|
Jeg har fulgt din historie og kamp intens fra sidelinien, da jeg selv er det man vel kan kalde "lovlig pille misbruger". Jeg har lidt officelt af kroniske smerter i snart 16 år, når jeg skriver officelt så er det fordi, jeg inden da havde perioder med mange rygsmerter, noget jeg egentlig har haft siden jeg alt for tidlig startede på en sport der ikke var den bedste for et barn i vokse-alderen, jeg er hyber-mobil, men den gang kaldte man det at være smidig, så den smidighed hjalp mig i min sport som var kampsport Judo. Men officelt skete det under et overfald på min arbejsplads, jeg var ansat som fængselsfunktionær
på Vestre, og var der udsat for et ret kraftigt overfald, hvor indsatte nåede at hoppe på min ryg et par gange før mine kollegaer nåede at "neutralisere" ham. Efterfølgende viaindlæggelse og efterflg. div. undersøgelser hos special læger fandt man ud af jeg ud over skaderne led af det man kalder svag ryg.
Dette brugte min arbejdsplads så som "undskyldning" for ikke at skulle udbetale arbejdsskade til mig og efter 120 dages sygdom fik jeg en fyre seddel og et "pænt" afskeds-takkebrev fra daværende Justitsminister Frank Jensen, med en tak for lang og tro tjeneste!
Ja, ja, men hvad fanden kunne jeg bruge det til!? Tørre min bagdel! Så udover en hverdag med konstante smerter, måtte jeg også ud i en kamp mod systemet for jeg kunne ikke arbejde, havde jo konstant ondt, de sendte mig hele turen rundt i systemet et par gange indtil jeg sagde stop og begyndte at gå i krig mod dem om at få i startn et fleksjob
men nej. Det var jeg i kommunens øjne ikke "syg" nok til!? Alt i mens jeg klagede og ankede og førte krig, blev mine smerter værre og værre, i starten åd jeg en masse håndkøbs smertestillende medicin, kodymagnyl og ipren, men min mave sagde så stop via et mavesår så jeg kom på en kombi af kodein og panodil, det tog i starten toppen, men med tiden blev min krop jo vandt til dosis og jeg satte den selv op, men folk som har prøvet kodein kender også til den forbandede kløe den giver, så jeg måtte finde et alternativ, sammen med lægen det blev så dolol, men til sidst virkede de jo heller ikke, jeg lå bare her hjemme på sofaen dagen lang med 2 små børn og en mand der arbejde hårdt for at skaffe den fornødne økonomi, dette kunne jo ikke blive ved, og en dag hvor jeg var til en familiefest fik jeg en af min mors ketoganer, og den varme fornemmelse og smerten der forsvandt fik mig til at mene at dette var den medicin der netop lige var designet til mig!
Og sådan startede mit pillemisbrug, i starten kunne jeg sagtens holde dosis med 1 stk 3 gange daglig, men ketogan er jo det værste møg at komme ind på for det er et stærkt præpart og man liver sindsyg hurtig hooked og den får også meget hurtig opbygget en modstandsdygtighed, sådan at kroppen krævede mere, og på det tidspunkt havde jeg en læge der bare langde recepter ud. Men så begndte staten jo at blande sig i al den stærke medicin der blev udskrevet i lille DK og der kom restriktioner og embedslægen gik jo hårdt til lægerne, så en dag var receptblokken lukket, og jeg måtte klare mig selv, han ville end ikke hjølpe mig med at nedtrappe, fik en ny læge der så introducerede mig for Oxycontin og Oxycodon og det var igen som at komme i himmelen, også fordi et af præparaterne var med depotrelease og varede i 12 timer af gangen og ved svære smerteudbrud kunne jeg så bruge oxycondon, som ekstra boost mod smerterne.
Men, men, der skete samtidig en masse ubehagelige ting i familien, min mand var ved at dø, og min mor døde pludselig af mavekræft en sygdom hun selv var klar over hun havde men ikke turde tage til lægen for at få dommn, det ved vi nu, men ikke den gang, hun blev indlagt den 15 dec, og 5 januar døde hun, fordi det havde spredt sig over næsten alle kroppens vital dele, det var noget af et chock og det tog hårdt på os alle, også min mands sygdom, fordi han svævede mellem liv og død, han overlevede dog heldigvis, men i mens alt dette stod på blev kimen lagt til et mere massivt misbrug hos mig og jeg var også begyndt at få alopam til at slappe af på og sovepiller, så ja som i kan se så havde jeg alle undskyldninger samt en masse forskellig medicin jeg bare kunne proppe i kæften når jeg synes alt var skide synd for mig.
Men tisidst var det jo hver dag det var skide synd for mig og mit forbrug steg, og efter en ret så heftig diskussion, med min læge en dag jeg havde abstinenser, bad han mig finde en anden læge, for han ville ikke være med mere! Men da den by jeg bor i ikke er helvdes stor var udvalget af læger efterhånden begrænset og til sidst endte jeg med en læge der ikke ville have mig og omvendt, men kommunen krævede at han tog mig, der gik alt galt. Jeg blev det man kalder "pille-shopper" jeg misbrugte andre læger til at få det jeg behøvede ved at binde dem en masse historier på ærmet. Og mit navn blev jo noteret, men så brugte jeg bare min mands eller ungernes indtil dette blev stoppet af familien selv, for de kunne jo godt se den var gal, men jeg ville jo ikke indrømme jeg havde et problem, jeg mente helt sikkert det var dem der var gal på den!
Så skete der det, at jeg blev indlagt på psykiatrisk afdeling, den åbne, det gjorde at jeg fik nogenlunde kontrol over pille misbruget, dog fik jeg desværre smag for den medicin de gav mig, alopam, stærke sovepiller jeg også åd om dagen og en værelses kammerat der kunne skaffe contalgin, så jeg var jo egentlig ikke nået længere, da jeg blev udskrevet var det med recepter og besked til min læge om at jeg skulle have, oxycontin, alopam og sovemedicin, og alt dette kunne jeg jo bare hente på apoteket, der var intet tjek på hvor meget jeg tog, og samtidig havde jeg fundet en der kunne supplere mig med ketoganer, 100 stk af gangn. Men så en dag sagde også denne læge stop, at fra nu af blev der intet udskrevet før jeg havde været på misbrugscenteret! Der overtog de så min medicinering for en uge af gangen, først på den medicin jeg plejede, Oxycontin, alopam og sove medicin, men efter et heldigvis mislykket selvmords forsøg (OD) så blev det 2 gange om ugen jeg skulle hente og jeg kom over på metadon, men var mit misbrug galt inden blev det værre da jeg kom på centeret, for der fik jeg meget hurtig en masse kontakter, som jeg kunne købe alt det jeg behøvede, og det blev også medicin jeg ikke havde prøvet før, Ritalin, og mange andre slags, det gjorde jeg ikke havde tje på hvad jeg proppede i munden, og jeg røg afsted en gang til med en OD, hvor jeg lå i kunstig koma i 5 dage før jeg kunne trække vejret igen. Heldigvis og er sikker på det også reddede mit liv, ko en ny læge til byen, han tog mig på trods af jeg fortalte lige ud at jeg var misbruger og han afsluttede også mit "ophold" på centeret for efter hans mening holdt sådanne steder kun folk fast i deres misbrug, han fik mig skrevet op til et smerte center ændrede reccepten om til oxycontin igen, da han mente min krop behøvede lidt ro fra metadonen, og stille og roligt fandt jeg mit liv igen, som familien sagde de begyndte at få deres rigtige mor og kone tilbage. Nu er jeg lige kommet på metadon igen, fordi de på smerteklinikken ikke bruger oxycontin, og jeg får 2 gange 20 mg 3 gange daglig og må sige jeg er smertefri og alligevel velfungerende selvom det er en lidt lavere dosis end før, men har som du også gjort op med mig selv
at dette er min sidste chance for at få et normalt liv, uden smertesillende bliver det aldrig, men nu bliver dosis overholdt og jeg har det godt, ingen smerter eller abstinenser og vågen og tilpas aktiv, vi er igen begyndt at få et socialt liv, køre lange ture og oplever, går ture med hunden og jeg laver mad igen (dette gad jeg ikke da jeg var påvirket) Ungerne er meget mere hjemme og vi har virkelig fået snakket en masse af det lort ud jeg lavede da jeg var pisse skæv (rigtig mange flove ting!), også at de havde mistet mig i 5 år til narkoen, 5 år hvor jeg var "væk", så jeg håber så inderligt for dig at du når ud på den anden side og får lov at se livet igen fra den rette side, det er stærkt det du gør mand! liv ved med det, og husk så lige på du lider af en kronisk sygdom som kan gie dig voldsomme smerter, at fordi du engang i mellem må bide i det sure æble og tage lidt smertestillende er det jo slet ikke i det samme kvantum som før og heller ikke hver dag, men smerter skal ingen have uanset hvad og et sted tror jeg på du sagtens kan styre det, husk på du har børn der behøver din fulde nærhed, og en kone der behøver det samme. Så carry on du kan dette, det beviser dine indlæg jo!
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
