joenrude skrev:
Hey venner,
Modafinil er efterhånden blevet ret populært, men i Danmark er det stadig relativt ukendt. I den forbindelse har jeg lavet en ret omfattende anmeldelse af Modafinil, baseret på mine to måneders brug.
Artiklen er på ca 5000 ord, men har forsøgt at gøre den så interessant som muligt ved at besvare alle de spørgsmål, jeg selv havde inden jeg kastede mig ud i det. Samtidig giver jeg også en detaljeret udredning af, hvordan Modafinil påvirker mig.
Kort sagt har Modafinil været en storartet oplevelse, som har haft en effektiv virkning på min produktivitet som følge af øget fokus og motivation. Mit output er steget ca 100%.
Hvis du ikke er bekendt med det eller måske har begrænset kendskab til Modafinil, som også er kendt som virkelighedens Limitless pille, er min artikel garanteret af interesse.
Link:
http://stayclassy.dk/modafinil-erfaring-med-virkelighedens-limitless-pille/Jeg vil meget gerne have feedback fra andre, der har prøvet Modafinil med henblik på at øge produktivitet.
Hvis du har spørgsmål til Modafinil, skal jeg gøre mit bedste for at besvare det.
Ha' en go' dag.
Vh. Joen
Først en anmodning: Hvis du har økonomiske interesser i form referencebonuser eller lignende i forhold til de links i din artikel bedes du gøre opmærksom herpå.
Nuvel, jeg synes det er kritisabelt, at du springer lige vel let henover Modafinils bivirkningsprofil. Mange af de bivirkninger du nævner ved fx methylphenidat, nævnes også i FDA's oversigt over Modafinil:
http://www.drugs.com/sfx/modafinil-side-effects.html samt på medicin.dk:
http://min.medicin.dk/Medicin/Praeparater/6716. Det virker helt unødvendigt ikke at tage det med i en ellers fin præsentation., Selvom der selvfølgelig er tale om en erfaringsbaseret "anmeldelse" (i mangel af bedre ord), kommer din research til at fremstå selektiv og din konklusion en smule "TV Shop-agtig".
Altså, fedt for dig, at du synes det batter! Men en hurtig Googlesøgning viser posts fra folk, der ved kontinuerligt brug klager over en følelse af manglende kreativitet, personlighedsændringer, problemer med at styre temperamentet, søvnforstyrrelser etc. Altså igen samme type bivirkninger, som hører til fx mere gængse stimulanser som methylphendiat, dextroamfetamin, meth etc., som man også kan arbejde fint på - men som alt andet indebærer en form for regning, der før eller siden skal betales. Du nævner Tim Ferris citatet, men det drukner sgu lidt i klapsalverne, som fylder de resterende 99 %.