Hej TørDurum og velkommen til.
Jeg bliver altid vildt deprimeret om vinteren, men ikke i år, for der spiste jeg svampe en håndfuld gange. Og også jeg kan blive skideirriteret på folk, der går i vejen for mig på gaden, og komme pissesur hjem. Men ikke i ugerne efter et svampetrip. Der synes jeg, at det er lettere at grine lidt ad hele cirkusset og ikke mindst sig selv og ens mopsethed. Men man kan sagtens få mange andre, vigtige, erkendelser, såsom: "Wow, alt levende er forbundet af Moder Jords kærlighed", eller "Shit, jeg er blevet en slave af mine gadgets", eller "Min far er jo også bare en forvirret stakkel ligesom os andre." Det er ikke rigtigt til at sige, hvad et trip vil bringe med sig, men man kan da altid prøve at dreje det i en retning, man ønsker, ved at have en idé om, hvad man vil opnå med sit trip. Fx: "I dag vil jeg meditere over mit forhold til min mor", eller "I dag vil jeg forsøge at opnå kontakt med aliens", eller "I dag vil jeg undersøge, hvorfor jeg altid er så megairritabel på gaden", eller hvad ved jeg. Og tag så endelig ved lære af jeres sidste trip, så I undgår flere ubehagelige overraskelser. Generelt er det sådan (for mig i hvert fald), at jo bedre man forbereder et trip, des bedre bliver det. Her til slut smider jeg lige en tekst, jeg er begyndt at bruge ved svampeseancer. Den kan du jo også bruge eller modificere efter behov. Good luck and ... take care out there!
Jeg indvier hermed disse svampe som en hellig medicin.
Jeg mener, at de kun er af det gode, og jeg stoler på, at de ikke vil gøre mig noget ondt.
Må de åbne mit hjerte, udvide min bevidsthed og ophøje min ånd.
Må de lære, helbrede, frigøre, integrere, aktivere og inspirere mig.
Må de være et springbræt for positiv forandring i mit liv,
Og må de lede mig til en dybere og mere accepterende forståelse af mig selv,
Et mere kærligt forhold til min omverden,
Og en dybere og inderligere påskønnelse af Mysteriet i det hele taget.
Sådan vil jeg have det, og sådan skal det blive. Jeg er på!
Det skal jeg helt klart bruge i fremtiden, jeg tror skam på at svampeseancer kan gøre en verden til forskel!