Psychedelia.dk

Herunder beskriver jeg de fire ceremonier(trips) som jeg tog del i, i Peru, hvorfor det er en længere smøre. Jeg beklager smerten til gruppen af utålmodige læsere(som jeg selv er en del af), men jeg har personligt brug for at beskrive det i noget nær sin helhed, og det vil forhåbentlig også komme den seriøse aspirant til gode, som sidder på hegnet mellem enten at gøre eller ikke gøre det. Spring dog ned til hver ceremoni's beskrivelse, hvis du ikke er til alt forspillet.
Jeg vil meget gerne svare på spørgsmål, store som små og af alle arter.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Det er nu ca. et år(Juli 2014) siden at jeg tog til Iquitos, beliggende i den nordlige peruvianske amazonejungle, for at opleve, hvad jeg håbede ville være, en vaskeægte ayahuascaceremoni. Motivet for dette kom fra et enkelt, men meget kraftfuldt svampetrip jeg snublede over i Thailand(jeg anede ikke hvad jeg gik indtil), og efterfølgende research omkring hallucinogene stoffer. Jeg havde ikke nogen problemer mentalt eller fysisk(som mange har som begrundelse for at tage til shamanerne), men jeg var blot dybt interesseret og nysgerrig for medicinens potentiale og hungrede efter "Den mystiske oplevelse", "Sunyata", "Nirvana", "Satori", "det ubeskrivelige" etc. Kært barn har mange navne.


### REJSEN DERNED


Efter en del trustpilot-lignende søgen på nettet, bestilte jeg en uges ophold ved Kapatari Retreat med stammens Shaman "Don Lucho".
Jeg ankom i Iquitos en uge forinden, så jeg kunne tilpasse mig klimaet og slappe af med opholdet. Til min overraskelse var Iquitos en dybt materialistisk by med stor forurenelse og dårlig lugt af rådne og halvrådne madvare fra det lokale marked. Jeg tog på en tur ud til et resort for at svømme lidt i amazonefloden, tage på safari og fisketur og andre lignende turistaktiviteter, for at komme lidt væk fra byen. Herude var der dog til min overraskelse en shaman der tilbød en ayahuasca ceremoni. Jeg tænkte at nu var jeg taget jorden rundt, så det kunne ikke skade at tage den første ceremoni på forskud, forud for opholdet jeg havde bestilt ved Kapatari.
Ved ceremonien var det mig og to canadiere. Beskrivelsen ved denne ceremoni er dog kort, for efter vi havde taget plads i den åbne junglehytte(dog med myggenet omkring) og drukket ayahuascaen, skete der ingen ting. Jeg medskriver dog denne begivenhed her, da det er en vigtig pointer at der selv i Peru er fake shamaner eller "turistshamaner" som lever af uvidende turister, som jeg var på daværende tidspunkt. Research inden du tager afsted!

Efter den skuffende oplevelse mistede jeg lidt af mit mod, da jeg frygtede at de efterfølgende fire ceremonier ville være ligeledes. Ydermere stødte jeg ind i en kvinde der lige kom fra Kapatari og sagde at det var snyd og bedrag og der ikke var nogen grund til at tage derud. Jeg mødte dog en rigtig fin fyr på det hostel jeg boede på dagen inden jeg skulle afsted, der påstod at det var "Mother Ayahuasca" (navn på den formode entitet mange møder når de drikker ayahuasca) der testede min oprigtighed for at drikke medicinen. Jeg har aldrig været fan af så spekulative og ubeviselige påstande, men det gav mig alligevel ekstra mod på at tage derud, og det gjorde ham og jeg så dagen efter via båd op af amazonefloden, en times gågang ind i junglen og så var vi der:

Paradis! Her var det community og den energi jeg havde håbet på. I modsætning til byen Iquitos, var der herude i junglen en stamme af mennesker hvis eneste formål var at leve godt og i symbiose med naturen. Af fremmede var vi 12 mænd og 3 kvinder, herudover 1 kvindelig og 1 mandlig ceremonihjælper/tripsitter/guide, der skulle deltage i ceremonierne.
I dagene derude bliver vi brødfødt med en speciel(ret kedelig efter vestlig standard) diæt der har god synergi med ayahuascaen, og jeg havde de foregående to uger levet rimeligt op til denne diæt på egen hånd, da guiderne, som jeg havde korresponderet med hele vejen igennem, sagde at det ville smøre "purging"-processen. Med andre ord ville man brække sig mindre. Allerede ved førstedagens aften skulle første ceremoni påtages, på hvilket tidspunkt der var fuldstændigt buldermørkt.
Vi går op i "Malocaen" som er en trætippie hvor gulvet er hævet et par meter overjorden med dybtstikkende stolper, lavet pga de voldsomme oversvømmelser der finder sted indimellem. Der er højt til det kejleformede tag, som er et primitivt, men fuldstændigt tæt tæppe af grene med blade. Der er ingen vægge, men blot et par lag myggenet fastgjort til træstolperne. Der er madrasser og tæpper lagt rundt i en cirkel langs myggenetsvæggene til hver mand og den famøse brækspand for enden. Der et tændt stearinlys så folk kan finde sig en plads, hvorefter shaman Don Lucho og til vores overraskelse hans hjemvendte søn Wagner, træder ind i malocaen på meget uformel vis, men tager roligt plads på deres skamler så de fuldender cirklen vi sidder i.
Til rådighed har de deres egen brækspand og et virvar af musikinstrumenter, men primært blade-rysteinstrumenter(chapadas) og fløjter. Vi får hver udleveret et bundt "mapachos" som er en slags junglecigaretter. De indeholder ingen affaldsstoffer, men med 17% nikotin til sammenligning med en klassisk 1% cigaret som ryges herhjemme, basker de igennem. Shamanerne påstår at de ved at blæse røgen ned ad ens krop og på ayahuascabryggen selv, sikrer ceremonien mod ondtsindede væsner/entiteter, så det gør de, en efter en, cirklen rundt.
Tiden er nu inde. Don Lucho slukker stearinlysene på nær et.



### 1 CEREMONI
Da det bliver min tur i cirklen, lister jeg op og drikker ayahuascaen, (i komplet stilhed fra menneskene - kun junglens aktive natteliv kan høres) som smager ufatteligt dårligt(til den dag idag, får jeg opkastsfornemmelse af tanken). Jeg sætter mig ned og inden længe har alle drukket. Det sidste stearinlys bliver slukket, så der nu er fuldstændigt kulsort. Jeg sætter mig til at meditere på min madras, som de fleste andre, mens Don Lucho synger sin første Icaro i tandem med hans Chapada(Bladinstrument. Se link for en af don lucho's icaros, hvor han bruger instrumentet https://www.youtube.com/watch?v=_Wr5z-f8jHo).

20 - 30 minutter. Jeg begynder at føle den milde bedøvelse af kroppen. Følelsen er meget lig den man har i det indledende stadie på et svampetrip.
Få minutter senere knækker sidemanden sig med en voldsomt "Brrrøøødddrrrr", hvor jeg griner blidt gennem næsen og tænker "hold da kæft, nu sker der vist snart noget"

50 - 60 minutter. Jeg får en pludselig kvalm fornemmelse og kaster øjeblikkeligt op i spanden foran mig uden at nå at tænke over det. Det føles som at jeg havde kastet en parasit eller slange op i spanden og er derfor bange får at kigge ned i den. Jeg stiller blot spanden og meditere videre, da kvalmheden forsvandt i samme øjeblik. Kort herefter, med lukkede øjne, kommer der fra midten af mit synsfelt ud til venstre side, en grøn streng af forvandlende azteker-lignende symboler i takt til musikken. Da jeg indser at det forvandler sig til musikken, bliver jeg slugt ind i det 100%, i den forstand at jeg kan mærke det i hver en afkrog af min krop, men jeg er stadig bevidst om at jeg sidder i malocaen. Jeg er i en slags vågen drømmetilstand.
I det øjeblik jeg lader mig drive ind i oplevelsen, kan jeg mærke 100 kg falde af skulderne. Alt tvivlen om hele turen til Peru var det værd, om min egen og min families skepsis overfor mit valg, og deres uforståenhed over at jeg ikke bare kunne bliver hjemme i Danmark og se x-faktor og spille fodbold, tvivlen den negative kvinde såede i mig og min søgen efter den "mystiske oplevelser". Alt sammen forsvinder og det synes latterligt at jeg på noget tidspunkt bekymrede mig. Min glæde over "Heureka"-momentet accelerere mig ind i trippet og jeg indser hurtigt at det bliver en af de gode. Jeg får hurtigt svar på mange spørgsmål om min egen fremtid(ikke som profiserende, men som hvilke valg jeg vil tage). Jeg er i tvivl om det er min egen accelerede analytiske evne der får mig frem til disse valg, da jeg ikke føler jeg snakker med en entitet som jeg ellers havde hørt nogle gør. Efter jeg har fået svar på alt hvad jeg kom efter, tænker jeg "hvis det her kun er begyndelse, så bliver det her godt nok nogle sindsyge ceremonier"


2 - 4 timer. Jeg bliver kvalm igen og afvikler ligesom sidste gang, men med lidt mere besvær og laver opkastbevægelsen en 4- 5 gange inden jeg brækker mig voldsomt. Det er forholdsvis ligetil og ikke noget der forvolder for meget ubehag. Her føler jeg så jeg ser en anden intelligens i form af en mørk skinnende slanges ansigt. Den har glimtet i øjet som fra et snug legende barn der gemmer sig i en gemmeleg. Da jeg indser at det er en gemmeleg, sætter jeg øjeblikkeligt efter slangen (rent mentalt. Fysisk sidder jeg bomstille i meditationsstilling). Herefter er det en lang intellektuel gemmeleg, hvor jeg ser små stykker af slangen gemt i et kæmpe puslespil af mosaickunst, der heletiden forvandler sig. Jeg vil sammenligne med labyrinten i "The mazerunner", jeg løber dog ikke efter slangen, men kigger efter den i en slags superdimensionel verden hvor tid og rum ikke giver mening. Den nærmeste analog er at kigge igennem et forstørrelsesglas, der flyttes hen over et stort mosaic billede, hvor fokuset og billedet selv skifter hele tiden.
Jeg giver til sidst fortvivlet op med at følge efter slangen, da jeg rent intellektuelt ikke kan kapere puslespillet. Jeg er lidt skuffet da jeg følte at hvis jeg fangede slangen, at den ville røbe mig universets hemmeligheder.

5 - 6 timer. Jeg ligger hurtigt gemmelegen bag mig, og bliver nu ramt af det øjeblik i mit liv hvor jeg følte at jeg gik fra at være en stor dreng til at være en mand. Jeg indså mange negative ting om min ageren i hverdagen. Bl.a. at jeg ikke har taget ansvar, at jeg har været konfliktsky, at jeg har været udisciplineret i at udleve mine drømme og at jeg har været bange for livet. Indsigten kommer til mig i en vision i form af en gammel indianer der er i klassisk indianerbeklædning med en flot fjerpagt på hovedet. Han står ved min side i et landskab der ligner noget fra monument valley. Goldt, med rødligt sand og enkeltstående kæmpeklipper. Vi står selv på sådan en klippe og kigger sammen ud over landskabet. Af telepatisk evne giver han mig disse indsigter om mig selv og lærer mig nogle ansigtsudtryk jeg skal bruge for at udbedre mine mangler. Det første ansigtsudtryk er nærmest total afslappelse i ansigtet, hvor jeg bare tager det hele ind uden at dømme mig selv eller indianeren for det vi sammen ser - mine mangler.
For første gang, ser jeg mig fuldstændigt objektivt - eller med andre ord; uden mit ego. Herefter lærer jeg, i forhold til ansigtsudtrykkene, at knibe øjnene kritisk sammen og stå fast i en konflikt, fremfor at snakke folk efter munden bare for at være "gode venner". Der er en del subgrupper af ansigtudtrykkende, men det sidste meget karakteristiske udtryk jeg så, var en indianer med det ene knæ i jorden, albuen på knæet og hånden omkring munden så pegefingeren og tommelen formede et V op under næsen. Jeg kunne mærke budskabet var at jeg skulle bruge min intellekt noget mere. At jeg ikke kunne løbe fra det ansvar, der følger med at have en intelligens og højere bevidsthed end dyrene.

7 - 9 timer. Jeg kontemplere over de nye ting jeg har lært om mig selv, men efter lidt tid går jeg ind i den sidste fase af mit trip. Jeg kan mærke alle mine muskler i ryggen omrokere. Mine knæ og ankler bliver stimuleret, og jeg har en generel følelse af at min krop er i færd med at hele sig selv for gamle mén. Jeg får en klar ide om at jeg vil forbedre min fysik når jeg venner hjem til Danmark.
Jeg er nu ved at falde godt ned. Under hele trippet har der i perioder været voldsomme bræklyde fra de 14 andre,

Herefter får jeg den skøre ide at det er min pligt at være den sidste siddende, som den eliteindianer jeg nu synes jeg selv var blevet(mit ego var stærkt tilbagevendende) og så sad jeg glad og tilfreds indtil sidste man lagde sig til at sove, hvorefter jeg fulgte trop.

Jeg vågner med fornyet håb om alt fra menneskeheden og vores kosmos, til mine personlige mål og menneskelige relationer.



### 2 CEREMONI "The big one".
Efter gårsdagens ceremoni føler jeg mig som et nyt menneske. Selvom jeg vil betegne det som et "goodtrip", så var det udmattende og til tider stadig meget skræmmende. Jeg er dog høj på hvor meget jeg allerede har fået ud af det, og tænker at jeg vil bede om en ekstra kop ayahuasca denne aften, da jeg vil have så meget ud af mit ophold som muligt.
Jeg forhører mig med den kvindelige guide om det er belejligt at bede om den ekstra kop. Hun siger smilende at Don Lucho ligefrem anbefaler det, hvis man har mod på det, så jeg tænker ikke mere over det.
Som aftenen før sætter alle sig på sin plads eller finder sig en ny, hvis de synes energien var dårlig aftenen før. Don Lucho kommer ind, der er igen bomstille blandt folk, og ceremonien går igang. Jeg bidder dog mærke i at Don Lucho er stort smilende da jeg beder om den ekstra kop. Jeg kan ikke regne ud hvilket slags smil det er, men det bekymre mig en smule.

20 - 30 minutter. Som aftenen før føler jeg en let bedøvelse og dvaskhed i kroppen, men ikke i højere grad på trods af den dobbelte dosis.

40 - 50 minutter. Guiderne havde før snakket om at typisk på andendagen ville folk få lidt voldsommere oplevelser, eftersom medicinen "tager handskerne af" når den ved at man kan holde til det. Jeg har altid selv tolket det som at det blot er ens egen underbevidsthed der "tager handskerne af", men da de første 3-4 "medrejsende" brækker sig voldsomt,
tænker jeg spontant at jeg er på vej meget meget langt ud og der ikke er nogen vej uden om. Jeg har en klar følelse af at det ikke kun er min egen underbevidsthed, men at entiterne er virkelige og der både er gode og onde. Jeg bliver grebet af en dyb rædsel, jeg dog kontrollere ved at fokusere på mit åndedræt.

55 - 180 minutter. Få minutter efter jeg kan mærke ayahuascaen begynder at virke, kommer der en streng af aztecer symboler igen, men med 100 gange gårsdagen styrke, og jeg kan mærke en dyb uro i mit mellemgul og mavesækken.
Jeg indser øjeblikkeligt at ved at have taget den ekstra kop ayahuasca, får jeg en oplevelse af mange ordener højere end dagen før. Inden jeg kan nå at "mønstre mit forsvar" rammer der en uundgåelig flodbølge af negativ mental, emotionel og fysisk energi.
Jeg bliver igen grebet af en dyb rædsel, men denne gang kan jeg ikke ryste den af. Jeg begår den klassiske tripfejl, ved at beskytte mit ego med tanker om at "hvis jeg bare sidder her og trækker vejret og holder øjnene åbne, så behøves jeg ikke gå igennem denne oplevelse, for det har jeg ikke lyst til". Forsvaret virker i ca. 5 sekunder, hvorefter den nådesløse
ayahuasca griber hårdt fat i mig fysisk. Jeg klamrer mig til brækspanden og begynder at hyperventilere voldsomt. Jeg føler vejrtrækningsbesvær, men brækker mig voldsomt i flere minutter i streg, som yderligere besvære mit følte iltbehov. Jeg kan på samme tid mærke at min bevidsthed er på vej et andet sted hen, men jeg er bange for at hvis jeg giver slip, at jeg
vil kvæles i mit eget bræk, så jeg ryster derfor hovedet hver gang jeg er ved at bevæge min bevidsthed ud af kroppen, for at "blive i malocaen".
Her overbevises jeg 100% om at der findes demoner i verden. Hvergang jeg kaster op føles det som at en demon/parasit/virus/ondtsindet entitet er på vej ud af kroppen, men den gør modstand ved at sætte kløerne i siden af mit indre, som giver en dyb smerte helt fra mavesækken op igennem halsrøret. Jeg får meget ondt af mig selv og forstår ikke hvorfor det sker for mig.

Jeg alternere imellem at overophede, svede, koldsvede, voldsomme rysteture, hyperventilere, opkast, hulkende gråd, dyb dyb kvalme og syghed, alt imens jeg har en konstant følelse af slem diarré og skal tisse. I de få sekunder imellem hvert "skift" samler jeg min bevidsthed og checker fortvivlet om jeg har skidt og/eller tisset i bukserne.
Jeg håber at kunne holde mig, da jeg ikke vil være til besvær for de andre eller guiderne. Ligesom jeg indser at det "lykkedes" at holde mig, griber den næste vilkårlige(førnævnte) tilstand mig, som uden undtagelse er ekstremt ubehagelig. Jeg følte negative ting der er mere ubehagelige end jeg troede var muligt. En følelse som jeg stærkt kan huske, var at min krop og specielt hud var lavet af de mest ulækre synder jeg har foretaget mig i mit liv(eller jeg selv dybest set mente var synder).
Jeg væmmedes ved mig selv og fik endnu mere opkastfornemmelse. På denne måde var det en spiral der gik dybere, dybere og atter dybere. Et ondt loop, som jeg følte at shamanen holdte kørerne og accelererede med sin sang og musik - musik som jeg virkelig hadede og forargede på det tidspunkt.

3 - 7 timer. Ligesom jeg troede det ikke kunne blive værre, bliver min bevidsthed nu fanget i et slags sygt vanvidsfængsel. Her ser jeg min egen død, som jeg ikke vil acceptere, da jeg indser jeg ikke vil undvære min familie. Jeg vil bare ikke give op. Indimellem kommer jeg nogle få sekunder tilbage til "virkeligheden" men her findes ingen tryst, da den onde cirkel
af negative følelser, diarre og opkast fortsætter uden tøven. Jeg falder tilbage i det mentale helvede hvor små knaldrøde djævle og demoner griner hånligt af mig og torturere mig mentalt. Under hele sceancen er jeg hurtigt gået fra at frygte døden til at tro at jeg er død til sidst at håbe på at dø.
Tidslinjen og denne aften er et stort skøn, eftersom tiden i dette helvede føltes som en absolut evighed. Dette sindsyge loop fortsat derudaf.
(Jeg har idag en følelse af, at jeg har fortrængt meget at det jeg så, simpelthen fordi jeg ikke ville give op eller acceptere det jeg blev vist.)
Jeg prøver gentagende gange at lægge mig i fosterstilling for at "gemme mig fra krigen"(endnu en rookiemistake), men frygten for at drukne i mit eget bræk får mig hurtigt op hver gang.
Jeg nægtede at spørge om hjælp, da jeg tænkte at det her var min egen kamp og jeg ville ikke være til besvær.

8 - 9 timer. Jeg er nu på vej ned i trippet og selvom jeg stadig er længere ude end jeg nogensinde har været andre dage, ved jeg at jeg er i live og kan igen huske at jeg er et menneske og hvad mit navn er. Alene disse ting får mig til at tænke at jeg ikke længere er rigtig påvirket og jeg slapper så lidt mere af, hvorfor jeg nu ligger mig i fosterstilling i selvmedlidenhed.
Jeg samler, efter lidt tid i fosterstillingen, mod og krafter til at bevæge mig ud på dasset via "ayahuasca-shufflen"(man vugger fra den ene fod til den anden i et squad med hænderne fremme, da man føler balancen er lidt bedre så. Det ser meget komisk ud), da jeg stadig har tynd mave. Jeg tømmer maven, men føler ikke rigtig den lettelse jeg håbede på.
På vejen tilbage til malocaen, føler jeg at jeg har forspildt en chance for at komme af med en demon ved at holde mig, istedet for, rent ud sagt; bare skide og pisse i bukserne.

10 - 11 timer. Jeg er nu faldet til ro, men lukker ikke et øje resten af natten, som snart allerede er ovre, da mit trip varede nogle flere timer end de andres. Jeg har ondt af mig selv og kan ikke forstå hvorfor jeg skulle udsættes for denne oplevelse, og stiller store spørgsmålstegn ved medicinen.
Da lyset igen står på kommer Don Lucho's kone rundt i cirklen med en kop til hver af os, med tyk tobakvand i. Vi får bud på at bunde den, og jeg gør det uden tøven, som et såret dyr der er frahøvet sit "fight or flight" adfærd og blot lader sig behandle. Det smager af helvede til, men det er næsten som slik i forhold hvad jeg oplevede i løbet af natten, og en
tro på at det renser demonreden i min mave ud, gør det til en næsten fornøjeligt oplevelse. Hurtigt efter at have drukket tobakvandet, dunker jeg 2 - 3 liter lunkent vand, der tvinger mig til at brækker tobakvandet op igen, da det kun skal rense, men ikke optages i maven.
Don Lucho påstår igen at tobakken, som når man ryger den, vil afhjælpe en med dårlig energi.

Hele dagen derpå er jeg fuldstændig ødelagt mentalt og fysisk, men jeg overbeviser mig selv om at jeg bliver nødt til at drikke til den tredje ceremoni, hvis jeg ikke skal hjemvende som en grøntsag der er klar til den lukkede afdeling på psykiatrisk hospital.

Kig nederst ved stjernerne i tripreporten for at læse mine råd til hvordan man kan gøre sådan et badtrip lidt lettere for sig selv.



### 3 CEREMONI

Efter at have delt min oplevelse med guiderne, fortæller de mig at det som regel er dem der får de mest negative oplevelser af ayahuascaen, som laver de største positive ændringer i sit liv efterfølgende. Jeg troede dog ikke på dem, da jeg ikke kunne retfærdiggøre den ondskab jeg var blevet udsat for på nogen som helst rationel måde.
Guiderne trygler mig om, at hvis jeg oplever noget lignende igen, at jeg dog skulle spørge om hjælp. Den kvindelige guide fortæller mig om hendes eget badtrip hun havde en af de første gange hun drak ayahuasca, og forsikrede mig om at jeg ikke skulle tilbage i det helvede, hvis jeg drak igen. Hun giver mig lidt mere mod på ceremonien, men
vi bliver enige om at det nok er bedst med 3/4 kop den aften.

30 minutter. Jeg føler mig bedøvet vanen tro.

50 - 70 minutter. Jeg kan mærke virkningen sætte ind igen og shamanens musik vækker nogle af rædslerne fra dagen før op i mig, men da jeg ikke har krafter til at kæmpe imod, giver jeg øjeblikket op, og lader det overtage min krop fuldstændigt. Jeg dykker på hovedet ned i demonerne. Jeg brækker mig voldsomt to gange og blæser herefter næseborene fri ned i spanden.
Øjeblikkeligt kan jeg mærke tippen for enden af mine fodspidser bliver ramt af en sød og blid ecstazy der spreder sig som en lavine op igennem min krop. Jeg smiler og byder denne følelse velkommen ind i mig, og på en mærkelig følelsestelepatisk vis forstår jeg at ayahuascaoplevelsen fortæller mig "Du fik en ordentlig tur igår og selvom du ville have godt af mere af det samme, så giver jeg dig en rolig aften i aften".
Den følelsesmæssige besked virkede meget moderkærlig og varm, og jeg bliver grebet af en dyb dyb tryghed.

1 - 2 timer. Jeg ligger mig tilbage og tager tæppet over mig, hvor jeg bare nyder den musik, som jeg dagen før sådan havde hadet. Don Lucho skifter ind imellem til en fløjte der er noget af det smukkeste jeg nogensinde har hørt før.
På samme måde som han drev mig til vanvid dagen før med sit agressive bladinstrument, så skabte han denne aften den største tryghedsfølelse i mig jeg nogensinde har oplevet, med sit fløjtemusik og sang. Jeg får i selskab til hans fløjten, en vision af mig selv i en lille sejlbåd der glider stille afsted om aftenen på en tiltåget spejlblank sø, der giver en følelse af absolut fred i kroppen. Don Lucho og hans søn Wagner synger og spiller skiftevis på deres instrumenter.

2 - 3 timer. Jeg ligger smilende med tæppet over mig og får mod på at bevæge min krop lidt under tæppet. Jeg har de mest fantastiske følelser i hele min krop og føler ligeså stille at gårsdagen rædsler og traumer bliver helet. Jeg ligger på min venstre side og løfte højre arm, så jeg danner et slags halvtag/shelter med tæppet.
Jeg får en vision af en masse dyr i formindsket størrelse løbe ind under mit virtuelle shelter, som var jeg Noah's Ark. Jeg føler et ansvar for at passe på naturen og andre entiteter af alle arter og specielt mine medmennesker. I lyset af mine rædsler fra dagen før, føler jeg større sympati og empati for andre mennesker end jeg har gjort før.
Som jeg indser dette, spiller Don Lucho endnu engang på sin fløjte, som kun synes smukkere og smukkere for hver gang han gør det. Tårene begynder at trille ned ad mine kinder, og jeg føler et tomrum i min sjæl blive fyldt op med visdom, tryghed og kærlighed.

3 - 4 timer. Jeg har nu vendt mig over på min højre side, og kigger på min mandlige sidemakker som sidder og græder snot af glæde over et vanvittigt trip han har haft. Jeg får tanker om at selvom jeg synes at min egen oplevelse var unik(som den jo nok var), så var der hele vejen rundt i malocaen andre mennesker med deres egne trips,
der nok var ligeså langt ud af de både negative og positive tangenter som mine egne trips(hver dag blev der evalueret i gruppen, så jeg kendte til alle de andres grundlag for at søge til ayahuascaen og deres tripbeskrivelse, som gav et uvurderligt stærkt bånd i gruppen). Jeg indså at hvert menneske der trippede, hver aften skabte et univers der aldrig havde eksisteret før, og som havde intet med vores univers at gøre. Denne tanke om uendelighed af kreativitet og eventyr får mig til at ligge og grine inde under tæppet hvor jeg gentagende gange tænker
stille og roligt "fåååååårkkkk huhuhehe", da jeg ikke kan begribe hvor stort universet er, når man også tæller individers indre universer med.

Jeg flytter tankerne tilbage til min krop, og føler at min krop har forvandlet sig til en bred ved en bugt. Med hver blide bølge fra bugten, kan jeg mærke en afkølende og healende effekt der renser og trækker demoner ud fra min mave. Jeg havde været bange for at jeg ikke fik alt den dårlige energi ud, men her følte jeg der blev skyllet mere ud, uden jeg behøvede at lide. Det var som at blive benådet af en gudinde. Når man forventer helvede og ved hvad det er, så er det den største forestillelige glæde at finde ud af at man får en tur i himlen.

4 - 6 timer. En i gruppen har en meget hård tur, som er to til højre for mig, og min sideman spørger derfor guiderne om hjælp. Det tager fokus fra alle andre i gruppen, så alle ser bekymret med. Den mandlige guide stiller sig direkte foran ham der stod for skud den aften, og begyndte at synge en ufattelig smuk sang på engelsk, der efter et meget kompleks og smukt rim ender på "You are not dead". Individet falder til ro og i søvn, men
en stor latter bryder ud i resten af gruppen. Vi går og giver hinanden krammere og hygger i nogle timer, efter shamanerne er gået. Guiderne deltager fornøjeligt i hyggen, men er ret forbavset, efter som de aldrig har set sådan en kollektiv "get down" fra trippet. Det var som om at hans sang løftede "forbandelsen" fra os alle på samme tid. Det var ret vildt at opleve og var endnu en af de her ting, hvor jeg tænkte "Det er sgu magisk der her"
Jeg falder i en dyb tryg søvn og vågner dagen derpå med et godt smil og et behageligt tankefrit sind. Det slår mig at jeg er gået fra at være på mit mest psykisk ustabile tidspunkt i mit liv, til det mest stabile indenfor 60 timer. Stadig har jeg dog følelsen af, at der er mange demoner jeg ikke har konfronteret endnu.

Smilet kom fra "opdagelsen af land i horisonten af det bølgede ukendte farvand" jeg havde bevæget mig ud på.



### 4 CEREMONI


På dette tidspunkt er jeg meget lav på energi, da jeg føler jeg har givet alt hvad jeg havde, i de foregående dage. Så jeg siger rent mentalt til mig selv, efter at have drukket ayahuascaen, at de tilbageværende demoner må konfronteres på et andet tidspunkt. Jeg har stadig nogen frygt for at få en tur mere i helvede, men overbeviser hurtigt mig selv, rent logisk, om ikke at frygte det, da frygt avler frygt.

50 - 100 minutter. Hurtigt i trippet kommer der nogle skræmmende væsner og demoner snigende ind på mig, men næsten som en resolut soldat der har set for meget krig, møder jeg alle demonerne med samme tanke: "Hvis du ikke vil mig noget godt, så fuck af - eller få det overstået i en fart"
Her var det som om at trippet vidste at jeg havde fået nok for denne gang. Demoner stoppede hurtigt med at komme, men jeg fik en stor bræktrang, som sad i halsen i lang tid. Til sidst fik jeg tanken: "Hvis det er ubehageligt og du kan gøre noget ved det, så gør dog noget ved det" hvorefter jeg spontant stopper fingrene i halsen og brækker alt den dårlige fornemmelse op.


2 - 6 timer. Jeg får hurtigt en bedre fornemmelse i kroppen. Jeg ligger mig tilbage på ryggen og trækker tæppet over mig. Efter 15 minutters tid, begynder jeg at mærke en følelse, der føles som om jeg har haft i flere timer, men som jeg kun kan fornemme nu, fordi den er blevet stærkere og stærkere. Fra at jeg bliver bevidst om den til at den er fuldstændig overvældende, går der måske yderligere 15 minutter. Det var en ekstremt god følelse, som der ikke rigtig er ord for. Det var en slags kærlighed, tilgivelse og tryghed der overbeviste mig om, at man i hverdagen i høj grad selv bestemmer om man vil gå igennem det helvede jeg var gået igennem dernede eller om man ville føle ekstatiske følelser ved at tilgive og elske. Det lyder som taget ud fra biblen eller koranen, men det var altså det jeg nåede frem til på egen hånd(formodentligt - jeg er stadig skeptisk, om dette blot var mig selv der forcerede det til at være logik).
Ikke desto mindre havde jeg bare en god aften, hvor det var mere hygge som hvis man havde røget noget god skunk på en solrig terasse. Der var ingen sol, men istedet kunne jeg igen mærke energien komme fra de to shamaner, Don Lucho og Wagner. Det var her jeg mistede alle mistro til dem, som jeg havde lidt af ved 2 ceremoni. Jeg blev fuldstændigt overbevist om at de ikke nødvendigvis kun havde godt i sit væsen og oplevelse, men at de til enhver tid altid ville vælge det der var bedst for kollektivet. Og her menes der med kollektivet alt levende i universet.





### SIDSTE DAG

Efter sidste ceremoni, tænkte jeg "Nå... Det var var det... Men det var satme også rigeligt!" på en komisk måde. Jeg kontemplerede meget hvordan jeg nogensinde skulle tage denne oplevelse med hjem og fortælle mine forældre. Jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at det var en umulig mission(ligesom det her er umuligt at give mere end nogle få procenter af oplevelsen videre igennem skrift - man skal selv gøre det, og selv da vil det være en helt andet oplevelse!).

Da vores sidste fællesevaluering om vores oplevelser i gruppen kom, slog det mig at:
Vi havde alle haft forskellige oplevelser på mange plan, men fællesnævneren for os alle var at vi var smilende og havde det godt. Jeg spurgte den ene guide om der nogensinde havde været nogen der ikke havde haft det godt efter fire ceremonier. Hun sagde at der havde været nogle få igennem tiden der havde forladt stedet efter én ceremoni, på grund af et barsk trip. Alle dem der var blevet igennem alle fire ceremonier havde uden undtagelse taget derfra glade og tilfredse. Hvis du synes det lyder lige lovligt meget som en salgstale, kan jeg sige at mit eneste motiv for at nævne det, er at det ville glæde mig, hvis jeg vidste at jeg havde givet et menneske det sidste skub for at tage det kolossale, men ufattelige smukke spring, som det er at tage en rejse med ayahuasca.
Det er uden nærlig konkurrence den største oplevelse jeg nogensinde har haft. Vær dog opmærksom på at det er en den "største" men ikke den mest "ekstatiske". Det er den største fordi jeg aldrig har været testet så hårdt, som jeg var under specielt den 2 ceremoni. Under stor ukomfort udvider man dog sin komfortable zone, og jeg tror aldrig jeg har lært så meget om mig selv på så lidt tid. Mit verdensbillede blev knust flere gange under opholdet og jeg har en klar ide om, at verdensbilledet jeg har idag, kan knuses mange gange yderligere, hvorfor jeg ikke længere bekymre mig så meget om, hvad der skete før big bang osv, men blot smiler i mysteriet af det hele.

Det er få gange i mit liv jeg har set fuldvoksne mænd græde snot af glæde. Det fik jeg lov at opleve ved Kapatari, hvor et par af mændene var stofmisbrugere, men af glæde over at have brudt deres misbrug græd og krammede alle folkene omkring. Allene den oplevelse fik mig overbevist om at ayahuasca er en seriøs medicin for fysisk og psykisk velvære, men ikke for "fyr den af"-oplevelser.

Jeg vil i nåde for læserens tålmodighed holde lidt abrupt og invitere læseren til at stille mig spørgsmål, fremfor at jeg bliver ved med at plapre

Jeg vil varmt anbefale Kapatari Ayahuasca Retreat i Iquitos Peru, ved Shamanen Don Lucho.




*********************************************************
Råd til håndtering af psykedeliske trips, og især ayahuasca badtrips.

Giv op på alle tanker om overlevelse. Accepter at før at man kan blive genfødt, skal man altså dø først. Hvis du ikke er klar på at undergå det, så er du måske ikke klar til oplevelsen?
- Og husk nu at det kun er rent oplevelsemæssigt jeg refererer til her. Der er ingen der dør rent physiologisk af det her, men du må ikke være bange for det - Hvad har du alligevel at miste?

Spørg om hjælp. Hvis uheldet er ude, og du kommer så langt hjemmefra i dit trip, at det er så mærkeligt, skræmmende eller smertefuldt at du bare ikke kan håndtere det, så lad være med at hold det for dig selv. Spørg blot din tripsitter om hjælp til at komme på toilet, blive vasket, snakket til eller lignende. Hvis du ikke engang er i stand til at snakke, så skal du ikke være bange, for så er dit ego dødt allerede

Hvis du skal brække dig, så bræk dig. Hvis du skal skide i bukserne, så gør det. Ligeledes hvis du skal tisse. Vi har lært siden at vi var små at tis i sengen er noget gris, så det er meget imod vores programmering og give slip på vandet, men det er vigtigt at du gør det, hvis trangen er der. At overgive sig, og lade kroppen gøre det den ved bedst, er centralt for at "purge" alt den dårlige energi ud af dit system, når det kommer til ayahuasca. Hvis du er bange for de fysiske effekts, så start med nogle 3 - 5g svampetrips som stadig kan være stærke oplevelser, men som regel ikke er så fysisk dominerede som et ayahuasca trip kan være.

Mange tak for at dele din oplevelse.

Lyder som en fantastisk tur.

Skal selv afsted til peru til november, så din beretning var meget interessant.

Hvor længe var du i peru?
og hvor mange penge kosted sådan en tur?

kh kriger

Jeg var desværre kun i Peru i 14 dage, da formålet med turen var ayahuascatrippet og jeg ikke havde mere tid den sommer. Hvis du kan, vil jeg dog anbefale dig at sætte mere tid af til landet. Ayahuasca til side, så er der stadig en ufattelig smuk kultur rundt omkring i landet(af hvad jeg kunne høre fra andre rejsende og hvad jeg selv kunne fornemme)

For de 7 dage, 6 overnatninger og 4 ceremonier gav jeg $650. Jeg må sige at det i den grad var alle pengene værd. I forhold til andre retreats der er i området er det ret billigt (de fleste ligger omkring $1000 - 1500. Hvis du ikke bestiller forud, så vær meget omhyggelig med at finde den rette shaman(snak med andre rejsende på hostellet og med forskellige lokale inden du bare hopper på vognen). Når man kommer til Iquitos bliver man mødt af en hær af turistudnyttende folk, der påstår at de har fætre og svigerfædre(og hvad ved jeg) der er "ægte" shamaner. Der er også andre centre i landet, som fx ved Cusco, men ayahuascahovedstaden er Iquitos. Hvis du er seriøst interesseret, så undersøg hvad du kan inden du tager dertil. Eller gør det nemt for dig selv og bestil ved Kapitari, som jeg gjorde det ved. Du skal ikke være bange for at den suppe de brygger, ikke er stærk nok Hvis du har pengene, kan jeg videregive en anbefaling jeg har fået af rigtig mange, og det er at tage til "Temple of the way of light". Det skulle være uovertruffen i næsten alle aspekter omkring opholdet. Vær dog opmærksom på, at hvis du vil benytte dig af disse retreats, skal du bestille forud.

Jeg vil ønske dig held og lykke med turen, og hepper på at du hopper i med begge ben i ayahuasca. Du kommer ikke til at fortryde det. Det er magic made flesh

hej heroicdose! og velkommen til
hold da fest! det var virkelig en lœkker lœsning!! jeg var fanget fra start til slut.. og sikke nogle åbenbaringer.. utroligt detaljeret beskrivelser du leverer!
jeg har et spørgsmål: hvordan påvirker ayahuasca kredsløb/hjerte? -hvis det da gør det?

peace

_________________
legaliser frihed! °ºª -og løs problemerne istedet!

Tak for det

Det er egentligt sjovt at du spørger, for jeg har ikke skænket det en tanke. Dvs. at det i hvert fald ikke er noget der er dominerende for oplevelsen.
Jeg mindes dog at jeg havde lidt forhøjet hjertebanken da jeg badtrippede på det højeste, men det var nok mest fysisk udmattelse af rysteture, brækture osv.

Om dagen, når jeg ikke var påvirket, mindes jeg at have haft en meget lav hvilepuls. Om det var pga. et renere system efter udrensning eller om det var pga. et lavt energiniveau skal jeg ikke kunne sige.

Jeg tror sjældent det har nogen nævneværdig indvirkning, men hvis du spørger af helbredsmæssige årsager, så tag ikke kun mit ord for gode varer, men spørg en af centrene i Peru direkte.

Mange tak for din detajlerede beretning, heroicdose. Jeg overvejer selv at tage turen til Peru en gang - fedt at du deler dine erfaringer. Det kunne være interessant at høre om hvordan du synes dine oplevelser påvirker din hverdag nu? Har du ændret vaner, etc etc.? Er det essentielt at tage turen derover, eller kunne man lære det samme i en dansk ayahuasca-cirkel?

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Har jeg ændret mine vaner?
Da jeg var færdig, efter min fjerde ceremoni, troede jeg at jeg aldrig skulle leve noget nær det samme liv som jeg plejede. Idag må jeg erkende at jeg ikke ændrede mit liv med det kvantespring jeg troede at jeg ville. Dette skyldes, efter kritisk introspektion i mig selv, at jeg har været bange for mit fulde potentiale(følelsesmæssigt). Den person jeg ved jeg kan være, føler alting meget stærkere end jeg normalvis gør. Et eksempel er at turde at være ved mine følelser overfor min far. Jeg elsker ham meget højt og det kræver sin mand at bære så stærke følelser uden at kigge i gulvet - specielt når jeg ved at min far overhovedet ikke selv kan være ved sådan nogle følelser. Som når man føler sig pinlig på andres vejne, så gemmer jeg også mine følelser, hvis jeg ser andre gør. På den måde har jeg ikke været klar til at være ved mig selv, på den ekstatiske frie måde som jeg var i dagene efter Peru.
Med det sagt, så har jeg udviklet mig rigtig meget som resultat af oplevelsen, og har fået mentale instrumenter til at deale med svære tider i psykedeliske trips, såvel som svære perioder i mit liv.
Det kan måske virke lidt tamt at jeg så ikke fik den "alt-gennembrydende for altid-forandrende" oplevelse, når jeg har prædiket så meget om det. Jeg vil sige det så simpelt som jeg kan: Jeg var ikke klar til den grad af oplevelse. Jeg har dog, ikke desto mindre, været ekstremt lykkelig over at have gjort det. Jeg vil sammenligne mig med en pirat der har fundet et skattekort over den mest dyrebare ting et menneske kan tænke sig til. Jeg har ikke haft modet på at grave den op, men jeg ved hvor jeg skal gå hen, når jeg finder modet. - Og det er uendeligt meget mere end hvad jeg kunne sige, før jeg prøvede et psykedelisk stof. Egentlig var det et svampetrip der gav mig skattekortet, men ayahuascaen vaskede det helt rent, så der ingen tvivl er for mig idag, hvor jeg skal gå til, når jeg føler at jeg er klar til forandring.

- Og hvor er det så jeg skal gå hen? (som leder mig videre til dit spørgsmål: Er det essentielt at gøre det i Peru?).
Jeg er overbevist om at det centrale for forandring i mennesket er hvad man dybest set tror på og har mod på. Hvad man tror på ændres fundamentalt når man oplever noget, som man aldrig har oplevet før. Sådanne oplevelser kan fås igennem livet generelt, men i ekstrem hyppighed igennem psykedeliske trips. Og her mener jeg at svampe, iboga, lsd, dmt-freebase og ayahuasca m.f. er ligeværdige muligheder, da man kan få ekstraordinære oplevelser ud af dem alle. Mod er en mystisk størrelse, som jeg føler opstår i mig selv spontant. Nogle gange er jeg modig, andre gange ikke - En ting er sikkert: Ved ayahuascaen vil du altid kunne finde en grænse for dit mod .
I den optik, føler jeg ikke at ayahuascaen selv eller sågar det at gøre det i Peru er "essentielt".

Jeg ser dog stadig ayahuascaen som meget unik i den psykedeliske familie pga. måden den virker på og det får mig til at mene at der netop er nogle essentiale råd til brug af ayahuasca: Udover alt det jeg har skrevet i rapporten, så vil jeg på det stærkeste anbefale at du gør det ved en shaman eller en der har prøvet det mange gange før og kender "territoriet". Hvis man går uvidende eller ustøttet ind til sådan en oplevelse, kan man ledes til at tro at ayahuascaen er ondskaben selv, når det der rent faktisk sker, er at du bliver konfronteret med din egen ondskab, som kan lede til ekstrem ecstasy, når du giver slip på årevis gammelt bagage.
Men husk dog! Dette er min oplevelse og mit syn på det. Virkeligheden er muligvis en helt anden Det smukke ved disse oplevelser er at de er "sandheden selv", i den forstand at du behøves ikke at tro et eneste ord af hvad jeg siger. Hvis du drikker ayahuasca, så bliver du overbevist. Jeg vil dog påstå at læse lidt på det, som du jo nu gør, kan lette processen væsentligt.
Beklager mit tanke rod, jeg fare hurtigt vild i de mange retninger man kan gå i denne verden
- Helt konkret: Ayahuasca-oplevelsen vil ændre dig for livet - og i ekstrem grad hvis du tør at tillade det. Jeg tror at de hollandske ayahuascacirkler er gode, men jeg kan kun anbefale kapitari retreat i Peru, da det er det eneste sted jeg har prøvet. Jeg har aldrig hørt om en seriøs dansk ayahuascacirkel(udover den jeg forhåbentlig selv starter en dag :O), men hvis du vurdere at personen der står for det, ved hvad han/hun snakker om, så vil jeg selv godt turde at deltage. Hvis det viser sig at være en skuffende oplevelse, kan du tage til Peru. Hvis du bliver mind blown, så har du vel ikke brug for Peru?

I retrospekt har jeg skrevet alt dette ud fra et spirituelt/psykologisk udgangspunkt. Hvis det er pga. fysisk sygdom af en hver tænkelig art, så tag helt sikkert til Peru! Shamanerne er ekstremt effektive til at kurere sygdom igennem ayahuasca, men også mange andre plantediæter - og jeg er overbevist om, at en stor del af den fysisk helende effekt, kommer fra shamanernes indsigt, kunnen og hjælpende deltagelse i dit trip, og ikke igennem ayahauascaen alene.

Hvis jeg fik lavet en lidt for stor labyrint af en tekst der, så spørg endelig igen - Det kunne jo være at jeg selv fandt ud af labyrinten på et tidspunkt så hehe

Heroicdose
For mit vedkommende, er der stort ros til teksten herfra, jeg nød at læse det hele, og jeg kan relatere til det meste fra mine egne oplevelser.
Selv har jeg kun prøvet Ayahuasca en gang, uden at jeg helt brød igennem, oplevelsen varede omkring tre timer. Men jeg har røget dmt freebase nogle gange, og umiddelbart vil jeg vurdere, at oplevelsen er meget ens, trippet er bare mega komprimeret når det bliver røget, og man har ihvertfald ikke lang tid til at arbejde med sig selv.
Jeg er indtil videre aldrig blevet konfronteret med dæmoner eller onde væsner i mine tripp, men jeg har oplevet mørke sider af mig selv, og jeg mener, at det altid er en selv man er bange for, og det kan udvikle sig til dæmoner eller onde væsner da man ikke selv vil erkende, at det onde kun findes i en selv, ligeså meget som det gode.
Jeg er overbevidst om, at DMT og Ayahuasca har sindsyge potentialer overfor afhængigheder og psykiske lidelser, da man nemlig bliver konfronteret med signe egne fej. Men det beviser shamanerne jo også hele tiden.

Anyway jeg synes at du beskriver det godt, og du er god til at sætte ord på tingene som de er. Meget bedre end jeg selv ofte kan:)
Jeg har læst dette, efter at du selv har kommenteret på min rapport, af et af mine egne DMT trip som ikke gik som planlagt. Men det gør det jo aldrig med DMT eller Ayahuasca, da man ikke kan forberede sig nok, og heller ikke forudse hvad man kommer til at opleve;) Men lækker læsning!

Vh Ø Tripperen!

Hej Heroicdose.

Jeg synes også, at det er en meget interessant beskrivelse af dine oplevelser med ayahuasca. Men jeg hæfter mig ved det store misforhold der er imellem alle de voldsomme oplevelser du gennemgik, og de små permanente forandringer, de har skabt hos dig. Du er sluppet af med alle mulige indre dæmoner, og alligevel er din hverdag stort set som den plejer at være. Det får mig til at tænke, at dine oplevelser under påvirkning af ayahuasca ikke var andet end rene hallucinationer, som ikke havde nogen konstruktiv virkning på din psyke. Hvis ayahuasca har en konstruktiv effekt, så må og skal det også vise sig i praksis. Vi må være kritiske, og realitetstjekke om ayahuasca virkelig er en "medicin", eller bare en storm i et glas vand. Forstår du, hvad jeg mener?

Lækker læsning, det er helt sikkert noget jeg skal i en nær fremtid.

Hej Enspænderen

Jeg vil gerne prøve at give en besvarelse på dit spørgsmål, håber det er ok med ejeren af beskrivelsen.

Altså vi bestemmer selv, om vi vælger at tage de åbenbaringer som vi opnår på trip, med os ud i dagligdagen. Hvis vi skal bruge Ayahuasca/DMT eller de andre psykedelika som medicin, er det vigtigt, at vi lytter til de oplevelser som vi får, tager dem til os, og fører dem ud i virkeligheden. Det har jeg arbejdet meget med, og før jeg gik i gang med brugen af psykedelika, mente jeg, at jeg havde et sundt liv, i dag kan jeg godt se, at det havde jeg nok ikke. Jeg har dog også haft nogle åbenbaringen igennem mine trips, som jeg ikke har ført ud i virkeligheden, og jeg kan godt se, at det ville have hjulpet mig endnu mere, hvis jeg gjorde.
Idag ligner min hverdag meget min gamle, men jeg har et andet syn på den og en anden indstilling til den, og det gør, at det hele giver mening idag. Nemlig fordi at jeg selv har opnået indsigten.

Ergo vælger vi selv, om det er medicin, eller bare sjov og balade. Det som Ayahuasca/DMT og andre psychedelika hjælper os med, er at opnå indsigten som skal til, før man overhovedet kan begynde at lave om på ens livstil, hvor det skal give mening.

Det er problemet med psykiatrien, hvor man ofte bare får ordre på at lave om på ens livstil, men uden at man selv har opnået indsigten, og så giver det ikke rigtig mening.

Håber at det giver mening, og kan bruges til noget:)

Vh Ø Tripperen!

Jeg er overbevist om at jeg forstår hvad du mener. Jeg er helt enig i at man i sandhedjagtens navn bør være kritisk og realitetstjekke ofte. Min egen filosofi er netop at sandheden ikke er noget man skal tro på før den viser sig, nej - man tror på den i det øjeblik den viser sig. Med den filosofi er jeg fuldstændig enig i din tanke "Hvis ayahuasca har en konstruktiv effekt, så må og skal det også vise sig i praksis".

Jeg vil dog lige for redegørelsens skyld dele "Konstruktiv effekt" lidt op, efter min tankegang, da termet dækker over et meget stort domæne.
I ayahuascaens kontekst, vil jeg sige at dens primære konstruktive effekt er healing og herunder fysisk og psykisk healing (som nogle mener er udelelig). Ayahuasca-healing er stadig et felt som er relativt urørt af videnskaberne, dog har de undersøgelser, der er blevet foretaget, vist meget lovende resultater indenfor både psykoterapi(især mod fysiske afhængigheder, cocaine, alcohol osv.) og det fysisk helbred(dog kombineret med mange andre planter fra junglen, når der bliver fokuseret på specifikke fysiske lidelser).

http://www.maps.org/research-archive/ay ... l_CDAR.pdf
http://www.maps.org/news-letters/v11n1/11125hof.html

Som tilføjelse vil jeg sige at jeg så de mest fantastiske transformationer i medceremonisterne, som netop led af enten eller både psykiske og fysiske lidelser. Deres transformation har været vedvarende, og mit personlige bevis herfor er at vi har fulgt hinanden på facebook og skype efterfølgende. Sammenlagt med en mavefornemmelse der siger at der er noget magi i den brune suppe som de koger dernede i det grønne spindelvæv i Sydamerika, så er jeg personligt nær en komplet overbevisning om at ayahuasca er en fremrangende psykoterapeutisk og lægelig medicin.
I sagens natur, vil en stor del af beviset bestå af subjektiv oplevelse(altså at gøre det selv), og derfor må man jo tage mit ord for gode varer, eller gøre selv - det enhver sandhedsjæger med respekt for sig selv ville gøre.
Hermed mener jeg ikke at hvis en prædikende mand på gaden sagde "Tag heroin", at du så skulle tage heroin. Jeg mener at så skulle du tage heroin, hvis at det så lovende ud, efter du havde gjort dit logiske og videnskabelige feltarbejde. Som dataene siger for ayahuasca, så skal du ikke frygte for hverken dit mentale eller fysiske helbred, hvis du tager de simple forbehold som dog er krævet.



Okay ovennævnt var så min generelle opfattelse af ayahuasca som svar på din medicinkritiske kommentar, men jeg mangler stadig at svare på hvorfor jeg personligt, som du selv siger, undergik lidt af et mareridt, men uden at have "nogen konstruktiv virkning på min psyke".

Først og fremmest vil jeg sige at det bestemt havde en konstruktiv virkning på min psyke, da jeg har lært og stadig ændret mig meget ud fra oplevelsen, men som jeg selv skriver og du har observeret, så har jeg ikke ændret mig ret meget i forhold til den olympiske helvede jeg følte jeg gennemgik, hvorfor jeg stadig vil betragte premisen i det argument for at være tilstrækkeligt.
Med andre ord så forstår jeg tanken bag dit argument og du har bestemt noget at have det i, men jeg er ikke enig i din tanke om at det derfor blot skulle være "rene hallucinationer", hvis du med det term mener at det er fuldstændigt tilfældigt indhold i ayahuascaoplevelsen.
Jeg deler stadigvæk en meget lille del af din skepsis, da jeg jo ikke så "den anden side", men følelsen af at den anden side var der, beretningerne fra de medrejsende, og alt den skønhed jeg oplevede de andre aftener, får mig stadig til at tænke, er der er en overvældende sandsynlighed for at den "transcendale oplevelse" kan finde sted med ayahuasca som medie.
Du må forstå at denne medicin ikke virker som en pincet der trækker en splint ud af kroppen - jeg vil beskrive det mere som at du får nogle utvetydige sandheder at vide om dig selv(for eksempel hvor dårligt kokain er for dig eller hvor uansvarlig og selvisk du har været, eller at det er okay at tilgive dig selv), og så bestemmer du selv om du vil acceptere dem. Det er en skræmmende og smertefuld proces, men igennem mit feltarbejde og personlige oplevelser med ayahuascaen har jeg oplevet at det giver, uden undtagelse, positive resultater når man netop konfronterer sig selv og accepterer det.

Hvis jeg var dig, ville jeg beholde min nuværende skepsis overfor ayahuascaens potentiale, da det virker som at der er en propertionel sammenhæng mellem skepsis og udbytte af ayahuascaoplevelsen, hvilket gør det så fantastisk smukt i forhold til næsten alle andre spirituelle oplevelser, hvor man både skal tro og håbe blindt på noget, før det kilder lidt i storetåen.
Jeg ville være meget interesseret i at høre dine tanker om sådan en oplevelse, hvad enten det måtte være ved 5-6 gram svampe eller ryge dmt.

Tak for din kritik. Jeg vil mene at dens grundlag en dag blæser væk under min stadigt foregående ekspedition ind i den verden, men jeg vil dog sige at indtil den dag, så er der en reel chance for, som du siger, at det hele bare er "ren hallucination"(Jeg kan dog ikke udtrykke mig klart nok for, hvor ekstremt usandsynligt jeg finder det. Jeg vil sammenligne det med, at tyngdekraften i virkeligheden godt bare kunne være en tilfældighed, og at den imorgen stoppede med at virke).

Kom gerne med modsvar/kommentar/uddybende spørgsmål, da jeg synes netop din kritik er ekstremt relevant på denne hjemmeside.

Jeg tvivler ikke på, at der er mange mennesker, der har fået forandret deres liv ved at tage ayahuasca. Men da jeg læste din historie fik jeg lyst til at spille djævlens advokat. For umiddelbart lyder det som om dine erfaringer tyder på at det ikke altid virker så godt. Selvfølgelig kan man ikke forvente at opnå de helt store resultater efter at have taget ayahuasca fire gange. Ofte kræver det et meget længere forløb. På den anden side: Når man gennemgår de værste helvedes-oplevelser, så skulle man alligevel tro at det ville flytte noget. Resultaterne skulle jo gerne stå mål med lidelserne. Hvorfor ellers tage det?

Men svaret er vel, at de fleste af de visuals man får, når man tager psykedeliske stoffer, er rene hallucinationer. Hvis nogen spurgte mig hvordan psykedeliske stoffer virker, og jeg skulle svare i én sætning, så ville jeg sige: De sætter fuld turbo på fantasien. Og det er der ikke nødvendigvis noget konstruktivt i. Unge mennesker bruger dem til fester, og morer sig over deres oplevelser. Hvorfor skulle der være en dybere mening med dét? En gang imellem er der én, der får et dårligt trip. Igen: Hvorfor skulle der være en dybere mening med dét?

Selv om set og setting betyder meget, så kan jeg ikke se hvorfor der pludselig skulle ligge en dybere mening i alt hvad man oplever - bare fordi man lægger sig ned med øjenbind, og har terapeutiske eller spirituelle hensigter med at tage det. Jeg kan heller ikke se, hvorfor ayahuasca skulle adskille sig fra andre psykedeliske stoffer på dette punkt. Så måske var der ikke nogen dybere mening med dine helvedes-oplevelser.

Det er ikke alle stofbrugere, der får visuals. Men derfor kan stofferne alligevel godt forandre deres liv. I så fald har de en direkte effekt, som går helt uden om de indre eller ydre billeder. Så hvor stor en betydning har visuals egentlig, når det kommer til stykket?

På den anden side: Når ayahuascaen ind imellem har en god terapeutisk eller spirituel virkning, så afspejler det sig vel også i de visuals man får, forudsat at man får nogen. …

Tak for din utroligt gode og detaljerede rapport heroicdose! Dejlig inspirerende læsning.

Til Enspænderen: Hele denne snak om et trip bare er fantasi eller ej, vidner for mig om at vi ikke forstår særlig meget af vores psyke og krop. At snakke om fantasi som "noget" der "ikke er noget", er ikke særlig gennemtænkt - eller for den sags skyld naturvidenskabeligt. Hvordan kan "noget" være "ingenting"? At det er ingenting, er vel nærmest det samme som at tro på magi. I naturvidenskaben har alting en årsag og er "noget". Derfor, hvis vi fantaserer - helt bevidst - et scenarie frem, f.eks. at vi står på en sandstrand med palmer og bølger, så kan man i første omgang sige at det er lavet af vores nerveaktivitet. At forstå hvordan billeder og fantasi-sansninger fremkommer gennem nerveaktivitet (at man kan mærke sandet under fødderne, eller solen der bager ned på kroppen), er en psykedelisk rejse i sig selv: Dine nerver vibrere - sender impulser afsted gennem deres axoner. Impulsen kan måles som en elektromagnetisk svingning, idet hver nerve lader natrium- og kalium-ioner skylle rytmisk ind og ud af cellemembranen, så der løber en elektrisk puls ned gennem den (det kan forklares meget dybere, men det er standard pensum på biologi c niveau).
Forestil dig nu at over 10 milliarder nerveceller i kroppen vibrere i elektromagnetiske impulser. Oversat til lyd vil det være et fantastisk orkester at høre med store muligheder: nogen steder vil bølgerne gå i resonans med hinanden, andre steder lave store bølger af interferens. Hologrammer opstår faktisk ved to bølger der mødes og skaber interferens. Dvs. der kan skabes billeder som er fuldstændig naturtro. Derudover kan der være uendelig meget information at hente i bølger. Et fantasibillede kan blive fuldt op af et følelseskompleks, en hukommelse, en forståelse. Alt dette kan ligge indpakket i den elektromagnetiske orkestrering vores nerver laver.
Hvis vi antager at vi rent faktisk kan sanse dette "elektromagnetiske tæppe" som vores nerver laver, og omsætte det i lyd, billede, sanseoplevelser, følelser, ect. så er vi allerede derude hvor fysikken er blevet transformeret til en energitilstand. Her folder trippet sig ud. Jeg vil sige at en fællesnævner for psykedeliske stoffer er, at de øger vores sansning af dette elektro-organiske felt, så det bliver mere visuelt, audiotivt, ect. At erkende feltet og måden at "bevæge det på", putter mere bevidst styring ind i det, så vi pludselig oplever at vi kan styre det til en vis grad og "gøre ting" med det. Det bliver en forlængelse af vores sansning.

For at vende tilbage til fatasien, så er det altså vores nervers elektromagnetiske orkestrering der danner holografiske billeder for vores indre øje. Denne aktivitet udstråler ikke kun fra hjernen, men fra hele kroppen, da der jo er nerver over det hele. Dette er grunden til at vi også føler med kroppen, idet at de forskellige følelser er knyttet til forskellige organer. F.eks. er det ret tydeligt hvor den sexuelle følelse sidder, lige som det også forklarer hvorfor folk kan opleve angst i solar-plexus, osv.

Den del af trippet hvor vi bliver påvirket udefra er så den spændende del: elektromagnetiske svingninger påvirker hinanden på afstand, dvs. jordens elektromagnetiske felt, solens, stjernerne, og andre levende væseners felt påvirker alt sammen dit nervefelt - og du påvirker hele verden! Når man er i sin ego-boble til hverdag, er man til dels lukket og temmelig ubevidst om at følelser/de elektromagnetiske felter som udgår fra ens nerverkrop påvirker den omkringliggende verden.
Der ligger selvfølgelig også en beskyttelse i den ignorance, som kan være god og sund, for det gør at man er sværere at påvirke. Men under et trip bliver ego-boblen flået op, og du begynder at mærke hvordan hele verden griber ind i dig. De energier du ligger under for i det daglige på ubevidst plan bliver pludselig alt for tydelige, og her får du mulighed for at gøre op med hvad der er godt for dig og hvad der ikke er.
Din oplevelse af dig selv får også en ny karakter. Når bevidstheden flyder sammen med Universet, bliver man til Universet. Dette kaldes populært for at opnå Gudsbevidstheden eller Nirvana, Universets samlede bevidsthed, som udspiller sig selv og de uendelig mange muligheder af sig selv gennem livet. Her er ens lille ego bare et af de mange spejle af Altet som der er.

Det blev en længere smøre. Håber det giver mening

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Tak for smøren Fanny, det var meget informativt! Jeg kan godt lide dine tanker omkring hvordan vi rent fysisk påvirker vores omgivelser og vores omgivelser påvirker os, via nerverne. Det er jo noget at enhver livslang sober person også har oplevet, hvis vedkommende har været til en begravelse. Energien til sådan en forsamling er ofte for invasiv til at man kan ignorere den. Og så dem af os der har taget et eller flere psykedeliske stoffer, kan jo kun nikke endnu mere genkendende.
Det kunne blive en god teori, hvis du formulerede det mere uddybende i en bog

Endnu engang tak for interessen - Det hjælper at dele!