Psychedelia.dk

Dopamin er ifølge Rang et. al., skyld i den rare følelse.
Stort set alle afhængighedsskabende stoffer aktiverer den mesolimbiske dopaminerge pathway. Opioider øger ekstracellulær dopamin ved nedsættelse af GABAs inhibitoriske effekt på den dopaminerge pathway, flumazenil har nogenlunde samme effekt da den er GABAa antagonist, kokain og amfetamin er genoptagshæmmere osv... Ethanol og nikotin aktiverer også denne pathway.

Man kan behandle afhængighed med D3-receptor antagonister, dette virker fordi man simpelthen afkobler belønningspathwayen.
Dog fjerner man ikke abstinenssymptomer eller andre kliniske effekter, der ikke har med dopamin-systemet af gøre. F.eks. kan du tage opioider på en D3-antagonist, opleve smertelindring men ingen rus, og når du stopper med opioiderne vil du få fysiske abstinenssymptomer som hvis du ikke havde taget D3-antagonisten.

Abstinenssymptomer skyldes andre mekanismer.
Når man stopper med opioider sker der en øgning af intracellulær cAMP (second messenger med mange opgaver) grundet overaktivering samt overekspression af adenyl cyclase (enzym der laver cAMP). cAMP aktiverer protein kinase A som phosphorylerer neurotransmitter transportører hvilket bl.a. fører til øget GABA release (og GABA har inhiberende effekt på dopamin-system!). Man mener at nogenlunde det samme sker for f.eks. kokain og ethanol.
Desuden bliver noget af den store mængde cAMP nedbrudt til adenosin som fungerer som neurotransmitter på præsynaptiske A1-receptorer hvilket fører til hæmning af glutamat release. Da glutamat primært er en transmitter, der virker exitatorisk gør dette hjernen mere "sløv".
Kokains afhængighedssymptoner skyldes både exiterende (overekspression af AMPA-receptor der øger glutamat-release) og deprimerende (nedregulering af dopamin-release) effekt på hjernen.

Det er altså temmelig kompliceret - jeg har kun nævnt et par af de mekanismer, der er involveret i afhængighed og mange af dem er "modsat rettede", en ting er sikkert: det er intet under at man har lyst til stoffet, når ens hjerne bliver "twisted" på så mange måder, når man ikke tager det!

Aktivering af den mesolimbiske dopaminerge pathway, er der dog meget enighed om, er skyld i feel-good-følelsen af mange stoffer. F.eks. kan man jo være dybt afhængig af nikotin, men nikotin giver ikke særlige abstinenser, derimod aktiverer det denne pathway.
Men man kan ikke pege på dopamin som ene syndebuk i hvorfor man bliver ved med at tage stoffer - der er nemlig også abstinenserne. Selvom man ikke er narkoman sker der ændringer i ens hjerne lige når man har taget stoffet og dette har også betydning for om man vil tage det igen. Der er altså både et psykisk og et fysisk aspekt, hvor det psykiske nok mest skyldes dopamin.

Jeg håber det gav mening... spørg endelig hvis det ikke gør.

Hvis man inaktivere den mesolimbiske dopaminerge pathway, ved hjælp af D3 antagonist, vil det så ikke resultere i en fuldstændig eliminering af "the-good-fell" og derved lysten til noget som helst der giver good-feel? Det nok mere et psykologisk spørgsmål mere end endt neurologisk.

Altså du vil jo altid have lyst til at gøre dejlige ting frem for nederen ting. At putte i sengen med en pose chips eller at få ros for noget er altid bedre end at punktere på cyklen i regnvejr og storm eller miste noget man er glad for - D3-antagonist eller ej.

Sex, mad, tv, sport og mange andre ting aktiverer også systemet. Du vil jo så få mindre lyst til disse hvis du ikke får den belønning du plejer at få. F.eks. er det for nogle rigtig sjovt at se fodbold. Med en D3-antagonist ville de jo stadigvæk interessere sig for sporten og finde kampen interessant, men hvis de ikke får noget sus i kroppen når deres favorithold scorer er det jo ikke lige så fantastisk. Men det er jo stadigvæk godt at se dem score målet fordi man holder med dem.
Det er det samme sus man får når man ryger (og er nikotin-afhængig) en cigaret eller tager kokain. Det er jo sjældent særlig sjovt at sidde og inhalere ulækker røg i et busskur, og derfor ville man have tendens til at stoppe denne aktivitet når belønningen blev taget fra en.

Du kan altså kun afkoble den neurokemiske pathway for "suset", ikke din personlighed, interesser og naturlige glæde over at gøre nice ting, disse er nemlig for komplicerede til at kunne afbryde med blokering af en enkelt receptor. Det er i hvert fald sådan jeg forstår det.

"Amfetamin: Øger frigivelsen af dopamin"

"Kokain: Blokerer for genoptaget af dopamin"
Hvad er det der sker når der bliver blokeret for genoptagelsen af dopamin?

Hvordan ville amfetamin og kokain fungere hvis man blandede det? Amfetamin frigiver dopamin og Kokain blokere for genoptagelsen?

( Ved godt det ikke er smart at blande stimulanser, og det var bestemt heller ikke meningen at jeg ville begive mig ud i og blande de nævnte stoffer ovenfor, syntes blot dette virkede interessant )

Resultatet er i hvert fald i høj grad det samme som med amfetamin; øget dopamin i synapsen.



I teorien burde de vel forstærke hinanden, eller den ene forstærker den anden.
Jeg har selv kombineret dem og mener faktisk at amfetaminen bare "overdøver" kokainen..

_________________

I hjernen kontrollerer dopamin ting som fysisk bevægelse, hukommelse, årvågenhed, opmærksomhd, følelser og opfattelse af smerte og velvære.

Effekterne af for meget dopamin, som at blande amfetamin og kokain let kan føre til, kan derfor være en drug-induced psykosis, paranoia, skizofreni, mistænksomhed m.m.

Og det har vi vel alle oplevet i større eller mindre grad under indflydelse af enten begge eller et af stofferne.

Fuck en lækker thread, alt sådan noget jeg gerne vil læse! Tak for det!