Psychedelia.dk

Kære psykedelia-bruger

(Jeg ved ikke om dette er stedet at henvende sig, når man har det som mig, men jeg har engang læst nogle lignede opslag herinde fra, og det kan jo aldrig skade at skrive. Om mine problemer skyldes cannabis, ved jeg ikke, men jeg har først erkendt problemerne efter jeg har stoppet med at ryge, og derfor har cannabissen "skjult" mine personlige problemer. Når jeg ryger har jeg i flere tilfælde oplevet angst, men har fortsat fordi mine venner røg, og har desværre haft skyklapper på og undveget erkendelsen)

Jeg skriver dette i håb om andre med samme erfaringer, vil dele deres oplevelser i håb om at finde ud af hvordan jeg kan komme videre. Jeg stoppede for 2 måneder siden med at ryge cannabis, da det i en periode var gået op for mig, at cannabissen havde taget over i mit liv. Jeg er nu 23 og har røget nærmest daligt siden jeg var 17 år gammel. Da jeg stoppede var det som om, at jeg opdagede hvem jeg var og er blevet til, og dette billede af mig selv, var ikke som jeg før havde troet eller håbet. Jeg oplever nu, at jeg føler mig ude af stand til at huske noget, til at lære noget og at jeg er oplever mig uinspirende at snakke med, fordi jeg aldrig synes at have noget at byde ind med under en samtale. De sidste to måneder har været utrolig hårde, og jeg føler mig fanget i en depression. Selv gamle, trofaste venner, har jeg svært ved at være sammen med, og jeg frygter at jeg er ved at miste grebet om dem, fordi de oplever mig negativ, akavet og dum. Jeg har glemt hvordan jeg er og hvordan jeg deltager i forholdet. Jeg har ikke lyst til noget og har eksamen til sommer, men føler mig slet ikke i stand til at klare denne og andre opgaver. Det er ikke rigtig noget der interessere mig mere.

Når jeg prøver at snakke med mine forældre eller venner om mine problemer, føler jeg mig ynkelig og svag og jeg kan mærke folk bliver trætte af at høre mig beklage mig, men på samme tid, siger de at man skal snakke om tingene. Jeg ønsker ikke at sprede negativitet, men det er som om, det er det eneste jeg er i stand til for tiden. Tidligere har jeg fået ros og anerkendelse for min positive tilgang til verden, men denne kan jeg ikke finde frem. Min største frustration er at jeg er begyndt at overbevise mig selv om, at jeg er dum og uintellegent, og jeg formår at bekræfter mig selv i det, hvis jeg er sammen med nogle, og jeg begynder at føle mig ude af stand til at føre en dialog. Jeg oplever nogle gange at venner snakke om gamle fælles minder, hvor jeg ikke kan huske episoden. Min største frygt er at cannabissen har ødelagt min hukommelse, mine sociale evner og min indlæringsevne. Jeg føler mit ego er opløst og at mit liv er gået i stå.

Jeg håber der er nogle der har været igennem lignende eller nogle der har råd til, hvordan jeg skal komme videre. Jeg vil sætte stor pris på alle input jeg kan få fra jer.
mvh Chriss

Jeg havde det på akkurat samme måde da jeg stoppede med at ryge dagligt. Jeg følte mig meget mærket på min indlæringsevne og hukommelse, og som du beskriver, følte jeg at jeg havde svært ved at føre dialog med folk, da jeg ikke havde noget at byde ind med. Jeg følte mig deprimeret og havde rigtig skidt selvværd.

Det jeg gjorde, for at komme ud af det 'hul', jeg var blevet fanget i, var masser af motion og sund kost. Samtidig prøvede jeg at motivere mig selv til at give den en skalle med uddannelsen, i troen på, at jeg med viljestyrke kunne komme på toppen igen - og efter flere måneder uden røg og med lidt dedikation, så føler jeg, at jeg er vendt nogenlunde tilbage igen, når det kommer til indlæringsevne. Føler mig dog stadig en kende mærket for at være ærlig.

Det kan være utrolig hårdt at sidde i sådan et hul efter et dagligt misbrug, men det gælder om at motivere sig selv, til at prøve at få det bedste ud af sin situation, og tro på sig selv. Kan godt være det lyder cheesy, men man kommer ingen vejne ved at sidde og have ondt af sig selv (ikke for at lyde kynisk, jeg har selv været der).

Held og lykke.

Få en psykolog; de er der for at lytte til dig, og de kan komme med meget bedre rådgivning end venner og familie.
Og tag det roligt. Du er stadig ung, og dine sociale evner, hukommelse osv kommer tilbage. Du skal bare have tålmodighed, for det tager tid.
Husk på, at du har taget et godt valg; det er der mange, der ikke tør.

Det at stoppe efter 6-års dagligt brug kræver karakter, du virker også til at være velreflekteret, og altså ikke dum. Du forekommer mig at være uhyrre selvkritisk, og at det er dit primære problem. Du holder dig fast i en negativ spiral hvor dit selvbillede er negativt, og det forhindre dig i at forekomme på en anden måde, end du opfatter dig selv. Du skal have bygget dig selv op igen, stole mere på dig selv og at du er god nok. At begynde at motionere (mere) kan hjælpe en på vej, både mht. selvtillid og på ens humør. Du kunne også engagere dig mere på studiet, deltage i både faglige og sociale arrangementer på studiet, hvor der som regel er et omdrejningspunkt, som diaglogen tager udgangspunkt i. Jo mere du deltager i og jo flere sammenhænge, jo nemmere vil du have ved at byde ind i samtaler.

Tak for jeres respons, det er dejligt at høre at man ikke sidder alene med oplevelsen. (og at der findes venlige sjæle, der gider bruge deres tid på ens velbefindende)
Jeg er startet til crossfit og skal, når træningen begynder, starte til fodbold, og jeg håber disse initiative vil vise sig gavnlige for min situation.

Derudover spiser jeg kosttilskud, fiskeolie, gingko biloba, kota kola og baldrian-rod. Jeg kan umiddelbart ikke fornemme om disse gør en forskel, men skade gør de jo nok ikke.
Har I bud på andet helsekost og/eller medicin som kunne være gavnligt?
Har ikke været ved lægen og snakke, men har nogle gange overvejet det, og burde måske gøre det. Men har umiddelbart ikke lyst til tage antidepressiv medicin, da jeg har hørt ubehagelige bivirkninger ved mange af disse traditionelt lægeordinerede midler.
En bruger herpå sitet fortalte at han havde været i en lignende situation som mig, og det som hjalp ham videre var ketamin. Han nævnte det i forbindelse med at "lære ham selv at kende". Har også læst omkring psillocybin micro-dosing, men tænker at begge nok ville være lidt risky at kaste sig ud i, uden nogen veldokumenterede undersøgelser i baghånden.

Lidt en anden ting;
Jeg har en kammerat, der er ved at gro svampe, og har tidligere haft en 2-3 milde trips med svampe og et enkelt trip på LSD, og kan nu ikke helt finde ud af, om jeg skal holde mig fra nu hvor jeg står i en situation, hvor jeg føler mig sårbar. Omvendt hører man også at svampene hjælper folk når de er på bunden - så er lidt i vildrede hvad det angår..

En rar fornemmelse, det er, at få sine tanker ud på nettet - håber stadig i vil være med

Det lyder som en depression (jeg har desværre selv en del erfaring), men da det jo nok er forårsaget af rygestop, ville jeg heller ikke begynde på psykofarmaka der alligevel først virker 4-6 uger efter du starter på medicin. Jeg er helt sikker på, at de tiltag du har taget ang motion vil gøre noget godt. Fodbold er jo en social aktivitet også, og ennda en aktivitet hvor du ikke behøver formulerer dig smart, for at være med. Jeg ville nok selv vente med de svampe. Det er sgu risky i din situation. Til slut vil jeg bare lige nævne, at du formulerer dig godt på skrift, i forhold til mange andre, så du er nok ikke ligefrem uintelligent!

Jeg har lagt mærke til at meget af min opbyggede viden ligger sig i den tilstand (læs rus) den er opbygget. Så efter et længere varende dagligt indtag (over årrække) så mangler jeg ligesom en masse at byde ind med i samtale og sådan.
Det er især i starten af pausen det indtræder så ro på tingene skal nok vende tilbage - super ide med fodbolden, det giver noget at snakke om og oveni fysisk aktivitet.
Jeg fisker det har gjort det for mig så som vi fiskere siger knæk og bræk med det

FSO - det du beskriver er lige netop det jeg også føler er mit problem - som så resultere i en følelse af manglende karakter eller identitet.
Nu har jeg ikke røget, i snart to måneder og synes da også langsomt der sker noget, men jeg ved også, at der sandsynligvis kommer en dag igen, hvor jeg føler igen mig tilbage fra start. Rutsjeturene er efterhånden kendt. Der er ikke andet for at kæmpe videre.
Nu skal jeg til første fodboldtræning imorgen, og er meget spændt på det. Det er første gang i lang tid jeg har taget initiativ til at indgå i et fællesskab med nye mennesker, så ser det om et tegn på, at jeg går nye og bedre tider i møde.

BISMAN: tror du har helt ret i min selvkritik, tror også det er den primære grund til, at folk omkring er blevet lidt trætte af at høre mig. Men det handler nok også om, at min selvopfattelse har skulle gennemgå en transformation, efter jeg er stoppet med at ryge. Jeg var ikke så awesome, som hashen fik mig til at føle. Nu er arbejdet givet - jeg skal til at udvikle mig og finde mig selv igen.

BULL LEE: Tak for bekræftelse af min mavefornemmelse ang. svampe-trip. Det må blive en anden gang! Iøvrigt dejligt at få ros for mine digitale kravetær - skal til optagelsesprøve på journalisthøjskolen på fredag, så havde et håb om, at det ikke var heeelt skidt!! Men godt at høre!!

Og så igen; tak for jeres svar. Har aldrig været aktiv på forums, men blot observeret og læst tråde, men får da helt lyst til at komme igang, når man oplever sådan kærlighed på nettet!!

Håber du får en god dag og træningen bliver vellykket i min optik er du tydeligvis på rette vej. Du har fået formuleret dig og er i gang med at komme videre fra den fastlåste følelse af identitetstab.
Du har af egen vilje valgt at gøre det rigtige og i løbet af sommeren vil et nyt og stærkere dig vokse frem ud fra de valg du har truffet.

Lyder måske lidt lommefilosofiskt, men jeg er ret sikker på at det er sådan det kommer til at gå, hvis du søger for at holde fast i din beslutning.
Har du drømmen om at kunne ryge bare en gang i mellem? Så vent med at afprøv det til du har mindst et års pause og lad det så max være 1-2 gange i mdr (kan jeg self ikke udtale mig om generelt, men det virkede for mig)

Mvh