Psychedelia.dk

[ 15 September 2002: Besked ændret af: MÐM@ ]

rigtig fedt billede! Hold det nu som en tanke ik'. [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

ups

[ 15 September 2002: Besked ændret af: speedy ]

*shiver*...skummelt!

der gad jeg ikke overnatte. Ret stemningsfuldt.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Jespar:
der gad jeg ikke overnatte. Ret stemningsfuldt.<HR></BLOCKQUOTE>

Welcome to my world [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

[ 16 September 2002: Besked ændret af: MÐM@ ]

Fedt billede. Hvis du er til den slags, så er her et par links til mere.
Jeg havde nogle flere links engang, men dem har jeg fået slettet ved en fejl. Der var ellers nogle vildt fantastiske billeder imellem.

http://www.graveyards.com/index2.html

http://www.gothictomb.com/graveyard/

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af JEL:
Fedt billede. Hvis du er til den slags, så er her et par links til mere.
Jeg havde nogle flere links engang, men dem har jeg fået slettet ved en fejl. Der var ellers nogle vildt fantastiske billeder imellem.

http://www.graveyards.com/index2.html

http://www.gothictomb.com/graveyard/<HR></BLOCKQUOTE>

Tak skal du ha [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

lidt tosset at kikke på kirkegårde ik´ ? [img]images/smiles/icon_confused.gif[/img]

Hvorfor tosset?
Det er jo en del af livet?

En kirkegård er et meget fascinerende sted synes jeg. Gravsten der har stået i måske flere hundrede år. En gravsten er et stykke kunst, som skal ku' holde meget længe.

Og så har gravstenen og kirkegården jo en uløselig forbindelse med vores eget liv. Den er symbolet på vores eget endeligt. Det sluttelige punktum. Stenen er en fysisk markering af at du har levet og været her.
Der er mange tanker forbundet med en gravsten. For slet ikke at tale om den ro man kan finde på en tom gravplads (uden for stress og jag)

Og så er dramatikken i en mørk gravsten jo helt enorm. De store temaer om gud og djævel, det gode og det onde. Alt dét er symboliseret i en gravsten på en eller anden måde.

Selv er jeg mest vild med fantasifulde og dystre temaer. Og især gotiske gravpladser.
Jeg besøger ikke kirkegårde tit, men der findes en på bornholm som er (jeg har ikke besøgt den i en del år, så måske er den ændret) usædvanlig smuk. Det er en lille plads og der er ingen kirke, men et lille kapel (eller hvad det nu hedder) og det er en rigtig tankevækkende oplevelse at opholde sig der.
Pladsen har gotiske træk og elementer, men de er dog ikke dominerende.

Man føler man står i en verden uden for verden, når man er der. Jeg kan ikke beskrive det, men der er ingen horistont når man kigger 'ud' inde fra pladsen. Verden stopper bogstaveligt dér hvor kirkegården ender. Der er intet udenfor. Det er som om det er et lille totalt isoleret sted.
Det er samme følelse som når man spekulerer over hvad der mon er uden for universet. Altså det der med; hvad er der på den anden side af kanten. Men når man befinder sig på denne kirkegård, så ER der ingenting bag 'kanten'...og det er en meget mærkelig oplevelse.
Det gi'r næppe mening, men jeg kan altså ikke forklare det anderledes.

Jeg ville meget gerne selv ha' lov til at ende mit liv der engang. Altså blive begravet der når det engang bli'r min tur.

kan overhovedet ikke se noget fedt i gravsten og gravsteder.. synes at kirkegårde er et kliche i forhold til spøg osv...og så kan jeg ikke se fidusen med at grave et menneske ned i jorden så kan man komme og besøge deres gravsted, og mindes dem, ved at stå ved siden af deres jordiske rester. det er da lidt perverst, men sådan er det jo bare.

Døden et resultat, no way! [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Ja, der er noget mærkeligt over kirkegårde. Der er langt imellem, men det sker at jeg tilfældigvis går eller kører forbi en kirkegård og så pludseligt får lyst til at gå derind. Dem der er med mig følger altid med. Jeg bliver fredfuld af at gå rundt. Også meget melankolsk, eftertænksom og filosofisk. Vigtigst nok glad for livet og taknemmelig for de mennesker og ting jeg har.

Sidst min kæreste og jeg var forbi en kirkegård stødte vi på helt gamle gravsten fra 1800-tallet hvorpå der stod små ordsprog el udpluk fra biblen, som var ret dybe og værd lige at reflektere kort over.

Jeg frygter ikke døden. Jeg synes generelt, at jeg føler mig mest i live, når jeg er konfronteret med døden. F.eks. klatring mv.

"Que serra serra" siger jeg.

Vi skal alle videre. Hvornår, hvordan, hvorhen må bare blive en overraskelse [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

jeg kan enormt godt lide kirkegårde, der er en særegn fred over at gå rundt en dag man har medium nedtur på, og føle historien overvælde sig.

jeg har ikke selv nogle gravsteder på kirkegårde jeg går hen, men min bedstefar har noget familie liggen på en lille kirkegård i nordjylland, og der er jeg nogle gange oppe med ham og holde gravstedet pænt. Og det er noget af det bedste og mest rensende for mig at foretage mig, at gå rundt sammen med ham i et par timer og snakke stille, rydde op på gravstedet, oghører ham fortælle om det liv dem der ligger der havde!

Linux - > har du mistet nogen du holdt rigtig meget af? For de fleste mennesker er det fedt at have et sted hvor man kan mindes den afdøde som man elskede. Det er ikke perverst, men drimod en meget praktisk indretning som hjælper folk til at komme over savnet af deres afdøde venner, kærester og slægtninge.

tjoo... Har aldrig mistet nogle som jeg ikke forventede skulle dø inde for en "nær" fremtid. Som morfædre osv. Jeg har det bare lidt underligt med at besøge hans gravsted. Jeg kan bedre lide at se på billeder og mindes ham...

Sådan har jeg det osse selv, men jeg kan sagtens forstå behovet for et særligt sted. Bruger f.eks. aldrig min mors gravsted.

Halvt enig med Jespar - ja det er ret stemningsfuldt - et sted jeg gerne ville overnatte. det ser da sindsygt hyggeligt ud.

noget af fedeste jeg har lavet på svampe, har lavet på svampe har da været at trippe rundt på en kirkegård i Roskilde kl. 24 - - - ok, jeg var nok heller ikke så påvirket som jeg kunne være, men det var sq meget sjovt... DO it at home - - nåårh nej, det er jo ulovligt . . så lad hellere være

men fedt bellide, har du selv lavet det??
døden er jo blevet et resutat for alle, indtil videre... men den kan godt vente lidt

Det hedder lyder måske lidt bizart, men er jeg den eneste der finder det livsbekræftende at gå til begravelser? Nu har jeg gudskelov aldrig prøvet at miste nogle der var rigtig tæt på mig, men jeg føler en hvis indre ro efter at havde været til begravelse. Måske er det bare glæden over al den tid man - forhåbentligvis da - selv har tilbage at leve i.

Gravsteder er ikke nødvendigvis nogen hjælp, jeg har nogle familiemedlemmer (meget langt ude i leddene) som har valgt at blive begravet i såkaldt "anonyme grave". Dvs at der ikke er noget egentlig sted hvor de efterladte kan komme og græde. Det er sket ud fra deres eget ønske, fordi de ikke ville havde at folk skulle stå og græde over dem, når de var døde. Jeg siger ikke på nogen måde at det er en ideel løsning, det er mere ment som stof til eftertanke.

IMHO er døden ikke et resultat, kun livet sålænge det end varer.

Mvh. Odin