Psychedelia.dk

Jeg vil her benytte lejligheden, til at fortælle en lang historie, fra sommeren 2013 da jeg tomlede til S.U.N. Festivallen i Ungarn. Jeg går ikke så meget i detaljer med selve tripsene, fordi historien er skrevet til min blog, hvor der er et helt andet publikum.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

"En Tomlers Bekendelser" S01E00: Prolog

Der er en lang række omstændigheder og personlige problemer, der gjorde jeg valgte at tomle i min sommerferie. Jeg vil forklare det meste her i prologen, så du som læser, ved hvor jeg stod inden turen. Selvom jeg kun var afsted i lidt over en uges tid, er der sket så meget jeg vil fortælle, så det ville blive en mega lang blog, som ingen gad læse alligevel. Så jeg deler den op i afsnit som en serie, og smider et afsnit op hver dag.

Det kan være ret besværligt at bede om ferie i mit job, så jeg kan ikke bare købe flybilletter et halvt år i forvejen, selvom jeg gerne ville. Min ferie bliver først godkendt et par måneder før den skal afholdes. Og så vidste jeg, min eks også skulle til samme festival, og det gjorde jeg overvejede min tur gevaldigt. Derfor jeg heller ikke købte billet til festivallen inden, men ville være åben for at blive distraheret på min rejse.

For ca 10 år siden, tomlede jeg med en ven til Amsterdam, og det tog 26 timer hver vej, og det er inklusiv otte timer på en tankstation på vej derned, og en bytur i Aarhus på vej hjem. Den tur var for fed, og jeg havde nok et romantiseret forhold til det at tomle, siden jeg tænkte det var en god idé for mig at gøre alene. Yderligere erfarede jeg på min første tur, at lastbiler samler ikke to personer op, eftersom de kun har eet passagersæde, men der kan man som solo-tomler være heldig og få et virkelig laaangt lift.

Efter eks-kæresten og jeg stoppede helt med at ses i efteråret 2012, har jeg bare holdt lav profil og har sparret en masse penge op, ved at bruge mine weekender foran computeren. Har dog røget en del hash for at glemme hende og kunne holde mit eget selskab ud, og sniffet en del meth-amf for at holde mig vågen. Men de sidste par måneder op til sommeren, har jeg røget virkelig meget. Nærmest, så jeg var blevet en zombie, fordi jeg blev mere og mere nervøs for min tur. Heldigvis havde jeg fortalt til gud og hver mand, at jeg ville tomle til Ungarn, så jeg var ligesom commited til turen. Det stoppede jeg dog med på et tidspunkt, for det eneste folk kan er at advare mig mod andre mennesker. Det hjalp ikke ligefrem på nervøsiteten.

Fire uger inden afgang, sidder jeg og kigger på Hærens Overskudslager og Spejdersports hjemmesider, for at finde noget godt udstyr i form af rygsæk, liggeunderlag osv. For en gangs skyld, er jeg rimelig tidligt ude med mine forberedelser, for normalt er det noget jeg totalt stresset render rundt og får ordnet den sidste dag. Jeg fandt de ting, som jeg havde i tankerne, men var måske for tidligt ude, for tænkte jeg ville tage i de respektive butikker weekenden efter. Weekenden efter gik op i røg. Og weekenden efter også. Nu er der pludselig kun een uge til afgang.

Jeg beslutter mig for at tage mig sammen, og kommer i Spejdersport. Sidder og feder den derhjemme, men når det lige med 5 minutter til luk. De har mange spændende ting, men de står og tripper og vil hjem, så jeg får kun købt rygsækken. Glemte liggeunderlaget osv.
Min kat! Det var den helt store hæmsko, for jeg kan jo ikke bare flå en pose mad op, og så skride fra ham i tre uger. Mine to brødre, kan heldigvis godt være behjælpelige, så ham får jeg kørt ud til dem om torsdagen. Om fredagen på job, tænker jeg, at jeg hellere må printe nogle kort ud, så jeg ikke er totalt lost. Men jeg er så ferie-syg, så printer kun lige nogle små kort med kørselsvejledning festivallen har lavet ud, og skynder mig ud af døren. Derhjemme sidder jeg og kigger på google maps, så jeg har et indre billede af retningen jeg skal. Jeg har sent fri, så kan ikke gå i butikker efter fyraften, så det må blive lørdag, jeg får købt de sidste ting. Og så får jeg den super gode idé, at tage til en fest om fredagen..

Lørdagen starter godt op af formiddagen. Jeg ved, der er tusind ting jeg skal have købt, have pakket, have ordnet. Jeg starter dagen med en streg meth. Flyver ud af døren (no pun intended), og kommer i Spejdersport igen. Får købt et selvoppusteligt liggeunderlag, og sådan en sele-halløj, så det kan laves om til en stol. En super sej lille lygte, og nogle gode vandresandaler. Ville også have et nyt telt, for mit fire-mands telt derhjemme er lige i overkanten kun til mig, og så vejer det et ondt år. De har kun eet lille telt, som kostede 2.000kr?! Kører hjem med rovet, tager en ny streg meth, og flyver i Silvan. Får købt et lille telt til 149kr..

Hjem igen, ny streg, og så skal der pakkes. Kl nærmer sig 16. Jeg havde vasket tøj om tirsdagen, og alt var pakket pænt sammen. På nær lige alle mine skjorter skulle stryges og rulles sammen. En time senere, er min nye 55 liters rygsæk fyldt til randen. Jeg er stadig nervøs for, en eller anden maler har min nøgle, så slukker computeren og pakker den sammen. Smider den ned i mit kælderrum, bare for en sikkerhedsskyld. Flår en papkasse i stykker, så jeg har pap at skrive skilte på med. Pakker en Føtexpose, så jeg har hurtig adgang til de mest gængse ting jeg kunne få brug for.

Kl 18 står jeg nede foran min opgangsdør, med en stor sidste streg i næsen, og turen er officielt skudt igang..

S01E01: Alt begyndelse er svær

Jeg bor i Vanløse ved Ålekistevej, og går op til den vej. Jeg skal jo bare finde den nærmeste motorvej, så er jeg sådan set godt på vej. Så jeg vil tage ud mod Hvidovre/Rødovre/Glostrup ad Roskildevej, og den vej ud mod motorvej. Synes godt nok min rygsæk er ret så tung, så overvejer om jeg skal smide nogle ting derhjemme. Men nej, beslutter der ikke rigtigt er noget tøj eller noget jeg kan undvære. Skal jo egentligt heller ikke på vandreferie, men bare smide min rygsæk i bagagerummet/bagsædet af en bil.

De tre minutter det tager at gå til Ålekistevej, når jeg at tænke tre millioner tanker. Jeg er herre nervøs, men kan ikke lige sætte finger på præcis hvad. Det kommer nok fra, at jeg har stresset rundt hele dagen, og ikke sat mig ordentligt op til turen mentalt. Derhjemme lavede jeg mit første skilt med teksten: HUNGARY. Kommer hen til Ålekistevej, og hiver skiltet op af posen, og begynder at tomle. Det føles lidt mærkeligt at stå og tomle i ens eget lokalområde. Der er heller ikke så mange biler på gaden, og efter et par minutter kører der tre biler forbi. Så tænker, jeg er nok bedre stillet, hvis jeg går ned til Roskildevej istedet. I samme sekund jeg har taget beslutningen og vender mig om for at gå, står der en mand og vinker lidt længere fremme. Det var den sidste af de tre biler, der lige er kørt forbi, der er holdt ind til siden. Mit første lift!

Jeg bliver mega glad, for jeg havde seriøst kun stået i to minutter, og kan mærke hvor meget af min nervøsitet er lettet. Jeg har nok været bange for, der overhovedet ikke var nogen der ville samle mig op. Men det gjorde Bjarne med hans søn Anton, der er super søde. Bjarne fortæller han også selv har tomlet i sin ungdom, og det er en dejlig måde at rejse på og møde mennesker. Jeg kan ikke være mere enig. De skal dog kun til Hovedbanegården, men kan da køre mig ned til Roskildevej. Et kort lift, men perfekt at jeg slap for at gå derned.

Roskildevej... Der ligger bilerne og blæser forbi med 80km/t. Kl er aftentid, så der er grøn bølge ud af byen. Jeg føler mig lidt dum, ved at stå med et skilt, hvor der står Ungarn på, så laver et nyt et, hvor der står: NÆRMESTE MOTORVEJ. Jeg står nok en halv times tid på Roskildevej, og ikke en eneste er stoppet. Jeg kan se på folk, de lige akkurart når at læse skiltet, men er så allerede godt forbi mig. Jeg forstår dem godt, at de ikke stopper. Jeg begynder at gå ud mod Rødovre, for der er en vej, der går ud til en motorvej. Der er alligevel et godt stykke at gå, og jeg tomler jo når der kommer en klase af biler. Men stadig ikke noget held.

Min telefon, som er mit ur, har jeg slukket og pakket ned i tasken. Så alle tidspunkter fra nu af, er cirka tider. Men omkring kl 19 kommer jeg ud til tiltænkte spot og tomle. Frem med NÆRMESTE MOTORVEJ skiltet, og så ellers frem med tommelfingeren. Det er lørdag aften, og det er den dag hvor hedebølgen rammer Danmark. Der er ikke vildt mange bilister, for at sige det mildt. Efter en times tid, går jeg over til Roskildevej igen, og vil fange motorvejen ude i Glostrup. Igen står jeg bare og glor på biler drøne forbi med 80km/t, og efter endnu en times tid, overvejer jeg at ringe efter en livline (mor/ven), som kan køre mig hen til en motorvej. Men nej, jeg skal ikke have hjælp til turen, så jeg prajer en taxa istedet. Der er alligevel ikke langt, så den tur må jeg slippe 53kr for. Lige til at overkomme.

Endelig står jeg ved tilkørelsen til en motorvej. Her kommer folk ikke blæsende forbi med 80km/t, men jeg synes stadig skiltet med HUNGARY er lige lidt overkill at stå med. Så laver et nyt der siger: MOD TYSKLAND. Nogle gange står jeg med skiltet, og nogle gange gemmer jeg det væk. Der er ikke vildt mange biler, som kommer på motorvejen der hvor jeg stod. Efter et kvarters tid, er der en der holder ind til siden, men han skal til Amager, så jeg siger pænt tak fordi han holdt ind, men nej tak til liftet. Der sker en masse gange i løbet af min tur, at folk holde ind til siden, men så ikke skal samme vej. Jeg bliver en lille smule skuffet, over en del af de mennesker der kører forbi, som tydeligvis har set mig, men stirre tomt ud i luften og nogle gassede helt vildt meget op, hvilket bragte dem til at bremse 20 meter længere henne, for der var et skarpt sving i tilkørelsen. lol. To gange på en time, var der også en Brian-håndværker-badboy type fyr, der synes det var sjovt at imponere sin scrub-venner ved at smide hele sin overkrop op i forruden, og give mig en lang fuckfinger, imens han gassede for vildt op. For altså at bremse igen 20 meter længere fremme.

Solen er ved at gå ned, og jeg kan ikke helt fatte, jeg har været igang i små fire timer. Har fået eet lift, og betalt en taxa. Men så kommer Torben og redder mig. En ung fyr, der skal ned mod Solrød Strand og Køge og sådan noget. Han samler mig op, og jeg er egentligt bare lykkelig for at komme væk fra det sted. Jeg fortæller min tur går til Ungarn, og jeg lige er startet osv. Da jeg nævner ordet 'festival' kan jeg se han bliver lidt mærkelig til mode. Han fortæller så, han ikke kan andre menneskers selskab. Max et par timer af gangen. Ikke engang sine nærmeste barndomsvenner, kan han være samme med i mere end tre timer. Og han har aldrig sovet ude hos nogen. Imens han sidder og fortæller det, er jeg endnu mere imponeret over han rent faktisk samlede mig op.

S01E02: Fuck Køge

(Hedder folk fra Køge for køgegensere??)

Jeg bliver smidt af ved Solrød Strand (tror jeg nok det hedder), og det var lige præcis dér, min tomletur med vennen startede for 10 år siden, og der havde vi stort held. Måske jeg får held igen? Jeg har max stået 10 minutter, og en bil holder ind. Det er Hans og Josefine. De skal ned til Køge, og jeg bliver lidt betænklig. Der er to veje til Ungarn. Ned til Rødby -> Berlin -> Leipzig -> Tjekkiet -> Slovakiet -> Ungarn. Eller Jylland -> dybt syd igennem hele Tyskland næsten ned mod München -> Østrig -> Ungarn. Jeg ville helst over Jylland, for jeg var lidt nervøs for at skulle tomle igennem Tjekkiet og Slovakiet. Jeg kender ikke befolkningen i de lande, og alle folks advarsler lå i baghovedet.

Hans fortæller mig dog, det først er efter Køge, at motorvejen deler sig mod syd og mod vest. Fint nok, så kommer jeg da det stykke længere. Så ind med mig i bilen. Heldigvis er det Josefine der kører bilen. For Hans er overdrevet fuld. Virkelig sådan glad/fjollet mega stiv. Det viser sig, de har været til Hans's søsters fødselsdag. Og hun eeeeeelsker julen så meget, så hvert eneste år, invitere hun til julefrokost på sin fødselsdag. Så glem boller, flag og kaffe. Den dag er der pyntet op med kravlenisser, juletræ og snaps!

Jeg bliver sat af nede ved Køge Trafikcenter, tror jeg det hedder. Det går op for mig, jeg faktisk ikke har spist noget som helst hele dagen, så jeg går over til en MacDonalds og spiser en burger. Da jeg kommer tilbage til tilkørslen, er det blevet mørkt. Heldigvis er der vejbelysning, så jeg ikke forsvinder i mørket. Der er rimelig med trafik, men folk kører bare forbi.

Her bliver jeg faktisk ret ked af det. Køgegensere har et af to ansigtsudtryk: Enten kigger de på mig med måbende mund og udspillede øjne. Eller jeg er usynlig. Dem med måbende mund var de værste. Jeg tror, mennesker har en generel holdning, at de gerne vil hjælpe andre mennesker. Men når de pludselig bliver præsenteret for en tomler, så går de helt i stå i hjernen. Jeg fik den følelse, at hvad fanden bilder jeg mig ind, at pludselig stå der så de skal tage stilling til mig. En tomler er jo ikke i direkte nød, men kan bruge en hjælpene hånd i form af et lift. Og at flytte foden fra speederen til bremsen, ville være den største byrde i deres liv. Hvis der er noget jeg hader, så er det at føle mig besværlig eller i vejen, og det følte jeg mig virkelig der.

Og dem hvor jeg er usynlig, var heller ikke rare. Jeg kan jo se på dem, at de kigger på mig, men splitsekundet inden vi får øjenkontakt, er det på med skyklapperne og stirre lige ud. Og mange gasser også extra meget op, for at komme forbi mig så hurtigt som muligt. Som om at når jeg ikke er i deres synsfelt, har de ikke lige så dårlig samvittighed over bare at køre forbi.

Der er dog en dame, der holder ind til siden. Men hun skulle til Vordingborg, som ikke helt spiller overens med at komme over Jylland. Jeg står ihvertfald nogle timer, og det er egentligt lidt koldt. Der var ikke plads til tykke trøjer i rygsækken, så jeg tager min kasket på, og hver eneste gang, der kom en bil, tog jeg hatten af. Bare for at virke det mindre suspekt, ved at stå og tomle midt om natten. Der begynder at blive længere og længere imellem bilerne, som natten skrider frem. Og så er der pludselig en bil der holder ind. Det er en indvandre, der vist nok hed Said. Han skal til Næstved, altså også sydpå. Jeg er desperat for at komme væk fra det sted, og eftersom det er det andet tilbud om lift sydpå, tænkte jeg det må være meningen jeg skal sydpå til Rødby. Så ind med mig i bilen.

Said fortæller mig, han kører bus, og han har set mig stå og tomle i nogle timer. Så da han fik fri, kørte han en lille omvej, for at se om jeg stadig stod der, for så ville han tilbyde et lift. Det er sgu da super sødt af ham! Men glæden varede kort, for han ved da tydeligvis intet om at tomle. Han skal af ved Vangede afkørslen, men der siger han der kommer mange biler og lastbiler. Fedt! tænker jeg.

Nu er vi kommet så langt sydpå, så der ikke er gadebelysning længere. Og pludselig holder han ind i nødsporet og siger han skal af ved afkørslen 1-200 meter længere fremme, men hvis jeg bare tomler her, er der gode chancer for et lift. Jeg er sådan lidt i chok, og tager bare mine ting og stiger ud. Jeg kan jo ikke sidde og diskutere med manden, at for det første må man ikke opholde sig på en motorvej, og for det andet, er der ikke en kinamands chance for, der er nogen biler der stopper eller ser mig i det hele taget. Han kører og jeg står midt på motorvejen i bælgravende mørke. Jeg begynder at gå ned mod af-/tilkørslen, og det er selvfølgelig verdens længste afkørsel, som der nok tager et kvarter at komme ned til enden af. Imens har jeg set een bil køre forbi ude på motorvejen. Jeg står i mørket, og bander og svovler over jeg tog det lift.

Jeg står en halv times tid, ved tilkørsel videre mod syd. En halv snes biler er kørt forbi, og op af tilkørslen nordpå. Jeg tænker jeg er kommet på afveje, så jeg må tilbage til Køge. Stiller mig hen ved tilkørslen nordpå. Der kommer een bil på en halv time, som selvfølgelig kører forbi. Lige nu har jeg alverdens dårlige følelser. Jeg er ked over at føle mig i vejen. At jeg tog et dårligt lift. At jeg ikke var bedre forberedt. Jeg finder min telefon frem, går på nettet og finder et nummer til en taxa. Forklare hvor jeg er, og jeg skal køres tilbage til Køge. Der går 10 minutter, så kommer der en stor vogn og samler mig op. Skide sød chauffør, som faktisk får mig i lidt bedre humør. Jeg har selvfølgelig forklaret min tur, og han er så flink, så da vi kommer tilbage til Trafikcentret, stopper han taxameteret og køre op bag den MacDonalds jeg var på, og viser mig en stor lastbilparkeringsplads, hvor han synes jeg skal prøve lykken. 670kr måtte jeg slippe for turen......

S01E03: Tyskland

Jeg er tilbage hvor jeg stod for et par timer siden, i Køge. Har valget om jeg skal sniffe lidt meth, for at holde mig vågen hele natten, eller om jeg skal finde en græsplæne og slå mit telt op for natten. Står og tomler 20-30 minutter, og der kommer kun et par enkelte biler. Horisonten begynder at blive lys, og jeg beslutter at sove. Går 50 meter og finder et passende sted. Teltet er heldigvis super nemt at slå op, og jeg får lagt mig til at sove. Liggeunderlaget har jeg selvfølgelig pakket nederst i tasken, så det orker jeg ikke lige at fiske op. Sover bare i soveposen på jorden. Det er ikke videre behageligt.

Jeg får tre-fire timers søvn, og er helt radbrækket i kroppen da jeg vågner. Pakker hurtigt mine ting sammen, og stiller mig hen samme sted. Det er nu søndag morgen, og en del trafik. Men jeg får samme følelse, som om natten; at jeg er i vejen, og ikke kan være bekendt at helt uden varsel at stille folk i det dilemma, om at hjælpe et fremmed menneske eller ej. Der går en times tid, og føler mig rimelig demotiveret. Begynder at tænke på alternativer. Jeg har en ven i Greve, som jeg sikkert ville kunne få til at komme og hente mig, og så køre mig til Roskilde. Måske jeg havde bedre held der, for så er jeg også på en motorvej mod Jylland. Tænder min tlf. Pis. Kl er kun 8. Jeg ved min ven sover til kl 13-14 stykker i weekender. Så jeg nænner ikke at ringe og vække ham.

Jeg står i endnu en times tid, og jeg har meget meget svært ved at finde mit smil frem. Det er 15 timer siden, jeg tog afsted hjemmefra, og jeg er kommet til fucking Køge.. Der er nok omkring hundrede biler, som er kørt forbi mig nu, uden en eneste er stoppet. Jeg siger til mig selv, at hvis den næste bil også kører forbi, så går jeg over broen til motorvejen mod København, og så vil jeg mod Roskilde og tomle den vej. 15 sekunder senere, kommer der en bil, der holder ind til siden..

Det er gut på min alder, der hedder Bülow. Han spørger hvor jeg skal hen, og jeg nærmest råber ind i bilen: Bare væk fra det her lorte sted! Imens jeg slår opgivende ud med armene. Han skal til Jylland, så hvis jeg skal den vej kan jeg køre med. 3½ sekund senere, har jeg smidt min oppakning ind i bilen, og har lidt svært ved at fatte jeg rent faktisk har fået et lift. Og et rimelig langt et af slagsen.

Bülow er en flinker mand. Han fortæller, han efter en grim skilsmisse flyttede til Jylland for at starte et nyt liv. Han fik arbejde på en fabrik som produktionsleder og tjente 60K om måneden. Med alle disse penge, kunne han tit og ofte køre til København og besøge sine to børn, og når man har kørt turen mere end to gange, så vil man meget gerne have selskab. Også selvom det er en random tomler. Han stopper også altid for folk i nød, og går egentligt meget op i miljøet. Vi får snakket meget på turen, og får endevendt den politiske dagsorden og mediernes magt. Hvordan Superligaen kommer op på næste niveau. Og så mange andre ting.

Jeg havde valget mellem at blive sat af i Fredericia, og tomle derfra, eller tage videre mod Vejle i nord, og så sydpå derfra. Jeg havde helt klart en langt bedre mavefornemmelse om Vejle, så kørte med dertil. Da han holder ind til siden, er vi midt i en længere snak, så vi står begge ud og snakker videre i 15-20 minutter, for lige at gøre samtalen færdig. Efter han er kørt, er jeg lidt ærgelig over, jeg ikke fik hans nummer. Han kunne have blevet en god ven.

Jeg går over til tilkørslen sydpå. Jeg har en idé om, at jyder er bare langt flinkere til at samle en tomler op end sjællændere er. For i Jylland er der noget længere mellem byerne og ting generelt, så kan man hjælpe en med et lift, så gør man det. Og jeg får også kun meget få måbende munde eller skyklapper, da jeg står med mit MOD TYSKLAND skilt. Og der går også max et kvarter, så er der en bil der holder ind.

Det er Erling og Frank (som bliver kaldt for Arthur), som er to middelaldrene herre. De skal helt til Tyskland og købe sprut og bajere til deres kanotur i ugen efter. Hold da kæft hvor blev jeg glad. Efter at have været så tæt på at give op, havde jeg nu et lift til Tyskland! Nu følte jeg endelig, jeg var på rette vej. Jeg har lidt svært ved at forstå hvad Frank siger, men heldigvis er det Arthur der snakker mest. De er begge havnearbejdere, og glæder sig helt vildt til kanoturen. De fortæller, de skal have en flaske sprut til hver person hver dag. Øllene er bare extra, og så selvfølgelig en 100grams plade hash. Så de sejler 300 meter, og så ind til siden og have en drink og en joint, og så videre.

Jeg bliver sat af ved et eller andet indkøbscenter lige syd for grænsen. Jeg kan af gode grunde ikke bruge mit MOD TYSKLAND skilt længere, så jeg laver et nyt, der bare siger: SÜD/SYD. Så kan både danskere og tyskere forstå det. Grunden til jeg gør det, er fordi jeg har en idé om, at når folk ser en bestemt destination som fx Hannover, så selvom de skal den vej, men måske ikke så langt, så samler de ikke en op. Derfor jeg nok mest stod uden skilt, men det var meget rart at have. Jeg står i en bagene sol, i skyggen af en lygtepæl, og har ikke andre muligheder for at tomle end lige der. Det er bestemt ikke noget optimalt sted, for der er ikke rigtigt plads til at holde ind til siden, og tyske kantstene er jo en halv meter høje.

S01E04: Leipzig i Sydtyskland

Efter 20-30 minutter, er der en bil med danske plader, der holder ind og blokere trafikken. Det er Peter. Han skal til Hamburg lufthavn, og så videre til Thailand og besøge sin kæreste. Nice nok, så kommer jeg da godt derned af. Han fortæller han er skoleleder, og lige kunne nå et par uger i Thailand, inden skolerne begynder igen. Hans thailanske kæreste har en international uddannelse, og kan forsørge sig selv og sit barn. Og nu har de et fælles barn på vej i ovnen. Man må sige modsætninger mødes, for hun arbejder med at skrive opgaver for elever på bestilling. Det er en kæmpe forretning i Østen, som egentligt underminere hele uddannelsessystemet.

Jeg bliver sat af på en rasteplads nord for Hamburg. Shit!, tænker jeg. Jeg kan genkende den tankstation, for her sad jeg fast i otte timer sidst jeg tomlede. Men nu er situationen en anden, så jeg fatter mod på, og stiller mig ned til tilkøreslen til Autobahn. Tyskere er slet ikke som danskere. Langt de fleste ryster på hovedet, ikke som i "Tsk tsk, hvad fanden regner du med", men mere som i "Jeg skal ikke så langt/Kan ikke have dig med idag". Jeg synes faktisk det er super flinkt af dem, så jeg finder hurtigt ud af en måde, hvor jeg kan sige: "Tak, og god rejse til dig". Solen bager ned i krydreren på mig, så jeg har min hat på, og når folk ikke gør tegn til at holde ind til siden, eller ryster på hovedet, så førte jeg to fingre op til skyggen på hatten, nærmest som en spejderhilsen. Det gjorde jeg fik smil tilbage 95% af gangene.

Så sker det værste pludselig. Der kommer en anden tomler gående! Også en dansker, med et skilt der står Hannover på. Han tager en sprittusch frem, og tagger på sådan en vejsiderefleks. Allerede dér bliver jeg godt træt i hovedet af ham, for jeg hader folk der tagger. Han vil tydeligvis gerne snakke, men bliver mødt af en mur af en-stavelsesord af mig. Og for det ikke skal være løgn, så holder der en bil ind til siden efter 3-4 minutter, som skal til Hannover. Det er to danske indvandre fyre, som også vil have mig med. På det tidspunkt på turen, huskede jeg forkert mht min rute. Jeg mente bestemt Leipzig lå i sydtyskland, og jeg skulle mod den by for at komme til Østrig. Så jeg siger pænt nej tak til liftet. De kører og jeg er endelig alene igen.

Der går et kvarters tid, og så holder Kirsten ind til siden. Jeg har endnu ikke snakket tysk, og jeg er mega rusten. Jeg kan forstå og læse det meste af tysk, men at snakke og skrive det, der står jeg af. Så jeg får meget gebrokkent forklaret at jeg skal bare sydpå mod Leipzig. Hun kigger meget mærkeligt på mig, og slår så pludselig over i dansk! En tysker, der kan tale dansk. Hvor heldig har man lov til at være. Hun skal dog til Hannover, men insistere på at tage mig med. At blive sat af lige ude foran en stor by, er ikke en god ting. For mange skal ind til byen, og ikke videre derfra. Så at komme ud på den anden side af byen, og på den rigtige motorvej, var mit mål lige nu. Så jeg stiger ind i bilen.

Kirsten fortæller Leipzig ligger i Østtyskland, og jeg er på afveje, hvis jeg skal til den by. Forklare jeg skal til Ungarn igennem Østrig, men kan sagtens have husket forkert. Hun har kun nogle dårlige gamle kort over Tyskland i sit hanskerum fra 90'erne, så dem bliver jeg ikke meget klogere af. Men, nu er jeg vel egentligt også snart ved at være så langt på min tur, så jeg kan begynde at bruge HUNGARY skiltet. Hun fortæller hun lærte dansk, da hun studerede på Aarhus Uni, og hun har også en dansk eks-mand. Hun havde været i sommerhus med sit yngste barn, og havde afleveret ham hos deres far, og var på vej hjem til Hannover.

Hun fortæller om arbejdsløsheden i Tyskland, og om hvorfor hun ikke selv kan få job. Hun har faktisk taget den højeste uddannelse i Tyskland, som er teolog (præst). Det er en otte år lang uddannelse, og har den højeste prestige. Hun tog den dog ikke fordi hun ville være præst, men fordi emnet interesserede hende helt vildt meget. Så nu hvor hun søger et almindeligt kontorarbejde, bliver hun ikke engang kaldt til samtale, fordi cheferne tror hun er ude efter deres job. Og hun kan jo ikke bare lade være med at skrive i sit CV, hun har taget en otte år lang uddannelse. Det er længe siden, jeg sidst har fået noget på den dumme, og hun er egentligt ret sød at snakke med. Overvejede om jeg skulle spørge om hun ville vise mig Hannover, og så evt forføre hende om aften. Men saved by the bell, da en sms tikker ind på hendes mobil. Det er hendes 16-årige datter, der spørger hvor langt hun er..

Jeg bliver sat af lidt nord for Hannover, og solen er ved at gå ned. Jeg er rimelig tilfreds med hvor langt jeg er nået, når jeg tænker tilbage på, at kl 9 i morges stod jeg i Køge. Fuld af gå-på mod, fortsætter jeg med at tomle. De tyske rastepladser er altså noget større end herhjemme, så der er ofte 3-4 spor, der samles til eet ud mod Autobahn, og her er der selvfølgelig to biler der kørt sammen. Ikke noget alvorligt, men de stod og ventede på politiet osv. Men det gjorde, alle andre bilisters opmærksomhed, var på de her biler og politiet, så de opdagede mig for sent til at stoppe.

Efter en times tid, har politiet været der og optaget rapport osv, og endelig har jeg frit lejde til at tomle igen. Her er der masser af biler, der holder ind til siden, men de skal enten kun ind til Hannover, eller videre i den forkerte retning. Jeg har på nuværende tidspunkt, ikke helt styr på hvilken retning jeg skal, så jeg vil bare sydpå, og så skal jeg nok finde ud af det. Jeg synes det er lidt mærkeligt, at alle folk siger tyskere ikke kan engelsk. Det kan de altså godt, men de bruger det bare aldrig, så de er lige så rustne til det, som jeg er til tysk. Men jeg fandt ud af, at de kan forstå mig, når jeg talte engelsk til dem, og så måtte de gerne tale tysk til mig.

S01E05: Forurening

I skumringens sidste lys, er der en bil der holder ind til siden. De skal kun ind til Hannover, og jeg ønsker dem en god rejse, vender mig om for at tomle videre, og så holder der allerede en ny bil i kø for at holde ind til siden. Det er Carsten, med ko-betræk på sæderne og generelt en rimelig kikset stil. Han er kun 18 år, og han skal syd på. Som jeg forstod det, skulle han kun 5-10 kilometer, men så ville jeg være på den rigtige motorvej sydpå. Perfekt!

Vi kører der ud af, og det går pludselig op for mig, jeg egentligt ikke har set nogle/meget få lastbiler på motorvejen. Så jeg spørger ham, om der er nogen grund til, alle lastbilerne holder stille på rastepladserne? Han fortæller at Tyskland går faktisk rimelig meget op i forurening, så ingen lastbiler må køre hele lørdag og søndag. Forståeligt nok, når nu Tyskland er så stort et land, og der bliver foretaget rigtig meget transitkørsel på kryds og tværs af landet. Og fx inde i Hannover, skal man have en nyere bil med partikelfilter, for overhovedet at køre rundt derinde. Så har du en gammel smadderkasse af en bil, kan du få en stor bøde for at køre inde i byen.

Der var også en stor forskel på landskabet i forhold til Danmark. I Danmark er der marker så langt øje rækker. Men i Tyskland er der skov og natur, og mange af de marker jeg så, var kæmpe store marker med solfangere. Der er store tilskud til landmænd, der laver deres marker om til solfangere, og så sælger strøm istedet for korn osv. Respekt! Der har tyskerne sgu fat i den lange ende.

Carsten fortæller, han er på vej på natarbejde. Han studere til farmaceut, ca 12-15 timer om dagen, og arbejder hver weekend om natten for et medicinalfirma. Han bor hjemme hos forældrene, og de har en gård med 2-300 hektar land. 2 hunde, 15 køer og X antal tusinde kyllinger. Han er lige blevet gammel nok, til at få et jægerbevis, så han glæder sig meget, til at komme ud og jage med sine brødre. Han sætter noget techno på, som faktisk lyder vold fedt. Jeg tror aldrig jeg har hørt et technonummer med en kazoo (eller hvad de hedder).

Men vi kører og kører, og jeg spørger ind til hvor langt han skal. Og det viser sig, han skal faktisk et par hundrede km. Ned mod Kassel. Da vi er ved at være fremme, kører han helt af motorvejen, og 4-500 meter af en normal vej. Så er der en kæmpe stor rasteplads. Sweet nok tænker jeg. Der holder mange lastbiler, så det kan være jeg mandag morgen kan stå og tomle hvor de alle sammen kommer ud. Jeg går helt ned bag alle lastbilerne, og finder et stykke græs ved siden af en mark, hvor jeg slår mit telt op. Der er helt mørkt, men pludselig kan jeg se en person komme gående. Han ryger en smøg. Han stiller sig 5-6 meter fra mig, og står bare og ryger. Jeg bliver lidt nervøs, for det virker unaturligt, at han skulle stå lige der og ryge.

Jeg får rejst teltet, og smidt mine ting ind i det. Tager en pakke smøger, og begynder at sidde og kæderyge. Jeg er super smadret i hovedet, oven på alle de indtryk og samtaler osv jeg har været igennem hele dagen. Det begynder også at blive en smule trættende, hele tiden at skulle fortælle det samme igen og igen. Hvor jeg skal hen, og hvorfor, osv. Og jeg begynder at blive i tvivl om, hvem jeg har fortalt hvad, så har sikkert fortalt samme historie flere gange til samme person på turen.

Efter en tre-fire smøger, går ham der personen. Jeg bliver oppe et par smøger til, inden jeg kravler ind i teltet. Denne gang, fisker jeg liggeunderlaget frem, for gider ikke vågne helt radbrækket igen. Og så kan jeg omrokere i tasken, så det ligger øverst. Jeg vågner efter et par timer eller tre, ved at solen bager på mit telt. Der er ingen lastbiler tilbage. De er alle kørt. Jeg pakker mine ting sammen, men rygsækken kan kun pakkes med liggeunderlaget i bunden. Pis også.

Jeg går over på en Burger King og spiser en morgenburger. Får det lidt utidigt i maven, fordi jeg ikke rigtigt har spist noget ordentligt, eller været på toilettet i et par dage nu. Jeg går ned til tilkørelsen, og stiller mig og tomler. Der er ingen skygge overhovedet, og selvom det er et T-kryds, er det en meget blød kurve for dem som kommer fra min venstre af. Så der kører en del lastbiler forbi, fordi de allerede er oppe i fart, og tilkørelsen er op af bakke. Jeg står nok en times tid og koger, da en middelaldrene mand holder ind til siden, i en super sprød Audi. Faktisk oplevede jeg, at det er hovedsagligt folk i ældre biler, der samler folk op. Som om, at folk i nye flotte biler, tror tomlere er beskidte eller sådan noget.

Jeg er blevet en smule mere sikker i mit tyske, så forklare jeg kun snakker en smule tysk, og jeg egentligt bare skal sydpå. Han siger på perfekt engelsk, at vi bare kan tale engelsk sammen. Han skal ikke så langt, men kan da køre mig et bedre sted hen. Jubii! Uwe hedder han, og han er kørene sælger. Skulle dog til et firmamøde i Kassel, men han ville gerne køre mig ud på den rigtige side af Kassel, så jeg stod bedre. Han fortæller hans helt store lidenskab er bueskytte. Han er med i alle mulige stævner, konkurrencer osv osv. Han har en britisk kone, som også er bueskytte, men han synes selv han snakker dårligt engelsk. Jeg kunne ikke være mere uenig. Inden han sætter mig af på en rasteplads, når han lige at fortælle, der er et eller andet jægerlaug, hvor for at blive optaget, skal man kunne skyde 12 pile på et minut. Uwe kan skyde 18!

S01E06: Danmark er bedst

Selvom vi ikke har kørt specielt langt, synes jeg min utidighed i maven, var på grænsen til køresyg. Jeg går ned for enden af rastepladsen, og sætter mig i skyggen og slapper af. Jeg forstår, jeg ikke skal vildt meget mere sydpå, men også snart skal østpå mod München. Så jeg laver et nyt skilt, der bare siger: MÜNiCH. Imens jeg sidder der, fandme om ham tagger-tomleren fra tidligere ikke kommer gående. Han har et nyt skilt i hånden, som der også står MÜNiCH på. Pis også. Jeg kan se for mig, jeg bliver fanget på den rasteplads i timer, fordi vi nu er to om at tomle. Han spotter mig, og lyser op i et smil, og går over til mig. Hvis jeg før var afvisende, så ved jeg ikke helt hvad vil kalde det denne gang, hvor jeg også har fysisk ubehag. Han fornemmer heldigvis hurtigt, jeg ikke er interesseret i at snakke med ham, så han siger han vil gå rundt og snakke med de lastbilchaufførere, som der holder pause på rastepladsen.

Jeg er ikke meget for at forlade mit spot, for det kunne jo være han kom tilbage og tog det. Men jeg bliver nødt til at gøre noget, for at få det bedre. Så jeg tænker at det vil måske hjælpe på det, hvis jeg prøver at skide, selvom jeg ikke føler for det. Jeg går tilbage mod bygningerne, for at finde et toilet. Og imens jeg går der i mine egne tanker, uden skilt eller tommelfinger ude, er der en bil, der holder ind til siden. En ung gut med dreadlocks, spørger om jeg har brug for et lift? Jeg kan ikke tro mit held, og glemmer for et øjeblik jeg har det skidt. Yep, det har jeg og hopper ind i bilen.

Det er Ivan, en schweizisk smed. Han er på vej hjem til Schweiz, efter at have besøgt nogle venner i Tyskland. Han er en rimelig berejst herre, og har også været i Danmark. Han er helt vild med Danmark, mest pga Staden og alle de smukke piger. Men også for hans opfattelse af os, at vi er meget åbne og hjælpsomme. Ikke ligesom i Sverige. Stadig smukke piger, men der er ikke nogle mennesker der tør snakke med ham. Og Norge, der var han i 4 timer, indtil han fandt ud af hvor dyrt der var, så tilbage til Danmark. Han slår nogle rimelige grande prutter, til stor morskab. Han undskyldte med, at de venner han havde besøgt, der havde de otte gutter fortæret en halv pattegris i et madorgie.

Vi er jo på farten igen, og mit ubehag kommer tilbage. Plus vi er midt i Kasselbakkerne, så det nærmest føltes som en rutchebane. Ej, så vildt er det dog ikke. Jeg har bare siden jeg var en lille dreng, haft problemer med mine øre. Jeg kan ikke udligne trykket. Så når vi var oppe på toppen af en bakke, kunne jeg næsten ikke høre noget, og så var det fint igen, når vi var nede. Jeg kan sådan halvt udligne trykket, men det kræver bare jeg gør hver 30. sekund.

Schweiz ligger vest for Østrig, så Ivan kører på et tidspunkt ind på en rasteplads. Han hiver et kort frem, og viser han skal mod sydvest nu, og München ligger sydøst. Jeg kan køre med ham ned mod Stuttgart, men det er lidt en omvej. Der er langt til Stuttgart fra hvor vi er, og mit ubehag er ikke forsvundet. Jeg siger mange tak for turen, og vælger at stå af her, så jeg kan komme sydøst på. Jeg beslutter hurtigt, at hvis nogen tilbyder mig et lift, inden jeg har prøvet at være på toilettet, så må jeg sige nej tak.

Det er der heldigvis ikke, og jeg finder et toilet at bakse mig ind på. Det er rimelig rart bare at være på et toilet væk fra solen og varmen. Jeg får klemt en lille bitte pølle ud, mindre end min tommelfinger, og det er alt hvad jeg har. Underligt nok, får jeg det lidt bedre med det samme. Jeg køber en banan og et æble på tanken, og sætter mig ud i skyggen og spiser dem.

Da jeg går ned mod tilkørelsen, spotter jeg en lastbil med ungarnsk tekst på, men gardinerne er trukket for i kabinen. Det kan være jeg er heldig, at blive samlet op, hvis jeg stiller mig strategisk godt. Går helt ned for enden, og kan se lastbilen fra mit spot. Det var ikke et helt optimalt spot, fordi dels var skyggen dum, dels var det en rigtig stor rasteplads, så biler og trucks var godt oppe i fart, inden de kom ned til mig. Jeg hiver mit MÜNICH skilt op, og stiller det op af en sten. Sætter mig lidt derfra i skyggen, og venter på solen rykker sig til min fordel.

Lige nu, er jeg faktisk rimelig træt af at tomle. Mit fysiske ubehag har ikke helt sluppet, og dengang jeg tomlede med en ven, kunne vi skiftes til at snakke med chaufføren, imens den anden slappede af. Alene havde jeg ansvaret for at underholde/lytte hele tiden, og det tærede meget på min energi. Så sidder og tænker om jeg mon kan fange et fly eller tog til Budapest et eller andet sted fra.

Der kommer pludselig en anden truck, og blokere mit syn for den ungarnske truck. Pis også. Jeg ved jo, at mange af de her chauffører bor i deres kabine, så jeg kan virkelig ikke lide at trænge mig på. Jeg føler det lidt som, at der kommer et fremmede menneske og banker på din dør, og spørger om han må kommer ind i dit hjem. Jeg kan ikke rigtigt placere mig anderledes, så har nærmest opgivet det lift.

Efter jeg har siddet i skyggen en halv times tid, og set den ene bil efter den anden ræse forbi, ser jeg to mænd kommer frem nogenlunde der hvor jeg forestiller mig den ungarnske truck er. De sætter sig i skyggen ovre på den anden side af en vej og drikker en kop kaffe. Jeg kan se de snakker om mig, for de kigger og peger på mig. Jeg begynder at få en smule håb, så vil lige undersøge om det er ungarerne. Rejser mig op, og går sådan lidt skråt ind på dem, for jeg vil lige se om døren er åben på trucken. Jeg når ikke rundt om trucken, der blokere mit synsfelt, så vinker den ene af dem, mig over til dem.

S01E07: Sigøjnertruckeren

Jeg går over mod de to truckere, og ser også døren på to trucks står åben. Jeg kommer over til dem, og blive tilbudt en smøg og siddeplads. Sætter mig og spørger ham der vinkede, om det er hans truck, imens jeg peger på den ungarnske. Det er det. Han snakker ikke vildt godt engelsk, men jeg forstår han skal til Østrig! Jeg får meget energisk spurgt, om han vil have noget selskab på turen, for det ville være et virkelig langt lift for mig. Det vil han gerne!

Jeg springer op, og henter mit grej. Smider det ovre ved trucken, Og sætter mig over i skyggen hos dem igen. Han spørger om jeg har noget weed med. Det har jeg ikke. Jeg tør ikke have weed med i Tyskland, for deres politi er rimelig crazy, og har nogle helt andre værktøjer end det danske politi. Men jeg har lidt meth-amf med, siger jeg til ham, og han får tydelige julelys i øjnene. Da jeg er igang med at smide mine ting ind i lastbilen, og gøre mig selv behagelig på passagersædet, sidder han og snakker med den anden chauffør. Han hiver nogle kraftige magneter frem, og selvom de snakker ungarnsk, kan jeg godt ligge to og to sammen. De bruges for at snyde systemet med hviletider osv. Han bytter den ene magnet for to dåser mad.

Longhy, hedder han. Han har fået sine pløkker kastet ind i kæften, og lugter som en trucker nu gør, der har været på landevejen længe. Han er meget interesseret i mit meth, og jeg ligger også en større bunke op. Hvis han virkelig har tænkt sig at køre mig til Østrig, så må han sgu også godt få en pæn del i mit meth. Jeg prøver at forklare ham, at det ikke er almindelig amf, men meget stærkere. Han griner og siger han har amf som blod..

Hviletiden er ovre, og vi sætter igang. Der er intet der virker i den kabine, og motoren har også nogle problemer. Det er lastbilernes svar på en Skoda, jeg er kommet ind i. Og fordi den vejer 7 tons, og har 13 tons i traileren, kan den dårligt nok slæbe sig over Kasselbakkerne. Nogle gange er vi nede og kører 40km/t på Autobahn. Jeg sidder bare og tænker, hvad fanden er det jeg har rodet mig ud i. Helt til Østrig i denne her smadderkasse af en truck? Efter Kasselbakkerne er det dog normal hastighed han kører.

Han finder jo rimelig hurtigt ud af, jeg er fra Danmark, og så lyser han op i et kæmpe smil. Så er du jo VIKING! siger han. Mjaa, selvom det er 800-1000 år siden der fandtes vikinger, så ja, så er jeg vel lidt viking. Som alle andre ungarer, så er han en blanding af miskmask. Ungarn er blevet smadret af samtlige lande uden om dem, så der er tyrkere, tyskere, russere, tjekkere, rumænere, sigøjnere, hunnere, osv osv. Han er mest stolt af sin Hunner arv. Hunnerne var ganske simpelt barbarer, og derfor han også elsker vikinger.

Han sidder og ruller en smøg, imens han styre med albuerne. Han har sikkert gjort det 1000 gange før, men jeg føler mig ikke 100% tryg ved situationen. Især ikke nu, imens han er på stoffer også. Jeg har et karton gule Kings med, så jeg smider bare en pakke på bordet til fri afbenyttelse. Han kan knapt tro sine egne øjne. Jeg viser ham min tattoo, og peger på Kings. Forklare ham, jeg er adelig (langt langt ude), og han gør store øjne. Tydeligt imponeret. Jeg smiler lidt for mig selv inde i hovedet.

Det er meget gebrokkent engelsk, så det er ikke de lange filosofiske samtaler vi kommer ud i. Men som han får mere tiltro til mig, og vi hygger os, siger han, at det her er hans næstsidste tur. Han skal bare aflæsse og pålæsse i Østrig, og så hjem til Budapest. Jeg kan da køre med hvis det er. OMG! Der har jeg virkelig scoret jackpot. Et lift fra midten af Tyskland til Budapest. Det er omkring tusind kilometer. Hmm, gud ved hvor meget meth, det kommer til at koste mig. Heldigvis har jeg to små poser med, så han kan se jeg kun har lidt med, i og med han kun ser den ene pose.

Han har været ude og køre i næsten 30 dage nu. Så han glædede sig til at komme hjem og se sin søn. Han har valget mellem at køre i 14 dage, og så have 3 dage fri. Eller køre i 30 dage, og så fri i 7 dage. Hans eks-kone er sigøjner og helt fucked up. Så hans mor passer knægten, imens han er ude og køre. Jeg forstår, Longhy har været noget af en skurk, men Jesus har reddet ham, da alt ramlede ned om ørene, og nu er han en nogenlunde lovlydig troende trucker. Han snakkede hele tiden om hans 'brothers', men jeg kunne simpelthen ikke finde ud af, om det var hans rigtige brødre eller bedste venner. Men hans brothers var mafioso, så hvis jeg manglede noget som helst i Budapest, skulle jeg bare sige til.

Efter et par timer, er det tid til et hvil på 45 minutter. Vi holder ind på en rasteplads, og jeg tænker jeg vil have noget at spise og noget guf. Mit ubehag er helt væk nu. Jeg spørger ham, om der er noget jeg kan købe til os? Chips, chokolade, etc. Jeg siger det på en måde, så nej er ikke en mulighed. Han er tydeligvis ikke vant til, at nogen vil give ham noget, men får da fremstammet chokolade. Der er desværre ikke noget mad på den rasteplads, men vi går ind på tanken. Jeg siger til ham, han bare kan tage hvad han har lyst til, jeg giver. Han kommer meget ydmygt med en lille pose M&M's. Hehe, jeg flår alt muligt ned fra hylderne, så vi rigtigt kan hygge os.

S01E08: Stukket i halsen

Hver gang vi satte igang, bad han en lille bøn, og kyssede Jesus der hang over ham. Jeg turde næsten ikke spørge hvad vi kørte med. Det var dog ikke noget skummelt eller lignende erfarede jeg senere. Vi kører godt derud af, og jeg finder ud af, hvad truckere tjener. Firmaet får en euro per kilometer, og af dem, får han 10 cent, som han kan stikke i lommen. På et tidspunkt er vi på normal landevej mellem to Autobahns, og der kører en tysk lastbil foran os. Han kører væsentligt langsommere end Longhy gerne vil, men der er ikke rigtigt nogle overhalingsmuligheder. Han fortæller, imellem alle sine eder, at tyskere bliver aflønnet per time, så de har aldrig travlt. Igen noget de må have indført, for at mindske forurening, kan jeg forestille mig.

Jeg kan mærke der kravler et eller andet insekt på min hals, og jeg tror det er sådan en lille sort tordenflue. Så istedet for at vifte den væk, vil jeg tage fat i den, og smide ud af vinduet. Da jeg får fat, kan jeg godt mærke, det her er for stort til at være en lille flue, så på samme tid som bien stikker mig halsen, kyler jeg den op i forruden i panik. Broden når ikke at penetrere min hud fuldstændig, men jeg kan se på bien, der flyder noget gult pus eller noget, ud af enden på den. Jeg dræber den. Kan mærke jeg svulmer op hvor den stak mig. Longhy griner og siger jeg er viking, så der er ikke noget problem. Han sidder dog og skæver til mig 5-10 minutter, for at se om jeg får en allergisk reaktion. Det gør jeg ikke, men det klør af helvedes til.

Det er ved at blive aften, og han holder ind på en rasteplads. Jeg tror det er for et 45 minutters hvil, men han siger han er påkrævet at sove til imorgen tidligt. Jeg ved festivallen åbnede for camping om mandagen. Altså denne dag. Og musikken starter onsdag. Vi vil så være i Budapest tirsdag aften. Jeg overvejer om jeg skal sige tak for liftet, og selv tage videre. Men nu har jeg jo et sikkert lift, det er bare (for) langsomt. Festivallen havde også skrevet gentagne gange på deres facebook, at der kun var meget begrænsede billetter i døren, fordi de ikke ville have for mange mennesker. Så jeg begyndte også at blive nervøs for, om jeg ville blive afvist i døren. Jeg valgte det langsomme lift..

Vi har jo meth i blodet, så er ikke ligefrem videre træt. Jeg går ind på tanken, og veksler 3-4 euro til cent, og spørger ham om vi skal spille poker? Det vil han vildt gerne, og vi deler mønterne imellem os. Jeg havde puttet kort i min pose, som helt tilfældigvis er med vikingguderne som billedkort. Altså Thor, Odin, Freja, Frigg, osv. Han bliver helt vild, og suger historierne jeg kan om de forskellige guder til sig. Vi er omtrendt lige gode til poker, så det bølger frem og tilbage. Og efter et par timer, kan jeg godt mærke, at min krop er træt. Han spørger om vi ikke bare skal tage meth og holde os vågne hele natten. Det kan jeg mærke er en dårlig idé, så det afviser jeg. Han er ikke nem at sige nej til, men han respektere det til sidst.

Jeg begynder at finde min taske frem, så jeg kan gå et sted hen og slå mit telt op. Han spørger lidt grinende, hvor jeg er på vej hen, og jeg peger på mit telt. Han siger vent lidt, og begynder at rode rundt med hylden over hans seng. Og så hiver han i to stropper, og vupti så var der endnu en soveplads. Han insistere på jeg sover der. Det kan jeg jo ikke sige nej til. Men det er kun min krop, som er udmattet, så da vi slukker lyset, farer min hjerne rundt i alle mulige og umulige tanker. Jeg får næsten ikke sovet den nat, måske en enkelt time.

Vækkeuret ringer, og vi står op. Solen er kun lige på vej op, så jeg tænker det nok var meget godt, jeg valgte det langsomme lift. På minuttet vi må kører, sætter vi igang. Vi er kun en halv times kørsel fra den Østrigske grænse, og scenariet skifter rimelig voldsomt, efter vi kører ind i Østrig. Jeg spørger et par gange, om det er Alperne vi kører i nu, og får et helt tredje svar. Han forstår det ikke. Men de her bjerge vi kørte rundt i, var sindsygt smukke. Og østrigernes huse her i bjergene var super smukke. Der var et gennemgående tema på husene, at enten havde man en gigantisk busk med farvestrålende blomster ude foran hvert eneste vindue på første salen. Ellers også var der virkelig flotte hjemmedesignede rækværk til en terrase. Virkelig godt håndværk.

Vi får aflæsset varene af trucken, og kører et nyt sted hen, og bliver læsset op igen. Jeg hjælper med at spænde det nye læs på plads, så det går hurtigere med at komme afsted. Han arbejde som en sigøjner, og går som en. Altså virkelig langsomt. Jeg finder dog ud af, de har læsset lastbilen med for meget vægt. Det gør mig ikke ligefrem særlig tryg. Han ber en bøn inden vi sætter igang, og jeg kan forstå et enkelt ord, og det er noget med 'kontrol'. Jeg ber også en bøn inde i mig selv: Lad os please undgå kontrol, så vi kan komme til Budapest.

Østrig er sgu et smukt land, i bjergene. Men da vi kommer ud hvor der er fladt, ligner det bare Danmark med marker over det hele. Det er aftensol, da vi kommer til den ungarnske grænse, og jeg tænker at nu køre vi ind i et østland, og så der er sikkert beskidt. Min fordom holdt stik. På den østrigske side, var der pænt og nydeligt, men seriøst på 20 meter, lå der så meget skrald, så man dårligt nok kunne se græs.

Vi holder ind på den første rasteplads. Egentligt er det tid til at sove, men nu er vi jo i et østland.. Longhy finder magneten frem og placere et eller andet sted. Trykker rundt på nogle apperater, og så havde han pludselig en ny identitet. Så kan vi kører videre. Asfalten er helt ny, så vejens beskaffenhed fejler bestemt ikke noget. Så det er ret behageligt at køre der.

Han peger op på en højde-ryg, hvor der er en kæmpe statue af en fugl. Det er historien om Istvan, der ene mand stod mod en hær. Men han havde ikke noget våben, og pludselig ud af himlen, kommer der en kæmpe fugl med et våben og giver til ham. Og så besejrede Istvan hele den fjentlige hær!

S01E09: Billetten

Jeg har tidligere vist ham, de kort over ruten til festivalen jeg havde printet ud, og der siger han, der kun er ca 60km fra Budapest. Perfekt, det er jo ikke så galt. Vi ankommer til hans firma, og han parkere lastbilen. Jeg får dog lov til at prøve og køre den lidt, inde på pladsen. Hans far kommer og henter os, og har et par bajere med. Vi står og hygger og drikker pils, og så viser hans far Longhy et lille videoklip på sin telefon, af hans søn som kører på cykel for første gang. Longhy begyndte næsten at græde af stolthed.

Vi kører hjem til Longhy, som bor hos sin far. Da vi står ude i haven, og er på vej ind, siger Longhy til mig: "Sorry for mess. Father has no woman". LOL ok, så fordi han er skilt, bliver der ikke ryddet op? I er da sandelig barbarere, tænker jeg for mig selv. Jeg er bestemt ikke sart, men det er faktisk lidt slemt derinde. Jeg går ud i køkkenet, og der bliver fjernet noget opvask og rod fra en bænk, og så kan jeg sætte mig der. Jeg vil helst ikke røre ved noget, for synes jeg kan fornemme et lag af fedt. Hans far har dog lavet en gryderet, som jeg bliver tilbudt. Den smager faktisk rimelig ok, og jeg er mega sulten.

Longhy har selvfølgelig en masse ting at fortælle sin far, så efter at have slået lidt mave, går jeg i bad. Jeg er lidt i tvivl om, hvad planen er nu. Klokken er vel omkring midnat, og jeg vil virkelig gerne afsted til festivallen. Da jeg kommer ud fra badet, kan jeg se inde i et rum, hans far har redt en dobbeltmadras op, til mig og Longhy, og faren er selv gået i seng, i samme lokale. Og han snorker rimelig højlydt. Ikke ti vilde heste, vil kunne få mig til at ligge der og sove.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg klipper her en stor del af nattens begivenheder ud, fordi det er egentligt ikke så relevant for historien, og mest bare mig der bliver mere og mere ked og frustreret, over jeg ikke kan komme afsted til festivallen. Jeg har dog skrevet det, men tvivler på det passer ind nogle steder. Meget kort fortalt, så er der ikke 60km, men 200km. Det gider han ikke køre. Forståeligt nok. Efter vi har kørt halvdelen af Budapest rundt, ender jeg på en banegård, og kan tage toget derop, hvor der så er en shuttlebus til festivallen.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Kl er nu 4 om natten. Vi går ind på banegården, og der står en flok unge med oppakning, der bestemt ligner nogle, der er på vej til festival. Imens vi står og prøver at finde ud af hvilket tog jeg skal med, kommer der yderligere to tyske piger. Longhy er der straks og er behjælpelig imens han nærmest læner sig ind over dem, og glor ned i deres kavalergang. Jeg kan ikke helt have den form for macho, og jeg ville jo gerne følges med nogen. Så jeg sender Longhy afsted hjem, og siger jeg nok skal klare den herfra. Takker tusind gange, for alt han har gjort.

Jeg får trukket mig en billet, og falder i snak med pigerne. Der er en halv time til toget, og vi skal åbenbart skifte tog på et tidspunkt. Godt jeg holdt mig til dem, for det havde jeg ikke fattet. Og endelig kan jeg snakke normalt engelsk! Og ikke sådan lidt babysprog understøttet med fagter. Det er befriende dejligt at kunne snakke mere normalt.

Vi kommer ind i toget, og det kører. Og efter vi er skiftet tog, og det er sat igang, kommer der en kontrollør. Pigerne ligger nærmest og sover, så jeg giver ham min billet først. Fandme om han ikke siger, det her er ikke toget mod [ungarsk by], som jeg havde købt billet til. Jeg flyver op i panik, og råber til pigerne, vi er på det forkerte tog. De går også i panik, og det er ikke langt fra en af os hang i nødbremsen. Men det viser sig bare at være mig, der har købt en forkert billet... Ups. Heldigvis er der ikke nogle problemer, for den var lidt dyre end den rigtige billet.

Da vi ankommer til vores destination, kan jeg se 3-4 shuttlebusser. Der står to personer og udveksler noget, og så kører den ene med en tom minibus. Da vi kommer derhen, er der kun een chauffør, og han siger den officielle shuttlebus er lige kørt, men han er en uofficiel shuttlebus der kan køre os for fem euro. Den officielle kostede to euro. Jeg bliver ret gal inden i, for jeg kan sgu godt regne ud, at da han ser vi kommer nok ud af toget til at fylde hans uofficielle minibus, så bestikker han den officielle til at køre væk. Forbandede barbarere.

Jeg er lige ved at overtale de tyske piger til at blive og vente på den officielle kommer tilbage. Men ved nærmere eftertanke, så fuck da tre euro. Vi læsser os ombord, og kommer til en politivejspærring. Alle bliver beordret ud og skal fremvise pas. Inden når chaufføren lige at sige: Bare rolig, de bruger ikke narkohundene så tidligt om morgen. Selvom de ting jeg havde med er lugtfri, kan man ikke lade være med at synke en extra gang, mest fordi min rygsæk stod yderst. Den ene tyske pige, går i panik og fisker noget op af sin mavetaske og sluger det. Vi kommer dog igennem uden problemer, og pludselig står jeg foran indgangen.

S01E10: Følelses amok

Jeg skynder mig over, for at købe en billet. Jeg er den eneste på shuttlebussen, der ikke har en billet. Der er heldigvis ikke noget problem, og jeg får mit armbånd. Jeg ånder lettet op. Arrangørene havde godt skrevet på facebook, at der var en lille kilometers penge, fra indgangen vil festivallen. Men jeg havde også set på nettet, at myndighederne havde ændret hvor man køre ind og ud. Jeg begynder at gå derud af. De to tyske piger er lidt længere fremme, og jeg spørge hende der slugte noget, om hun er ok. Det er hun, for det var bare lidt weed hun havde slugt. Godt nok, og jeg går videre. Efter fem minutters gang, møder jeg en gut på vej den anden vej. Han siger, held og lykke med turen. Jeg må have lignet et spørgsmåltegn, for han uddyber: Der er ikke een kilometer. Nok nærmere de otte...

Nu er jeg kommet så langt, så vil jeg sgu ikke lade otte kilometer ødelægge det for mig. Jeg bliver rimelig glad for min nye rygsæk, for selvom den er tung, kan den indstilles perfekt, så det ikke føles så slemt. Solen er kun lige begyndt at titte frem over bjergene, så det er ikke så varmt endnu. Jeg får gået den lange lange vej, og vælger at campere et godt stykke væk fra larm i Silent Camp. Følte mig en halv meter højere, da jeg endelig smider rygsækken på jorden. Slår mit telt op, og smider tingene ind.

Jeg har ikke sovet hele natten, eller ordentligt i de mange dage derned, så jeg er rimelig smadret. Jeg vil dog lige gå en runde, og gøre mig bekendt med området, inden jeg ville finde noget skygge og sove i. Jeg tror ikke helt, jeg har forstået, jeg rent faktisk har nået mit mål.

Det er en aflang festival, hvor jeg ligger i den ene ende. Der er en scene, der hedder Totem, som er den eneste der spiller lidt musik nu. Resten går først igang om aften. Jeg går hele festivallen igennem, og på vej tilbage, støder jeg på nogle danske venner. Den ene havde jeg lovet et dejligt svedigt kram, så det får han. Og imens bliver jeg prikket på skulderen. Det er eks-kæresten, der står der. Jeg føler mig fuldstændig sårbar og taget med bukserne nede om anklerne, for normalt ser eller høre jeg hende på lang afstand, men her spottede hun mig først. Hun er noget specielt for mig, men nogle gange skal jeg lige minde mig selv om, hvad hun har trukket mig igennem, så jeg kan have mine parader oppe. De spørger hvordan min tur herned har været, for de vidste jeg tomlede. Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte eller noget, så kigger bare vredt på eks'en, og siger: "FUCK KØGE! Den historie får du senere." (Hun kommer fra Køge, så det var hvad der lige poppede op i min hjerne) Jeg vender om på hælen og går videre.

Kommer ned til Totem scenen igen, og der er nogle flere danske venner. Hilser kort på dem, og forklare jeg bare vil sidde lidt alene og slappe af. Jeg går over til nogle firkantede halmballer man kan sidde på/op af, for at sætte mig på den. Med det resultat, at det bånd der holder det hele på plads ikke sidder ordentligt, og bump så vælter jeg om på jorden. Det var vist bare dråben for mig, for pludselig skyller der en million følelser igennem mig, og jeg begynder at sidde og tude.

Jeg har ikke vildt meget lyst, til at sidde der midt i det hele og græde, men jeg kan slet ikke holde det tilbage. Tårene løber frit i en lind strøm, og jeg forsøger på bedste vis at skjule mine hulk og snøft. Jeg er helt i afmagt, så kan heller ikke rejse mig og gå. I løbet af de ti minutter jeg sidder der stortudende, er der et par mennesker, der kommer over og spørger om jeg er ok eller om de kan gøre noget for mig. Det hjælper lidt, da jeg prøver at få sat ord på. Forklare jeg har tomlet i fire (crazy) dage, og det er bare så overvældende endelig at være kommet frem.

En rigtig god ven, spotter mig og vil sige hej og kramme. Jeg græder ikke længere, men det er tydeligt jeg har. Det ser han jo, men jeg siger jeg ikke har lyst til at tale om det lige nu. Fair nok, så begynder han bare og tale om alt muligt andet. Der går ikke fem minutter, så har han allerede distraheret mine tanker nok, til at jeg kan få et smil frem. Efter et stykke tid, får han et kæmpe kram, og jeg går op til mit telt. Henter luftmadrassen og selen så det bliver en stol, og går tilbage til scenen. Sover det meste af dagen væk, imens jeg sporadisk vågner og ser et nyt polka/balkan/etc band på scenen, der spiller en masse violin og synger på serbisk eller whatever sprog det er.

Jeg tror jeg får sovet on/off i 10 timers tid. For da jeg vågner sidste gang, kan jeg mærke jeg er heeeelt udhvilet og i godt humør igen. Jeg havde en mærkelig drøm, om at jeg stod og tomlede efter kærlighed på festivallen, så jeg smider mine ting op i teltet og tager pap osv med tilbage. Får nogle venner til at hjælpe med at lave skiltet, for jeg har et helt klart billede af det inde i hovedet, men tegner og skriver som en brækket arm.

Som vi sidder der og hygger, er eks'en der også. Jeg har afskåret enhver kontakt med hende, men besluttede hjemmefra, at hvis jeg fik chancen for at hygge med hende, så ville jeg gøre det. Hvad jeg laver i min sommerferie, har ikke noget med min hverdag at gøre. Så sidder og små-flirter en smule med hende. Og det er ikke afvist, men nok mere gengældt, føler jeg det som.

S01E11: Lattergas

Det er ved at blive aften, og for en gang skyld, er det her en festival med kød. De fleste, hvis ikke alle, tyske festivaller, er vegetar/veganer. Så jeg får spist godt, og begynder at glæde mig til musikken starter. Hovedscenen gik igang først, og senere på natten, ville den sidste scene med chill-out gå igang.

Jeg har set min del af åbningsceremonier på trancefestivaller, så det interessere mig ikke rigtigt. Og det første band, er næsten altid nogle, der spiller akustisk techno og synger (=boooriiing). Og jeg ved fra tidligere erfaringer, at næsten alle gæster giver den gas mht drugs den første aften, og i de efterfølgene fem dage, er der nogle der slapper af, og andre der tripper. Så jeg har ikke vildt travlt med at skaffe noget LSD, for jeg havde alligevel planlagt kun at tage eet mærke på hele festivallen.

Oppe i mit telt, kan jeg tydeligt høre hovedscenen er gået igang. Selvom det var den scene, som var længst væk, var det faktisk den, som jeg kunne høre bedst igennem hele festivallen. Jeg tuller bare lidt rundt i min lille lejr, og tager en masse tøj på, for det var koldt om natten. Tager en stor del meth, og har også noget fantasy med, som jeg får skyllet ned. (Fantasy er en slags super potent alkohol)

Fantasy har en tendens til, at gøre en super liderlig. Og jeg håber inderligt, eks'en ikke har valgt at tage LSD. For de gange vi har taget et psychedelisk stof sammen, har vi været alt andet end liderlige, og så skal der snakkes en masse istedet. Det var bestemt ikke lige det mindset, som jeg ville være i den aften.

Efter mørket er faldet på, kan jeg høre åbningsceremonien er slut, og der bliver spillet rimelig ok trance. Jeg er overdrevet glad, og smiler helt op til himlen. Går lettere slingrene og energisk ned til hovedscenen. Idet jeg nærmer mig, går det op for mig, hvor meget jeg har savnet at være på en trancefestival. De mange mange technofester jeg har været til i Danmark, har man en, måske to, kvadratmeter at danse på. Hvor på en festival, har man en hel mark, at udfolde sig på.

Hovedscenen er vildt flot! Musikken, menneskerne, stemningen, alting gik pludselig op i en større enhed for mig, og jeg begynder at danse. Det udvikler sig hurtigt til, at jeg bliver til en hoppende overglad dansekanin. Jeg hopper og hopper, og kan slet ikke stoppe. Fordi jeg også er stiv af fantasy, vælter jeg lidt rundt i folk. Folk smiler bare tilbage. Jeg er på festivallen alene, men følte et savn for at være social. Så jeg hopper hele dansegulvet rundt tre-fire gange, for at finde nogle danskere jeg kender.

Det lykkes og støder ind i gruppen med eks'en. Jeg kan se, hun står og ser lidt fortabt ud, så jeg gætter på hun har taget LSD. Så hende slår jeg fuldstændig ud af hovedet, og tænker at hvis jeg skal kysse med en, så skal jeg finde charmetrolden frem og score en fremmed. Technofester/festivaller er ikke ligefrem kendt for at være et kødmarked, og det er noget nær umuligt at score en pige. Der er godt proppet, fordi det er den eneste scene der spiller, men jeg finder plads til at hoppe rundt og hygge om de mennesker, der nu engang stod omkring mig.

Efter et par timer, er det snart ved at være tid til chill-out scenen går igang. En af mine helt store idoler, skal åbne og spille i fire timer <3 Gruppen jeg står med, har næsten alle sammen taget LSD, så da vi begynder at gå tilbage mod chill-outen, kan jeg godt mærke de er i en helt anden verden end mig. Så dem skrider jeg fra, og smutter op i mit telt. Henter en pose med alle mulige trip-ting i, blandt andet lattergas og min sifon. Jeg havde 50 patroner med, så kunne tillade mig at dele rundhåndet ud af dem.

Reducere en smule meth og fantasy i teltet, og på vej tilbage til chill-outen, kan jeg godt mærke mine ben brokker sig over, jeg har stået og hoppet i to timer i træk. Finder hurtigt en anden danskergruppe i chill-outen, som har soveposer osv med, og lavet en lille lejr. De tripper dog også LSD, men dem kender jeg lidt bedre, og kan nemmere lave sjov og forholde mig til dem. Jeg står og små-danser og nyder mit idol spille, og underholder halvdelen af lejren. Tilbyder lattergas til pænt mange, kendte og fremmede, men næsten alle siger nej tak. Jeg forstår det ikke helt, men det er nok bare mig, der er hardcore psychonaut.

Jeg er dog gentagne gange, ved at blive sendt væk fra vores lille lejr. I min rimelig påvirkede tilstand, kom der konstant bemærkninger om piger og sex, og de andre synes jeg skulle gøre noget ved det. Men jeg har ikke specielt meget lyst, til at føle mig som en gammel gris, og folk var hovedsagligt i tyverne. Men der kommer et par danske piger, hvor jeg kender den ene. Falder i snak med dem, og den anden af dem, har jeg en længere god snak med. Hun virker faktisk lidt interesseret..

På et tidspunkt, tilbyder jeg dem lattergas. Der er den forkerte måde at tage det på, som 95% af alle gør det, og der er den rigtige måde at tage det på. Vi sætter os, og jeg forklare hvordan man gør rigtigt. Imens jeg forklare, kommer eks'en og sætter sig ved siden af mig. Jeg gider hende ikke rigtigt, men hun får selvfølgelig også en gas. De får taget deres gas, og efter at være landet, er de fuldstændig enige i, der er en verden til forskel på den forkerte og rigtige måde.

Eks'en suger sin gas, og jeg holder lidt øje med hende ud af øjenkrogen. Egentligt synes jeg slet ikke hun skal tage psychedeliske stoffer, for det synes jeg ikke hendes psyke kan kapere, og så krydre det med en gas, er bare opskriften på badtrip. Men hvad hun gør ved sig selv, skal jeg ikke blande mig i. Da gassen kicker ind, kan jeg se hun kigger på mig, med et blik i øjnene, jeg ikke kan beskrive. Nærmest som om hun var fanget i sit sind, men råbte: "HJÆLP!".

S01E12: Dårlig sex

Jeg tager hende straks i mine arme og krammer hende. Prøver at få hende til at slappe af. Som så mange gange før, vil hun forsøge at forklare, hvad der skete i hendes gastrip. Men som jeg har sagt til hende, mindst lige så mange gange, så gider jeg ikke høre det. Det er noget nonsens, og en hel anden oplevelse, end jeg får. Hun vil dog gerne snakke *suk*, og de to andre piger går. Nå, så bliver jeg jo nødt til at snakke med eks'en.

Hun er meget i tvivl om, hvordan hun skal takle vores flirt tidligere, men jeg siger til hende, at jeg kun er ude på at få sex. Hvad vi laver med hinanden i Ungarn, har ikke nogen betydning hjemme i Danmark. Vi ender med at sidde og kysse, og jeg vil gerne mere. Men når jeg samtidig ved hvor asexuel hun er på et psychedelisk stof, og hendes mening er som vinden blæser, opgiver jeg. Gider ikke presse hende ud i sex, hvis det kun er mig, der har lyst. Sex er man ret meget to om.

Det er ved at blive lyst i horisonten, og lejren bryder op. De andre vil over og høre musik på hovedscenen. Så sidder vi tilbage, eks'en og jeg. Jeg siger til hende, at hun skal gå med de andre, og så tænke over om vi skal knalde senere på festivallen. Hun går. Jeg sidder tilbage med en mærkelig følelse. Efter et par minutter eller tre, samler jeg mine ting, og vil op i teltet og have shorts osv på.

Jeg når kun lige ud fra chill-outen, så står eks'en der, og ved ikke om hun skal gå frem eller tilbage. Det ender med, hun går med op til mit telt. Jeg havde seriøst ikke nogle bagtanker. Jeg ville bare skifte tøj, og reducere nogle stoffer. Og pludselig ligger vi og putter i mit lille telt. Jeg er stadig liderlig, så får ikke tænkt så langt. Mine hænder udforsker hendes bløde savnede krop, og hun tager imod med sin kælne facon. Og så er vi pludselig nøgne.

Hvis der er noget hun er extremt god til, så er det at give blowjobs. Jeg har ikke været i bad siden aftenen før, så jeg går ud af teltet for at vaske min pik. Jeg har kun noget danskvand i teltet, så der må blive det jeg vasker med. Jeg ved ikke, om det var i bad hos Longhy, at jeg må have vasket for hårdt, eller kulsyren havde ætset en smule på mit pikhovede, men i hvert fald, siger hun med det samme, at jeg smager af sår. Så gider hun ikke, hvilket er fuldt ud forståeligt.

Jeg kan mærke stimulanten (meth'en) i mit blod, gør jeg ikke kan blive 100% hård. Så hvis vi skulle knalde, ville jeg blive nødt til at tage viagra. Så det gjorde jeg. Det tager små 20 minutter, før det virker. Men jeg er jo også stimuleret, og kan snakke som et vandfald. Kommer pludselig i tanke om, hun slet ikke har hørt om tomleturen, så jeg går igang med at fortælle i hovedtræk hvad der er sket. Og pludselig er der gået halvanden time eller sådan noget.

Hun har været så suget ind i historien, så sexualitet lå et rimelig stykke væk. Så det var nok mit utålmodige væsen, der gjorde vi skulle knalde nu, istedet for at varme ordentligt op igen. Det var ret kikset for mig. Teltet var for lille, og jeg tænkte ikke så langt, som at smide min store rygsæk ud foran teltet. Jeg kan ikke være i teltet, selvom vi prøver forskellige stillinger. På trods af min liderlighed, følte jeg mig pludselig pas på sex. Jeg følte mig som et dårligt knald, og hvis der er noget jeg er god til, så er det sgu sex.

Jeg afbryder det, og så snakker vi istedet. Hun er begyndene træt, og jeg er lys vågen. Jeg får hevet hende op fra det hul, hun var på vej ned i, i sit sind, og det ender med hun er glad. Jeg er kommet i nogle shorts, og kan høre hovedscenen spiller vildt god musik. Danser en del i mit sind. Jeg siger til hende, at jeg henter noget mad til os. Der er kun en pizzabod, som har åbent, og jeg køber en pizza. Det er nok den dårligste pizza, jeg nogensinde har fået. Den var SUPER sød!? Som om, de havde kommet sukker i dejen, og kødsovsen, og osten, og så dyppet den i sukkervand. Sådan smagte den for mig. Jeg fik klemt et enkelt slice ned, og så var jeg ellers ved at brække mig af smagen.

Vi har snakket en hel del timer, og jeg er glad for jeg fik hende i godt humør igen. Men nu vil jeg gerne ned og danse. Vi går ned og danser, men jeg har stadig ondt i benene, så det bliver kun til lidt trippen frem og tilbage. Efter en times tid eller to, vil hun gerne finde de andre i hendes lejr. Selvom musikken er god, har jeg ikke benene til at danse, så følges med tilbage. Jeg finder en scene med noget jeg gider høre, og vi skilles.

I dagtimerne var der mindst 36-38 grader, og ikke en vind der rørte sig. Det var ulideligt varmt. Jeg går mod mit telt, for at hente madrassen, så jeg kan ligge i den sparsomme skygge, der var på festivallen, ved chill-outen og få lidt søvn. På vej tilbage, står eks'en lidt længere fremme med nogle fra sin lejr. Hun er virkelig kommet sig over sit dårlige trip, og er storgrinende og fremme i skoene. Jeg har været vågen og trippene i mange timer, så har lidt følelserne ude på tøjet. Jeg bliver lidt trist over, hun overhovedet ikke ænser jeg går lige forbi.

S01E13: LSD

Jeg slapper bare af hele torsdagen, og får lyttet til en masse chill-out. Om aften går jeg i seng i mit telt, og får sovet til næste morgen. Benene har det allerede lidt bedre. Jeg køber fire mærker LSD, og sætter mig op til at trippe om aften. Jeg har ikke trippet LSD i et par år eller lignende, så jeg er lidt nervøs. Hader også, når jeg ikke kender styrken, for man kan blive skuffet eller overrasket. Jeg fortæller til eks'en, jeg havde planer om LSD om aften. Jeg siger det ikke direkte, men nok lidt underforstået, at det kunne være jeg ville få brug for hjælp, ligesom jeg hjalp hende..

Om aftenen er jeg kommet i varmt tøj, og har pakket en pose med skøre tripting og gas. Jeg ved ikke om det var fordi jeg lige havde børstet tænder, men i det splitsekund jeg ligger mærket på min tunge, kan jeg med det samme smage, at det er stærkt! Det smager virkelig grimt, og jeg døjes med smagen i to-tre kvarter.

Det tager en time eller to, inden LSD peaker. Jeg hader den ventetid, hvor man langsomt står med det ene ben i den ene verden, og det andet ben i den anden. Jeg går ned til hovedscenen, men de spiller noget dårligt tæskemusik. Går lidt væk fra scenen og ligger mig på jorden. Kan slet ikke finde ro i kroppen, og jeg ikke bare ryster, men er på grænsen til spasmer. Beslutter det nok er bedst ikke at have tusinder mennesker omkring mig, så går tilbage til mit telt. Tager madrassen ud og kravler ned i soveposen, og ligger og kigger på stjerner.

Mit trip er stadig på vej op, men allerede på det tidspunkt, kan jeg ikke længere skelne mellem hvilke stjerner på himlen er de rigtige, og hvilke som er hallucinationer. Jeg får dybe ekstentielle filosofiske tanker om menneskeheden, men også om mig selv. Det var ikke kun pladsmangel i teltet, der gjorde jeg afbrød sexen, eller jeg følte mig som et dårligt knald. Jeg har virkelig ikke passet på mig selv, og har konstant taget den lette løsning. Skulle jeg fx til fest, tog jeg meth for energi. Istedet for at gøre noget ved min træning, og få en naturlig energi. Jeg fik det dårligere og dårligere, jo mere jeg tænkte over, hvor langt ude jeg egentligt har været det sidste halve år.

Jeg kan som sagt stort set kun høre hovedscenen, og de spillede fucking dårlig musik. Men jeg er ikke i stand til at rejse mig og gå et andet sted hen, og jeg ville heller ikke kunne formulere mig, hvis nogen fremmede snakkede til mig. Jeg ligger og har de dårligste vibes i to-tre timer, inden jeg føler mig tilpas nok i mit trip, til at kunne gå. Tager min pose og sovepose, og sætter mig ned i chill-outen. Finder en god plads i midten, ved siden af en danskergruppe, som jeg dog ikke kender, men har set til diverse fester.

Der kommer en tysker med et par veninder, og slår sig ned på min anden side. Vi får øjenkontakt, og uden at udveksle nogle ord, finder vi en samhørighed, jeg aldrig har prøvet. Han trækker en sten op af lommen, og rækker mig den. Så kunne jeg sidde der og undersøge den. Men jeg har en hel pose med sjove ting, så det ender med, vi sidder og laver klaser af balloner bundet sammen med gavebånd, og så mange andre skøre ting. Sidder nok og hygger med ham i tre-fire timer. Stadig uden et eneste ord udvekslet.

Jeg sidder også og suger lidt gas i ny og næ, og sent på aftenen sker der noget mærkeligt. Jeg suger en gas, og istedet for det sædvanlige gastrip, er det som om nogle tager et still-billede af min hjerne, og ALT aktivitet stopper. Jeg følte eller tænkte ingenting, og jeg fik absolut intet ud af den patron, og jeg blev i et splitsekund bange for, om aktiviteten ville komme tilbage. Sidder og grubler lidt over det, og prøver at tage en til. Samme resultat. Først en time senere, tør jeg tage en til, og gør mig 110% mentalt klar til gassen. Så virkede den normalt igen. Men "skaden" var sket, og jeg havde ikke lyst til mere.

Lidt væk fra mig, sidder en gruppe danskere, som eks'en var fulgtes med derned. Var ovre to gange i løbet af aftenen, for at se om hun var der, men uden held. Lige den aften, ville jeg have givet min venstre testikel for at snakke med hende. Hun ville have været den eneste, der villet have kunne forstå min tankestrøm. Mine personlige issues.

Hen mod solopgang, stopper trippet rimelig brat. Jeg sidder og er ked af, hun ikke var der, da jeg havde brug for hende. Men det er mit liv en nøddeskal; jeg var der altid for hende, men hun var der næsten aldrig for mig. Jeg ligger i skyggen hele lørdagen, med et enormt tungsind. Jeg er helt udbrændt, og ikke kun på grund af stoffer. Jeg føler mig så malplaceret på festivallen, og alene tanken om eks'en var der, gjorde jeg ville skride.

Endelig er solen på vej ned, så går op for at bestille en plads i shuttlebussen væk derfra. Den kører selvfølgelig først næste morgen. Går ned og spiser noget aftensmad, og imens jeg sidder og spiser, kan jeg høre eks'en kommer gående bagfra ud fra hendes latter. Tænker det er da godt, hun har det sjovt, og det vil jeg ikke ødelægge med min dårlige/negative energi omkring hende. Så da hun passérer rykker jeg strategisk rundt på bænken, så hun kun ser min ryg. Hun opdagede mig heldigvis ikke.

S01E14: Fængsel

Efter festivallen havde jeg stadig to ugers ferie. Jeg havde planlagt, jeg ville rejse videre til Italien og/eller Spanien. Men på pga den hårde tur derned, og pga alle mine negative følelser, blev jeg ramt af hjemve. Jeg ville bare væk fra varmen, og væk fra eks'en. Jeg kunne bestemt ikke overskue at skulle tomle hjem, så ville købe en flybillet til Danmark i lufthavnen.

Jeg kommer med bussen til lufthavnen og på vejen derned, er der en dansk pige, som også skal købe en billet i lufthavnen. Fuck, så har jeg en konkurrent. Selvom jeg har sovet det meste af natten, er jeg stadig trist og træt. Vi ankommer til lufthavnen, og jeg skynder mig ud for at tage min rygsæk. Der er selvfølgelig nogle, der har rykket rundt på tingene for at de kunne være der, så der går tid med at finde min rygsæk. Da jeg endelig har den, spotter jeg hende danskeren længere fremme på vej ind i lufthavnen.

Inde i lufthavnen, er der forskellige skranker man kan købe billetter hos. Hun går til højre, og jeg prøver lykken og går til venstre. Jeg har selvfølgelig ikke heldet med mig, og hende damen peger over på en anden skranke, hvor hende danskeren står.. Jeg går derover, og hun har fået købt en billet. Hun kunne komme afsted med det samme, og ham ekspedienten styrter over til noget check in, og hjælper hende med det. Så er det min tur, og der er ikke flere direkte afgange. Jeg kan komme hjem over Polen om fem timer, og billetten koster ~3.000kr. Jeg er ligeglad på det tidspunkt, så den køber jeg.

Da jeg pakkede min taske på festivallen, overvejede jeg om lattergaspatronerne skulle med hjem. Der var ca 20 tilbage. Jeg er en gang blevet taget i lufthavnen med lattergas, men også en gang hvor jeg slap igennem. Jeg tænkte der ikke var så mange tilbage, så dem ville de nok ikke opdage med deres røntgenbilleder, og jeg ville virkelig gerne have dem med hjem. Jeg havde smidt resten af fantasy'en ud, for den var ikke værd at tage med hjem, og lagt den sidste lille pose meth plus de tre mærker i et lille forrum på min toilettaske. Sammen med en seddel til at sniffe og to plastikkort.

Jeg får checket ind, og går ind i den toldfri butik. Går og regner på deres priser, og det er jo ikke en skid billigt. Vil dog købe lidt guf med hjem, og imens jeg står og skal til at betale, lyder der pludselig i højtalerne i hele lufthavnen: "This is the police. Lars R***** please go to the [something]" Jeg hørte ikke hvor jeg skulle gå hen, og bliver sygeligt nervøs. Har de fundet mine stoffer eller mine patroner eller begge dele? Efter jeg har vadet rundt en halv time, og ikke kan finde en betjent, lykkes det endeligt.

Jeg bliver escorteret ned i kælderen, hvor båndene med tasker osv kører rundt. Der står tre ungarske betjente, hvor den ene er større end den anden. Jeg prøver at finde mit mest uskyldige ansigt frem, og spille dum. Den ene kan lidt engelsk, men de står mest og snakker ungarnsk. Min taske ligger på et bord, og den ene betjent begynder at tømme den. Min toilettaske ligger øverst, så da han tager den ud og står med den i hånden, springer mit hjerte et par slag over. Han stiller den dog på bordet, og begynder at grave mit tøj ud.

Jeg hjælper lidt til, og finder patronerne frem med det samme. Spørger om det er dem her, som de leder efter? Det var det. Spiller lidt dum, og spørger om det er et problem osv, at have den slags med i sin bagage. Den ene af dem, tømmer helt min taske, og tager så min toilettaske igen. Da han åbner forrummet, er jeg sikker på jeg skal dø en langsom og smertefuld død i et ungarnsk fængsel.

"It's for sex!" udbryder jeg og peger på patronerne, der står på bordet. De tre betjente kigger på mig, og snakker lidt ungarnsk uden at fortrække en mine. Ham med min toilettaske, kigger så ned i forrummet. Og så lukkede han forrummet igen... Jeg checkede da jeg kom hjem, og det var tydeligt, der lå stoffer dernede. Jeg må have set så uskyldig ud, så de kun ledte efter patroner og ikke stoffer. Jeg havde dog 200 euro på lommen, og var villig til at hæve alt jeg ejede for at bestikke dem, hvis det skulle komme til det. De finder dog ikke flere patroner, og jeg får lov til at pakke min taske igen.

Da jeg lander i Danmark kl 20 stykker, har jeg sjældent været så glad for kun 25-28 grader og skyer! Metroen kører ikke, så kommer ind i en overfyldt metrobus, med en totalt stiv chauffør. Selvom jeg i mit syretrip, besluttede at holde pause fra alle stoffer, kunne jeg mærke, jeg blev nødt til at få den tur lidt på afstand. Jeg stod af på Christianshavn, og købte en lille klump. Fik lige snakket kort med mine brødre, der begge arbejder på Staden, og min kat havde det godt.

Kan ikke overskue endnu en overfyldt bus, så prajer en taxa. Jeg ved ikke hvad chaufføren hed, men han var fra Iraq. Han var den største racist, som jeg har talt med længe. Han hadede somaliere virkelig virkelig meget. Han skældte dem ud som samfundsnassere, ludere, og andre ubehagelig ord, jeg nægter at sige eller skrive. Han svinede den danske stat til, for at give dem så mange penge, når de kun var ude på at stjæle fra os danskere. Jeg var helt paf over, han rent faktisk sagde og mente de her ting, så kunne ikke argumentere imod.

Endelig kunne jeg sætte nøglen i mit hjem, kære hjem.

God historie. Jeg var hooked allerede inden du var kommet hjemmefra.

Den er værd at læse.. Hold da op en oplevelse for dig.. Sad sku og små smilede hele vejen igennem.

_________________
https://youtu.be/dyqyVKSJiOM

Pissefed læsning. Både en god historie og godt skrevet. To tomler op herfra.

_________________
Hi Karin.

Tusind tak skal I have. Også for at have kæmpet jer igennem den. Det er ikke let i disse tider, at fastholde folks interesse i hele 15 A4-siders læsning. Alt over 15 linjer, er jo en uoverkommelig opgave, når man er facebook og twitter tilvænnet Fx tvivler jeg stærkt på, de 300 der har klikket sig ind på tråden, har læst historien. Nok ikke engang en tredje-del. Wall of Text = FATALITY!!
Men dengang jeg smed et afsnit op om dagen på min blog, der virkede det nogenlunde efter hensigten

Som bonus har jeg et par billeder at vise:

Sigøjnertruckeren:


Skiltet fra min drøm:

Jeg fik dog ikke brugt skiltet dernede, eftersom jeg havde nok at tænke på. Men jeg har det stadig liggende, og overvejer til sommer at stille mig rundt omkring i Kbh og tomle efter kærligheden
Historien bag er, at jeg som menneske altid går lige til benet. Jeg er nysgerrig af natur, og har arbejdet med kunder i 10+ år, så jeg ved hvordan man snakker med folk, og får de oplysninger ud af dem, som er relevante. Måske derfor jeg har fået så mange detaljer fra folks liv, idet de samlede mig op. Anyway, normalt når man score et andet menneske, starter det med et smil. Så måske et kram. Så knalder man. Og hvis man er heldig, finder man også kærligheden til hinanden. Men i min natur, springer jeg tit det "unødvendige" over, så kunne jo lige så godt bare tomle direkte efter målet: Kærlighed. Men hvis det var for aggressivt, ville jeg jo også tilbyde de tidligere trin, som så igen muligvis kunne udvikle sig mod mit mål

Lyder som om du havde en super tur, både på godt og ondt, kan drage mange paralleller til min egen tur i sommers. En blaffertur er næsten som et helt liv pakket ned i en tur, vilde opture, store nedture, nye mennesker og oplevelser hele tiden, fuck jeg elsker det

Østeuropæiske truckere er de sejeste, heldigt nok din kunne en smule engelsk, har mødt flere hvor al kommunikation foregår med fagter og grin.

_________________
"It's not the drugs. Diarrhea is hereditary, it runs in your genes"