiliserende medicin.

Siden januar har jeg været der 5-6 gange, og gennemsnittet været der 10 min. af gangen.
Hvilket jeg synes virker hurtigt, at han så udskriver mere medicin end den jeg får i forvejen.

Jeg vil mene, at når man beder om en udredning for sin psykiske tilstand, er at man får lov til at snakke om det, i stedet for bare at blive fyldt med medicin.
Hvad siger i?

Er alle psykiatere virkelig sårn, at man kun er der de der 10-15 min af gangen, hvor man egentligt ikke kommer til bunds.?

Toxie

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Tror det er vidt forskelligt og afhængigt af hvordan man er kommet ind i det psykiatriske system og hvor i Danmark det er. Ved den psykiater jeg har set, har der været en time til hver "session". Dog stadig mest bare ligegyldig snak om hvordan serotonin og dopamin fungerer. Og så snak om min medicin. Personligt ikke jeg den helt store tiltro til den verden. Jeg er dog stadig meget nysgerrig for andres erfaring.

OT: Jeg ved ikke hvilke problemer du kæmper med, men noget jeg synes virker en smule er mindfullness. Der er et par guidede øvelser her: http://www.psykiatrifonden.dk/forside/Forlag/Mindfulness

_________________
Too weird to live, too rare to die.

Har du ikke en psykolog du kan tale med? Min erfaring siger mig at, psykiatere tager sig af medicinen. Så kan du ordne resten hos din psykolog eller i en terapi gruppe.
Først da jeg blev tilknyttet et psykiatrisk ambulatorium, i forbindelse med et terapiforløb. fik jeg en psykiater, der kunne afsætte mere end 10-15 min til hver patient.

Nej har ingen psykolog jeg kan tale med, men kan selvfølgelig sikkert be' om det.

Men det er ikke lige min første prioritet, men at sige at jeg har valgt at stoppe med SSRI pga. bivirkningerne, men nu må jeg se ad om jeg husker at sige det næste gang.

Blev bare lidt pist i nat, og havde været det igennem længere tid, over de bare sådan smider piller efter en på den måde.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Gik til lægen i oktober fordi jeg havde en depression. Jeg fik bare klasket lykkepiller i fjæset, og så var det det. Fik Citalopram til at starte med, men da jeg ikke mærkede nogen effekt, udskrev min læge Fluoxetin i stedet for. De depressive tanker forsvandt da, men det gjorde alle andre følelser også. Jeg gik bare rundt som en zombie. Kunne ikke være glad, sur, irriteret. Ingenting. Det er fandeme skræmmende at opleve.

I marts smed jeg pillerne fra mig fra den ene dag til anden. Jeg gad sgu ikke tage til lægen og få en nedtrapningsplan, ville bare af med pillerne. Oplevede heller ikke nogen bivirkninger ved det, udover træthed, men nu snart 3 måneder senere er mit fulde libido ikke vendt tilbage.

Fuck de piller og fuck de danske læger.

Jeg tror at det inden for den branche, er meget normalt at proppe patienterne med medicin, for bare at springe over hvor gæret er lavest.
Jeg gik selv til psykolog, for mange år siden (da jeg var 12 år). Der blev jeg da i den grad også pumpet op med medicin. Fik i den periode hvor jeg fik mest, 210 mg. sertralin (Pillerne hed Zoloft) dagligt.

_________________
Never argue with stupid people, they will drag you down to their level and then beat you with experience.

SSRI og stemnings-stabiliserende medicin (Litarex, Lamotrigin osv.), har det med at få folk til at føle at de render rundt i ''osteklokke'', zombier, mumier, kald det hvad i vil.
Piller som det danske sundhedsystem kaster efter folk, hvilket jeg synes er svinsk.

+ udvidende folk, som ikke ved hvad de forskellige præparater medbringer af bivirkninger, er lidt skræmmende at de ikke fortæller. Ja gu fanden står det i indlægssedlen, men lægerne ku fandme godt informere patienterne om det.

Det uger hvor jeg ikke har taget SSRI har jeg heller ikke haft nogen decideret bivirkninger, udover humøret.
Hvilket os var grunden til jeg startede op igen, men valgte at droppet lortet igen pga. bivirkningen med hedeture var virkelig ekstreme om natten, plot efter 2 dage.

Der kan selvfølgelig så diskuteres hvorfor de danske læger, smider sig omkring med de piller.

Andre herinde, der har været i behandling med SSRI, lamotrigin osv. der selv har valgt at stoppe behandlingen?

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

ja jeg har sku også prøvet det der. ja faktisk 3 gange, ved lægen 2 gange.. færst citalopram, hvor jeg stoppede fordi jeg løb tør også gik det rimelig meget ned af bakke, så prøvede vi igen så virkede det ikke, så kom jeg til psykiater som havde en vente tid på et år. begyndte så nede ved ham.. allerede efter 20 minutter gik jeg der fra med en recept til venlafaxin. gik der 5-6 gange hvor jeg var der 10 minutter af gangen, skulle sætte kryds ud for en række spørgsmål, han spurgte mig faktisk kun om en ting i løbet af mit forløb og det var både det første og sidste spørgsmål : nå hvad er du så for en ? jeg havde ret svært ved at svare.når jeg sad nede i venterummet fulgte han altid de ældre helt ud og snakkede med dem og sagde vi ses osv, men jeg skulle bare springe ud af terasse døren... nå men stoppede selv behandligen fra dag til dag og det var virkelig ikke rart.

Fuck lykkepiller og psykiateres overfladiske medicinske behandlinger.

Psykologisk sundhed er vejen frem.

Jeg har også selv gået til psykiater. Fik selvfølgelig en masse ssri'er, som jeg dog havde fået før. Gik der kun engang, da hun kunne se i min læge journal at jeg havde været indlagt for afrusning af GHB, og så var det ligesom stofferne det handlede om. Samt behandlede hun mig som en narkoman som gjorde det for sjov uden at kunne se grunden til jeg var endt der var pga social angst.

Stoppede med at komme hos hende og medicinen jeg fik. begyndte at løbe og skate igen, og holde rimelig igen med alkohol gjorde underværker for min sociale angst( tog aldrig dem ssri jeg havde fået, men havde fået en recept på lyrica af min læge, som jeg tog når jeg følte mig alt for nede og ikke kunne komme ud af døren.), for første gang i mit voksne liv kunne jeg tage en uddannelse. Skal sgu snart til eksamen . Desværre ville min læge ikke udskrive lyrica til mig mere fordi jeg sagde jeg ikke havde lyst til at gå hos hende psykiateren. Så dem kan jeg desværre ikke få mere. Men bruge en sjældent gang benzoer, som jeg desværre er nødt til at købe på gaden nu hvor lægen ikke gider udskrive lyricaen til mig mere, hvilket ellers var det bedste jeg nogensinde havde prøvet.

Fik diagnosen ADHD da jeg var 18, og ja min daværende psykiater syntes det var en god ide at jeg skulle prøve at have noget ritalin, men efter et par måneder hvor jeg ikke rigtigt syntes det havde haft den store effekt var hun også helt frisk på at jeg skulle stoppe igen. Efterfølgene trænede vi nogle kognitive teknikker og havde flere gode "psykolog agtige" samtaler og sådan noget. Hun var total god til sit arbejde, og kan idag takke hende for at mit liv kører på skinner - uden medicin.

Så nej, ikke alle psykiatere er onde medicin pushere..

Er det ikke en lidt selvmodsigende konstatering?

Hun starter med den nemme og usunde løsning. Først da du brokker dig finder hun på mere humane alternativer.

hvad hvis du bare havde accepteret medicinen? Som mange af hendes patienter sikkert gør, uden at være kritiske og refleksive

drop sundheds systemet og ryg en fed i stedet for, de danske læger udnytter dig bare, og du skal nærmest stå skoleret for at få bare svagt smertstillende medicin, selvom man har alvorlige smerter.

Jeg har droppet det danske offentlige sundhedsvæsen da lægerne generelt er elendigt uddannede og ikke interessere sig for deres fag, men magten og pengene ved et læge job.

de kan intet hjælpe dig med alligelvel, og SLET ikke det psykiatriske system, som jeg aldrig har hørt en sucess historie fra det psykiatriske system, kun set folk få forværret deres tilstand.

det er fint nok sundhedsvæsenet er der for folk der ikke har nosser til at bruge cannabis stedet for lægen.

jeg går ikke tilbage til en fuser!

jeg synes folk med depressioner skulle sættes til at kløve brænde et par timer om dagen. det klarer tankerne!

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

hej
jeg har fulgt med herinde lidt tid, men da jeg så dit indlæg, måtte jeg oprette mig, så jeg kunne give lidt af min erfaring videre... For ja, de to psykiatere jeg har mødt, har udelukkende fyret medicin efter mig og været ret ligeglade med mig som person. Og det er desværre den historie, jeg hører gang på gang fra div bekendtskaber, der har været igennem samme tur...

Som 23 årig havde jeg et sammenbrud, blev henvist til psykiater, fik at vide jeg havde stress, var deprimeret (no shit) og var udbrændt som én på 60. Jeg fik citalopram og var oppe på 80mg uden virkning. Min daværende psykiater sagde endda, at nu ville han ikke lyde som den stereotype psykiater, der bare udskrev medicin, men han syntes da lige vi skulle prøve... Efterfølgende blev jeg kaldt "en sart lille blomst", og han var en typisk "hvad synes du selv?" "terapeut".
Jeg arbejdede mig ud af det selv, droppede medicinen og kom videre...

Sidste år havde jeg endnu et sammenbrud - det 3. på 6 år og blev igen henvist til psykiater med henblik på udredning af ADD (min egen mistanke). Efter første konsultation fik jeg at vide i december, jeg nok var bipolar med ADD komponenter samt obs på personlighedsforstyrrelse. Fik udskrevet Seroquell (anti psykotisk), trappede op til 300 mg, fik det enormt dårligt (svimmelhed, sov hele tiden, zombie følelse, ligegyldighed). Trappede ud igen.
Anden gang jeg så ham, kom vi decideret op at skændes, fordi jeg ville have terapi, og han mente ikke, jeg ville have gavn af det, før jeg var stemningsstabiliseret og ville nu sætte mig på en kombination af lithium og lamotrigin. Jeg nægtede... Fik lov til at prøve motiron (ritalin) i stedet, men det gjorde mig bare rastløs og irritabel.
I april stoppede han samarbejdet, fordi jeg blev ved med at insistere på terapi, og han kun kunne tilbyde mig medicin..

Røg i noget af et hul efterfølgende og endte med at bede min mor finde ud af, hvordan jeg blev indlagt - noget måtte der gøres og jeg kunne ikke holde ud, at jeg ikke havde lyst til at leve. (ingen selvmordstanker, men total håbløshed).
Vi tog på psykiatrisk skadestue samme aften, jeg blev indlagt natten over, talte med to forskellige læger, der ikke mente jeg var bipolar af den ene grund, jeg aldrig havde haft mani eller hypomani (jeg sover fint, har altid gjort det, men dette overhørte min psykiater fuldstændig).

Blev derefter indlagt på deres åbne 5 døgnsafsnit i 14 dage. Jeg blev udskrevet i fredags og har nu fået diagnosen emotionel personlighedsforstyrrelse. Og personlighedsforstyrrelser kan man altså ikke behandle medicinsk, så jeg gjorde ret i at afvise psykiaterens behandling.
Jeg er ikke i tvivl om, vi alle inderst inde godt ved, hvad der er bedst for os selv...
Dog har jeg sagt ja til at være på lamotrigin som stemningsstabiliserende, indtil jeg har fået styr på mit shit. Men allerede efter bare 3 dage, har jeg hovedpine og træthed, så ved ikke om jeg fortsætter, da man først har virkning efter 2-3 mdr, HVIS man da får noget ud af det overhovedet.

Hvis du har en mistanke om, hvad du skal udredes for, vil jeg klart anbefale dig at blive henvist til visitation via din læge. Det er et mere målrettet og prof forløb fremfor udredning hos de privatpraktiserende psykiatere, der bare scorer en fed hyre på at udskrive medicin og se patienterne en gang om måneden i max 20 min.

Jeg håber, du kunne bruge den ovenstående roman til noget!

_________________
Det er menneskeligt at fejle, men Guddommeligt at tilgive.