E300 skrev:
Edit1: kunne godt tænke mig at høre fra folk der er stoppet hvordan deres liv var før og efter, og hvad fik jer til at stoppe ?
Synes det er flot at du kan se hvor det bærer hen af, og har modet til at gøre noget ved det! Hvis jeg havde haft det da jeg var 21 kunne jeg have sparet mig selv for mange ting.
Mit misbrug bestod i rigtig mange år af partystoffer, men begyndte også allerede at sniffe lidt i hverdagene da jeg gik på HTX (fik heldigvis huen og sådan, men var tæt på jeg ikke gjorde pga fravær). Men så udviklede det sig, og inden jeg fik set mig om havde jeg mistet kørekort, firma, lejlighed, venner, familie, kærester og ja.. Alt og alle omkring mig som ikke sad i det samme lort som jeg gjorde. Det der gjorde at jeg valgte at ligge mit liv om, var at jeg valgte at ligge mit liv om, var at jeg havde kørt mig selv så langt ud, at jeg helt skammer mig over det. Sad og fixede heroin og kokain hver dag. Vejede 20 kg mindre end jeg gør nu (var meget tynd). Endte på sygehuset fordi jeg skulle opereres for fejlfix, og mens jeg så er indlagt på sygehuset vælger jeg jo self at ringe efter min cokepusher som kommer med en sten til mig. Det sidste jeg husker er at jeg skraber lidt ekstra af til et skud i mit drop. Og det næste jeg husker er at jeg vågner op inde på intensiv, ved at dø af hjertestop, dybt psykotisk og med slanger hængende ud fra alle kropsåbninger med en masse læger og sygeplejersker der står og holder mig ned til sengen mens mine forældre står og græder. Da jeg så endelig kom til mig selv, fik jeg valget om jeg vil på psyk eller om jeg vil i døgnbehandling. Valgte så døgnbehandlingen, blev trappet ud af benzoer og metadon. Og har holdt mig fra både alkohol og stoffer lige siden. Har den dag idag lidt over 14 måneder clean, igang med min videregående uddannelse, egen lejlighed, lige løbet min første halvmaraton, kører MTB, træner på livet løs (uden roids self) og er ved at få styr på mit liv igen. Har fundet lyset for enden af tunnellen som jeg havde glemt alt om eksisterede da jeg var længst ude og skide.
Ved godt at det er en helt ekstrem tur jeg har været på. MEN... hvis man ikke får stoppet festen i tide, kan det altså gå helt galt.
Edit: Er 25 den dag idag
