Stimulanser er grove løjer, og man skal omgås dem med respekt. Jeg synes der bliver givet nogle gode pragmatiske - at holde sig beskæftiget med andre ting, sund kost, motion etc. Men en IMO lige så vigtig dimension er, at man jo kan arbejde med sit sind, så det der lille instant gratification amfetaminspøgelse, som sidder og visker dig ind i øret, gradvist kan blive tøjlet. Der findes et utal af meditationsteknikker - nogle mere esoteriske end andre - som du kan afprøve. Hvis det er helt fremmed land, er det sikkert en god idé, at tage et kursus først. Hvis du gerne vil holde så meget spirtualitet og eksotiske narrativer ude af sådan en praksis, kender jeg flere, som har snakket godt om
Acem og i den anden boldgade er der fx
Det Vilde Liv.
Du står i et eller andet omfang ved en skillevej lige nu. Du anerkender, at du har en usund lyst til amfetamin og frygter, at dit forbrug vil eskalere til et misbrug, der kan have negative konsekvenser for dit liv. Hvis man forsøger at kigge procesorienteret på den problemstilling, er det en oplagt mulighed for at lære sig selv bedre at kende. Men det kræver noget arbejde og ikke mindst lysten og selvdisciplinen til at opsøge og holde ved noget, som måske ellers ikke har ligget på radaren før.
Held og lykke med det hele
