Hej Chewbacca,
Hold fanen højt. Det er utrolig fedt, at du er så stærk psykisk!
Jeg ved ikke om, jeg kan hjælpe - men her er min lille historie dengang jeg var ked af det.:
Da jeg havde en nedtur, efter længere tids uansvarlig brug af stoffer, bearbejdede jeg angsten ved at sætte små mål som jeg fokusere min energi imod. Sådan en ting som at gå udenfor og løbe en tur var dengang en utrolig udfordring for mig, men jeg bed tænderne sammen og gjorde mit bedste. Enkelte dage gik det, andre ikke. Det vigtigste for mig var bare, at jeg kunne overbevise mig selv om, at jeg ikke bekymrede mig om angsten kom snigende.
Min familie og mine venner var en utrolig stor opbakning for mig og lidt efter lidt begyndte jeg, at ignorere angsten, fordi mange af mine tanker var urealistiske. Jeg blev derfor, opmærksom på mit tankemønster og at jeg måtte fokusere på noget andet, når tanker løber løbsk.
Dengang var alting meget gråt på gråt, men med tiden begyndte mine passioner igen at sparke liv i mig. Min selvtillid dalede enorm dengang, men den kom stille og rolig tilbage.Da jeg kan se, at du også godt kan lide at give den gas med pigerne;-), så er jeg sikker på, at tingene nok skal komme til dig. Alting tager sin tid og det er helt individuelt, husk det.
Nu kan angsten ramme mig til tider, men jeg føler, at det er helt naturligt. Jeg skal igennem arbejdslivet og det er noget nyt. Det er en skræmmende fornemmelse, men jeg føler, at min nedtur har hærdet mig og gjort mig stærkere.
Jeg kender ikke din alder, men uanset hvad, så er alle herinde bag dig!:-)
Hej Tyler, og 1000 tak for dit svar!
Siden jeg var omkring siden her sidst, er der sket en lille fremgang. Jeg droppede min medicin for 3 uger siden nu, og selvom den første uge var et helvede, så kan jeg mærke det var den rigtige beslutning. Jeg har lige haft 4-5 dage i streg med mild til ingen angst overhovedet, men de sidste par dage har det været lidt slemt igen (hvilket dog måske kan skyldes en influenza jeg samtidig er ramt ind i?).
Anyways, min vej ud af problemerne har været daglig meditation og mindfulness. Jeg føler de værktøjer jeg tilbydes herigennem fungerer 100x bedre end de kognitive værktøjer som min psykolog har givet mig. Angst er der stadig, og til tider har den også overtaget, men jeg føler at jeg i større grad er blevet i stand til ikke at identificerer mig med de tanker og smerter som følger med en angstlidelse.
Der er dog lang vej endnu føler jeg, men jeg leder ikke længere desperat efter svar fra omverdenen - jeg har indset at jeg selv er løsningen (;
ps. jeg er 23