Citat:
Recepter ville fritage syge for kriminalitet
For Scleroseforeningen er det gammelkendt viden, at cannabis kan modvirke spasmer og muskelstivhed. Og som Mette Bryde Lind, direktør i Scleroseforeningen, siger:
»Nogle af vores medlemmer føler desuden, at rigtig cannabis har en gunstig virkning på dem, fordi de får det væsentlig bedre, en slags afslappet lykkefølelse, så det er en virkning, som nogle patienter efterspørger.«
Ifølge foreningen har omkring 12.800 danskere konstateret sclerose, og hvert år opdages der omkring 700 nye tilfælde. To tredjedele af sclerosepatienterne er kvinder.
»En del af vores medlemmer har langvarige sclerosespasmer, og de har problemer med at leve deres liv, og derfor virker det rart at ryge hash,« siger Mette Bryde Lind
— Men så bliver de kriminelle?
»Ja, og det er det største problem. Hvis man ønsker at skaffe sig cannabis, så har man i Danmark kun den mulighed at bryde loven og kriminalisere sig selv – og i tillæg kriminalisere dem, de får til at hente cannabissen til sig. Det kan være venner, forældre, og det kan i nogle tilfælde også være patienternes børn. Det rigtige ville være, at man kunne få det udleveret på recept hos et apotek. Det skulle være den praktiserende læge, der kender helhedsbilledet af patienten, som kunne udskrive det på en recept, så det fuldstændigt lovligt kunne hentes på apoteket,« lyder opfordringen fra direktøren for Scleroseforeningen.
http://www.information.dk/466433