Psychedelia.dk

Hej #psychedelia

Jeg er stoppet med at ryge hash. Det er nu 7. dag uden røg, og holder rygestoppet uden problemer (dvs. bombarderes stadig af skal-jeg-ryge-impulser - det hjælper meget jeg denne gang er meget afklaret med min motivation for at stoppe).

Har ikke noget decideret formål med tråden, ud over at samle mine tanker, et sted hvor andre med lign. erfaringer kan følge med og evt. bidrage med deres visdom
Det har også været dyrekøbte erfaringer, så hvis andre kan have glæde af det, skal de have muligheden. Vil derfor flg. dele min rusmiddelhistorie, især den del der handler om hash:

(Det er noget af en afhandling, scroll ned for opsummering)
Min historie med THC begynder som 18 årig, hvor jeg var i København med nogle venner og besøgte staden. Vi røg noget skunk jeg blev helt utroligt skæv af. Fra den oplevelse kan jeg tydeligst huske synet af en grønlænder der gik på krykker i takt til musikken på værtshuset Woodstock - om en ædru person ville have opfattet det på samme måde tvivler jeg på.

I de følgende år røg jeg ca. 1-2 gange om året. Det var altid sammen med andre, det var aldrig på hverdage. Det var spændende (lidt farligt) og jeg så meget op til mine venner/bekendte, der havde viden og erfaring med at ryge hash. På det tidspunkt anede jeg ikke hvor man købte det, og kendte ikke til forskellene på de forskellige sorter.
Kort og godt tænkte jeg på hash/narko som noget sejt og spændende. De folk der vidste noget om det, var derfor også nogle seje typer med en masse hemmelig viden om rusmidler. Igennem min gymnasietid drak jeg mig fuld 2-3 gange om ugen, og det blev lejlighedsvist (måske 1-2. måned) suppleret med hash eller narko (mest amfetamin, men har været igennem "knark-kataloget" excl. opiater).

Jeg brugte ikke rusmidler på hverdage, udover lidt (rigeligt) øller her og der, men altså ikke noget der mindede om fast dagligt forbrug af hash eller andet. Var sjældent i besiddelse af hash dengang, og kunne sagtens lade det ligge i skuffen en måned eller længere, uden lysten til at ryge kom frem.
Kom igennem ungdomsuddannelsen med et flot karaktergennemsnit. Var der advarselssignaler, tja, flere venner bemærkede jeg festede lidt for meget og vildt. På det tidspunkt vil jeg stadig beskrive det som et rusmiddelforbrug - var social og havde det sjovt med det, var vel mentalt der man typisk ville forvente af en 20-årig.

I mit sabbatår med ufaglært arbejde begyndte jeg at ryge bong, meget bong. På det tidspunkt havde jeg efterhånden fået et netværk af andre brugere/misbrugere jeg kunne købe hash fra og eksperimentere med indtagelsen sammen med. Flere grænser blev overskredet, vigtigst jeg begyndte at ryge meget hash alene, og det blev dermed ret isolerende. Mit liv handlede om at ryge bong, sove, tage på arbejde, tage hjem og ryge mere bong, sove, gentage.
Der blev også taget andet knark af og til, men standard-tjald på bong var mit hofnummer.

Efter et års tid på den måde blev jeg optaget på universitetet. Det var tydeligt at det ikke kunne kombineres med bong-stener livstilen, derfor forærede jeg bongen til en ven. Det lykkedes at droppe hashen helt, desværre efterlod det et hul der blev fyldt med alkohol.
Efter nogle semestre med daglige flasker rødvin efter undervisningen erkendte jeg det ødelagde mit liv, og begrænsede mit udbytte af studiet - jeg overlevede i stedet for at leve. Indtagelsen var som regel af alene, eller lidt sammen med andre, og bagefter en masse alene. Så på det tidspunkt var det ikke længere en social ting, det var virkelighedsflugt og misbrug, hvilket jeg til fulde erkendte.
Jeg stoppede det helt, altså ingen hash, ingen narko ingen sprit, og det gik rigtig godt. Fik læst en masse gode både studiebøger og andre bøger, og begyndte at gå op i kost og træning for første gang (startede med at bænke 25-30kg ).

Efter ca. 1 års tid begyndte jeg igen lidt i det små, fik bl.a. en festglad kæreste der også røg hash/skunk, så det gik vi og hyggede med. Vi flyttede til en anden by pga. studie (med et par mellemstationer jeg vil springe over her), hvor det hurtigt accelererede til et dagligt forbrug af hash.
Var jeg en dårlig kæreste? Tja, Mit forbrug var større end hendes, og der skulle godt nok være en god grund, hvis min første prioritet efter undervisningen ikke var at få fingre i noget hash og ryge det med vennerne. I den tid røg jeg kun sjældent alene - med venner i byen og med kæresten derhjemme. Pointen her er dog at jeg på det tidspunkt var afhængig, og hvis jeg ikke havde selskab, ville jeg 100% sikkert bare ryge alene.

Med afhængig mener jeg der skulle større mængder til, jeg blev mere skuffet hvis noget kom på tværs, det er absurd hvad jeg ville kæmpe mig igennem af dårligt vejr osv. bare for at få fat i et par gram hash. Dog var jeg i stand til at stoppe det i eksamensperioder, stadig har det ikke ligefrem hjulpet på indlæringen Jeg drak forsat ikke, og brugte den afholdenhed til at retfærdiggøre min hashrygning.
Så var jeg blevet færdig med studiet og fik et job (igen i en ny by). Det tog jeg meget alvorligt, at nu var jeg blevet "voksen", i hvert fald det første halve års tid. Så begyndte jeg langsomt at møde nye mennesker der røg, og kom igang med at ryge en masse skunk, der ikke virkede helt så sløvende som hashen. Den mest skadelige virkning var vel mest, at der gik så meget at min koncentration, tid og penge med at købe og ryge skunk.

Forholdet gik sådan at vi blev ex-kærester, vi burde have sluttet forholdet tidligere, men der er jo trygheden og håbet på det igen kunne blive som det var, og så er jeg ret stædig af natur. Jeg flyttede rundt nogle gange, og fik igen et nyt job, som jeg var mindre glad for. Den manglende arbejdsglæde fik jeg bedøvet med rigelige mængder fyraftensjoints.
Det gik aldrig så galt jeg ikke kunne betale regninger/spise godt, men prøvede da flere gange at bruge over halvdelen af månedslønnen på skunk. Jeg kunne godt se det var ret ekstremt, og at det også havde alvorlige sociale konsekvenser. Jeg kom simpelthen mindre ud, mødte færre mennesker, oplevede mindre - samt blev skide nærrig fordi der skulle være råd til skunk over alt andet.

På det tidspunkt (2011-2012) havde jeg også udviklet en nærmest automatisk planlægnings- og overtalelsesproces, dvs. jeg gik igennem arbejdsdagen og fandt på grunde, til at netop i dag skulle jeg også ryge og rygestoppet skulle vente. Det er klart den enkelte del af misbruget der har været sværest for mig at tøjle, at der helt ubevidst kører en masse i baggrunden i psyken, der arbejder for at forsætte misbruget. Rationelt ved man udemærket at det er fucked, og det nedbryder langsomt ens selvrespekt osv. at man lover sig selv at stoppe, og så det næste svage øjeblik er man faret ud af døren på vej til et sted man kan købe.
Mange små ting kunne trigge min rygertrang: Hvis jeg fx fandt noget jointpapir og en lighter, så manglede der jo kun skunk og cigaretter, for at det kunne blive til nogle joints. Og det føltes så logisk at købe de ting, i stedet for blot at smide papir og lighter ud. Det er helt vanvittigt at sidde og skrive i dag, men sådan var det sgu. Der skulle bare den mindste påmindelse/tanke om skunk til, vupti så producerede hjernen en masse sammenkædninger og grunde til at ryge. Følte mig nærmest bare som tilskuer, i det liv jeg selv burde have styringen over.

Flyttede igen i forbindelse med jobskifte. Skiftede så skunken ud med hash, og fik en vane med at ryge en joint efter arbejde. Så kan man sige "nå det er kun en joint", ja, men det fyldte så meget i mine tanker, at der snart ikke var plads til andet. At tænke på alle de sjove oplevelser jeg har takket nej til, fordi jeg havde "andre planer" - nemlig at ryge hash.
Jeg havde perioder hvor jeg stoppede fx 2-3 måneder, 2-3 uger, eller i det mindste mandag til torsdag. Alt i alt oplever jeg dog det accelererede, sådan forstået at det på hverdage var 1 joint, nogle gange 2, og meget mere i weekenden. Til folk der mener hash ikke er skadeligt vil jeg kun sige "tal for dig selv", for mig er det ekstremt skadeligt, i hvert fald for de ambitioner der rækker ud over at ryge hash.

De sidste gange jeg er faldet i kan bedst beskrives som et totalt tab af kontrol, hvor jeg er røget i med dagligt forbrug, hvor jeg flere gange har smidt det hele ud i afmagt, for så at købe nyt få timer senere. Hvad har startet et tilbagefald, det kan fx være en god præstation, fejre noget, eller bare at der er gået lang tid uden hash, og så bilder jeg mig ind, at jeg godt kan ryge en enkelt joint og stoppe igen. Det kan jeg ikke.
Hvad jeg derimod kan er utallige gange i alvor at love mig selv jeg stopper nu - det her er den sidste pind. Har fandme smidt mange mange lightere ud fordi NU stoppede jeg, for så at købe en ny timer senere når der skulle en ny sidste joint til. Kan vel ligeså godt grine af det, så har jeg da fået det for pengene.

Rygestoppet denne gang kommer efter en pause på 1 måned fra juni til juli, hvor jeg var ret plaget af søvnforstyrrelser, dvs. tankemylder ved sengetid, tog lang tid at falde i søvn, vågnede ofte, og svedte som en snemand i helvede. Og 2-3 dage uden ordentlig søvn, så er de fleste ved at blive skøre.
De første par dage denne gang var ikke gode, men det er allerede meget bedre nu, hvor det har tager et par timer at falde i søvn, og kan få ca. 6 timer, så klager ikke andres søvnproblemer taget i betragtning. Tager en godnat cocktail af Zink + Magnesium + B6 ca. 1 time før sengetid, om det er placebo ved jeg ikke, men det virker så det kører jeg videre på .

Får konstant på alle mulige tidspunkter impulser, vil ikke kalde det decideret rygetrang, men flere 100 gange om dagen tanker jeg spontant på smagen af en god joint, på hvor afslappet jeg bliver, hvor nemt og hurtigt jeg kunne købe hash, og ikke mindst - at jeg kan nøjes at ryge 1 gang og så stoppe igen uden problemer. Nu er jeg heldigvis kommet så langt jeg kan grine af det, man skal ikke tage sig selv alt for alvorligt, slet ikke i denne situation. Og joken er at jeg tænker jeg kan nøjes med 1 pind og stoppe igen, det er urealistisk viser min historik.

Havde længe håbet jeg ville blive i stand til at moderere mit forbrug, og holde det til netop et forbrug. Om jeg nogen sinde vil nå dertil, tja, hælder nok til "1 gang hasher altid hasher".
Nu er det også et spørgsmål, om hvor meget hash skal fylde i mit liv, og hvor mange kræfter jeg vil bruge på at styre et forbrug, selv hvis jeg kan styre det: Er fyldt 30 år, har fået en god uddannelse og haft flere gode jobs, er ikke utilfreds med hvad jeg har nået.
Det jeg er bitter over er at have brugt hvad der min. svarer til en fin ny bil og udbetalingen på en bolig på hash, samtidig med jeg tænker at "nu har jeg prøvet det", og det må være tid til noget andet.

Min konklusion her efter godt 10 års erfaring med rusmidlet hash:

- Jeg har oparbejdet en tolerance overfor THC der hurtigt kommer tilbage, så der skal større mængder til at give den ønskede rus. Efter en pause bliver jeg stadig overvældet af alle de positive ting hash kan, men det er en kort fornøjelse der ikke rækker ud over de første par pinde/dage.

- Hashrygning, især den indsats det kræver at købe og skaffe det, gør mig ekstremt ego-centreret og får mig til at lave vanvittige prioriteringer. Aflyse aftaler, skuffe sine bekendte, ikke holde sine løfter, alt sammen med den næste joint som mål.

- Jeg har lært en masse værktøjer til at manipulere mig selv og andre, til at bagatelisere/ignorere skaderne af misbruget. Har det meget dårligt med at have gjort mig til løgner for hashens skyld.

- Det har kostet en formue, jeg kunne sikkert have købt en fin ny bil og stadig have til udbetalingen til en bolig, for de penge jeg har brugt på hash gennem årene.

- Det eneste hash-forbrug for mig er dagligt forbrug. Dagligt forbrug betyder jeg er dårlig til at holde kontakt til familie og venner, det betyder jeg ikke gør noget langsigtet. Det gør at jeg overlever i stedet for at leve mit liv.

- Når jeg sidder her er jeg sikker på rygestoppet kommer til at vare længe, og vil ikke falde i fælden, hvor jeg bruger hash som belønning hvis jeg præsterer noget ekstraordinært. Den fælde er jeg gået i de 2 sidste gange, det har været dyrt økonomisk, professionelt og personligt.

Alt ovenstående in mente, kan jeg stadig ikke få mig selv til at konkludere jeg "aldrig mere" vil ryge hash. Burde jeg arbejde med at tage den beslutning?
Indtil videre videre siger jeg, jeg ryger ikke hash i dag, og sådan bliver det i lang tid fremover.

KH

Jeg tænker flere ting når jeg læser din historie, kan relatere til meget af den primært fra perioden hvor hashen var mit foretrukne stof (19-27 år).
Du har gjort dig rigtig mange gode tanker, som du sætter ord på her og i fokus tråden.

Det spørgsmål som tydeligvis fylder mest er det klassiske; aldrig mer? Puha hvor er vi mange som har bøvlet/bøvler rundt med det.
Hold fast i den med at du ikke skal i dag og vent med at træffe beslutningen om det skal være aldrig mere til om 1-2 år.
Aldrig mere er så definitivt og en brutal en og skulle leve med hvis det smutter, skammen og skylden gør det sværere og komme op på hesten igen.
Mærk først glæden ved at kunne give tilbage i dine relationer - familie og venner.
Nyd det økonomiske overskud som vil give mulighed for at tage på ferie eller købe noget af du ønsker dig.
Vær glad og stolt af resultaterne af din træning, når alt det er på plads, så har du en belast, som gør det noget lettere at overholde et eksperiment fx at sige det er ok at ryge 1 dag i ugen eller hver 14 dag.
Lav en regel for hvor længe pause overtrædelse koster og overholde denne.
Som kommer den næste detalje nemlig hvor meget fylder det i dit hovede ind i mellem ryge dagene, hvis det er sådan at det tager alt glæden ud af de andre dage som bare skal overståes, så kan det i min verden ikke betale sig.
Den første regel jeg lavede efter jeg havde forsøgt nogle gange og ryge igen var aldrig to dage i træk, den virkede fint i forhold til jeg ikke røg igennem med der med følgende hurtig tolerance øgning, men når jeg gjorde det for ofte så ødelagde det de normale dage.
Så blev det en gang i ugen max og det har virket fint - er kommet til at gøre det to gange på en uge en gang og holdt 3 ugers pause bagefter, sådan for lige at huske reglerne
Du er ikke helt ung længere, ellers ville jeg ikke have svaret som jeg gør, for jeg kunne ikke overholde regler i min ungdom, men alderen og den indsigt og viden der opbygges øger chancen for succes.
Jeg tænker du er kraftigt ramt af din afhængelighed, så det kunne være en ide og en hjælp at gå til nogle møder NA eller AA, jeg ville nok vælge AA det er der jeg har befundet mig bedst.
Mvh

For det første stor tak for du har kæmpet dig igennem mit marathon-indlæg + taget stilling til det.
Det er ellers begrænset hvor mange jeg deler det her med, så det er guld værd.

At du kan relatere min historie til dig selv som 19-27 årig, passer måske meget godt med det skrevne dækker min tid ca. fra 18-30 år?

Har tidligere stoppet med hashen "for altid" og det førte ikke noget godt med sig.
Som du skriver det er en meget definitiv beslutning, og man indkasserer et stort nederlag når det glipper.
Jeg forestillede mig at starte med et års tid, men ja 2 år er nok bedre at sigte efter - med tanke på hvor godt afhængigheden har fat, og det ligger lige under overfladen, hvor det venter på den mindste chance for at planlægge at købe og ryge hash.
Når jeg sidder her nu, har jeg stadig meget svært ved at rumme tanken om, aldrig mere at skulle ryge hash. Det er også grunden til jeg tager 1 dag af gangen, for det kan jeg overskue, og bruge til at skyde impulserne ned ("skal jeg ryge" -> "nej ikke i dag" -> "hvad så med i morgen" -> "det tænker du ikke over nu, 1 dag af gangen").
Efter nogle måneders pause hvor alt går godt er det så let at glemme udgangpunktet, mærke jeg har styr på livet, og så overvurdere evnen til at styre hashen.
Har lidt lyst til at udfordre mig selv på "aldrig mere", for hvorfor egentlig ikke trække stregen her? Verden har meget andet at byde på, og har vel haft min kvote af ryger-oplevelser. Er jo en voksen mand så kan vel tage en voksen livsbeslutning hvis jeg virkelig vil.

Det med regler om hyppighed og straf for overtrædelse, ser jeg mere som noget der kommer i step 2.
Min afhængighed vil uden tvivl anspore til meget ihærdige og kreative tanker, der udfordrer de regler der evt. stilles op for forbrug. Og det slagsmål lader ikke til at være kampen værd. Uanset hvad er jeg ikke der nu, så det spørgsmål er jeg ikke så optaget af på den korte.

Ja træning er et super godt værktøj, dog har jeg tendens til at gå til det ekstreme, måske fordi rygestoppet laver et stort "hul" der skal dækkes?
Og selvom der kan peges på negative effekter af at være meget optaget af træningen, så 1) bliver det aldrig så dyrt som hashmisbrug, 2) er jeg ikke i tvivl om hvad der er sundest for min krop hvis alternativet er hashmisbrug. Helt undvære manisk adfærd, tja, ville da også være lidt for kedeligt og mainstream .
Hvor meget selvdisciplinen fra træning kan overføres til rusmidler ved jeg ikke - kan blot konstatere jeg virkelig elsker hvert træningspas og at blive stærkere hver måned, og det er som om det hele forsvinder når jeg ryger dagligt: Mens jeg ryger igennem er jeg ligeglad med kost og træning (til stor frustration når jeg så er tilbage i centeret sat langt tilbage).


Tak for vurderingen, er enig i jeg er kraftigt ramt. Vil overveje NA eller AA, har dog en del fordomme om det, og nok derfor ikke den store lyst til det ummidelbart. Var engang i starten af 20'erne til et enkelt møde hos AA, hvor der sad nogle gamle sutter og ydede hinanden mental pikspilning (sorry men sådan husker jeg det), der kom jeg ikke igen.
Tænker også at jeg vil se fremad, altså fylde mit sind med nye indtryk og oplevelser der ikke er centreret omkring rusmidler, og i NA/AA er rusmidler og misbrug jo netop deltagernes fællesnævner. Kan godt se det er i konflikt med det ovenstående, om at det er vigtigt jeg ikke glemmer hvad afhængigheden kan gøre, så vil ikke skyde det ned men overveje det. Har en nær ven der også er "tørlagt" hasher, som jeg kan snakke åbent med, og han kan måske udfylde den rolle som NA/AA kunne spille?

MVH

"At du kan relatere min historie til dig selv som 19-27 årig, passer måske meget godt med det skrevne dækker min tid ca. fra 18-30 år?"

Ja det tænker jeg, at jeg så blev afhængelig af diverse hårde stoffer for at finde min bund er en anden sag. I og med jeg solgte, så var alle mine "venner" jo ryger og økonomien drev sig selv. Så på det tidspunkt var det primært familierelationerne det gik ud over, samt heldbredet (røg bang) og karakterne på uddannelsen (men dem havde jeg puttet i en ligeglad kasse). Min psykiske problemmer stammende fra en psykosetilstand, havde jeg overbevist mig selv om stammede fra ectacy, sjovt nok ophørte symptomerne når jeg ikke røg, men det faktum ville jeg ikke forbinde med virkeligheden.
Jeg kæmpede en kamp med jævne mellem rum for at stoppe, en kamp jeg altid tabte, og derfor gjorde det sværere for mig selv. Kampen havde altid udgangspunkt i aldrig mere og når jeg så røg et hvæs, så var jeg jo røget i - bang nederlag. For at beskytte mig selv mod disse nederlag (tror jeg) havde jeg på et tidspunkt overbevist mig selv om jeg ville dø af at stoppe.

Jeg har en dejlig forstående kæreste, og nu også en datter som vejer tungt i forhold til ikke at give slip. Ligesom jeg er rigtig glad for at træne, madlavningen og fiskeriet. Alle disse ting gør det meget letter at overholde reglerne fordi jeg kender mig selv godt nok til at vide at ryger jeg for ofte går det ud over disse ting.

"hvor der sad nogle gamle sutter og ydede hinanden mental pikspilning (sorry men sådan husker jeg det)"

Jeg er sikker på at der er stor forskel på, hvor man tager til møder, men også hvad man vælger og ligge i det.
Du vil helt sikkert kunne bruge din ven, oplevelsen og inputtet det vel give bliver bare ensidigt og derved vil du gå glip af noget. En anden ting som vil mangle er de "nyclean" som kommer. Deres krise er altid en god reminder om hvor man kommer fra. Plus følelsen af at give noget tilbage ved at hjælpe dem også er en gevinst.
Nu kommer jeg til at lyde meget pro møder, hvilket jeg også er til overgangsfasen, hvor støtten til at holde sig fra sin narko er vigtig, men jeg magter så heller ikke de folk, som lever programmet, så meget det bliver deres nye misbrug.
Fy for en skefuld
Jeg kommer ikke selv til møder mere, jeg synes det er lidt synd for dem, at gå ind og sige at det virker fint for mig med en gang i mellem og det faktisk ikke er så svært at styre. Det svare jo lidt til at kalde deres eksistensgrundlag for løgn.

Det jeg vil sige med min lange smøre er at der er for og imod med hensyn til møder. Hvis det virker for dig med din, så gør det, bare hold det ærligt og pas på det ikke ender i tørfixen (man sidder og forherliger rusen og øger trangen).

Mvh

Tak igen for din tid og deling af livserfaringer.

Nu har jeg efterhånden læst en del af dine informative indlæg, og det lyder til du har været grundig/nidkær i din omgang med knark (ved ikke hvor jeg var endt efter 5 år med meth - muligvis 6 fod under jorden - for helvede det må kræve nosser at komme fra). Af hårde stoffer har især amfetamin, MDMA og 2CB været på mit bord, men har undgået en gallopperende afhængighed af disse; Var altid mere "på vagt" overfor dem end hash og sprit, og har slet ikke lyst til noget af den slags mere, sidste ture var i 2006/2007.
Har også været forskånet for det værste mht. psykoser og død&ulykke, det priser jeg mig lykkelig for, savner ikke dybde i den bund jeg fandt.

At en stor del af ens venner i virkeligheden er "venner" = folk man omgås mest pga. misbruget, kan jeg godt genkende. Især når de relationer så er kommet lidt på afstand, og der ikke rigtigt var noget at snakke om/interessere sig for, når man ikke længere havde misbruget til fælles. Det kan jeg dog ikke skrive uden at sende mine bedste tanker til en række personer - de har været dejlige mennesker at være sammen med, det har været sjovt, det er bare en livstil der indebærer urimeligt mange fravalg.


Ja, jeg har i den grad også løbet panden mod muren på den måde. De praktiske erfaringer sammen med at læse og skrive her, om hvordan andre oplever det samme, fasttømrer at er det bedst for mig at tage kampen 1 dag af gangen ("Vælg dine kampe" som man siger).


Hvor er det godt! Kan ikke forestille mig en større game-changer end at sætte børn i verden.
Pt vil jeg vurdere at jeg ikke er moden nok til at opstille regler for hash og overholde dem. I hvert fald uden det bliver et cirkus. Om erfaringen sammen med en god lang pause på 2 år vil sætte mig i stand til at nyde en joint uden det bliver altdominerende er spændende - men ikke så aktuelt her på rygestoppets 2. uge.

Om NA/AA
Ja, der er sikkert stor forskel på de enkelte grupper, og vil jo ikke miste noget ved at prøve det igen. Det er også ret unfair/simpel dumhed at dømme en hel organisation/program ud fra et enkelt møde, som jo er det jeg gør (nu jeg læser mit indlæg igen).
Kan godt se din pointe med de nyclean og hvordan deres kriser er godt til at huske på hvor man kommer fra. Når jeg først har taget skridtet og er stoppet, så kan jeg jo godt, falder ikke i fordi viljestyrken fejler men fordi jeg mister respekten for min afhængighed. Jeg håber den her tråd også kan hjælpe til at jeg ikke gør det.
Det er dejligt at give tilbage ja, men jeg er lidt bange for at tage andres misbrugsproblemer på mig allerede (hjælp dig selv før du hjælper andre), og kan nok ikke lytte uden at blive engageret.
Synes min kammerat og jeg har nogle konstruktive snakke, vi forherliger ikke vores misbrug (tørfix = gøgl og selvbedrag?), tværtimod snakker vi om hvor vanvittigt vi har ageret i tidens løb, og hvad det har kostet os. Selvfølgelig husker/griner vi også af nogen af de vildeste ture, men bestemt ikke på en måde der gør jeg længes tilbage. Synes også det er en fordel at det er en nær relation der kender ens historie, hvor et par øjne og en sukken kan kommunikere om man har en god/dårlig dag.

Er desuden enig i det vil være ufornuftigt at sige "det er faktisk ikke så svært at styre" til en afholdsgruppe

Mvh smøre-eksperten

Tørfix er, som jeg forstår det, at snakke forherligede om det stof man ønsker ikke at tage, hvilket aktivere trangen og lysten til stoffet og kan koste tilbagefald.
På den anden side har misbruget fyldt ens liv på godt og ondt, så jeg synes også det vil være forkert kun at se på det negative, så længe man holder fast i sin beslutning.

Mvh

Status ved 17. dag.

- Kører forsat afsted ud fra princippet 1 dag af gangen.
- Der er langt længere mellem impulserne/spontane tanker om hash. Når de kommer synes jeg bare det er morsomt/absurd, det er ikke sådan jeg skal tale mig selv fra det. Da jeg ikke oplever det som decideret rygetrang, accepterer at tankerne er konsekvensen af en indgroet vane der er under aflæring.
- Søvnen er OK. Tager lang tid at falde i søvn, men sover OK, og drømmer ikke længere så vildt det er udmattende.
- Har haft nogle helt hjernedøde dage. Klar i hovedet men ingen energi/initiativ, blev kun trukket igang fordi nogen ringede eller jeg havde aftaler. Det irriterer mig, men må leve med der er bump på vejen.
- Har indtil nu fravalgt at gå til møder i NA/AA. Så vidt jeg har undersøgt er det nærmeste sted Sundholm, tror umiddelbart ikke det vil hjælpe mig at møde folk der.
- Vil holde fast i tråden her + "hold fokus" tråden + at læse nye indlæg i Medaljens bagside. Måske mindre hyppigt, ved det ikke, men det giver mig forsat noget.

Fokus er at holde gang i de gode rutiner og bevare respekten for rygetrangen.

Det lyder til du har fat i den lange ende kan godt forstå at sundholmen ikke lige lyder alt for tiltrækkende

Dit fokus lyder til at være vejen frem

Mvh

Så nærmere du dig den 1. Måned går det stadig den rigtige vej med faldende trang og fokus på baggrunden for din beslutning?

Ja det nærmer sig

Det går den rigtige vej. Jeg er ikke der hvor jeg gerne vil være mht. til drive og energiniveau, synes min opmærksomhed er lidt flakkende, det går nok noget tid inden det kommer helt tilbage. Måske noget er tabt. Det handler om at være tålmodig med sig selv, og bare gøre det så godt jeg nu kan.

Vil ikke længere kalde mine tanker om hash for rygetrang, så på den måde er jeg kommet langt. Er i stedet for "her-og-nu" ryge-impulser begyndt at få nogle indfald som "det kunne være rart med en pind næste sommer" og den slags. Det skyder jeg bare ned med "det er ikke nu jeg beslutter det, slut med det". Det bliver typisk udløst af at gå forbi nogen på gaden der ryger en joint, eller lignende.
Og det er overstået lige så hurtigt som det kommer. Så det oplever jeg slet ikke som et problem Igen har brugt hash på en ret dum måde gennem omkring 10 år, så accepterer at det har sat sine spor - at der af og til kommer sådanne tanker er billigt sluppet.
Søvnen bølger det lidt op og ned i kvalitet. Altså får stadig nogle ret livagtige drømme, ikke hver nat. Nogle nætter er det bare svært for mig at falde i søvn og vågner også af og til. Andre nætter falder mig bare i søvn og sover igennem. Det er rigtig dejligt, det første det falder mig ind er bare "ah en god nats søvn - når man ligesom er helt udhvilet og klar.

Mht. fokus, ja, synes jeg hænger i med de gode rutiner, det er nok den motor der skal trække mig op i aktivitetsniveau igen
Og ja, har stadig fokus på at bevare min respekt for rygetrangen. Har indset min respekt for rygetrangen falder, netop når jeg giver plads til selvbedraget, nemlig illusionen om at jeg godt kan styre et forbrug af hash.

Mvh

Aktivitets niveauet skal nok stige lige som det bliver lettere at fastholde opmærksomheden lad vær med at slå dig selv i hovedet med at du har skadet dig selv ved dit misbrug.
Du kan selvfølgelig bruge det som argument til at lade vær med at ryge, men som jeg ser det er det alt for tidligt at vide noget om.
Selvfølgelig vil du tage noget med fra de sidste 10 år, det kan ikke være anderledes - ligesom jeg har taget noget med fra de sidste 20, men det handler om at når man bliver klar i hovedet, så kan man begynde og sortere i det.
Skabe det liv man ønsker, gøre det som gør en glad og udfase de ting som faktisk kun giver en negativt på bundlinjen.

Til søvn kan jeg anbefale at lytte til lydbog eller meditation musik bruger selv bland andet den her http://m.youtube.com/watch?v=Ff39edN94vQ

Mvh

Du har sikkert ret i det er for tidligt at dømme.
Anyway, det nytter ikke at sidde og ærge sig, forbedringer er noget man opnår ved at arbejde for dem.
Synes jeg er blevet "klar" i hovedet og har fået ryddet op i tankerne - sådan da. Det er måske fordi jeg ikke har afklaret mine prioriteter (som du med din datter fx), at min koncentrationsevne og handlekraft er så dårlig. Altså har udfaset misbruget, men "hvad vælger jeg så i stedet"..
Har gang i nogle spændende ting (netop hvad jeg ønsker og gør mig glad), så prioriteringen er egentlig klar, men handler ikke på den - nå men det er blevet meget bedre siden min sætning om hjernedøde dage 18/9, så stadig fremad 1 dag af gangen
Ud over det er jeg vildt irritabel, fx driver hamren og banken fra overboens håndværkere mig til vanvid. OK det er da en gene, men at jeg bliver så gal der næsten står damp ud af ørene, skal jeg nok se indad for at forklare. Altså en følelsesmæssig reaktion langt ud over hvad er normalt for mig. Det er ikke ment som tuderi, men som forsøg på at sætte ord på hvad der sker

Tak for anbefalingen, jeg kender godt "Sov når du vil". Min situation er den at jeg bor ved en trafikeret vej, så sover altid med ørepropper, og vågner ret meget af at rode med det efter lydbogen er slut.
Søvnen har været god de 2 sidste dage, sovet 6-7 timer og vågnet udhvilet. Ret vilde drømme dog, i nat at jeg tog coke-streger og løb om kap med folk til en fødselsdagsfest, forrige nat at jeg noldede hash ud til en joint og tabte hele mixet ned i en bikube.

Mvh

Status ved 2. måned

- Søvnen er forsat det sværeste, som jeg ikke rigtig kan blive klog på. Mange nætter sover jeg fint. Andre ligger jeg vågen til kl lort, eller vågner flere gange. Og ved ikke rigtigt hvad der udløser det.

- Der er efterhånden længere (dage op til uger) mellem jeg får tanker om at ryge hash. Det er ligesom mere vanskeligt at få det ud af hovedet når det først kommer, måske fordi jeg ikke er så beredt på at håndtere de tanker, netop da de kommer sjældnere.
Det er ikke så meget "akutte" tanker om jeg vil ryge en pind, men mere tanker om, at jeg måske godt kan styre det med fx 1 gang om måneden engang i fremtiden.

- Kører ikke længere efter "1 dag af gangen", nu er det mere "jeg skal ikke ryge foreløbigt" jeg siger til mig selv, og bruger til at lukke tankerne ned (og så er der ingen grund til at tænke på det her og nu).

- Har efterhånden vænnet mig til at jeg ikke skal ryge det næste par år - jeg skal muligvis slet ikke ryge hash mere. Den idé er blevet mere spiselig, nu kan jeg rumme den.

- Har haft en lille succes-oplevelse, med at jeg har haft en ven fra udlandet på besøg. Og vi havde bl.a. en gåtur på staden, der var første gang jeg gik på pusher street siden jeg stoppede. Og han kunne købe og indtage med mig ved siden af, og følte mig ikke fristet.
Havde også klart sagt til ham inden, at jeg var stoppet med det, og det havde jeg brug for han respekterede. Så det hjalp nok også, til at der ikke blev nogen fristelse at skulle overvinde.

- Fremadrettet er nøglen stadig at bevare respekten for rygetrangen. Jeg er røget på røven (phun intended) tilpas mange gange, til at jeg ved hvor hurtigt det kan smutte igen.
Mit udgangspunkt er derfor at jeg er en tørlagt hasher der ikke skal ryge mere, for jeg har røget nok, og brugt rigeligt med tid og penge på hash.

- Der bliver ikke noget med at deltage i anonyme møder. Jeg har en nær ven jeg kan snakke med om de ting, jeg har forummet her. Jeg har min egen kamp at kæmpe.

- Der er trods alt grænser for hvad jeg kan bebrejde hashen for. At jeg måske ikke når alt det jeg gerne vil, tja, så kan jeg enten sænke mit ambitionsniveau eller arbejde hårdere. Så det vil jeg ikke pive mere over. Alle har deres at slås med og jeg skal være taknemmelig for min situation er så god som den er - det kunne let have set meget anderledes ud.

Tak for props og dit råd

Har været ret skeptisk ift. sovemedicin/antihistaminer som fx dem du anbefaler. Oplever du at de virker sløvende dagen efter (for det er et no-go)?
Det er præcis som du skriver, har svært ved at falde i søvn og vågner flere gange i løbet af natten. Men oplever ikke jeg har rygetrang, "bare" at jeg ligger lysvågen, selv efter en lang dag hvor jeg er gået træt i seng.
Ser også lidt søvnbesværet som et tegn på psyken har noget at arbejde med, og det er måske ikke den bedste løsning at bedøve sig fra det?

Der er stor forskel mht. til drømmene: Husker nu mine drømme tydeligt næsten hver gang jeg har sovet. Det er også som om jeg sover meget let, og kan slå øjnene op og vågne midt i en drøm. Når det sker kan jeg huske alle detaljer i den. Lige i starten var drømmene meget intensive, og det er taget lidt af, men kan dog sagtens stadig have drømme der føles meget virkelige.
Før rygestoppet sov jeg som en sten og kunne aldrig huske mine drømme.
Ja det er i bedring - men det er sgu stadig langt fra 7-8 timers uafbrudt søvn (det har jeg haft måske 3-4 nætter siden jeg stoppede).

Okay, "udhvilet og morgenfrisk" er jo noget nær den hellige gral for mig lige pt.
Jeg siger ikke fuck hjælpemidler . Har prøvet med baldrian, det gjorde ikke noget for mig. Spiser magnesium + zink + b6 inden sengetid, det bilder jeg mig ind har en positiv virkning (har desuden læst indlæg et andet sted, om at folk bedre kunne huske deres drømme på denne kombo - så det er muligvis også en faktor for mine drømme står så skarpt). Arbejder med simple åndedræts-teknikker, nogle gange er det godt, andre gange gør det ikke det store for mig.
Tak for tippet med humle, det har jeg ikke prøvet endnu, hvor køber du det fra?

Du nævner døgnrytme. Det har også hjulet mig at stå op samme tid hver dag og lade være med at sove i løbet af dagen, også selvom det var en dårlig nat. Det kan dog være ekstremt fristende at smide sig om eftermiddagen..

Ja det er vildt nok, og har aldrig før haft problemer med min søvn, heller ikke under tidligere pauser.

Tak for det og kommer med opdatering når det giver mening at skrive en

Du gør det i min verden rigtig godt og holder fint fokus.
Jeg bruger zolpidem indslumrings pille et par gange om ugen for at få en ordentlig nattesøvn, måske du sku tage en snak med din læge om du kunne få dem udskrevet.
Måden jeg tager dem på er hvis jeg ikke er faldet i søvn efter en time og tankerne ikke vil finde ro til søvn musik, så spiser jeg en halv og det virker som regel.
Andre gange ved jeg allerede inden jeg går i seng at den bliver svært og jeg spiser en halv når jeg går i seng.

Status ved 1. kvartal:

Om søvn:
Det er efterhånden sådan, at ud af 5 nætter, har jeg:
1 nat hvor jeg sover igennem og vågner frisk som en havørn
2 nætter der er OK (vågner 1-2 gange)
1 der er halvdårlig (lang tid at falde i søvn, vågner flere gange)
1 der er dårlig (lang tid at falde i søvn, vågner flere gange, og ligger længe)

Det virker ret tilfældigt hvornår der kommer en hhv. god eller dårlig nat. Det er naturligvis mit store håb der kommer flere af de dage hvor jeg bare sover igennem.
Der er stadig noget jeg kan forbedre mht. min døgnrytme, altså være mere stringent omkring sengetider og at undgå lure.

Er desuden blødt lidt op omkring evt. at bruge medicin i en periode. Overvejer at prøve med 5-HTP/Melatonin. Er der andre der har erfaring med at bruge det som middel til indsovning? Problemet er ikke at jeg ikke føler mig træt/brugt, men at jeg ikke kan falde i søvn.
Min bekymring er at det vil give endnu mere rod i kemien i min krop, hvis det er noget jeg begynder at gøre fast. Men som Fso er inde på i et indlæg, ville det være rart at have noget i baghånden (til de værste 1/5 af nætterne).

Der er muligvis noget mere at hente i meditation. Gør ikke rigtigt andet end at tælle til 4 mens jeg trækker vejret, og tælle til 4 mens jeg puster ud. Så en slags tælle får

Om rygetrang:
Tja, det er ikke så aktuelt. De sidste gange tankerne om at ryge hash er dukket op, så er jeg gået "ind i dem"; Har forestillet mig faktisk at lave og tænde en joint, forestille mig smagen og følelsen i lungerne. Og det har jeg egentlig ikke så meget lyst til. Så ikke noget problem overhovedet - det er vel en slags sejr i sig selv.

Det er forsat ikke akutte "jeg vil ryge her og nu" tanker, men mere at jeg måske skal være skæv til sommer. Der er også den mulighed at jeg ikke skal ryge mig skæv til sommer, og at jeg slet ikke skal ryge mig skæv mere.

Fremadrettet:
Det handler stadig om at bevare respekten for rygetrangen. Selv om jeg sidder nu og ikke har lyst til at ryge hash, så skal der sikkert ikke meget til at tippe læsset og få rygeren igang igen på fuldt blus - med de konsekvenser det så vil medføre.
Ikke for at blive for rørstrømsk, men så har det også noget at gøre med hvad jeg egentlig vil have ud af livet, og om hash harmonerer med at opnå det (mine tidligere erfaringer med hash taget i betragtning, tror jeg ikke på jeg kan holde det til et fornuftigt rekreativt forbrug).

Der er sindssygt meget at læse, det virker mest af alt som din dagbog - hvilket er utrolig fedt. Det hjælper helt klart at få skrevet tankerne ned.
Jeg er selv stoppet for omkring to måneders tid siden, og jeg tænker stadig ind i mellem på at ryge fed.
Jeg røg mindst en joint om dagen, og den var stort set altid ekstremt stærk - det kan jeg godt lide, det skal sku smage af noget lol.

Men nu har jeg virkelig ikke lyst til det, og ser ingen problemer i at holde pause. Jeg skal dog helt klart ryge igen, jeg kan bare mærke, at der er nogle værdier og prioriteringer, jeg først skal lære at tage seriøst, før jeg begynder på det igen.
Og så ville det jo også være fedt, hvis man ikke endte med at ryge dagligt igen - og det tror jeg sådan set heller ikke kommer til at ske. Jeg ved godt nu, med hvilke formål jeg vil bruge hass på.

Mht. ikke at kunne falde i søvn - hvad med at læse noget inden? Det gør altid mig utroligt træt.
Melatonin kan også bruges, bare husk at gå i seng når du kan mærke, at du er ved at blive træt, ellers kommer det til at virke modsat.

Dyrker du sport? Læser du? Har du fundet noget andet at udfylde tiden med? For mig optog hash meget tid i hverdagen, hvorfor jeg prøver at gøre diverse ting til hobbyer såsom fx læsning, se en film eller noget.
Det bliver svært at glemme det, hvis du har et tomrum der skal udfyldes, og du tænker, at du kun kan udfylde det med hass.

Har som sagt ikke læst dine indlæg til fulde, da de er vold lange og jeg er træt. Men gl med det hele.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

...

Haha, ja, forventer heller ikke nogen læser det hele Er bare glad for at få noget respons.
Ryger/røg også helst mine pinde stærke som fanden.

Det ville være kanon at ryge engang i mellem, uden det endte med dagligt forbrug. Al min erfaring viser bare det er der jeg ender, og det må jo have en konsekvens, da hash ikke skal have så stor en rolle i mit liv.

God idé med at læse inden sengetid, det ville også i det hele taget være en god vane at få
Ja dyrker en del sport, mest styrketræning en 3-4 gange om ugen. Så det er nok primært det jeg har fyldt min fritid/mit anlæg for manisk adfærd med.
En kammerat har købt melatonin, så kan snart forsøge med et par kapsler, en nat jeg ik kan falde i søvn.