Psychedelia.dk

Ost - koncentreret fedt, kasein og - morfin!
© Leif Varmark, plantemad.dk, 2011. Oversat og bearbejdet efter Neal Barnard: »Breaking the Food Seduction«. Neal Barnard er præsident for Physicians Committee for Responsible Medicine (PCRM).


I PCRMs forskning, hvor vi bl.a. sætter folk på en kost uden kød, mejeriprodukter og andre usunde ingredienser, oplever vi ofte, at den fødevare folk savner langt stærkere end andre fødevarer er – ost. Selv om forsøgspersonerne udmærket godt kan lide is eller yoghurt, så beskriver de deres følelser for ost nærmest som en stærk dybtliggende trang. Men kan ost virkelig være vanedannende?



Morfin!?

I 1981 rapporterede Eli Hazum og hans kolleger på Wellcome Research Laboratories i Research Triangle Park, NC om en bemærkelsesværdig opdagelse. De havde analyseret prøver af komælk og fundet spor af et kemisk stof, som lignede morfin en hel del. De afprøvede dette stof ved den ene kemiske test efter den anden og kom til sidst til den konklusion, at det rent faktisk var morfin. Der er ikke meget af det, og ikke alle prøver havde påviselige mængder. Men der er faktisk morfin i både komælk og modermælk.

Morfin er et opiat, og det er stærkt vanedannende. Så hvordan er det kommet ind i mælken? I første omgang gættede forskerne på, at det måtte være kommet fra køernes kost. Den morfin, som anvendes på hospitalerne, kommer jo fra valmuer og produceres også naturligt af nogle få andre planter, som køerne kunne have spist. Men det viser sig, at køerne rent faktisk producerer det i deres indre organer, ligesom valmuer gør. Små mængder af morfin, tillige med kodein og andre opiater, bliver tilsyneladende produceret i køernes lever og kan havne i deres mælk.

Men det var kun begyndelsen, hvilket andre forskere hurtigt opdagede. Komælk – eller mælk fra andre arter for den sags skyld – indeholder et protein, der kaldes casein, som under fordøjelsen nedbrydes og frigiver en lang række opiater, kaldet casomorfiner. ¼ liter sødmælk indeholder 6-7 gram casein, skummetmælk en smule mere. Caseinet bliver koncentreret under produktionen af ost.

Når man undersøger et caseinmolekyle under et kraftigt mikroskop, ligner det en lang kæde af perler. (Disse »perler« er aminosyrer – simple byggesten, der tilsammen udgør alle proteiner i kroppen). Når du har drukket et glas mælk eller spist en skive ost, så klipper mavesyren og tarmbakterierne disse caseinmolekylekæder i mindre stykker casomorfiner af forskellige længder. Et af disse stykker, en kort streng, der består af blot fem aminosyrer, besidder omkring en tiendedel af morfins smertestillende styrke.



Opiaternes funktion

Hvad laver disse opiater der, skjult i mælkeproteinerne? Det viser sig, at opiater fra mors mælk har en beroligende virkning på spædbarnet og at de måske i virkeligheden er ansvarlige for en pæn del af det trygge mor/barn-forhold. Det er åbenbart ikke vuggeviser og småpludren alt sammen. Psykologiske bånd har altid et fysisk grundlag. Hvad enten man bryder sig om det eller ej, så har mors mælk en medicinsk effekt på barnets hjerne, og dette sikrer, at barnet vil knytte sig til mor og fortsætte med at amme og få de næringsstoffer, alle babyer har brug for. Ligesom heroin eller kodein dæmper også casomorfinerne tarmenes naturlige bevægelser, og de har en klar antidiarrhe-effekt. Denne opiat-effekt kan være grunden til, at voksne ofte oplever, at ost kan være forstoppende, ligesom smertestillende opiater er.

Det er et åbent spørgsmål, i hvilket omfang mælkeopiaterne indgår i voksnes blodcirkulation. Indtil 1990erne mente forskerne, at disse proteinfragmenter var for store til at passere gennem tarmvæggen og ud i blodet, undtagen hos spædbørn, hvis umodne fordøjelsessystem ikke er meget selektiv med hensyn til, hvad der passerer igennem (da mors immunstoffer skal kunne passere). Forskerne teoretiserede om, at mælkeopiaterne hovedsageligt virkede inden for selve fordøjelseskanalen og at de signalerede trøst eller lindring til hjernen indirekte gennem hormonernes rejse fra tarmkanalen til hjernen.

Men i et fransk forsøg gav forskerne skummetmælk og yoghurt til en gruppe frivillige og viste, at i det mindste nogle af caseinfragmenterne kan passere ind i blodbanen. Effekten var størst ca. 40 minutter efter indtagelsen.



Andre narkotika-lignende bestanddele

Ost indeholder langt mere casein end andre mejeriprodukter. Når mælk bliver lavet til ost, bliver det meste af mælkens vand, valleproteiner og lactosesukker fjernet, og tilbage har vi koncentreret casein og fedt.

Ost indeholder også andre narkotika-lignende bestanddele, f. eks. et amfetamin-lignende kemisk stof kaldet phenylethylamin, eller PEA, som også findes i chokolade og pølser. Og der er mange hormoner og andre stoffer i ost og andre mejeriprodukter, hvis funktioner endnu ikke er afdækket.

Stoffet Naloxon, der normalt anvendes som modgift ved overdosering eller forgiftning med morfin eller morfinlignende midler, har i forsøg vist sig at kunne eliminere noget af forsøgspersonernes trang til ost (og chokolade).

Umiddelbart vil jeg tro at det generelt ikke er særligt udbredt at brænde sin kokain af. Hvorfor gør du det?

Umiddelbart vil jeg tro at det generelt ikke er særligt udbredt at brænde sin kokain af. Hvorfor gør du det?

Den overskrift... I hate it so much...

Hvor lang tid kan i holde interessen i katten, mens i rejser?