Mandag d. 6. Januar, jeg er på antabus, har været alkoholfri i over et halvt år, og alt går som det skal på det punkt. det store håb er at komme igang med min drømmeuddannelse til sommer, og jeg har brugt alt min tid siden jeg stoppede med at drikke på at arbejde med mig selv, mentalt og fysisk ved at holde mig i form, spise sundt, og generelt bare sørge for at lave noget. Den mandag var jeg inde og tage min antabus som sædvanligt, intet nyt i det.
Tidligere har jeg haft stor glæde af et hyggeligt døgn eller 2 i samvær med concerta, men har ikke rørt det længe da jeg virkelig gerne har villet holde en sund livsstil, men med manglen på alkoholen som rusmiddel, og ikke den store mængde venner har jeg haft den nagende følelse af at jeg virkelig savner at påvirke sanserne, bare en gang imellem, og jeg ved alkohol ikke virker for mig, for jeg kan ikke stoppe igen, og efter at have læst om en RC version af stoffet man kunne købe på nettet
http://en.wikipedia.org/wiki/EthylphenidateResten af eftermiddagen bruger jeg på at få spist en masse godt og drukket godt med juice osv, da jeg ved at jeg ikke får spist noget når jeg bruger ritalin, og da det er ved at være 23. åbner jeg dem alle op, knuser dem med min morter og gør mig klar til en lækker nat / døgn med fed musik og gaming.
Første faresignal for mig her tror jeg er at jeg valgte at knuse dem i stedet for at bare spise dem lidt efter lidt som normalt.
Anyhow, jeg tager den første bane, på en 50mg ish størrelse, og venter på at den kicker ind, så smækker jeg noget counterstrike på, og owner alt og alle som rita har det med at hjælpe til med.
De næste timer er ret så slørede for mig, jeg ved jeg starter kl 23 hvor jeg har 400mg i alt, og kl 15 næste eftermiddag er der ikke mere tilbage.
Først der, ud over når jeg har været ude at pisse, har jeg ikke rigtig kigget rundt i min lejlighed, men da jeg opdager der ikke er mere rita tilbage kigger jeg lige på gulvet for at se om der skulle være en ekstra pille jeg har tabt.
Det er så her den værste oplevelse i mit liv starter.
Det første jeg spotter er at der er fyldt med edderkoppeæg overalt på mit gulv. Sjovt nok skræmmer det mig ikke synderligt meget, men jeg skynder mig alligevel at trampe på dem, for at få dem slået ihjel. Derefter ser jeg af de også er ovre ved min seng disse edderkoppeæg, og jeg bemærker også at noget bevæger sig i min seng. da jeg løfter dynen vrimler der 20-30 rotter ud, og sengen er fyldt med rottelort og blod. og da jeg kigger bag radiatoren ser jeg at der flyder blod ud fra væggen.
Dette er også omkring samme tid jeg begynder at se diverse kryb kravle rundt på gulvet, som jeg nu på manisk vis prøver at slå ihjel med deodorant.
Herefter ringer jeg til min far og ber ham om at komme straks da jeg siger mit hjem er blevet inficeret med rotter og jeg ikke ved hvad jeg skal gøre ved det. Han siger til mig det kan ikke passe og det virker helt ulogisk(selvfølgelig har han ret, da det hele jo er i mit hovede).
De kommer så op og kan selvfølgelig intet se, imens jeg med tårer i øjnene viser dem insekterne og rottelortet på gulvet. Her spørger de om jeg har taget stoffer, og stolte og "kloge" mig siger, nej, det har jeg ikke, ikke andet end kaffe.. De siger så at det bare er fordi jeg trænger til at støvsuge, og jeg nok bare burde gøre det og så ligge mig i seng. De prøver ihærdigt at få mig med dem hjem og sove der, men det skal jeg i hvert fald ikke, for der er ikke noget galt med mig (Yeah right)
Kort tid efter begynder jeg at se puden på min kontorstol bevæger sig, som om der er noget inde i den, og hører derefter et meget skræmt "miav".. Dette forsager så at jeg sprætter min kontorstol op med en køkkenkniv i håbet om at redde den stakkels kat ud, men i mit forsøg på det efter jeg har fået sprættet stolen op, falder der en død og blodig kat ud, som jeg har kommet til at ramme med min kniv. Jeg opdager herefter også at der er en tidsindstillet bombe i min stol, så jeg skynder mig at åbne altanen og kyle kontorstolen ud af vinduet.
Herefter ringer jeg så igen til min far og forklarer situationen, som for mig føltes så rigtigt som noget andet. og så siger han "Jeg kommer nu, og du kommer med hjem om du vil eller ej".
Få minutter efter er de her, og vi ser på stolen og den døde kat som jeg og blod der flyder over alt, mens han selvfølgelig ikke ser noget som helst.
Nåh, så går turen hjem til mine forældre i bilen. ca. 2 minutter efter vi kørerser jeg at der sidder en maskeret mand ved siden af mig på bagsædet og holder en pistol imod min mors baghovede og holder en finger over sin mund for at indikere jeg skal tige stille. Jeg sidder nu og ryster men holder helt og aldeles kæft, og kan ikke tænke på andet end hvordan jeg kan overmande ham og redde min mors liv.
Jeg lukker øjnene i 2 sekunder, og så er han pludselig væk.
Da vi kommer endelig kommer hjem til mine forældres lejlighed er det som om hallucinationerne er stilnet lidt af. Min mor siger at jeg burde tage mig et bad, hvilket jeg går med til, da jeg tænker det måske kan friske mig lidt op. Da jeg smider tøjet er jeg fuldstændig indsmurt i blod, og mine kønsdele er fuldstændigt mutilerede. Eneste grund til at jeg nu ikke vælger at skrige op og hoppe ud af vinduet er at min far gang på gang har sagt at alt hvad jeg ser af sådan nogle ting er inde i mit hovede og du bliver nødt til at prøve at se bort fra det (det gjorde mig skide sur han sagde det for jeg så det jo som rigtigt, men i bakspejlet kan jeg se det var en god ting). Nåh, men jeg kom i bad, og fik vasket alt blodet væk, og pludselig var mine kønsdele heller ikke itu længere.
Og nu sker der så nok det eneste lille lyspunkt / sjove i hele det her.. i mine forældres badeværelse er der porcelænsklinker med såen nogle blå mønstre overalt, og hver eneste af disse klinker ændrede sig til en pornofilm når jeg så på dem, så jeg skulle bare kigge rundt, så havde jeg flere 100 pornofilm at se på

(selvom alle dog ikke lige var noget jeg ville vælge at se normalt

).
Efter badet prøvede jeg at spise lidt youghourt med muesli, men det var blodrødt og muesli'en var diverse orm og biller, så det sprang jeg over.
Prøvede at sætte mig ind i stuen hvor jeg kunne se igennem dørene ind til mit værelse (det er såen nogle døre med matte ruder) hvor jeg kunne se en mand med to knive der sleb dem imod hinanden, og kiggede grinende på mig, og billederne i stuen var af børn der blev sexuelt misbrugt, samt alle skulpturerne bevæge øjnene hen imod hvor jeg gik hvoren jeg var.
Da klokken var ved at være 22:30 ville mine forældre gerne sove og sagde at jeg bare skulle komme ind hvis det skete noget jeg ikke kunne holde til. Desværre er man jo nogengange en stolt mand, så den mulighed ville jeg så vidt som muligt undgå. Anyhow, Her kommer så den værste nat i mit liv. Jeg går ud på altanen for at tage mig en godnatsmøg (der er et underlag af træbrædder som gulvbelægning derude. efter nogle få sekunder begynder der at komme arme op fra sprækkerne i disse brædder som alle prøver at gribe fat i mine ben. Jeg forsøger panisk at sparke dem væk fra mig, og stiller mig op på en mælkekasse. hvorefter de forsvinder.
Nu ser jeg så en mand siddende på en stol i den anden ende af altanen, (altanen er ret stor) jeg kan ikke rigtig tydeligt se hans ansigt, men han griner af mig, jeg prøver at nærme mig ham, men så snart jeg prøver fordufter han ind i væggen.
Da jeg kommer ind igen står der skrevet med rødt (blod?) på spisebordet, satan tager dig i nat, og så begyndte dynen på min seng at løfte sig en smule, men da jeg gik tættere på stoppede det.
(Jeg stopper lige et sekundt og trækker vejret nu, dette i parantes er ikke en del af historien, har bare lige brug for en pause, jeg ved godt at det lyder som løgn og latin, men alt jeg skriver var ting jeg så, som jeg nu ved intet har med virkeligheden at gøre, jeg føler bare jeg er nødt til at dele det, både for at hjælpe andre, og som en form for selvterapi)
Hele tiden så jeg folk der stod uden for ruderne og kiggede ind på mig, eller stod på altanen og kiggede ind.
Jeg prøvede nu at gå ind i stuen og tænde fjernsynet for at se om det kunne få tankerne lidt til ro. I samme øjeblik kom min far ind da han har en forfærdelig hoste pt, og ville sidde lidt op for at min mor kunne få fred. Der havde jeg lige en 5 minutter hvor jeg ikke rigtig så noget, men så kom der igen en person uden for ruden som åndede på ruden og skrev "nu sker det".
Og det var der alle puderne i sofaen begyndte at rumstere og bevæge sig. og jeg kunne så store lodne edderkoppeben og røde øjne kigge ud igennem sprækkerne mellem puderne. Min far bad mig om at holde og og råbte nærmest at nu skulle jeg stoppe, det er bare inde i mit hovede, men jeg kunne slet ikke høre på ham, da de var overalt, og de prøvede at få fat på mig. Det ægte tæppe der lå under sofabordet var samtidig blevet til dæmoner og billeder af helvede og det hele var så kaotisk at jeg spurtede ud på toilettet for at få vand i hovedet og prøve at falde til ro. Og det var så der jeg så djævelen i spejlet der sagde til mig "du er min".
Her lukkede jeg mine øjne og bad til gud og sagde "gud jeg ved godt vi ikke har snakket sammen længe, men jeg har brug for dig, befri mig fra det her helvede".
Jeg er normaltvist ikke en troende mand, men er vokset op i et kristent hjem, og er tit blevet bedt for. Og så blev det hele roligt.
I hvert fald i en times tid eller lignende. Vi havde heldigvis fået en tid ved lægen kl 8 næste morgen og på det tidspunkt var det tæt på at være der, og de store hallucinationer var ved at forsvinde (mennesker ude foran ruderne, hænder fra brædder osv), jeg så stadigvæk biller og kryb over alt, men dem havde jeg næsten vænnet mig til.
Jeg kom hjem igen ved en 11 tiden, da jeg gik lidt rundt for at få noget luft og prøve at få tankerne lidt væk fra det hele, samt jeg skulle hente noget melatonin jeg fik ordineret så jeg kunne falde i søvn, og jeg havde faktisk ikke rigtig haft nogle vildere hallucinationer. kl 13 ville jeg ligge mig ind for at få noget søvn (eller prøve på det) og da var det at der dukkede et ansigt op omme bag radiatoren, der mindede rigtig meget om "jigsaw" fra saw..
det var ca. der hvor jeg sagde til mig selv, nu kan det være nok, nu ser jeg frygten i øjnene, så må det sgu bære eller briste så jeg gik helt hen til ham, kiggede ham i øjnene, og sagde "gør det værste du kan mod mig, og se om det rør mig" så begyndte dugen og stolen og sengen at bevæge sig lidt på sig, og så grinte jeg og sagde seriøst, tror du virkelig det gør mig bange? derefter begyndte min rygsæk at rumstere, og jeg kiggede i den og så den var fyldt med edderkopper og skorpioner, hvor jeg så sagde "fint nok, så prøver vi det" og proppede hænderne derned, hvorefter de "PUF!" forsvandt.. igen begyndte min dyne at ryste, og jeg sagde ej hvor fedt, så har jeg mig et kæledyr at sove med, og helt uden frygt lagde jeg mig ind under dynen, lukkede øjnene og faldt i søvn hvor jeg nok sov i ca. 4 timer.
Derefter vågnede jeg op, og fik en god gang aftensmad, og var fyldt med selvtillid og mod, somom intet kunne røre mig.
Efter maden sad jeg lidt ved min fars computer og surfede, hvor jeg lod mærke til et spejl min far har stående på bordet ved siden af (såen et lupspejl), og når jeg kiggede ind i det kunne jeg se et par personer i baggrunden der prøvede at se lidt farlige ud, men jeg grinede bare lidt og vinkede til dem.
derefter var der ingen hallucinationer, indtil jeg gik i seng kl 21 ca.
Det er også lidt en spøjs historie, for jeg så intet rundt omkring, men når jeg brugte videokameraet i min telefon sad der en 10-15 mennesker rundt omkring og lavede alle mulige mærkelige ting. hvis jeg så tog kameraet væk så jeg intet, men hvis jeg kiggede igen i kameraet var de der stadig. Nåh, men nu var jeg simpelthen så træt, og havde ikke et gran af angst tilbage i kroppen, så jeg kiggede i kameraet og sagde pænt godnat til flokken af hallucinationer, og faldt prompte i søvn, og sov til kl 14 næste dag.
Nu, i eftermælet af alt det her er der ingen angst eller hallucinationer tilbage, og det har der ikke været i et døgn nu (ca. bær over mig hvis ikke alle tider passer 100%)
Jeg vil ikke komme med en stor moralsk historie eller noget andet pladder af den slags. Det eneste jeg bare ville var at få mine oplevelser ud, og folk muligvis kan lære lidt af mine egne fejl. Hvis du som jeg har en meget addiktiv natur, og vil tage stoffer, så lad være med at købe mere end hvad du ved du skal bruge til en enkelt aften, for hvis du er som mig, kan du ikke stoppe til det hele er væk.
Jeg har selv lært at jeg holder mig fra amfetaminer fra nu af af enhver art. Jeg ved godt at jeg kunne have undgået det ved at være mere påpasselig osv. men jeg tør bare ikke tage chancen for at sådan noget som dette ender med at ske igen. Derudover har jeg også læst mig frem til at det sikkert kunne have været undgået hvis jeg ikke havde været på sertralin(antidepressiv) virker synergisk med ritalin.
Hvis jeg skal tage noget som helst positivt med fra det her er det at jeg har lært at se angsten i øjnene føler jeg kender mig selv og mit dybeste indre bedre nu, end jeg gjorde inden oplevelsen.
Undskyld det blev så lang en smøre, men jeg følte det hele skulle med.
Keep safe everyone. /Maxpower