Psychedelia.dk

Jeg har ikke taget i amf siden mine unge dage, når der ikke var råd til coke.

Men den gang var bivirkningerne langt større end det positive:
- Jeg synes det mere stimulerende (opfriskende) end euforiserende)
- Sved, rystelser, meget høj puls osv.
- Mærkbare påvirkninger af neuroreceptorer i flere dage eftet.

Hvordan er kvaliteten af det bedste af det bedste man kan få i dag?

Er det forbedret?

Kan folk der har taget amf fortælle mig lidt om deres oplevelser med det og hvilken slags amf det var.

Hvordan er amfetamin i dag sammenlignet med eksempelvis ethylphenidate?

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard

Jeg har kun prøvet det en håndfuld gange, men alle gange var det af rigtig god kvalitet.
Alle mine oplevelser har været gode, har haft det rigtig fedt og med et godt energi boost.
Jeg har ikke oplevet nogen bivirkninger, men har også holdt doserne lave.

De tal er jo direkte skræmmende. Forstår simpelthen ikke folk ikke får sig nogle ordenlige forbindelser og stopper med at købe det der 3-500 kroners lort.

1g kokain der er 90% rent til 1500 kr kan jeg sidde hjemme i hyggelige omgivelser en hel aften og nat og dele med venner og stadig have halvdelen tilbage. Til sidst kan man simpelthen bare ikke tage mere.

Se lige hvor mange byture sådan en pose vil holde til sammenlignet med dem der skal have 3 poser 20% rent cola med til en aften. Nu tager jeg dog aldrig så rent cola med i byen, cutter det altid selv lidt ned, da jeg er bange for at komme til at tage for meget, når alkoholen påvirker min dømmekraft og min evne til at vurdere min krops signaler.

Men tilbage til amfetaminen:
Hvordan er forskellen på gade amf og så meget rent amf?

Jeg ved jeg reagerer MEGET anderledes på rent kokain end jeg gør på meget dårligt kokain.

Jeg afskrev amf for mange år siden som et stof, der var værd at bruge penge på. Men er det i virkeligheden et udemærket stof, hvis bare man sørger for det er rent?

På amf-dagene var mine "nedture"/"psykiske tømmermænd" altid meget, meget værre end ved kokain. Er dette stadig gældende i dag?

Freebase amfetamin er flydende.

Rent amfetamin er hvidt og lugter ikke, Det er helt tørt.

Rent metamfetamin er krystalklart. Det glinser i lys og er ligeledes tørt.

Er amfetamin gult eller bliver det, er det fordi skaberen ikke har destilleret eller omkrystalliseret det ordenligt eller ikke gjort det overhovedet. I ren form giver metamf og amf tæt på ingen kæberaslen. Hvis producenten ikke renser det ordenligt efterledes en stor mængde iodoephedrin og det skaber kæberaslenl

Sidst jeg så undersøgelser i USA var der i gennemsnit 150mg amfetamin, når man købte 1 gram. Det medførte mange OD'er da medicinsk dexamefetamin pludselig ramte gaderne, da de pludselig sad med et produkt, der var 10 gange så rent som ellers.

Jeg har for nylig fået adgang til apoteksfremstillet dextroamfetamin, så jeg har et rimelig godt benchmark at holde gade-amf op imod. Den forskel du oplever imellem god og dårlig kokain gør sig i den grad også gældende med amfetamin.

I ren form er det et ret anderledes stof, i hvert fald i min erfaring. Jeg oplever stort set ingen bivirkninger på ren dextroamfetamin. Virkningen er konsistent at jeg bliver mere motiveret, fokuseret og årvågen. I modsætning til gadespeed bliver jeg ikke angst, scatter-brained og overstimuleret.

Comedown-fasen er også langt mere nådig på dextroamfetamin. Det er sjældent at den egentlig volder mig noget ubehag. Det står i meget stærk kontrast til gadespeed, hvor jeg under comedown som regel bare har lyst til at dø, og bagefter kan have tømmermænd i flere dage.

Jeg afskyr gade-amf og betragter det stort set som gift. Men ren amfetamin synes jeg er et af de mest versatile og brugbare stoffer overhovedet. Men det er vigtigt at have in mente hvad det skal bruges til. Amfetamin bliver giftigt når man tager meget store doser for at opnå en euforisk rus. Hvis man holder det til terapeutiske doser kan man sikre sig alle de positive sider af stoffet (årvågenhed, fokus, motivation, etc) med et minimum af bivirkninger. Det er ikke euforisk på samme måde som kokain, og bør ikke behandles som sådan.

Det følgende er spekulationer, men jeg tror grunden til at meget gade-amf er så super-nederen i sin virkning, er at det er skam-cuttet med koffein, efedrin og andre stimulanser. Hvis bare bagmændene cuttede det med inaktive stoffer ville gade-amf jo egentlig være et ganske udmærket stof - man skulle bare tage mere af det for at opnå effekt. Men så snart der er andre stimulerende stoffer indover, så bliver effekten stort set altid overstimulation, ubehag og øvture. Amfetamin går meget skidt i spænd med andre stimulanser.

Jeg har aldrig haft nedtur af det, men vil tro det skyldes at jeg ikke tager ret meget, og ikke redosere.

Jeg kender en som får Amf ret tæt på kilden (!) og sandsynligvis har adgang til noget temmeligt godt stof.
Hvad betragter du som en 'terapeutisk dose', af nysgerrighed? Jeg har selv oplevet at urenhederne ofte er medvirkende til den lidt urolige nervøsiteten og det ujævne energi niveau (dog mest når det gælder kokain), og kunne godt forstille mig at mange af de dårlige oplevelser med Amf skyldes lignende. Især fordi Amf i visse miljøer har været en slags 'fattigmands kokain'. Men i og med det er en dem af eksempelvis amerikanske piloters 'nødkit' er der ganske sikkert mere til historien.
(Springet fra 5-8% renhed til nær 100% har sikkert også lidt at gøre med det, men man arbejder med hvad man har)

Det kunne være interessant om man kunne opnå energi-boostet (som ofte er en stor del af den ønskede effekt), uden jitters og andre irritations-momenter, ved at source bedre Amf.

Den maksimale dose dexamfetamin patienter med ADHD får er 70 mg. Det er i en depot-tablet, hvor det langsomt frigives i løbet af dagen.

Og du kan undgå bivirkninger i så høj grad, at det næsten ikke er mærkbare. Det vil du også opleve ved meget rent kokain (90%+). Så længe man ikke tager alt for meget that is.

Da jeg endnu ikke har været i stand til at finde metamf eller amf rent nok, har jeg været igennem en række research kemikaler og faktisk fundet par stykker der er fantastisk gode. Det bedste er lige blevet ulovligt i England desværre og derfor ikke til at få fat i længere. Det andet er 3F-Phenmetrazine. Men igen er det meget vigtigt at man finder en troværdig vendor, som sender et helt rent produkt. Man får det i pulver form. Når jeg bruger det blandt jeg ~ 100mg i lidt væske og drikker det. Oplever INGEN bivirkninger blot øget fokus osv. Samtidig kan jeg, hvis jeg vil, drikke det og ligge mig til at sove lidt bagefter. Sammenlignet med Ritalin har jeg langt sværre ved at sidde stille på ritalin og jeg har jitters og sveder og føler generelt ubehag selv ved helt små doser.

Jeg kender en der får dexamfetamin på recept. Folk der får dexamf på recept, har selvsagt meget svært ved at undvære deres medicin, da de om nogen virkelig har brug for det. Men jeg har en enkelt gang fået sådan en tablet (præparatet hedder Elvanse) og så her oplever jeg ingen bivirkninger, men opnår kun de effekter jeg er efter. Desværre er depoteffekten et kæmpe negativ for mig, da det påvirker min søvn lige meget hvor tidligt på dagen jeg tager det.

5-15 milligram ser jeg som en terapeutisk dose. Jeg bruger det dog heller ikke ofte nok til at udvikle nogen nævneværdig tolerance. Den kan meget hurtigt skyde i vejret, og så stiger doserne en hel del. Udviklingen af tolerance overfor amfetamin kan være fuldstændig vanvittig. Der er dokumenterede tilfælde af mennesker der kunne tolerere op til 5000 milligram om dagen. Af rent stof vel at mærke.

Det du nævner om energi-boostet uden jitters er faktisk præcis hvorfor mange foretrækker dextroamfetamin frem for racemisk amfetamin. Levoamfetamin, som udgør halvdelen af racemisk amfetamin, menes at udøve en kraftigere virkning på noradrenalin (og dermed det perifere nervesystem) end dextroamfetamin, der i højere grad virker på centralnervesystemet. På den måde er levoamfetamin den primære årsag til jitters, muskelspændinger og angst.



Det er ikke helt rigtigt. Elvanse er ikke dextroamfetamin, men lisdexamfetamin. Lisdexamfetamin er et prodrug til dextroamfetamin, så det omdannes til dextroamfetamin i kroppen. Derfor er mængden af lisdexamfetamin i et præparat ikke den samme som mængden af dexamfetamin der rent faktisk optages. 70 milligram dextroamfetamin er en meget voldsom dose for folk uden tolerance.

Fra http://pro.medicin.dk/Medicin/Praeparater/7066

.

Min fejl. Vidste godt det var lisdexamfetamin, men troede faktisk det var det samme. Så vidt jeg ved sælges dexamfetamin i sin rene form ikke i Danmark?

Jo, det gør det skam, men der er tale om et magistrelt produkt, altså et som ikke er produceret af et firma men derimod af staten selv. Det leveres derfor hellere ikke med indlægsseddel. Lisdextroamfetamin er dog stille og roligt ved at tage over.

_________________
Don't these talking monkeys know that Eden has enough to go around?

Det er også en ret beskeden does må man sige. Jeg går så ud fra det er stort set rent, og i en eller anden præpareret form så? 5mg er jo stort set umuligt at dosere ellers. 1/200 gram...

Okay. Jeg var i en periode pga. en dom i døgnbehandling, der var en med så slem ADHD at hun fik dexamfetamin, Rivotril og Lyrica for at slappe af. Jeg har altid været kritisk overfor ADHD diagnosen, fordi jeg mener de putter mange børn, som ikke passer ind i systemet, i den i kasse istedet for at tilpasse sig til drengen/pigen. Men den her person havde VIRKELIG ADHD, som jeg aldrig har bevidnet før. Det var virkelig ADHD i den reneste, reneste form.

For mig, som er en social videnskabsmand uden lige at præcisere det for nært med interesse i psykiatri og psykologi, vær det lige så spændende at observere, som det vil være at møde en virkelig psykopat (jeg leder efter en i døgndrift, men der er ikke mange af dem og de er hårde at spotte ). Denne person overbevidste i hvert fald mig om at diagnosen ADHD rent faktisk ER en sygdom og ikke bare noget man finder på (i 70erne/80erne gav man alle der ikke lige passede ind en borderline diagnose, nu er det ADHD osv).

Men der sagde de i hvert fald dexamfetamin. Så den person kan have været en af de tilsyneladende få der så rent faktisk får dex og ikke "kun" Lisdextroamfetamin?

Og et tillægsspørgsmål - hvem kan udskrive en recept på dexamfetamin? Kan en hvilken som helst læge det, eller skal det være en psykiater, eller skal det ligefrem været et eller andet endnu mere specialiseret.

Xyrem for eksempel må kun udskrives af neurologer.