Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 06 mar 2021 07:14


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 9 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 02 aug 2013 10:00 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 sep 2008 15:19
Indlæg: 176
Substans/er: LSD
Setting: Hjemme eller hos ven
MODs installed: Ja
Erfaring: Har en stor viden om det meste

Dosering og anden informaton om substanserne:


Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:


Triprapporten
Efter at have lagt kniven fra mig, placerer jeg den ene halvdel af mærket på tungen. Rasmus gør det samme, inden vi sætter os tilbage til stuebordet. Det fornødne til trippet står klart. Pastel kridt, voks farver, kulstifter, blyanter, brunt og hvidt papir, nødder, druer, bananer og juice kartoner. Alt sammen i så rigelige mængder, at det ville være tæt på umuligt for os, at forbruge det hele i løbet af en aften. Det udvalgte musik spiller ved lav volume. Jeg foreslår at vi tænder op i vandpiben. Rasmus er med på idéen. Vi snakker om vores oplevelser fra tidligere trips på psilocybin. Ingen af os har prøvet LSD før.

Vandpiben er for længst brændt ud. Vi sidder begge og tegner.

Et smølfespark på den bløde cigaret pakke senere. Jeg sidder med en smøg mellem fingrene. Jeg sætter den mellem læberne og griber min lighter. Flammen antænder filteret der dingler ud fra min mund. Med en klam kemisk smag i munden, og blomstrende brækfornemmelser, lægger jeg den på bordet. Rasmus griner. ''Jeg ruller en joint med den.'' siger han.

Rasmus ruller. Jeg studerer hans tegning. den er nydelig. Grov og organisk i sit udtryk. Jeg drikker lidt mere vand. Stikflammen slukkes nærmest øjeblikkeligt af rasmus's pust, da han sætter ild til jointen. Røgen breder sig i min stue. Klæbrigt spyt danner sig i min mund som sædvanligt. Jeg får udvalgt mig et sæt farver og påbegyndt en tegning inden jointen skoddes.

Vi tegner. Snakker ind imellem. Tiden går.

Det er blevet helt mørkt uden for. Jeg har lagt mig i lænestolen. Jeg kigger på den mørke rude foran mig. Lampen med den lange konisk formede skærm, kaster et lys på den mørke rude. Det rammer persiennerne og ruden på en sådan måde, at der for mig danner sig et kristent motiv. En helgen med glorie, og en urokkelig statue agtig tilstedeværelse. Halsen kommer ud af lampens top. Hovedet hviler på ruden. Jeg er ikke kristen, så jeg undrer mig over hvorfor det er hvad jeg ser.

At finde motiver i omgivelser hvor der er meget lys og skygge, er ikke unormalt for mig. Men det at jeg ikke kan få det til at ligne andet end det første motiv fortæller mig, at jeg må være under indflydelse. Jeg lukker øjnene for at spore forandringer. intet. Jeg føler mig ikke påvirket af andet end cannabis.

Rasmus foreslår vi laver en 4-delt tegning på foldet papir, af en person. Han laver hovedet og benene, jeg laver kroppen og fødderne. Det er meningen man ikke skal se hvad den anden laver. Tegningen bliver grotesk.

Jeg er ved at blive lidt utålmodig. Jeg lukker øjnene for at se om noget har ændret sig.

Kontraster. I sort og hvidt dannes et træ. det bevæges nænsomt fra side til side af et par hænder. Jeg fyldes med en følelse af tilknytning til alt organisk. Det blæser inden i mit hoved. Lyd af vind i træer. Valg i livet tegnes op i kontrasterne. Gode og onde. Rigtige og forkerte. Sort og hvidt. Intet imellem? Jeg tænker på min tobaks afhængighed. Mine handlinger sat op imod mine hensigter. Træet går i stumper og blæses væk.

Jeg åbner øjnene og ser ned ad min krop. Jeg føler at jeg mærker, alt, hvad der foregår. En helt ufatteligt intens kropsbevidsthed. Al den kropslige aktivitet man ikke selv er herre over, bliver jeg bevidst om. Det føles ubehageligt. Jeg mener at jeg vil ødelægge automatikken i de selvstyrende funktioner og gå i stykker, hvis ikke jeg skifter fokus. Min mave bliver gennemsigtig. Mine indre organer ser jeg på, med åbne øjne. Så jeg lukker dem. på den indre skærm ser jeg hvad der ligner blodceller. de hvirvler ind i, og ud af synlighed. Jeg føler at jeg bevæger mig. Ad samme vej som cellerne. der begynder at danne sig billeder af et rørs indre hvori jeg selv, og en flok celler bevæges fremad. Jeg er en del af flokken. Jeg er en celle! Vi suser hurtigt rundt i systemet. Billederne for mit indre øje bliver skarpe og solide. de skifter mellem transport i rør, vanvittig aktivitet i store kupler, pulserende edderkoppespinds lignende strukturer, enorme organiske konstruktioner og mere. Alt sammen set fra et indre perspektiv. Det varer ved i et godt stykke tid. Følelsen af intet fodfæste, af ikke at have vilje, af kun at have en underordnet rolle i værktøjet jeg normalt har langt mere bestemmelse over, alt dette forsvinder da jeg åbner øjnene igen.

Virkningen er kommet langsomt listende. Let på tå i strømpesokker, på et gulv af vat.

En: ''nok er jeg på vej gennem tarmsystemet. Men først nu ved jeg, at jeg er blevet spist'' fornemmelse.

Jeg føler mig ramt af en mægtig virkning.

Jeg kigger ned ad mig selv. Maven er ikke gennemsigtig mere. Nu virker min krop bare helt utrolig lang; ''Hold kæft hvor er jeg da blevet lang!?'' udbryder jeg, overrasket over mine egne ord. Jeg ville fortælle ham hvad jeg lige havde oplevet. Rasmus kigger på mig med et smil, og siger: ''ja''. Ikke mere. Han vender tilbage til sin tegning. Han er fuldstændig opslugt i arbejdet. Det er en fornøjelse at se på. Meget ude af karakter i forhold til hvordan han normalt opfører sig. Normalt har han svært ved at koncentrere sig og fokuserer over længere tid, på én ting. Jeg spiser de mest spændte druer, imens jeg ser ham tegne. Han skifter farve, idet han udskifter farve.

Jeg begynder også at tegne. Jeg forsøger at sammensætte en komposition i mit hoved. Imens tager jeg voks pasteller og hvidt papir. Mit indre lærred er stædigt, så jeg sætter et par streger og arbejder videre, ud fra dem. Som ofte ender det med et surrealistisk landskab, med ganske meget dybde. Alt i billedet virker renere, skarpere, mere sammenhængende og fængslende end normalt. Alt hvad jeg har lært om billedkunst giver helt ualmindeligt meget mening nu. Det føles som det mest fantastiske i verden, at sidde og tegne. Jeg oplever en forstærket opmærksomhed på detaljer. Som om jeg kan zoome helt ind til pigmentet. Jeg har tegnet mig selv til ekstase da rasmus kigger på mig, og siger: ''alle de farver, Jonas. Det flyder snart over''. Jeg tror han mener min tegning, men nej. Det er hvordan han oplever LSD'ens virkning. Han ser bekymret, og urolig ud. Jeg lægger tegningen fra mig, for at prøve at tale ham til ro. Jeg får ikke sagt meget. Han taler sig selv til ro.

Min stue er ikke længere som normalt. Distancerne ændrer sig, når jeg ikke kigger direkte på dem. Væggen bag rasmus, er begyndt at flimre. Et væld af blå elektriske stænger filtrer sig ind og ud af hinanden, og danner former. En delfin. En hval. En søhest. Jeg kunne blive ved. Maritimt tema.

Rasmus's hoved er i konstant forandring. Det buler ind og ud. Bliver lysere og mørkere. Ændrer farve, tekstur og materiale. Det er alt sammen højest besynderligt, for vi forsøger at føre en samtale. Men det virker mest som om, at det ikke er Rasmus jeg har en samtale med. Han er en femte. Nogen gange flere på en gang. Visuelt udtrykker han raseri, kærlighed, skepsis, empati, sorg, depression, eufori osv. Alt hvad jeg nogensinde har følt, gætter jeg på. Jeg fortæller ham hvad jeg ser. Han griner lidt, og siger med en umiskendelig varme i stemmen: ''Dit hoved er vredet fuldstændig i stumper og stykker.'' Vi griner begge to. jeg bliver bevidst om hvordan mit ansigt vrider sig i et grin, som ikke kun kommer sig af morskab.

Pludseligt, stopper det hele. Jeg føler mig pinligt ædru. Alt har almindelig farve, udformning og størrelse. situationen taget i betragtning, er alt ualmindeligt almindeligt. Alt, for almindeligt. Jeg klynge bombes, af forvirringens armada. Det kan ikke være sandt, at det allerede er ovre? jeg føler mig fuldt ud i stand til at gøre godt indtryk på svigerforældre, besøge mine forældre, kontakte gamle venner, diskutere sobert og sammenhængende, læse en bog, hakke grøntsager, slå græsset osv. Men det kan ikke være sandt. Det må være en luftlomme. Jeg overbeviser mig selv om, at jeg snart vil have luft under vingerne igen.

Jeg lukker øjnene.

Minsandten.

Lysende trekanter pibler frem fra mørket. Der er helt fantastisk mange. De samler sig i kæder, og cirkulerer rundt om hinanden i indviklede symmetriske mønstre. Bag dem ulmer en plade af lys der roligt skifter farve. Det er virkelig smukt. Kædernes bevægelsesmønstre ændrer sig. De snor sig yndefuldt længere og længere væk. de er væk. meget abrubt, udfyldes mit synsfelt af en grøn farve. Den trænger ind i min hjerne. Arbejder sig hele vejen til centrum. Det gør virkelig ondt, for den maser sig vej igennem. Den begynder at scanne min hjerne. Et grønligt, horisontalt og vertikalt elektrisk gitterværk af lasere, scanner omhyggeligt alle afkroge af min hjerne. Jeg oplever det som ekstremt pinefuldt. Jeg accepterer det. Det står på i lang tid, for laserne rykker sig kun en halv nanometer per zap, og de vil det hele igennem.

Scanningen er færdig. Jeg har stadig lukkede øjne. Efterladt med en voldsom summen i mit kranie, ser jeg et ocean af små hvide bobler der sprænges. Jeg ser intet andet end mørke, efter de alle er sprængt. Jeg åbner mine øjne og kigger på Rasmus.

Med et misfornøjet ansigtsudtryk, sidder han og taster i sin telefon. Jeg spørger hvad han laver. Han skriver til sin kæreste. Han savner hende, og vil gerne hjem til hende. ''Tripper du stadig?'' spørger jeg. ''ja'' siger han, meget non chalant. Jeg tror ikke han tripper længere. LSD'en har spillet mig et gevaldigt puds. Jeg er overbevist om, at han ikke tripper længere. Jeg begynder at blive bekymret, for jeg befinder mig stadig dybt inde i trippet. Vi fik samme dosis, så hvorfor er jeg stadig på vej op, når han allerede landet? Jeg befinder mig i et loop af skepsis og mistillid, og det manifesteres visuelt.

Fra starten aftalte vi, at han overnattede ved mig. Nu vil han hjem. Tanken om at blive ladt alene midt i mit første LSD trip, gør mig ræd og fortvivlet. Jeg siger til ham, at jeg virkelig gerne vil have han er tilstede. Han går modvilligt med til at blive.

Vores uenighed om hvorledes resten af aftenen skal forløbe, har rejst en væg imellem os. vores ønsker modstrider hinanden, og for mig virker det som et enormt projekt, at finde fælles grund igen. Vi skydes længere og længere fra hinanden. Jeg minder Rasmus om den plan vi lagde, lang tid før trippet. Han husker den, men kan i situationen ikke genkalde det fornuftige i den. Han er blændet af savn. Jeg prøver at tegne videre på en tegning, imens jeg forsøger at få Rasmus på andre tanker. Intet lykkes. Jeg kan ikke koncentrere mig længere. Mine ben begynder at spjætte. Jeg ser billeder af muskulatur. Glatte reb af kød, snoet om hinanden. Mine arme begynder at spjætte. Rystelserne fra arme og ben, spreder sig til resten af kroppen. Ukontrollerbare og kraftfulde energiudladninger udløses nu i hele min krop, i form af voldsomme tics og spasmer. Jeg føler ikke frygt, men forbavselse. Min krop ryster så meget, at jeg må støtte mig op af ting da jeg rejser mig, for at 'ryste' rystelserne bort. Mine forsøg på at genvinde kontrol er nyttesløse. Rystelserne er vedholdende.

Rasmus sidder på min opslåede sovesofa. Han rejser sig, sætter sig hen hvor jeg sad før, og spørger om jeg ikke skal ligge ned. Jeg smider mig på sofaen. Rasmus kan tydeligvis se, at det der sker med mig, ikke føles rart. Han begynder at tale opmuntrende til mig. Gør forsøg på at hjælpe mig af med rystelserne, så godt han kan. Det har ikke den store effekt på mig. Men det er vel også godt sådan, tænker jeg. Jeg må ride dem ud, i stedet for at tvinge dem væk. Jeg lukker øjnene, og nyder synet af det væld af geometriske mønstre, som er tilstede.

Jeg hører Rasmus fjerne stolen han sad på. Han trækker en madras ind i stuen, og placerer den ved siden af stuebordet. Han har besluttet sig for at overnatte. Vi begynder at snakke om de oplevelser vi har haft. Ingen af os, er særlig påvirkede længere. Mine rystelser er endelig stoppet. Vi har en god, lang samtale, hvor vi udreder de spændinger der opstod mellem os, i løbet af trippet. Jeg falder i søvn. Rasmus får ikke sovet meget i løbet af natten, fortæller han mig dagen efter. Vi spiser et solidt morgen måltid, hvorefter Rasmus cykler hjem, i en opstemt, og meget udmattet tilstand. Jeg føler mig glad og frisk. En meget interessant oplevelse rigere.

_________________
''In a world gone mad, only a lunatic is truly insane'' -Homer Simpson


Senest rettet af Hjørdis 03 aug 2013 14:05, rettet i alt 1 gang.

Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 aug 2013 13:50 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 08 jul 2009 23:20
Indlæg: 1316
Geografisk sted: Omicron Persei 8, on delivery mission
Super sej rapport, Hjørdis! Du formår at gøre fortællingen fængslende på en rigtig fin måde.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 sep 2013 19:10 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 sep 2005 02:43
Indlæg: 212
Geografisk sted: In a green suit
Virkelig god rapport, tak for den. Hvad var dosis?

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 sep 2013 10:53 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 15 aug 2012 19:57
Indlæg: 241
God minimalistisk skrivestil der fanger rigtig godt :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 02 okt 2013 10:06 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 sep 2008 15:19
Indlæg: 176
Citat:
Virkelig god rapport, tak for den. Hvad var dosis?


Jeg kender ikke den præcise dosis. Jeg havde tillid til personen som gav mig mærkerne, og han sagde de var af moderat styrke.

_________________
''In a world gone mad, only a lunatic is truly insane'' -Homer Simpson


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 nov 2013 09:01 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 06 nov 2013 23:02
Indlæg: 12
Wow, flot skrevet! Blev helt ærgerlig da den sluttede :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 18 nov 2013 20:41 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2013 17:47
Indlæg: 84
Rigtig godt skrevet.
Det er en af de rapporter, der gør mig fortvivlet mht mit valg om at prøve LSD en dag.
Jeg vil formentlig elske det visuelle udtryk LSD bringer, men jeg frygter de dårlige stunder i rusen. Hvordan kommer man igennem et virvar af billeder af muskler og negative tanker? Når jeg får det dårligt, når jeg er skæv, lægger jeg mig altid til at sove, og det føles som det eneste jeg kan gøre, med mindre jeg ønsker et gevaldigt bad trip. Men er det ubehag du følte i virkeligheden ikke så fjernt fra det, der kan forekomme, når man er ædru, eller hvordan?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 nov 2013 15:47 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 06 nov 2013 23:02
Indlæg: 12
Rigtig godt skrevet.
Det er en af de rapporter, der gør mig fortvivlet mht mit valg om at prøve LSD en dag.
Jeg vil formentlig elske det visuelle udtryk LSD bringer, men jeg frygter de dårlige stunder i rusen. Hvordan kommer man igennem et virvar af billeder af muskler og negative tanker? Når jeg får det dårligt, når jeg er skæv, lægger jeg mig altid til at sove, og det føles som det eneste jeg kan gøre, med mindre jeg ønsker et gevaldigt bad trip. Men er det ubehag du følte i virkeligheden ikke så fjernt fra det, der kan forekomme, når man er ædru, eller hvordan?


Jeg har aldrig prøvet LSD. Men jeg skal snart og derfor har jeg læst rigtig mange triprapporter. Jeg tror ikke jeg har stødt på et badtrip, hvor der ikke har været blandet stoffer, alkohol eller hash i deres trip. Endten det, eller også har folk haft en ikke rolig-setting eller taget en dosis der er over 200 ug.

Jeg har fået det indtryk, at nogle selv skaber et badtrip - ofte ved at deres tanker går "amok", og de bliver bange. Mon ikke man er lidt roligere, hvis man har prøvet en dosis der egentlig ikke gjorde særlig meget, men hvor man alligevel har en fornemmelse af hvad der sker.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 nov 2013 19:08 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 okt 2013 17:47
Indlæg: 84
Trohåbogmdma skrev:
Jeg har fået det indtryk, at nogle selv skaber et badtrip - ofte ved at deres tanker går "amok", og de bliver bange. Mon ikke man er lidt roligere, hvis man har prøvet en dosis der egentlig ikke gjorde særlig meget, men hvor man alligevel har en fornemmelse af hvad der sker.

Naturligvis er der stor sandsynlighed for at flippe ud, når du tager noget så forstyrrende som LSD. Jeg ved ikke med små doser, men kunne forestille mig svampetrip og lign. ville være en god start.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 9 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team