Jeg vil anbefale 1gram tørret som flere af de andre også har sagt. Jeg vil dog tilføje at det er vigtigt at i har relativt tom mave inden i spiser svampene. Lad være med at spis i 3-4 timer inden og så bare pak noget frugt, kiks, vand og/eller lignende. Evt noget citrusfrugt. Hvis det bliver for meget kan det være ret med en lille konkret ting som at skralle sådan en + at saften kan føles lækker og intens.
Vær åben overfor hvad der kommer til at ske, alle følelser skal være velkomne og hvis man mærker noget ubehageligt kan du prøve at vende opmærksomheden mod hvordan du forholder dig til hvad der sker og ikke blot på hvad der sker. Afstem jeres forventninger indbyrdes. Jeg vil anbefale noget med at i gør jer klar til at alle reaktioner er OK og at det kun er godt at få afløb for nogle ting. Det kan give en dårlig oplevelse hvis der er ting man forsøger at skjule eller holde tilbage. Dermed ikke sagt at det absolut går i den indre følende zone, det kan ligegodt svinge til den ydre sansende side. I kan berolige hinanden med at det er en afgrænset oplevelse; det stopper igen, og at ligemeget hvad der sker kan i bruge oplevelsen og trække en erfaring derfra. Nysgerrighed giver en behagelig armslængde der gør det muligt at komme godt ud af det med selv de sværere indtryk.
Jeg foretrækker klart at være udenfor og hvis du, som det lyder til, har et negativt syn på det mennesket har konstrueret så tag da ud og se hvor smuk verden stadig er.
Generelt vil jeg nok også mene at 18 år er en anelse for tidligt, men jeg kender dig ikke som person. Det er en indholdsrig oplevelse der kommer til at præge en. Dette er absolut positivt, hvis man bruger det rigtigt. Nu vil jeg sige at det på ingen måder virker til at du har en hovedløs indstilling til det, så mon ikke det går. Prøv at lyt til et p1 program om svampe der hedder 'svampe retten til rusen'. Du kan finde det på youtube. Prøv også der at finde en engelsk forsker hedder Robin Carhart-Harris der er en video på ca. 17 min der giver et godt perspektiv. Han og david nutts forskning er så vidt jeg ved mere eller mindre det den traditionelle videnskab har fundet ud af indtil nu.
Hvis du er til filosofi og bagefter oplevelsen vil have lidt tanker at kaste bolden op imod vil jeg anbefale dig at læse platons lignelser (uddrag af staten: sol, linje og hule billederne) og måske især Henri Bergsons 'intuition og verdensanskuelse' der på engelsk hedder 'introduktion to metaphysics'. Med svampe oplevelsen i baghovedet giver den sidstnævnte virkelig et fedt perspektiv der kan hjælpe dig med at samle oplevelsen og måske se den i et lidt andet lys.
God tur!
Far vild og find hjem!
