Citat:
Mette Møller sad i sin treværelses lejlighed, hvor hun bor med sine to børn – Søren og Katrine – og skrev på sit universitetsspeciale, da hun begyndte at få smerter i hele kroppen.
Det var i begyndelsen af året, og de næste tre måneder fik Mette Møller det kun værre. Hun fik feber, kastede op, kiloene raslede af hende samtidig med, at hendes mave var blevet på størrelse med en gravid kvinde i syvende måned, og hun havde ondt i hele skelettet.
»Det var et smertehelvede. Til sidst kunne jeg ikke rejse mig fra sengen og køre min børn i skole,« fortæller Mette Møller, der driver sin egen virksomhed ved siden af sine studier. Hendes læge og syv vagtlæger mente alle, det var muskelsmerter.
Men i løbet af foråret fik hun konstateret kræft i æggestokkene, maven, den ene nyre, leveren, bughulen, bryst, lunge, i lymfer under højre arm og i hele hendes skelet.
»Jeg fik at vide, at jeg skulle skynde mig at skrive testamente til mine børn.«
Men Mette Møller trodsede lægernes anbefalinger om operationer og begyndte oven i den normale behandling med antistoffer og kemoterapi at medicinere sig selv med cannabisolie.
16 dage efter hun begyndte at tage olien, var de ti kilo væske, der fik hende til at ligne en gravid i syvende måned, væk, og seks uger efter var kræften i hendes ene nyre og lunge forsvundet. Otte uger efter døjede hun ikke med smerter, hendes knude i brystet på syv gange ni centimeter kunne ikke måles mere, de ondartede lymfeknuder i hendes armhuler og nakke var forsvundet, og hun kunne igen passe sine børn.
Information har haft adgang til Mette Møllers journaler, og ifølge dem er der ingen forklaring på, hvordan hendes kræftsygdom reduceredes så hurtigt. Det kan være cannabisolien – det kan være den almindelige behandling.
Sparsom hjælp
Da Mette Møller i løbet af vinteren begyndte at få det dårligt med flere og flere smerter i kroppen, feber og kvalme, rakte hun både ud efter hjælp hos sin egen læge og hos flere vagtlæger: »Min egen læge afviste mig mange gange og ville ikke komme ud at besøge mig. Men til sidst skulle jeg jo have hjælp til overhovedet at komme op fra sengen. Det er uhyggeligt, at man kan være så syg, og der ikke er nogen, der lytter. At man kan gå til den ene læge efter den anden og spørge, om de ikke nok vil hjælpe på en eller anden måde,« siger Mette Møller, der anslår, at hun ud over sin egen læge havde fat i syv forskellige vagtlæger, som alle sagde, at hun havde muskelsmerter.
»Jeg var sikker på, at det ikke var det, der var galt. Jeg kunne jo ingenting overhovedet,« siger hun.
Efter måneders kamp, fik Mette Møller på opfordring fra en vagtlæge scannet sine knogler og blev indlagt.
»Det er ubehageligt, at man selv skal skubbe så meget på for, at der sker noget, for jeg vidste jo godt selv, hvor det var på vej hen. Derfor kom det sådan set heller ikke som et chok for mig, da jeg fik at vide, at jeg var fyldt med kræft,« siger hun.
Det var ikke uden forbehold, at hun begyndte at medicinere sig selv med cannabisolie. Hun var meget skeptisk, da en af hendes venner anbefalede det. Hun havde kun prøvet at ryge cannabis omkring ti gange før i hele sit godt 40-årige liv, og hun har aldrig brudt sig om det.
»Jeg syntes, det var et useriøst forslag at komme med. Jeg tænkte, at det bare var de der hamphoveder, der skulle have en god undskyldning for at ryge sig skæve,« fortæller hun.
Tilbage i 2009 fik Mette Møller kræft for første gang. Da fik hun fjernet sit venstre bryst og kom i kemoterapi. Men nu hvor kræften var kommet igen og havde bredt sig så voldsomt til hele kroppen – undtagen til hovedet – ville lægerne ikke give hende samme form for kemo. I stedet fik hun et antistof – Herception – som hun havde fået før, men som hun fik en allergisk reaktion på ved første behandling.
»De troede, at jeg var ved at dø, da jeg fik det antistof,« siger hun.
Det fik hende til at søge alternative veje, og hun besluttede sig alligevel for at prøve cannabisolien, fordi hun stødte på kræftramte, der kunne fortælle om positive oplevelser med det. Og da lægerne i april ville lægge et permanent kateter og dræne hendes nyre ud ad ryggen, fordi den ikke fungerede, udskød hun operationen.
»Selv om de sagde, at det hastede, fordi der var stor risiko for, at nyren ville stå af, ville jeg gerne vente og se, om jeg ikke kunne gøre noget selv med olien, da jeg havde mærket den hurtige virkning.«
I Mette Møllers journaler står der blandt andet, at »pt. (patienten red.) har det i øvrigt rigtig godt sammenlignet med sidst. Hun angiver sig i meget bedring, og hun har meget mere energi (…)«
»Når der nu havde været så stor positiv ændring, fik jeg også den mindre operation med et rør i urinvejene udsat, og det ender med, at jeg slet ikke har brug for den,« fortæller Mette Møller, der siden dengang i begyndelsen af foråret har dryppet cannabisolie under tungen flere gange dagligt.
Uforklarlig udvikling
Ud over olien tager hun en bred vifte af vitaminer. Blandt andet D-vitamin, magnesium og selen. Men hun turde ikke forlade sig på olien og vitaminerne, når hendes helbred var så kritisk. Derfor tog hun også imod kemoen og antistoffet.
»Det burde bare slet ikke kunne forbedre min tilstand så meget på så kort tid, som det er sket, og lægerne har heller ikke udtrykt, at det skulle være det, der har hjulpet. Antistoffet skal jo bare udskyde, at kræften breder sig,« siger hun.
Også lægerne er meget forundret over hendes bedring.
I hendes journaler står der heller ikke nogen steder, at kemoen og antistofferne er årsag til udviklingen.
»Lægerne sagde, at de kun kunne holde kræften i status quo,« fortæller hun.
Til gengæld står der i journalen om den nyeste CT-scanning i sommer, at væsken i bughulen er væsentligt mindsket, kræften i lever og knogler er aftaget, knuden i brystet på syv gange ni centimeter er så sporadisk, at den ikke længere er målbar, de ondartede lymfeknuder i armhulen er væk, og at kræften i nyren og lungen er helt væk.
Mette Møller forstår ikke, at hun for blot måneder siden skulle have hjælp til at komme ud af sin seng, at hun måtte afvise sønnen, når han ville sidde på skødet af hende, fordi det gjorde for ondt i kroppen, og at hun end ikke havde overskud til at smile, fordi hun kun kunne fokusere på sine smerter: »Jeg havde ikke lyst til at leve mere. Jeg ville bare have, at nogen gjorde noget. Lige meget hvad. Nu kan jeg passe og lege med mine børn igen.«
Nu, hvor hun har fået det så meget bedre på kort tid, vil hun gerne stoppe helt med den almindelige behandling og kun fortsætte med cannabisolien: »Alle ved, hvor hård og skadelig kemo kan være for ens krop, og jeg har jo selv oplevet at få det rigtig dårligt af den, så derfor vil jeg gerne helt ud af det. Det har jeg bare ikke turdet før nu.«
Efter hendes oplevelser med medicinsk cannabis har hun svært ved at forstå, hvorfor Danmark ikke er længere fremme i forskningen og forståelsen af hampplanten til behandling.
»Det er blevet mig ubegribeligt, at Danmark er så meget bagefter med hensyn til legaliseringen af medicinsk cannabis og ikke har fulgt de andre lande på den front. Det burde ikke være sådan, at når lægerne har opgivet at helbrede en med deres medicin, så er nogle af de naturlige veje, som folk i øvrigt har så gode resultater med, ulovlige,« siger Mette, der håber, at politikere og andre aktører i kræftbehandling vil følge med på den front.
»Det ville gøre det hele lettere i de dybt vanskelige situationer, som folk med en alvorlig sygdom står i.«
http://www.information.dk/comment/774349