Psychedelia.dk

Hej Psychedelia

Jeg har taget svampe og lsd omkring 15-20 gange. Og havde nogle lidt ubehaglige oplevelser for et års tid siden, og har derfor ikke taget noget tiden. men inden for de sidste måneder er jeg begyndt at planlægge et nyt trip her til sommer.

Jeg havde først forestillet mig at gøre det for at få en stor oplevelse. Men inden for det sidste stykke tid er jeg begyndt at få andre tanker.. jeg begyndte at læse en masse om svampe, for at gå genopfrisket alle tankerne om set and setting osv. Og her stødte jeg på en del artikler og videoer hvor de snakkede om svampe som en mulig kur på depression.

Blandt andet så jeg denne video: https://www.youtube.com/watch?v=gicRfJ3C7EQ

For et cirka et halvt år siden læste jeg Nuets Kraft af Eckhart Tolle, og er siden begyndt at bruge meget tid på meditation og spiritualitet. Det har betydet meget for mit liv, da jeg blandt andet er blevet mere accepterende og nærværende, og føler at jeg befinder mig mere og mere i den oplyste tilstand.

Da jeg læste de artikler, så videoerne og den video der, kunne jeg ikke lade være med at koble de to ting sammen. Det som der bliver forklaret sker under et trip, og muligvis kan være kuren på depression, lyder ekstremt meget som det man søger når man meditere og dyrker spiritualitet og den oplyste tilstand.

Jeg har læst en del rundt på psychedelia, og har også fundet forskellige tråde og indlæg der snakker delvist om denne sammenkobling. Men jeg følte der manglede en enkel tråd der tager de to ting op. Og valgte derfor at lave denne.

Psykedeliske stoffer bliver også beskrevet som brugt til "den indre rejse" og at møde sider af sig selv man ikke kender, osv. Altså store psykologiske fænomener. Og det må jeg nok indrømme lyder for stort for mig. Det er meget spændene, og måske også noget jeg vil kaste mig over en dag. Men lige nu er jeg mere interesseret i hvordan svampe kan bruges som en vej til nuets kraft og den oplyste tilstand.

Jeg kan selv tydeligt koble de oplevelser jeg får igennem meditation sammen med nogle oplevelser jeg har haft på svampe. Og kan altså forstå at det også skulle have en vedvarende effekt. Derfor er jeg meget interesseret i at høre om jeres erfaringinger.

Hvordan det at tage svampe, en gang hver anden tredje måned, kan have en vedvarende effekt der kan skabe mere empati, livsglæde, nærvær og accept. Altså hvordan svampe sammen med meditation og spirituel interesse kan hjælpe én i vejen mod nuets kraft og den oplyste tilstand.

Jeg er meget interressert i konkredte erfaringer. Især også hvis der er nogen der har brugt svampene til at komme ud af depression og angst. Og også gerne forslag og ideer til hvordan man(jeg) kan bruge svampene endnu bedre til at komme længere ind i nuet kraft. jeg er også meget interesseret i anbefalinger til bøger og steder hvor jeg kan læse videre om koblingen mellem svampe og nuets kraft. og så forstiller jeg mig også at denne tråd kan bruges til diskussion af dette emne.

Jeg glæder mig til svar

_________________
"it's all about the drugs, man"

Hey...
Jeg har selv søgt meget på samme emne det sidste års tid. jeg Mediterer også jævnligt (nogen gange mere end andre) og har helt samme forståelse som dig omkring psilocybin og brugen af det til større selvindsigt, og healing af depression og angst. jeg søger selv en del svar blandt andet hvor man evt. kunne tage det i de rette set and settings med henblik på selvindsigt.. så smid endelig info min vej hvis du finder noget så gør jeg det samme..

Jeg tror Fanny er den helt rigtige til at svare på disse spørgsmål!

Jeg har selv brugt meditation og healing i flere år, nogle gange mere end andre, og jeg har taget svampe en del gange efterhånden, dog i moderate doser (op mod 3g). Jeg har haft mange "aha"-oplevelser på svampe så vel som lsd omkring hvem jeg er bag alt ego, følelser, tanker osv. Dog synes jeg det har været et mere flygtigt indblik/forståelse/opleve i og af selvet (dette lyder som om jeg har realiseret selvet, det har jeg langt fra. jeg har måske givet mig selv et lille svar på et meget stort spørgsmål, men ikke i nærheden af hvad det vil sige) end det har i forbindelse med meditation, da jeg synes denne form for søgen/ingen søgen har haft nogle mere vedholdende paradigmeskift og tankemønstre som er blevet udskiftet eller effektiviseret på anden måde.

Jeg tror godt at man bevidst kan bruge svampe/lsd til at søge ind ad eller kurere sindslidelser - jeg er bare overbevist om at der skal en del samtale terapi til før og efter trippet, måske også under, da jeg i hvert fald til bliver meget forvirret og ikke husker særligt godt hvis jeg tripper. Samtidig tror jeg det er en dårlig idé at dykke ned i nogle depressionsrelaterede tanker når man har taget svampe/lsd. En healing af en sindslidelse vil højest sandsynligt komme som en bivirkning af et trip der har åbnet nogle døre i dit sind, en "aha"-oplevelse etc. der har transformeret dine tankemønstre eller din måde at reagere på dit ego<=>selv på.

Oftest oplever jeg egoet som meget tydeligt når jeg tripper og har nemt ved at genkende mine egne reaktionsmønstre (altså nuet bliver tydeligere), spørger tit mig selv om hvor min vrede eller frustration kommer fra og kan nemmere give slip på den når jeg er i et trip. Jeg kunne forestille mig at hvis dette er noget andre også oplever, altså en længere distance til egoet, så kunne psychedeliske stoffer i den grad være med til at lade folk arbejde mere spirituelt koncentreret med det. Jeg er dog sikker på at dette i forvejen er en meget kendt kombination - hvor tit har man ikke set et "aum"-tegn i psykedeliske farver eller på et LSD-frimærke. Tror ikke det er noget tilfælde

"Nuets kraft".... livet er en sjov ting... sindet endnu sjovere, i dets jagt på at forstå både sig selv og de omgivelser som det befinder sig i.

Jeg har også brugt lang tid på at finde "erkendelsen". Finde "nuet" og den slags. Een ting der er gået op for mig er at så længe du leder efter noget, så svarer det til at du siger til dig selv at du ikke har det. Du snyder dig selv, sender dig selv på omveje fordi jagten er sjov og giver mening. Men sandheden er at du allerede kan koble dig til "nuet". Det er et valg.... eller en forståelse at af være der, eller et mere korrekt ordvalg vil måske være at "du mangler det ikke".

Tolle ligger på grænsen af hvad jeg vil kalde god spiritualitet. Der er desværre lidt tabu omkring det et kritisere folks guruer fordi de anser dem for at have reelle motiver og bare er til for at hjælpe. Med tiden bliver enhver vestlig guru vant til at tjene penge, især sådan en veltjenende mand som Tolle. Ikke at hans ord ikke har værdi af den årsag, det har de da, men jeg mener at guruer er en form for faser i ens liv, og når de har tjent deres formål er det bedst at give slip på dem. I det hele tager mener jeg at guruer bør leve 100% uselvisk og kun interessere sig for at dele ud af visdom. Så snart penge bliver en faktor i en eller anden grad, så skrider hele hensigten.

Det samme gælder lidt for ting som meditation. Det er en måde at udsætte ankomsten på... så længe du sidder der og går ind i dig selv, så leder du stadig efter noget du selv mener du ikke har selvom du har det.

Det er nemmere sagt end gjort, helt afgjort. Jeg siger heller ikke jeg udnytter nuets kraft, men jeg er ihvertfald i stand til ikke at bekymre mig synderligt meget om fremtiden. Så længe der er balance i tingene her og nu, så kan jeg ikke forvente mere, eller bør forvente mere. Mine børn har sund mad i madpakken, og får generelt det mad de har brug for. De har gode og "dårlige" legesager som kan lære dem forskellige ting og jeg har de få laster som eksisterer sideløbende med min dagligdag på arbejde og timer brugt i fitness centret.

Hvis jeg endelig skulle vælge en guru at følge, så vil jeg læne mig mere op af Alan Watts, fordi han har studeret mange forskellige religioner, men han afdækker dem og tager dem ikke for højtideligt. Samtidig gør han det på en humoristisk aha måde og er mere levende i sin fortælle form end Tolle er. Du skal huske på... Tolle har jo ikke selv opfundet de ting han snakker om. De bærer i HØJ grad præg af at have lyttet til og destilleret tidligere spirituelle personers visdom og omformuleret dem så de er nemmere at forstå.

Megen af den viden eller forståelse som vi bruger til at nyde det at være til stede her og nu stammer fra ord og handlinger udstukket for mange tusinde år siden og er så elementære i deres budskab at man ikke kan fornægte dem. Der skal ikke en skal i form af religion til, der behøver ikke være et overhoved som indrammer og begrænser valget af ord, ordene er lige så gyldige om 2000 år som de var for 4000 år siden.

Ifht. om svampe kan hjælpe på vej? Det føler jeg bestemt de kan. Jeg har haft nogle virkelig funky oplevelser som ikke alle kan beskrives med ord og nogle ganske forfærdelige nogen som jeg kun svært har lyst til at mindes om, selvom det kun vil være sundt at blive det.
Det vigtigste jeg har oplevet er at det man går ind med er det man kommer ud med x 10, og det er måske det som meditation kan hjælpe lidt med; at komme i den rigtige stemning.

Så når dagen oprinder og du sidder med teen i hånden, så er du overbevist og afslappet omkring det at skulle ud på en lille rejse.

Og husk... uanset hvad, så lander du trygt igen. Hvis erkendelsen følger med tilbage, så er det bare med at omfavne den og bruge den.
Jeg har selv valgt at spille videre på det her spil vi kalder livet og så vidt muligt følge dets regler. For sådan nogen som mig, så er det ganske underholdende en gang imellem at smide en skifte nøgle ind i maskineriet bare så det ikke mister sin egen erkendelse om at det egentlig bare er det det er.... et spil, der varer omkring 78år.

Det er fucking godt formuleret snergodthaha, jeg kunne ikke være mere enig. Nuet er noget vi hele tiden leder efter, selvom vi hele tiden har det. Jeg husker klart førstegang jeg røg DMT, og for real blev presset ind i nuet og jagten var forbi. Det var hårdt at erkende, at nuet nu var her, og at jeg ikke længere skulle søge, men bare skulle acceptere og nyde.

Det samme med livet som helhed, det er bare den samme leg som det altid har været. Hvor det bare går ud på at have det så sjovt, skønt og dejligt som muligt, så ofte som muligt. Den der har det sjovest og griner mest, har vundet spillet

Nu er altid det bedste tidspunkt, og det bedste ved det er, at vi har det hele tiden. Så nyd det!

"The fool who persists in his folly will become wise."

Jeg har tit hørt, og selv brugt den kritik af Nuets kraft du kommer med, og jeg har fundet på lidt til at udfordre det.

Som jeg forsøger at indikere med citatet, så er det at søge nuet beveidst en af de mindre problemer i den sammenhæng, for nuet er her netop altid, så det er altid værd at søge, og det skal nok dukke op, hvis du ikke har andet på hjernen, om end ikke andet, så skal du nok regne ud hvordan du søger det bedst, for stortset alle har et begreb for det på eller anden måde. Kan huske hvordan jeg gik og kiggede på alting, for jeg havde jo hørt at nuet var overalt, så jeg kiggede og kiggede, men jeg kunne ikke finde det, troede jo det var derude et sted, så gik jeg ind og kiggede i bogen igen, og jojo, det stod jo beskrevet der, og jeg kunne mærke rigitigheden i det, ud igen og have en smøg... Hvor fanden...

Så en dag, mens jeg sidder og er helt nede, ved siden af min daværende kæreste, og aner ikke hvad jeg skal sige, ret tør stemning, så jeg satte en sang på, bare en tilfældig med pink floyd, og så gik det for sig. Pludselig fik alting tyndge igen, og jeg vidste lige præcis hvem jeg var, og hvordan alting havde hængt sammen. Som om vi husker ting i epoker, men nu var det hele smeltet sammen, og der var et fuldt billede, og det gav mening. Med det, vidste jeg pludselig hvad nuet var, og det ændre nogle ting. Meditation er ikke bare at udsætte ankomsten, det er at stå og vinke efter den på landingsbanen, man ved som sagt det er der, så nu sætter man sig og dedikere sin tid til det, og det manifestere sig, altid, tingene får en anden glød, også selvom man ikke bryder helt igennem. Vil endda vove at påstå at man ikke kan bryde fuldt igennem hver eneste dag, men måske tager jeg fejl, det kræver ihvertfald rigtig meget arbejde med sin egen psyke, for det er tit den der bliver det største problem. Efter nogle gange hvor nuet er dukket op, så lære man at hvis det skal blive her, så skal man gøre det mest naturlige der er for, og hvis det skræmmer en, fordi det er så helvedes normalt, så ja, så dør det hen igen.

Min pointe er, at den problemstilling med at søge nuet er en vigtig del af rejsen, og kritikken er en smule overrepræsenteret, synes jeg, i forhold til hvor vigtigt det er, mens det at kunne give sig hen til nuet, og blive i det, er den allerstørste udfordring. Men måske er det alligevel vigtigt, for hvem skal ellers få os til at tænke over om det nu os kan passe, og om det hænger sammen.

Som en sky der glider hen over himlen og kigger ned, flyder vi afsted, men nogengange så bliver vi så opslugt at vi glemmer at vi er en sky, og så går man bare rundt og ved ikke hvad, til nogen kigger på dig og siger "du en sky!".

_________________
Tilgiv Tilbliv

Jeg er ikke sikker på, om jeg forstår dig korrekt Fritzie, men hvis jeg gør, har vi ikke helt samme opfattelse af, hvad nuet er for en størrelse.

Prøver du at sige, at rejsen er mere vigtig, end selve nuet, eller at de er lige vigtige? Hvis det er det første, kan jeg ikke forstå dig, hvis det sidste er jeg helt enig.
Helt klart er rejsen spændende, sjov og vigtig, derfor var det også hårdt for mig at erkende, at rejsen var over. Men det ændrer ikke på, at så længe jeg søger noget, kan jeg ikke nyde nuet på samme måde.
Det giver ikke nogen mening, at snakke om nuet som noget der er der eller ikke. Det er der hele tiden, vi skal bare lægge mærke til det. Det er heller ikke sådan, at vi lægger mærke til det eller ikke, nej vi lægger mærke til det hele tiden, og det har vi altid gjort. Spørgsmålet er mere, i hvor stort et omfang vi kan mærke nuet. Altså mere eller mindre, ikke enten eller.

Så jeg synes faktisk ikke at "kritikken" som du kalder det, er overrepræsenteret overhovedet. Fordi så længe jeg søger nuet, kan jeg ikke fange det. Altså jeg mærker det ikke i samme omfang. Det er først når man giver op, og siger, "jeg gider ikke mere" og sætter sig ned, at nuet faktisk træder i kraft.

Fritzie: Hvorfor er det altid værd at søge noget, der altid er der? Giver det ikke mere mening bare at nyde noget, istedetfor at søge noget, der i forvejen er der?

I sidste ende ved jeg ikke en skid om nuet og "nuets kraft", det er ren og skær lommefilosofi jeg ævler op om her hehe

Det kan godt være jeg blander tingene lidt sammen her. For mig er rejsen mod nuet, også en rejse ind i hvordan sindet fungere, og det jeg prøver at sige er, at de erfaringer man får ved at gøre det - altså ved at søge nuet aktivt - på ingen måde er spildt, og derfor bliver jeg altid lidt ærgelig når jeg høre/læser den problemstilling sat sådan op. Ihvertfald for mit vedkommende, så forstod jeg slet ikke hvor jeg skulle lede, så det at søge nuet har givet mig en masse andre ting med på vejen, og det synes jeg bliver en smule underkendt ved at fortælle folk at det at søge ikke nytter, for nuet er der altid. Det nytter ihvertfald for at lære sig selv at kende, og det skal man bruge, når man pludselig popper frem, ellers kan man godt blive skræmt, og tro at nuet er skidt, for det er selvfølgelig uvant.

Altså, hvis man forstod det i sit fulde omfang fra start, så var der jo ingen mening i det... På samme tid synes jeg også det er godt nok at det bliver sagt, for det har fået mig til at se kritisk på mit eget syn flere gange, og det sætter jeg pris på. Så kritik var måske lige hårdt nok, men så bemærkning.

Synes det er en spændende tanke at det skulle kunne slutte.. Men for at svare helt konkret, så fordi man er mere tilfreds med at være utilfreds end tilfreds engang imellem. Hehe, jeg tror vi er enige overordnet set.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Jeg er enig med alt det du skriver Fritzie, men jeg prøver bare at sige, at så længe du søger noget, kan du ikke nyde det du har i samme omfang, som hvis du ikke søgte noget. Du kan ikke søge og nyde 100% på samme tid, det synes jeg er logik for høns, som jeg faktisk slet ikke kan forstå, at du bliver ærgelig over. Enten vil du bare ikke erkende det faktum det er (i forhold til mig selv hehe:), eller også opfatter vi nuets betydning forskelligt. Jeg opfatter nuet som en opmærksomhed, og en opmærksomhed kan kun være 100% opmærksom på en ting af gangen. Og ikke at nyde og søge og træne og sove og kneppe osv. på samme tid.
Det er da grineren at tænke på, at man faktisk kunne sidde stille på sin bare røv hele livet, og muligvis opnå en større tilfredshed, end hvad man ellers har gjort. Er det ikke det?

Rejsen er ikke spildt nej. Ikke så længe man har nydt den, da man jo lærer sig selv bedre at kende, som du siger, og det er altid brugbar information

Jeg havde (endnu et) vendepunkt i mit liv, for et år siden. Problemet var, at jeg var ved at være kommet i mål med mit livs projekt, nemlig at finde sandheden og nuet. Altså at rejsen var forbi, og det havde jeg virkelig svært ved at acceptere, da jeg stadig havde lyst til at søge. Jeg tog så et LSD trip, hvor jeg skrev en masse kringlet, fjollet men også hjælpsom tekst igennem trippet, hvilket var hårdt. Men da jeg var færdig med at skrive, og smed computeren fra mig, gik noget op for mig. Nemlig hvad mit nye livsprojekt skulle være, også havde jeg igen noget at lave

Men igen det er ren lommefilosofi det her, og det holder jo ikke i retten

Jeg vil gerne prøve at problematisere spørgsmålet om nuet og nuets kraft. Jeg deler jeres ønske om indsigt, men jeg synes det er vigtigt altid at forholde sig indgående spørgende til os selv og de begreber vi vælger at bruge. Når vi snakker om at 'være' i nuet, hvilket nu er vi så på jagt efter? Et uendeligt kort, papirtyndt øjeblik, der er forgangen før vi når at fange det? En strøm af atomiserede nu'er, krystalliserede billeder, der løber som sand mellem vor fingre, mens vi prøver at fange dem, nå ind til dem, i et forsøg på at erkende dem på et dybere plan? Man kunne italesætte nuet på den måde, men i det vi er interesseret i at forstå nuet på et plan, der forholder sig til den menneskelige erfaring af sin egen eksistens, må vi tale om nuet ud fra den menneskelige erfarings præmisser.

Et eksistentielt grundtræk er, at vi finder os selv kastet ind i en forudgiven kontekst af personlig, rumlig og historisk karakter. Det forgangne nu er altså det, som det nuværende nu berør på. Samtidig er vores bevidsthed altid ladet med en vis intentionalitet. Ikke som i 'med et formål', men altid rettet i mod et noget. Dette betyder med andre ord, at nuet altid er farvet af en tidslig projicering af intention ud i det kommende nu. Nutiden er en gave fra fremtiden, som samtidig er konstitueret på fortidens præmisser. Vores egentlige erfaring af nuet er altså ikke af en serie af krystalliserede enkeltbilleder, en gammeldags tegnefilmsstrip. Nej, nuet er snarere karakteriseret ved dets rummelighed. Det er det rum, der er eksistensens evige aktørplads, og vi mennesker, i kraft af at vi har et forhold til vores egen væren, forlanges af nuet at forholde os til det.

Så ja, jeg er enig med dig Fritzie, nuet er altid værd at søge. Selvom det nu ikke er noget vi er adskilt fra, men netop altid agerer i. Men bevidstheden om dette grundvilkår for vores eksistens; at være kastet ind i et altid forgående nu, vores værens og handlings aktørplads, der er konditioneret af vores fortid og mærket af vores bevidstheds fremadskuede projicering. Det kan fordre en åbenhed og en sensitivitet overfor nuet. I denne åbne, ærlige og af natur nysgerrige og spørgende tilgang til nuet, finder vi at eksistensen åbner sig op for os, som blomstens kronblade. Men det er ikke nødvendigvis i form af en sublim oplysning, et endeligt mål. Tvært imod. For nuet beror på vores menneskelige præmisser, som jeg har været omkring et par gange. Det er altså den eksistentielle angst og det er kærligheden, det er smerten og ekstasen. Det er utilfredsheden med ikke at kunne 'fange nuet'. Mennesket omfavner det hele i nuet.

Med relation til jeres diskussion om rejsen, så er jeg enig med din konstatering, Ø Tripper, at vores livsrejse er så vigtig som nuet. Vi kan forholde os på mange måder i nuet, og således er nuet også aktørpladsen for tanken og refleksionen. Og det er netop i den selvrefleksive erindring at vores erfaringer bliver til erkendelser. Og det er i tanken, at vores erfaringer gøder idéer, der fortættes til begrebskonstellationer, der udfolder sig i sproget. Og en anden væsentlig pointe er jo så også, at livsrejsen altid udfolder sig i nuet.

Min pointe er, at livet allerede er givet. Grundvilkåret som menneske er en bevidsthed om vores egen situering i et nu, der er evigt forgående og som har grund i fortiden og er farvet af vores 'fremtidsskuende bevidsthed'. Denne selvbevidsthed fordrer til nærvær og den fordrer til eftertanke.

Det var ikke for at løbe fra det, jeg er med på at opmærksomheden er begrænset, men man kan da godt nyde, uden at være 100% til stede i opmærksomheden. Min pointe er, at det ikke var sandt for mig, da jeg stod i det, at det at søge stoppede mig fra at finde, jeg er ret sikker på at mere depression havde været alternativet, for jeg manglede stadig svar, og at give slip på det virkede helt umuligt. Så jeg er ikke helt med på at man i teorien kan sidde stille på sin røv hele livet, og være mere tilfreds, jeg synes også nuet er knyttet til ens personlige process, og den tror jeg aldrig stopper.

Men nu du siger det, så kan jeg også godt huske at der var engang hvor jeg følte at jeg var nået i mål med nuet, men jeg synes det er mere kompliceret end det, og så kan det godt være at jeg insistere for meget på rejsen, men det giver mening for mig.

Jeg tror også det hænger sammen med, at nuet for mig er mange ting, nogen gange er det at sidde og nyde tilværelsen, andre gange er det at yde til den, og nogen gange skal der bare ske noget, men jeg vil give dig ret i, at nuet og hvor meget man nyder sit liv er meget tæt forbundet.

Men ja, det er jo bare lommefilosofier, og fingermaling

_________________
Tilgiv Tilbliv

Hmm der er da ingen der har sagt, at det at søge, skulle stoppe dig i at finde. Det er dit eget udsagn Fritzie.
Jeg sagde bare, at det at søge, faktisk kan forhindre dig i at nyde nuet på samme måde. Men så længe man ikke er blevet enig om, hvad man forstå ved "nuet", giver det ingen mening, at diskutere fænomenet videre.

snergodthaha skrev:
Jeg har også brugt lang tid på at finde "erkendelsen". Finde "nuet" og den slags. En ting der er gået op for mig er at så længe du leder efter noget, så svarer det til at du siger til dig selv at du ikke har det. Du snyder dig selv, sender dig selv på omveje fordi jagten er sjov og giver mening. Men sandheden er at du allerede kan koble dig til "nuet". Det er et valg.... eller en forståelse at af være der, eller et mere korrekt ordvalg vil måske være at "du mangler det ikke".

Og det kan ikke formuleres bedre synes jeg selv. Her skriver han også, at hvis rejsen giver mening nok i sig selv, jamen så snyd endelig dig selv og fortsæt med at lede, istedetfor bare at nyde Det er jo ikke for at snakke ned til nogle, men mere for at vise, hvad man mener.

Som jeg læser din post Stjerne, prøver du på at beskrive eksistensen i sig selv og ikke nuet.
Men ærligt har jeg så svært ved at forstå noget af din tekst, at jeg ikke er sikker på, om det giver nogen mening at føre diskussionen videre, da mit dårlige danske ikke formår at forstå alle de fine begreber, der bliver brugt
At nuet er det der er imellem det der er sket, og det der kommer til at ske, tror jeg alle kan blive enige om. Men det fortæller bare intet om, hvordan man i virkeligheden fanger de små øjeblikke, der opstår i nuet, så godt som muligt.
Synes du det er muligt at søge og nyde nuet på samme tid? Eller at det giver mere mening, at søge nuet, end at nyde det? Eller hvordan skal jeg forstå det, når du siger, at du er enig med Fritzie i, at nuet altid er værd at søge? Det giver vel ikke så meget mening, at søge noget, man allerede har fundet eller hvad?
Det svarer lidt til, at blive ved med at lede efter min klumb tjald, selvom jeg allerede har fundet den, istedetfor bare at bruge/nyde den til det, som jeg lede/søgte efter den for.

At det skulle være muligt at søge og nyde noget 100% på samme tid, er totalt blæser snak oppe i mit hoved, der bare ikke giver særlig meget mening. Det svarer til, at du kunne spise/nyde din middag på samme tid, som du skal ud for at handle ind til at lave den. It doesn´t make any sense, sorry to say!

Men snergodthaha har i forhold til mig selv beskrevet det rigtig godt, og resten er sådanset ligegyldigt for mig. Jeg prøver ikke at overbevise nogle om noget på dette område, jeg ville bare vise min enighed med snergodthaha.

pointen er at væren/eksistensen altid er tidslig/i nuet, og at de to ting ikke er så adskilte endda.


Det er en fejllæsning af hvad jeg prøver at sige. Nuet er nemlig i kraft af, at det altid beror på en fortid og er farvet af den 'rettede' bevidsthed, altid MERE end bare mellem fortiden og fremtiden. Den har så at sige sine hænder strakt derud i (et eksempel kunne være hvordan vi oplever en melodi. Hvordan vi ikke blot hører adskilte toner, men netop intervallerne i mellem dem, og vi på baggrund deraf også danner et forventningsbillede af hvad der kommer, baseret på det harmoniske indhold der kom før. Og tonerne før og efter nuet ændrer måden vi forholder os til tonen vi hører nu. Samme kan i øvrigt siges om rytme). Eksperientelt (dvs. oplevelsesmæssigt) er nuet et rum for menneskets væren og erfaring. Ikke for at henvise til en autoritet, det er slet ikke min hensigt, men jeg vil gerne nævne, at mine indlæg i høj grad er inspireret af en meget kendt europæisk filosof (nogle har nok gættet hvem) og den form for tænkning, der kendes som eller kan kaldes hermeneutisk fænomenologi/eksistensfilosofi. Det kunne man evt. dykke ned i, hvis noget af mit skriv vækker en interesse.


Jeg skrev bagefter at jeg meldte mig enig, at nuet er noget vi altid er i og agerer i. Så jeg ville personligt ikke kalde det en 'søgen'. Men nærmere at lade sig selv åbne op overfor et nu, som altid er der.


Igen, som jeg skrev i mit første indlæg i tråden, så er det jeg taler om ikke noget målorienteret og det er ikke nødvendigvis nogen ekstase. Læg mærke til, at jeg ikke refererede til nydelse. Jeg taler om at omfavne dét grundvilkår der er menneskets væren-i-verden, altid til stede nu, med en bevidsthed og en følsomhed, en sensitivitet. En åbenhed, nysgerrighed, undren. Et nærvær. Hvordan det nu så end måtte forholde sig.

Jeg ønsker nu heller ikke at konvertere nogen til mine lommefilosofier, Ø Trip. Tværtimod. Jeg vil gerne have folk til at reflektere over deres egen og andres synspunkter. Derfor bød jeg ind, fordi jeg mente jeg havde et alternativt blik at bidrage med.

Det kan godt være det bare er min hukommelse så, men jeg har det med at fortrænge hvordan det fungere, så det er altid en søgen, men selvfølgelig ikke når jeg er der! Det er vist bare det jeg glemte at sige

_________________
Tilgiv Tilbliv

Og du mener ikke, at alt det du ævler om her, er imellem fremtid og fortid?? For mig er fortid det jeg har sanset, men ikke kan sanse mere, og fremtid det jeg ikke har sanset endnu. Derfor er din længe smøre imellem det der er sket, og det der kommer til at ske.
Jeg mener ikke at nuet er en process. Nuet er et øjeblik, hvor væren/eksistensen er en sammensmeltning af en masse øjeblikke der overlapper hinanden, altså de laver sådan et ekko frem og tilbage i tiden, der gør at vi oplever eksistensen som en process. Men selve nuet er stadig bare et enkelt øjeblik, der er svært at sanse.



Selvfølgelig go crazy Stjerne

Fritzie
Jeg tror ikke vi er så uenige alligevel så, vi snakker måske bare lidt forbi hinanden hehe