Jeg vil gerne lige kort starte ud lidt "off-topic", da jeg for flere år tilbage hastigt blev mindre og mindre aktiv på boardet her, indtil jeg mere eller mindre pludselig forsvandt herfra. Hvorfor det gik sådan til, og jeg så med dette indlæg jo faktisk bryder en del års "tavshed" (eller bare inaktivitet, hehe) har jeg egentlig ikke selv en ordentlig forklaring på. Selv hvis jeg havde, så er det ikke materiale for denne tråd, som denne morgen fangede min opmærksomhed, da jeg lige tjekkede ind kortvarigt, hvilket jeg har gjort lidt oftere på det seneste, end jeg ellers har gjort siden jeg sidst ytrede mig på boardet her.
Denne mere hyppige aktivitet i form af at følge en smule med igen og nu har valgt at deltage i tråden her, kan jeg ikke afskrive som en tilfældighed, da jeg har gået med tanker om at begynde at bidrage til siden igen sådan generelt, fordi jeg efterhånden har en del viden, erfaring og andet, som jeg er sikker på, vil være til gavn for boardet og dets brugere. Men jeg vil dog gøre klart, at dette ikke bør opfattes som et egentligt comeback. Det må tiden jo vise.Tråden her fangede min opmærksomhed, da jeg selv har stået i en lignende situation, og det er ikke helt forkert at sige, det faktisk lige for tiden er noget, der er i spotlight igen i min behandling, dog ikke som tidligere, og vi her snakker generel omlægning af medicin. Men jeg kender skam udmærket til den situation, som trådstarteren nu står i og nu forsøger at få brugbare råd til her igennem.
Jeg har selv været igennem massiv misbrug af en række forskellige stoffer (også samtidig, altså blandingsmisbrug), og nålen introducerede jeg mig selv for engang for år tilbage, og selvfølgelig hjalp det ikke på andet end blot at eskalere mit misbrug. Nu snakker vi mere specifikt substitutionsbehandling i denne tråd (afhængighed af opioider, og de valg, staten (udfra lægefaglig vurdering giver os). Jeg er nu i behandling med Suboxone, hvor jeg har været oppe på "loftet", altså de 32mg, men i over et års tid har været fastlåst på 16mg dagligt. Metadon-behandling har jeg også (releativt kortvarigt i forhold til, hvad det her med "sub" ser ud til at blive), og jeg mener da at have erfaring nok til at kunne tale for og imod dette.
De andre svar, jeg har læst vedr. denne problemstilling, kommer godtnok omkring den generelle bekymring der er mht. metadon kontra suboxone behandling. De "hårde" abstinenser, som ganske rigtigt er et problem, der bør veje tungt i en endelig beslutning, vil jeg (også) mene. Men når det så er sagt, så er der jo faktisk alt for meget, der spiller ind i et valg som dette, til at jeg vil udtale mig om, hvordan du enten skal eller bør vælge.
For det første er der tale om to ganske forskellige medikamenter, hvoraf det ene, metadon, stadig den dag i dag står meget stærkt på markedet rundt om i verden. Ja, det kan selvfølgelig skyldes prisen (det er jo det billigste valg, da metadon bliver massefremstillet (og omkostningerne af er ikke så slemme, derfor man gjorde brug af det under 2. verdenskrig i stedet for eks morfin) af større hovedleverandører, hvorfra det bliver distribueret videre ud i et netværk af apoteker, metadon-klinikker (især i USA), osv., som fortynder / bearbejder det yderligere, så man ender med at stå med den klassiske (i hvert fald på nationalt plan) opløsning på 1mg/mL. Jeg vælger at bruge dette som standarden, når vi her nu snakker metadon som substitutionsbehandling (efter min mening en bedre løsning end at udskrive piller, især hvis folk har haft problemer med nålen (og også har gjort i piller). Og selvfølgelig er der ikke en garanti for, at du ville ende med at gøre brug af væsken til dette, men udfra hvad jeg har set, hørt, oplevet og erfaret på det område, så er tendensen til at injicere denne væske langt mindre end ved tabletterne. Bl.a. pga. volumen af væsken fremfor pillerne, så man skal bearbejde væsken, hvis man ønsker at kunne få samme "rush" som man kan med tabletterne (de kræver langt mindre væske, især de nye små).
"Møllehjul", om man vil, har folk jo fixet i mange år, og de nyeste, små tabletter fra anden producent er jo faktisk langt lettere at fikse med et godt drøn på, eftersom man kan opløse relativt meget på få mL vand. Det har jeg selv erfaret, da jeg engang fik fat i nogle i København for nok et års tid siden eller to. At det virker som en mærkværdig ide at smide metadon i sådan en formel på markedet, er nu ikke ligefrem relevant her. Men nu har det jo været og er vist også stadig sådan, at folk i substitutionsbehandling generelt får deres metadon i væske og oftest skal indtage den på stedet, hvor de henter det. Tabletterne er mere generelt et valg, som kroniske smertepatienter får. I USA er det i hvert fald også sådan, at der er tale om en minimal mængde metadon, der florerer på det sorte marked, som rent faktisk kommer fra metadon-klinikker (for afhængighed), men derimod skyldes videresalg fra smertepatienter, da de oftes har lettere adgang til mere, end de har behov for.
Nå, jeg undskylder for den lange forklaring, men min weekend begyndte i går, og jeg har været vågen hele natten, så bær over med mig, hehe. Jeg vil forsøge at være mere kortfattet og direkte nu, jeg kommer til suboxone, og forklarer hvori forskellene ligger, og hvorfor metadon for nogle kan være et bedre valg end suboxone. Eks. som en mere midlertidig løsning, hvor målet så kunne være at hjælpe patienten med de værste cravings i en periode, hvor det muligvis er det bedste for patienten.
Når jeg snakker om to vidt forskellige stoffer, så er det selvfølgelig fordi, Suboxone modsat metadon består af to aktive medikamenter, nemlig buprenorphin (meget potent, dog partiel opioid agonist) og naloxon (opioid antagonist). Kort sagt er der bl.a. tale om det stof, der bruges mod overdoser af opioider (oftest forbundet med heroin OD i medierne). Naloxon er antagonist og kan kort beskrives som anti-stoffet for en (fuld) agonist, hvilket er præcis, hvad metadon er. Bupernorphin, altså en såkald partiel opioid agonist (og ikke fuld agonisme som med metadon, morfin, heroin etc.), og ja, man kan sige, at metadon som fuld agonist går ind og virker som en slags "nøgle" til en eller flere opioid receptorer (mu receptor agonisme er hvad man primært forbinder med det euforiske, men også smertestillende aspekt af opioider generelt). Som fuld agonist kan denne nøgle nem fyres i receptoren og tænde "helt" for receptoren. Buprenorphin derimod har den egenskab, at den har en meget højere "affinitet" (binding til, kort beskrevet) de samme receptorerer som eks. metadon. Så derfor erstatter buprenorphin eks metadonens virkning (eller de kæmper om receptorerne), men eftersom buprenorphin kun er partiel agonist, så "aktiverer" den ikke receptorerne på samme måde. Den tænder ikke helt op, men kun delvist.
Så er vi kommet til problemets kerne. Du beskriver selv, du venter 4-5 døgn med at tage suboxone igen, men alligevel får abstinenser. Dette er ikke usædvanligt, eftersom vi snakker doser på 10-20mg oralt dagligt, som metadon patienten helst skal have været på gennem længere tid (den lave dosering), før personen kan vente de ca. 3 døgn på at påbegynde suboxone-behandling fra metadon (måske lidt mere, måske lidt mindre - vi er alle forskellige, og det er også derfor jeg forklarer så meget om den måde, begge virker på, for det er noget, der kan være guld værd i sådan en beslutningsfase her). Metadon og suboxone er generelt ikke en godt kombination (om det er samtidig, eller forskudt, som du nævner - du får jo de abstinenser alligevel? - så vil jeg heller sige, du skulle tage din daglige dosis suboxone, uanset hvad, for det med at svinge frem og tilbage er efter egen og andres erfaring kun med til at gøre det hele værre).
Nå, dette indlæg blev vist noget længere end planlagt, men jeg vil lige afrunde og håbe, det kan hjælpe med at stille det hele lidt i perspektiv. For er du i virkeligheden på vej til at blive stoffri? Den dag i dag, ser de i psykiatrien mit misbrug som noget, der netop er affødt af manglende behandling for psykiske lidelser. Selvmedicinering. Umiddelbart kunne det lyde som om, du taler om det samme? Den måde, hvorpå du beskriver, hvorfor du falder i med metadon.
Min personlige erfaring og konklusion mht til mig selv er i dag delvist ændret. Jeg har lært at værdsætte suboxone, som faktisk i bund og grund kan være et rigtig godt og effektivt medikament. Jeg vil også til enhver tid mene, at suboxone (selfølgelig afhængig af situationen) bør være det første, man forsøger sig med. Der er negativ omtale af metadon (især fremfor suboxone) i substitutionsbehandling. Men umiddelbart synes jeg, det lyder til, du er i en form for gråzone, eller hvordan man nu skal forklare det. For jeg ved godt, man ikke bare kan sige "ta dig nu bare sammen forhelvede", faktisk har det en tendens til at gøre det hårdere for personen, der forsøger at stoppe. Men hvis du eks. stopper med at tage suboxonen for at tage metadon, så kan man have nok så ondt (psykisk), men det bliver kun værerer af ikke at følge den anviste dosering / medicinering. Jeg har det også så skidt indimellem, jeg tyer til det, jeg ved, kan hjælpe. Men jeg sørger for at tage min suboxone. Ok, så er det spild af penge med metadon, ja. Men det kunne måske hurtigt vende til noget positivt? Nemlig at man begynder at se konsekvenserne af ens handlinger mht medicineringen osv.
Og vid, du er ikke alene om dette! Der er hjælp at hente. Som du beskriver din situation, så minder den faktisk mere eller mindre om min. Jeg ved godt, der kan være en verden til forskel. Men du beskriver nogle af de tanker osv jeg har gjort mig i forbindelse med dette valg mellem metadon og suboxone.
Well, jeg håber dette hjalp på at se det hele fra nye vinkler. Fordi valget afhænger meget af personen, forrige misbrug, og nej, suboxone giver intet buzz. Men det stopper metadon jo stortset også med før eller siden. Og at du vælger at iv metadon, ja, det kan virke som et udtryk for, du måske ikke er parat til at komme ud af det? Det handler også ufattelig meget om ens indstilling til det hele. Og jeg har selv svært med nåle, altså mere specifikt så er jeg mere "afhængig" (ved ikke med det ordvalg, for det går jo trods alt fint for mig sådan generelt den dag i dag) af det at udføre injektionen end det egentlige stof. Men det kæmper jeg stadig med, og selvom det sker, så er jeg kommet langt og kommer videre er jeg sikker på.
Jeg er virkelig træt nu, så får ikke læst mit indlæg igennem ordentligt igennem, men jeg ønsker dig det allerbedste. Om det er metadon, eller om du giver suboxone lidt mere tid og evt presser lidt på (så det dog stadig er til at have med at gøre rent psykisk altså), for at forsøge at forblive på suboxone. Ligeså vel som man ikke kan komme uden om fordelene - såvel som det negative - ved metadon, så gælder dette jo også for suboxone. Der er ikke et, der er "bedre" end det andet. Men der er jo nok et, der udfra personlighed, motivation, psyken, osv., der kan vurderes til på kortere eller længere sigt at være den bedste løsning til netop dig.
Men husk nu at have læge /hvem der nu står for din behandling med hele vejen. Ja, det kan være svære at arbejde med, men hvad der i første omgang virker som en latterlig løsning, kan faktisk gå hen og overraske en positivt. Selvfølgelig også negativt. Godnat herfra - og held og lykke med behandlingen fremover.
