Plejadestjerne skrev:
yes skrev:
Hvorfor er det helt præcist at folk tror at cannabis skader en person der ikke er fyldt 20 år? Kan seriøst ikke se noget logisk i det. Det er fint folk hæfter sig ved at hjernen er mere færdigudviklet når man er 20 år osv., men kender flere mennesker der regelmæssigt har røget cannabis i en alder af 15 år, som den dag i dag stadigvæk fungerer som helt fine mennesker med et ganske fint karaktergennemsnit langt over middel, og en hjerne der uden tvivl kan tænke store tanker, og hvad ved jeg. Det virker lidt underligt at folk herinde på den ene side forherliger cannabis i forhold til alkohol, men at man stadigvæk hæfter sig ved at et indtag af cannabis, hvis man er under 20 år, har relativt store konsekvenser for ens indlæring og generelle intelligens. Synes helt ærligt at det lyder lidt hyklerisk.
TL;DR: Tror helt ærligt ikke cannabis skader en person så meget, men tror disse "skader" eller bivirkninger er midlertidige, indtil man har holdt en (lang) pause.
Det 'tror' folk, fordi der er reelle videnskabelige undersøgelser der peger på det.

Jeg har linket til den før, og jeg linker til den igen. Frontiers open-source akademiske journal har udgivet en rigtig fin afhandling om de adskillige undersøgelser på området. Alle peger de ret så entydigt på, at et højt forbrug af cannabis kan have ret så omfattende konsekvenser når det omhandler indlæringsevne og koncentration, grundet de strukturelle ændringer, der finder sted i den unge hjerne på baggrund af cannabismisbruget. Alkohol er i øvrigt også dækket i denne afhandling, og det er heller ikke et prangende billede; rent faktisk lignende konsekvenser.
http://journal.frontiersin.org/article/ ... 00053/fullJeg siger ikke, at man ikke kan ryge lidt joints, når man er ung. Selvfølgelig kan man det. Men der er ingen tvivl om, at et hyppigt misbrug, om det er af tjald eller alkohol, har dets konsekvenser. Især når man er ung. Jeg er enig i, at især fra yngre her på sitet er der tendens til at glorificere cannabis, også i relation til alkohol. Men de ældre der sidder her, virker til at have et mere realistisk syn på urten; netop fordi, at de har mærket konsekvenserne på egen krop.
Nu nævner du dine egne anekdotiske betragtninger, og jeg vil da gerne give modspil. Jeg var selv på piben halvdagligt i 2 år (længste periode med 'hver dag' var 3 måneder) fra 16 til 18-års alderen, og måtte også sande, trods min egen indbildskhed, at det havde sine konsekvenser. Fra et snit på rent 12 til 9,5 - jovist, vil jeg da stadig kalde mig ret kvik, men i forhold til indlæringsevne og koncentration, har det haft ret så betydelige konsekvenser, der heldigvis har helet en smule, i det stykke tid, jeg har været (hovedsagligt) af piben. Jeg har set massevis af folk, der ellers havde yderst højt potentiale, smide deres ungdom på gulvet og droppe uddannelsen for at sidde og ryge tjald. Jeg har derudover mødt en håndfuld folk, der sidder i alderen 30-40 og har bonghjerne - tænker og opfører sig som teenagere, ikke kan tage ansvar og ikke kan holde et job.
Jeg er selv af den overbevisning, at enhver statsligt understøttet undersøgelse omkring euforiserende stoffer, har visse tendenser mod at være mere skræmmekampagner, end hvad der egentligt er rigtigt, men det er bare min overbevisning, og dette betyder på ingen måde at det derfor entydigt er sandt jo.
Jeg ryger ikke selv cannabis; har ikke gjort det i mange år efterhånden, men derfor holder jeg stadigvæk fast i mit synspunkt. Jeg tror at folk der går ned i gennemsnit eller generelt føler de bliver mindre intelligente i forhold til før de startede med at ryge, skyder skylden på urten i stedet for at se indad. Til dagligt, hvis man f.eks. er studerende på et gymnasium, ser man utroligt mange mennesker som aldrig har røget cannabis før, men som også har det som du beskriver som en bonghjerne - de tænker, og opfører, sig som teenagere, og de kan ikke tage ansvar for dem selv og deres fremtid, og tænker kun på den næste fest der bliver holdt i weekenden. Jeg tror, for at være helt ærlig, at cannabis er det mindste problem her, men jeg tror det handler mere om at unge mennesker generelt i dagens Danmark, tager mindre ansvar for egen læring og i stedet har større hang til en laissez faire livsstil, hvor det hele nok skal gå og falde på plads, så derfor virker det okay at yolo hver weekend. Med dette mener jeg heller ikke at urten er en harmløs plante, nej tværtimod, den kan, ligesom så meget andet, være skadelig hvis man bruger det for hyppigt, men at ryge 2 gange hver uge hvis du er 15-16 år, virker i mine øjne til at være det samme som hvis du drikker dig i hegnet 2 gange hver uge, hvilket man må sige at en del unge mennesker gør, pga. den satans drukkultur som der er blandt unge mennesker i dag.