Totusind mange tak, for jeres positive feedback og debat
Lattergas er en individuel oplevelse, dog har jeg experimenteret en pæn del, og har fundet min egen niche. Først og fremmest, indtager jeg det kun i forbindelse med et psychedelisk stof ala LSD, 2C-B, osv. At holde det inde for længe, som Deus vult beskriver sin fremgangsmåde, er bestemt ikke optimalt for mig. Men han er dog på rette vej
Jeg bryder mig ikke specielt meget om, at tage mere end et par patroner på en aften, eftersom gentagne indtag giver en baseline-effekt, istedet for at give det sus som det fortjener. Så imho skal der mindst gå en time mellem hvert trip.
Hvis jeg tripper sammen med andre, foretrækker jeg at fortrække fra selskabet/vende ryggen til, så jeg ikke er bevist om andres øjne, der hviler på mig. Det kan være enormt forstyrrende, når andres energi er fokuseret på en, så man ikke kan give ordentligt slip på sit ego.
Så prøver jeg efter bedste evne at sætte mig op til trippet ved at meditere en smule. Et par minutter plejer at være nok for mig. Det kan godt være rimelig svært, når man allerede tripper røven ud af bukserne, men øvelse gør mester
Når jeg føler mig parat, laver jeg et par åndedrætsøvelser, hvor jeg tømmer luften fra lungerne, og holder det ude i 10-15-20 sek (efter behov). Uden at gøre det for hurtigt (normal hastighed), fylder jeg lungerne med luft, og holder det inde i 15-20-25 sek. Gentager dette to-tre gange, og sidste gange puster jeg alt luft ud.
Jeg foretrækker en siphon, men ballon er også fint. Indtager i forholdsvis hurtigt tempo en hel patron, og holder det inde. For mig virker det bedst omkring 25-30 sekunder, hvor jeg i normalt tempo tømmer lungerne igen (efter bedste evne, idet jeg jo er ved at blive skudt ud af en kanon). Så en forholdsvis dyb indånding, hvor ilten katalyserer trippet, og derefter er jeg kun i stand til at trække vejret normalt via primat hjernen, så at sige.
Som sagt er effekten rimelig individuel, men for mig er det meget audiotivt. Så når jeg har gassen i lungerne, kan jeg høre efter ca 15-20 sek, hvordan alt lyd går i mere og mere slowmotion. Efter jeg har pustet ud og indtager ny ilt, føler jeg det som om den brummende tone, som alt lyd er blevet til, bliver mere og mere som een lyd. Universets lyd.
Og universets lyd er så en guddommelig oplevelse for mig, så jeg kan ikke andet end at føle, jeg er rørt af Gud. Det er nok nogenlunde den bedste forklaring, jeg kan komme med.
Men derfor bliver jeg sådan lidt "besværlig", når jeg oplever andre 'misbruge' dette fantastiske stof, fordi jeg ser det som de pisser op og ned af ryggen på Gud. Jeg er ikke troende, men jeg har ikke et bedre udtryk at bruge.
I mine experimenter, har jeg holdt gassen inde i 50-60 sek eller pustet en smule ud for at få ilt, som Deus vult forklarede, men der ryger effekten forbi. Det er lidt ligesom at afblege sit hår. Hvis afblegningen sidder i håret for længe, bliver det orange, hvor det jo er den hvide effekt man søger. Mærkelig analogi, men synes det er en god sammenligning.
Jeg har nok kun turde tage stoffer med rundt i verden, fordi jeg overhovedet ikke ligner en, der gør sådan noget. Går stort set altid i skjorte, pæne bukser og har næsten en blank isse. Er jo ved at være en gammel mand
Og så har jeg været velsignet med meget rene stoffer, som der ikke lugter at noget, så en politihund skal godt nok stå tidligt op om morgen, for at opdage det. Så i mit udseende alene, er jeg overbevist om, en politimand aldrig ville gå grundigt til værks og undersøge mig, hvor en hund ville kunne lugte hash på en kilometers afstand og reagere. Nok også derfor jeg slap helskindet igennem i Ungarn, hvilket jeg priser mig ovenud lykkelig for.
Jeg er dog nok færdig med at tage stoffer igennem lufthavne igen, for ligesom en kat har ni liv, føles det som jeg har opbrugt mit held. Ligesom da jeg mere eller mindre spontant besluttede at rejse til Thailand i et par måneder sidste år, havde jeg også meth og Fantasy med. Meth'en 'gemt' nok så flot i min pung, og Fantasyen i en lille plastikbeholder til piller, jeg havde fundet på gaden herhjemme, og smidt i min toilettaske. I lufthavnen i Kbh, får jeg en smule noia og hjertebanken, da jeg ligger min jakke med pungen i op på båndet, hvor den så bliver scannet imens jeg går igennem metaldetektoren. Jeg kommer igennem detektoren inden min jakke kommer frem på skærmen, og lige som jeg kan se på skærmen det første af min jakke, er der en kollega til hende damen der kigger efter skumle ting, der begynder at snakke til hende, så hun vender sig om og kigger den anden vej. Min jakke passerer på skærmen, og hun vender sig om igen og glor videre på hendes skærm. Jeg tager min jakke og tænker: Selvfølgelig kom jeg igennem. Ingen grund til at være nervøs...
Det var først da jeg ankom i Thailand, og snakkede med andre turister, at de kiggede på mig som om jeg var komplet idiot. Hvilket jeg jo egentligt også var, for jeg vidste da ikke de rent faktisk har dødsstraf dernede o.O
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
