Hej Psy..
Jeg vil nu beskrive min vej gennem ungdoms livet med stoffer i rygsækken.
Jeg vil starte med at sige at jeg er en rask dreng og har ikke haft nogle sygdomme fysisk eller psykisk før jeg startet med stofferne og kommer fra et godt miljø og min familie som altid støtter mig max.
Alt startet med mit første sug på en hygge-jay i 8.klasse på en gravhøj, jeg husker den dejlige og meget intense rus hash gav mig. Alt gik godt i mit liv, min dejlige kæreste Mette og min skøre men perfekte familie, jeg var den perfekte person til stoffer fordi jeg havde det så godt og jeg havde styr på mit liv.. Alt gik godt, jeg kunne suge pinde og havde det godt med det.. Nu begynder min rejse gennem det hårdeste jeg har været ude for i mit liv.
Sidste skoledag stod på en københavner tur med kammeraterne og klassen, hvor vi skulle i tivoli og en rundvisning på Christiania.
(Jeg kendte allerede hele staden og dens bedste boder inden turen ud og ind
)
En tur i tivoli og på Staden, det skal sku ses gennem Cannabissens dejlige rus tænkte mine venner og jeg.. Vi bagte hvad jeg nok vil mene var de stærkeste Hashkager som er indtaget af en flok 15 årige.
Alt gik skævt bogstaveligt talt, vi var så banke lamme at vi faldt i søvn ned i vores KFC buckets. Lærerne busted os og jeg blev smidt ud af min vennekreds og trykte miljø.
Nu skulle jeg starte på en ny hård skole og tage mig sammen blev der sagt til mig, jeg husker første dag, med fjælræv rygsækken på min ryg og et penalhus med 1 gram god skunk, og alle de ny ansigter og grupper at mennesker.
Bustoppet ved skolen fyret jeg op for min pind med norten light skunk og jeg tænkte at det ville tage mig væk fra alle det bekymringer om alle de nye mennesker.
Alt gik galt der, jeg røg den og min verden blev ond og fik det sygeste badtrip som jeg havde 3-4 uger efter og gik rundt med,og jeg følte mig ikke velkommen på skolen.. Efter 2-3 måneder faldte jeg til og fik venner helt øverst oppe i den sociale rang.
Jeg stoppede med cannabissen og har ikke brugte det ikke hele skoleåret.
Nu var alt godt igen, nye venner, fede privat fester og meget alkohol. Jeg kom ud med en rigtigt god karakter i min 9.klasses afgangsprøve.
Nu kommer den del som har sat et stort præ på mit liv idag.
Efterskole, nu var det min tur, min storebror havde gået på samme skole og elsket det og fortalte fede historier om efterskolelivet.
Jeg kom igen sammen med dem fra den sociale høje rang, dem der festet, var sammen med 4 piger på en uge og lavede sjov og ballade.
Min første gang med "hårde stoffer" var amfetamin, rusen var ikke lige min smag, men havde det ikke dårligt på nogle måde.
Så blev det kokain og til sidste MDMA.
Og MDMA og kokain var det fedeste syntes jeg. Alt var fedt i mit liv,dyre flasker vodka, flotte piger og masser steger af kokain og MDMA.
Men pluslig en aften hvor jeg var sober og skulle til at sove vågner jeg med et sæt og kan ikke få vejeret i 4-5 sek og efterfølgene en meget klam uvirklighedsfølelse og angst for at dø.
Jeg sov ikke hele natten og næste dag blev meget sværere med en tanke på at jeg hele tiden er ved at blive sindsyg.
Jeg tager hjem fra skolen og snakker med mine forældre og de køre mig straks på en psykisk-skadestue i roskilde og jeg får en lille blå pille Truxal. Den hjælp mig til at slappe og og jeg sov godt.
Dagen efter var alt stadig lort og jeg fik en tid hos en psykiater i kbh som skulle hjælpe mig.
Jeg snakker med overlægen og hun siger at jeg har en stofudløst psykose og at jeg skal have medicin.
Jeg får det kendte stof Abilify og det doper mig helt og jeg kan ikke sidde stille og har heftige svedeturer og det forværrer bare det hele.
Efter 2 uger i et amfetamin ligene rus kommer jeg igen ind til psykiaterne og får den medicin jeg er på nu, zyprexa.
Stoffet bedøver mig lidt men hjælper på min angst og holder mig rolig.
Så kommer jeg til en ungdoms psykolog som sidder og snakker med mig og siger at jeg slet ikke har en psykose men panikangst og at den er blevet forværret af stofferne. Jeg bliver glad og hun siger at jeg skal til en samtale om 2 uger om nyt milder medicin.
Jeg skal der op i morgen.
Hvis du har læst min historie og forsået den, så pas nu på med de stoffer. Jeg siger ikke man ikke kan tage stoffer, folk er forskellige og jeg har haft mange fede tider på soffer men gør det med omtanke. Jeg holder mig nu væk fra stoffer og har været sober i 2 måneder og det hele er blevet meget bedre. Nu venter jeg bare på at det sidste er væk.
Jeg har lært meget om mig selv i de her 4 måneder og kender mig slev 100 % nu. Så tænk jeg om når i bruger stoffer, måske kan lige præsis du ikke tåle det og så står du i lort ti knæene.
Håber i kan bruge min historie og t den kan hjælpe nogle unge gutter der ude.
Peace and love.
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
- det var der faktisk ingen grund til!