MANGE tak for din respons!
En ret så relevant tilføjelse til mit post er, at jeg af min behandler er blevet gjort opmærksom på vigtigheden af at jeg burde overveje at tale med min praktiserende læge om et længerevarende medicinsk forløb, simpelthen for at kunne tage hånd om min socialfobi/angst/mangel på koncentration og vedholdenhed. Altså er det generelle spørgsmål hérfra, om der er nogen herinde der evt. allerede har kendskab til lægeordineret medicin som kan afhjælpe disse symptomer over en længere periode - et forløb, mens jeg arbejder på disse problemer, således fobierne ikke kommer i vejen for at jeg kan finde bare en SMULE ro.
Nogle mennesker ordineres antidepressiva over en rum tid. Og vil bare høre om der kunne være nogle alternativer til sådanne. Jeg søger ikke umiddelbart et nyt "afrusningsmiddel" - det er jo netop Risolid jeg er ved at trappe ud af, FOR at trappe ud af alkoholens greb.
Jeg tænker bare: "Hvad så når Risolid'en er over and done, og jeg så står tilbage med min angst og sociale fobi, som praktisk talt ødelægger min umiddelbare tilgang til livet. Antidepressiva'erne har vist sig ikke at hjælpe.
Det er fra psykologens side foreslået, at jeg finder noget medicin som jeg kan benytte mig af det kommende års tid, mens der arbejdes med både terapi og den rent praktiske del hvor jeg igen skal "på benene".
Det kan faktisk meget vel ske at jeg er lidt på vildspor hérinde. Men det virker som et sted hvor folk har kendskab til "lidt af hvert", og det kunne jo være der er et par stykker på forummet som har erfaring med præparater som har lignende egenskaber som de jeg oplever med Risolid.
Jeg vil i hvertfald forsøge at tale min sag, og lægge alle kortene på bordet, når jeg nu skal mødes med doktoren.
Tak igen
