Substans/er: MDMA og alkohol
Setting: Hos min veninde, senere i byen
Erfaring: Nybegynder
Dosering og anden informaton om substanserne:Min veninde og jeg om 1g MDMA i krystaller (dog fik en 3. veninde en lille smule også). Vi indtog det oralt (bomber) og gennem næsen. Vi ender med at tage det hele fordelt over aftenen, og sidst på aftenen køber vi 1g mere sammen med en anden (hvor der så ender med at være 0,5g tilbage cirka). Vi havde inden indtagelse drukket et rødvinsglas med gin&tonic og omkring 8 shots af de små sure med cola smag, da veninden som ikke skulle have så meget mest var til det.
Mere information om settings,mental tilstand og evt. sygdomme mm:Hos vores veninde som ikke fik så meget. Masser af musik og behagelige omgivelser, masser af vand. Senere i byen, og ender hjemme hos veninden igen. Personligt var jeg et godt sted humør mæssigt, mentalt forholdsvis positiv.
Alle omkring os vidste vi var på det (pånær vagterne inde i byen selvfølgelig

)
Erfaring med substans/er:Hash og kokain
//////
Første gang jeg jeg prøvede emma havde det ikke haft en så stærk påvirkning, så derfor tror jeg også det betød at jeg blev en anelse overmodig denne gang. Intet andet jeg havde indtaget havde sagt mig noget særligt, men emma var dog trods alt det jeg synes bedst om. Så min veninde og jeg besluttede at vi skulle tage det igen (en torsdag)
Vi havde spist og var begyndt at drikke, vi havde taget omkring 5-6 shots, og jeg havde kæmpet mig igennem et glas hvidvin, da vi beslutter, at nu må det være tid. Da jeg havde hørt at det gør "ondt" at sniffe emma, var jeg mest fortrolig med at indtage det oralt så vi starter med at dele næsten hele grammet op i bomber. Der bliver til 6 bomber hvoraf to af dem er noget større end de andre, og en lille bitte en, til veninden som ikke ville have så meget.
Så vi tager hver en af dem i normal størelse, og efter 10 minutters tid føler vi det begynder at "prikke", og der spørger min veninde så, om jeg ikke også vil sniffe en bane - og overmodig og nysgerrig som jeg er, takker jeg ja. Efter 2-5 minutter slår det, og det slår meget hårdt.
Først kan jeg mærke at mit syn begynder at opføre sig anderledes: det er ligesom om at det punkt jeg fokuserer på bliver krænget til højre i en spiral, og at det ligesom bliver "suget ind i et hul", men dog kun meget blidt, det er ikke en voldsom visuel effekt, men jeg lægger mærke til den. Jeg begynder at gynge lidt frem og tilbage, og jeg kan langsomt mærke hvordan min krop "lukker ned" for det ydre og åbner op for det indre. Jeg siger så til pigerne, at jeg lige skal ind og lægge mig lidt, hvorefter jeg nærmest "frit fald" vælter ned i venindes seng som ligger på jorden.
Her er det, det intensiveres. Alt udenfor min krop bliver gråt, sort og der er langt mellem tingene - ligesom universet. Her føler jeg at jeg svæver rundt inde i et rumskib ude i universet, jeg kan intet se ud af "glasset", jeg er bare et lille individ inde i min krop (som er fuldkommen paralyseret. Jeg ligger på sengen og ligner at jeg er gået kold i 30min-45min). Jeg oplever det som om min sjæl og krop ikke længere er i kontakt med hinanden, min krop er et "dødt ådsel" som min sjæl er fanget i, bevæger sig rundt i. Jeg oplever det som om jeg går rundt inde i min krop, de gange jeg går rundt på er mine blodårer. Jeg går så rundt og kigger og ser en masse farver som en slags grynet suppe/kartoffelmos, det hele er lidt blandet sammen. Jeg summer helt vildt meget, og min hjerterytme er næsten ude af kontrol (får hjertebanken af alt, selv alkohol). Jeg kan høre alt hvad der sker rundt om mig, selvom jeg ikke kan bevæge mig, jeg kan høre at mine veninder snakker om mig, fx. "Tror du hun er okay" og "Skal vi prøve at få liv i hende". Og uden jeg egentlig ved hvorfor eller hvordan får jeg en helt tydelig klar sætning ud, at jeg altså er lige her og har det fuldkommen ekstatisk, at de bare skal tage det roligt. Vi lader rusen "dampe lidt af", før vi til sidst bliver enige om at nu skulle vi altså ind til byen - jeg kommer op og står, selvom det føles mærkeligt, som om det ikke er mig som bevæger mine ben og arme.
Vi tog ind til byen ved 01 tiden (som jeg husker det, måske endda lidt før), hvor jeg svæver. Dog er effekten aftagende, og jeg kan opføre mig nogenlunde normalt (eller folk tror vist bare jeg er fuld). Nu begynder mine øjne at drille, mine øjne er helt mørkebrune så på den måde kan man ikke se pupiller udvider sig, men derimod "ruller" de rundt i kraniet på mig, som om de havde parkinson. Jeg synes ikke at kunne stoppe med at skimme omgivelserne og det går hamrende stærkt, så pigerne søger før at jeg får noget vand, hvilket dæmper det lidt.
Senere mødes vi med en hel gruppe som alle også er på emma. Her tager vi en bombe mere. Efter noget tid får vi slæbt hinanden videre ind på en pub vi plejer at være inde på, der er endda dansemuligheder, men her er vi fuldkommen døde. Vi (mig og veninden som tog lige så meget som mig) sidder og stirrer på hinanden uden at sige noget i omkring 30 minutter, før vi finder de andre og overvejer om det er her byturen slutter.
Det var det imidlertid ikke; vi skulle da have 1g mere (fuldkommen sindsygt dumt når man tænker tilbage). Efter vi har skaffet det tager vi hjem til veninden som ikke have fået så meget. Her indtages 1 bombe af normal størelse og en bane pr. mand, jeg mærker selv tydeligt effekten fra før, og handler derefter; jeg ligger mig ned i sengen igen og her falder jeg i søvn. Pudsigt nok havde jeg ingen mærkelige drømme som jeg kunne huske da jeg vågnede, var blot træt og lidt svimmel. Fyren vi ahvde delt med havde badtrippet, og min veninde var fuldkommen ved siden af sig selv. Hun var så svimmel at vi blev nødt til at vente flere timer på at kunne tage hjem.
Aftermatch: Dagen efter sov jeg hele dagen (fredag). Lørdag var jeg svimmel, kvalm og kunne intet spise overhoved og natten til søndag kunne jeg overhoved ikke sove pga førnævnte. Det var først om søndagen jeg fik noget at spise. Og først om tirsdagen at jeg følte mig fuldkommen mig selv igen. I de her dage hører jeg ofte små stemmer, og lyden af en iphone der ringer, hvor jeg febrilsk kigger på min telefon for at se om det er den.. Og det er det jo aldrig, der er ingen telefon der ringer, det er bare noget jeg hører, men som ikke er der. Lydene er meget tydelige og realistiske.
Så for at summere det op; der skal gå meget lang tid før jeg skal prøve emma igen, ikke fordi det ikke var godt men fordi det næsten lagde mig brak i 5 dage. Det var dog ikke destomindre en fuldkommen vanvittig rus, og jeg følte at jeg "trippede", ved ikke om man kan det på emma, men det var sådan jeg oplevede det. Oplevede heller ingen ekstrem kærlighed til andre, kun kærlighed til mig selv.
Der var 2 1/2mdr imellem første gang jeg prøvede emma og til den her gang, så måske har det noget at gøre med at jeg oplevede det så stærkt denne gang
