Hej Psychedelia
Jeg ved at mange har interesse for natskyggeplanterne. Derfor vil jeg gerne dele mine erfaringer med dem. Jeg har indtaget galnebær én gang gennem en salve jeg smurte på huden, og jeg har her til aften drukket to slurke af en te af engletrompet blade.
Salven virkede ret godt, gav en god opstemthed og lethed i kroppen. Ellers ingen symptomer.
Jeg er påvirket af engletrompet lige nu. Dosis var to slurke af en te brygget på 2 små blade. (Det er jo en meget upræcis angivelse, derfor vil jeg opfordre til påpasselighed). Jeg har haft en fantastisk spirituel oplevelse, hvor jeg tilbedte naturguderne i en salig bøn. Det var utrolig smukt og jeg fik tårevædede øjne. Det var muligt for mig at komme i sådan en spirituel bevidsthed, hvilket normalt ikke er muligt for mig. Oplevelsen skabte jeg for mig selv, mens jeg hørte noget smuk englemusik. Teen smagte mod forventning faktisk utroligt godt, det må være alkaloiderne, lidt i stil med den gode smag af koffeinholdige planter og tobak, nikotinprodukter. Jeg oplever lette bivirkninger i form af synkebesvær og mild tørhed i øjnene (kløe). Jeg kan mærke at jeg er ved at få synsforstyrrelser, men det er på ingen måde angstprovokerende.
Jeg vil vende tilbage hvis jeg har flere oplevelser at fortælle om. Jeg vil bestemt ikke indtage mere af engletrompet teen, det er nok for nu. Planterne er jo dødeligt giftige, men jeg tænker at de nok har et potentiale som entheogener, på trods af deres ry som no-go remedier. Især er den spirituelle dimension spændende hvis man har dette i sit væsen, fordi i følge min oplevelse kan engletrompet virkelig åbne op for det spirituelle.
|