Psychedelia.dk

Hej Psychedelia.
Jeg er en dreng på 19 år, som mange gange før har eksperimenteret med en række forskellige stoffer (MDMA, Amfetamin, coke og vanlig rygning af cannabis). På Roskilde Festival 2016 skete der dog noget ret så forfærdeligt for mit eget vedkommende, da jeg efter sigende fik en overdosis på amfetamin og røg. Op til selve eventet skal det siges at jeg på forhånd ikke havde sovet i over 1.5 time nogle af nætterne (dette fandt sted den sidste dag), at jeg på et tidspunkt ikke havde spist i 32 timer (for blot at afspejle mine generelle spisevaner, helt kogt ud på amfetamin døgnet rundt), at jeg drak ca. 2 flasker sprut om dagen (hvilket jo selvfølgelig er svært at sige, men jeg vil kalde det mit bedste bud) og at jeg selvfølgelig (som den klaphat jeg er) havde sniffe amfetamin døgnet rundt, på daværende tidspunkt i en uges tid. eventet fandt sted i en camp, hvor mit blik pludselig blev helt sepia-filter-farvet (på dette tidspunkt var jeg ret fuld, havde lige røget en stor joint alene og så havde jeg selvfølgelig sniffet en del amf i løbet af dagen), for hvorefter jeg (ca. 10 min. efter) får tunnelsyn, som om alting krakelerer for øjnene af mig. Jeg kommer på givne tidspunkt ud for store brystsmerter og jeg fik en fornemmelse af at mit hjerte ikke bankede i en kort tid (for hvorefter det "startede" igen, af sig selv- vi taler en 5-8 sekunder her). Min ven og jeg gik derefter væk fra campen, for lige at komme ned igen. Derefter, i de kommende 5-7 timer, før jeg lagde mig til at sove, var mit hjerte meget arytmisk og jeg var ør i hovedet.
Efterfølgende har jeg fået let angst (var til lægen forleden dag, hvor en test blev udført sammen med mig, for hvorefter jeg fik erklæret en let angst- ikke nok til at det kunne tages videre til en psykolog på lægens opfordring), hvor jeg ofte føler mit hjerte være lidt arytmisk og generelle angst-symptomer (dog kun i ryk, ikke hele tiden).

Sagen er den at jeg imidlertid ligger inde med (fra før Roskilde) og er rigtig glad for MDMA- ikke at jeg overbruger eller har overbrugt stoffet, overhovedet, men jeg føler det har hjulpet mig gentagende gange (har et hang til depression) og at jeg kun har haft generelt fantastiske oplevelser under selve trippet. Om et par uger er vi et par drenge som er alene hjemme og godt kunne tænke os at tage det igen, sammen, som vi har gjort flere gange før. Vi er til daglig rigtig gode venner, og har det dermed også rigtig godt sammen når vi er på MDMA (selvfølgelig). Jeg har på et norsk forum læst mig frem til, at MDMA, i ikke-sindssyge doser (170-200mg, ca., for mit vedkommende), kan hjælpe på angsten, ved at få talt tingene ud, da MDMA er en god måde at komme med en konstruktiv vinkel på de imidlertid sværere spørgsmål her i livet osv.
Så det er egentlig ikke nødvendigvis angsten jeg er bange for at forværre, nærmere tanken om mit hjerte. Jeg har fra begge mine lidt ældre søstre fået at vide, at jeg i givet fald nok allerede har fået en slags allergisk reaktion overfor stoffer som forøger min hjertefrekvens (amfetamin er jo det specifikke eksempel på turen der gik galt), og at jeg derfor bør lade helt være, da chancen for at det sker igen (og måske endda i værre grad) er eksponentielt større end før, og at mit hjerte nok ikke kan håndtere stofferne på den måde. Her tlispørger jeg jer, Psychedelia, om I har nogle indskud til denne kommentar, eller om nogen har oplevet noget lignende?
På forhånd tusind tak- og ja, jeg ved godt at mit Roskilde eventyr var helt hul i hovedet. Jeg har aldrig nogensinde tænkt mig at røre enten kokain eller amfetamin igen.

Dette er mit første indslag, yay!

Kan bare lige se det for mig, sådan en mavesæk helt udtørrede organer, der bliver hældt massere kemikalier i, uden noget mad. Det skal satme bidde Tænk på at du skal være i den krop resten af livet, det kommer til at gøre nas en dag.

Du har dog ret i at MDMA er godt til at åbne op, men det er i kræft af at der er nogle kemikalier i hjernen at tage af, hvis du tager det om en måned, vil jeg gætte på det har ca. den modsatte virkning, høj puls, let angst, meget lidt eufori, hjertebanken, spændinger i kæben, alt det ubehagelige, og ikke ret meget af det gode. Vent et halvt års tid med at tage MDMA, du kan selvfølgelig gøre det igen om en måned, men lur mig om ikke du kommer til at køre din hjerne endnu mere i minus i jagten på at det skal blive som det var "der i sommers", men det gør det ikke.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Hej Fritzie. Nu spørger jeg måske dumt, men er det ikke måske lidt voldsomt ift. kemikalie-balancen i min hjerne? Jeg har det for tiden generelt godt, og det ville også på tidspunktet være godt og vel halvanden måned siden at jeg tog noget sidst ("eventet" skete d. 1 Juli). Jeg tænker hovedsageligt på mit serotonin/dopamin niveau, når vi taler om MDMA (dog er jeg på ingen måde ekspert- jeg er blot en 19 årig studerende, forfanden!). I de perioder hvor jeg har taget MDMA aller mest, har jeg gjort det med en måneds mellemrum, og det har været lige fantastisk hver gang. Det skal dog også nævnes, at jeg ikke har tænkt mig at det skal blive til en vild fest, eller lign, men nærmere blot en hyggelig aften i et hjem udstyret med et spabad (super nice!). Nu ved jeg ikke om dette forståes som et direkte spørgsmål eller blot en videreudvidelse af indslaget, men tag det som du/I vil.

Jeg holder med Fritzie. Drop MDMA (og alle andre stoffer for den sags skyld) det næste halve år. Du har voldtaget din krop på det groveste, og den og din psyke har brug for tid til at komme sig. Du har et langt liv foran dig, og der bliver masser af lejligheder til at have det sjovt med stofferne. Stay safe, dude.

Ja, MDMA-assisterede sessioner, kan hjælpe på angst, ser det ud til. Det er et felt, som stadig bliver undersøgt, og det er først de seneste par år der overhovedet er blevet givet tilladelse til at forske i dette emne. Det er fx PTSD og kliniske depressioner der arbejdes med. Du kan læse om det her http://www.maps.org/research/mdma
Ingen af jer er proffessionelle terapeuter, går jeg ud fra, så jeg anbefaler et klart nej.
At tage flere stimulanser for at lette angst opstået på stimulanser? Nej.

Lad mig opsummere hvad du har skrevet:
For lidt søvn. For lidt mad. Alkohol. Kombinationer af stoffer. Muligvis latente hjerteproblemer. Set og setting = ikke optimalt.

Jeg hader at lyde som en gammel, formandende, løftet pegefinger - men når det bliver ridset sådan op, kan du så ikke godt se, at der var noget der skulle have været tænkt lidt mere over?
For mig at se skal du tænke dig gevaldigt om hvis/når du vil tage stoffer igen. Læs, lær og forstå. Boardet her er et godt sted at starte.
Respekt for stoffer, og ikke mindst din egen krop og helbred er essentielt hvis du ikke skal få det dårligt/dårligere.
At sætte sig ind i hvad stoffer gør, og minimere potentielle risici ved brugen af dem.
Det kalder man skadesreducering, harm-reduction. Det er kernen i psychedelia.dk

_________________
- Spis ild
Støt Psychedelia
Psychedelia.dk på facebook

Mange tak for de hurtige svar! Jeg kan selvfølgelig godt selv se selve risiciene, hvilket også er derfor jeg tog mig sammen, lavede en profil og skrev dette indlæg. Jeg håbede selvfølgelig at folk var ellevilde for idéen, men kunne også godt selv se, at det langt fra var tilfældet, men det skader vel ikke mere end det gavner (da jeg læste forummet om angst-reduceren ved brug af MDMA blev jeg selvfølgelig glad og parat til hvad der lå forude ift. mit evt. kommende MDMA-trip). Jeg må holde mig på stofferne, hvor kedeligt det nu end er, i en god 5 måneder mere, og så ser vi til den tid om jeg er kommet på andre tanker.

Anyways, igen, tak for de hurtige svar og de bekymrede, løftede, gammelmandsagtige pegefingre!

Hej nedernman.
Du er kun 19 år gammel, gem hellere de mdma ture til et senere tidspunkt i livet. Du har ikke travlt.
Efter sådan nogle dage på amfetamin og alkohol burde det ikke være en overraskelse, at man får det mærkeligt, får hjertebanken, tunnelsyn og angst. Du må have haft nogle grumme tømmermænd efter Roskilde.
Du behøver ikke medicinere dig selv med mdma, bare slap af. Spis noget lækkert, sundt mad, dyrk motion. Plej dig selv.

Hvis du beslutter dig for at blæse (helst i fremtiden), så sørg for at gøre det én dag og ikke adskillige dage uden mad og nattesøvn.
Læs gerne op på HR herinde på psychedelia, der er meget brugbar viden at hente.
Hav respekt for stofferne. Du må have haft en skræmmende oplevelse, ikke sandt?

Jo. Det var helt og aldeles forfærdeligt

Ja nemlig. Vær ekstra god ved dig selv nu, det må du love Få evt. vennerne til at læse op på HR.
Har du yderligere spørgsmål omkring stoffer så spørg endelig - også i fremtiden.

De mener det sikkert godt, men "allergisk reaktion, der forøger hjertefrekvensen" lyder som en noget vås. Al respekt for dine søskende. Jeg er ikke læge, men med min begrænsede forståelse af allergi, så kan det ikke manifestere sig ved, at man får dårligt hjerte lige pludselig. Man kan skade sit hjerte ved overdrevet brug af stimulanter. Men det er ikke en allergisk reaktion.
Dyrker du sport? Vejledende kan man sige, at hvis du ikke får ondt i brystet ved at dyrke hård sport, så er det ikke hjertet, den er gal med. En meget lille andel af befolkningen har hjertefejl uden at vide det og falder en dag pludselig døde om, selvom de aldrig har rørt stimulanter i løbet af deres liv. Men for de fleste unge mennesker er brystsmerter nok en stressreaktion og skyldes noget psykisk. Hjerteproblemer er først noget, der bliver normalt blandt folk senere i livet. Medmindre du er svært overvægtig f.eks. Så hvis du kan løbe 5-10 km i fornuftigt tempo uden smerter i brystet, så vil jeg vædde min gamle hat på dit hjerte har det ganske fint.

Men jeg er i øvrigt enig med de andre i, at du bør holde en pause. At nogle folk blir behandlet med mdma for deres angst under kontrollerede forhold, betyder ikke du kan selvmedicinere og opnå noget lignende. En ting er medicin i sig selv. Noget andet er folk, der har en grundig uddannelse i at bruge det korrekt.
Hvis du gerne vil udover din angst vil jeg foreslå samtaleterapi hos en psykolog eller lignende. Men tendens til angst og depression er meget normalt, når man er 19 år. Så måske går det over med tiden, som du udvikler dig personligt. En ting er sikkert. Lad være med at gentage den tur, du havde til Roskilde

_________________
Penalties against possession of a drug should not be more damaging to an individual than the use of the drug itself.

-Jimmy Carter

Jeg er ikke spor overvægtig, eller særlig nervøs længere, efter denne tråd som helhed. Sporten er lagt lidt på hylden efter et intenst elite junior gymnastisk, som var mit liv førhen. Har fået en del skader i de mest umiddelbare led.

@Nederman
Nej jeg synes ikke det er for voldsomt at sætte det sådan op, det virker til du er en smule klar over det, men nogle stoffer, som feks alkohol, virker meget direkte på os, hvor at et stof som MDMA, virker i kraft af et samarbejde med hjernen. Stoffet stimulere nogle neurotransmittere i hjernen, som så frigiver et stof som man har gået og gemt på. Det tager lang tid at genopbygge - det gængse råd er 3 måneder - men der er det nok også fyldt godt op, hvis man ikke har taget andet, men med sådan en cocktail, så kan vi ikke andet end at anbefale dig at tage en pause fra det. Mange der har brugt MDMA meget, oplever også at på et tidspunkt, så er der ikke mere magi i stoffet, tænk hvis det sker for dig i løbet af det næste halve år? Det er sgu da træls hvis du møder en rigtig sød pige som 25 årig, og du gerne vil dele et MDMA trip med hende, eller hvad ved jeg, og det så ikke rigtig virker, fordi du havde travlt dengang i sommeren og efteråret 2016.

Igen, du er i din bedste alder, verden står åben, og det hele er nyt, det bliver ikke federe, hvis du vender dig til yderligere at køre et højt tempo med stoffer, så bliver det os virkelig kedeligt at komme tilbage til et almindeligt liv den dag det har taget overhånd, om det så bliver gennem behandling, eller fordi det går op for dig at du kan dø. Med moderation, så kan du tage stoffer resten af livet, og have et velfungerede liv ved siden af. Det vil da være træls som 30 årig, at du ikke kan tage amfetamin, fordi så SKAL du gøre det den næste uge også, og det er der så ikke lige tid til. Det er sådan nogle ting.

Synes os det lyder lidt tragisk det du skriver til sidst, med at du har haft udsigter til at blive rigtig god til gymnastik, men nu er forhindret pga. ledskader? Det lyder som en god årsag til at gå og være små deprimeret, og søge mod nye intense oplevelser. Jeg ved sgu ikke, håber ihvertfald du tænker lidt over de ting der er blevet skrevet til dig herinde, det er mest for din egen skyld du skal gøre noget ved det.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Hej, nu stiller jeg nok et dumt spørgsmål, de givne svar taget i betragtning: hvis jeg tog ca 200mg (+ - måske 20mg, jeg har selv lavet bomberne. Havde tænkt mig at tage det over to bomber alla 125 og 70-80mg) næste fredag eller lørdag, ville det så betyde at det ikke ville virke, eller at det på anden vis ville skade mig direkte? Jeg har nemlig allerede md'en liggende og ville synes det ville være en helt perfekt måde at afslutte sommeren på, med to af mine bedste venner. Hvis det gør nogen forskel, vil jeg sige at jeg siden for et par dage siden har formået at tøjle min angst rigtig godt (lægebesøget angående min angst viste sig at ende positivt, hvilket i sig selv skruede 80-90% ned for angsten, toppet med at jeg er stoppet helt med at ryge hash) og at jeg generelt har det godt med mig selv og mine omgivelser (ingen given depression).

Hvis der generelt er konsensus om at du skal vente et halvt år, så kan jeg ikke se hvorfor du spørger om du kan tage noget næste lørdag? Der er ret langt mellem næste lørdag, og et halvt år.

_________________
It is no measure of good health, to be well adjusted to a sick society.




Alt jeg skriver og tidligere har skrevet, er baseret på fantasi, eller mangel derpå, og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger er baseret på opdigtede scenarier, har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Det har du selvfølgelig ret i, men den generelle konsensus er ikke ret specifik ift. konsekvenserne, toppet med at tråden er endt i et svar baseret på at jeg i givne flad hovedsageligt ville bruge trippet som noget terapeutisk. For at sige det lige ud; så er det ikke intentionen. Den terapeutiske side af sagen, var og er noget jeg kunne have været interesseret i, siden jeg havde en given problemstilling (angst). Det er hovedsageligt rekreationelt, og har hele tiden været det. Men altså, ville jeg tage skade af trippet (udover en hårdere nedtur end vanligt), og ville mit givne trip virke?

Vi kan ikke vide det med sikkerhed. Det er nok ikke noget stort problem.
Du har nok allerede besluttet dig, men vi prøver jo bare at rådgive dig så godt som vi kan. Den generelle konsensus er, at du bør lade være. Og det tror jeg sådan set ikke du er i tvivl om, når alt kommer til alt.

Be safe

_________________
Penalties against possession of a drug should not be more damaging to an individual than the use of the drug itself.

-Jimmy Carter

Folk har allerede fortalt dig at MDMA brugt som terapeutisk hjælpemiddel, er under fortsat forskning, og at det ikke er noget man normalvis bør begive sig ud i. Som Imp siger, så har du, højst sandsynligvis, allerede besluttet dig, men prøver nu at legitimere dit valg, selv om du inderst inde godt ved at du burde lade være. Til det kan jeg kun sige god fornøjelse.

_________________
It is no measure of good health, to be well adjusted to a sick society.




Alt jeg skriver og tidligere har skrevet, er baseret på fantasi, eller mangel derpå, og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger er baseret på opdigtede scenarier, har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Hej nedernman, den angst du gerne vil behandle dig selv for er opstået fordi du behandlede din krop rigtig dårligt på Roskildefestivallen. Den kom fordi dit hjerte var ved at sætte ud pga for meget amfetamin. Ansten er altså ikke psykisk betinget, og noget du kan erkende dig ud af. Den er opstået pga et fysisk traume, og er en sund reaktion på at du har været i livsfare!. Nu vil du så behandle denne sunde psykiske reaktion med at tage flere stoffer. Øh.. ding dong.. din krop prøver at fortælle dig noget.
Husk at du skal dø en dag, og den dag kan være idag hvis du ikke passer på dig selv!
Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Helt ærligt- bare et klinisk svar, tak, også selvom det selvfølgelig ikke er til at vide med 100% sikkerhed: ville jeg dø af at tage mdma en sidste gang?

Nej. Du vil højst sandsynligt ikke dø.

Som en person, der har dyrket og elsket MDMA, siden 16-17 års alderen, så vil jeg råde dig til at få styr på dig selv vha. naturlig udløsning af transmitter-stoffer; dyrk motion, spis så sundt, som du kan overskue, find en regelmæssig partner, som du kan hygge og/eller dyrke sex med. At bruge MDMA som "selv-hjælp" er bare dumt. Som regel vil det meste af trippet gå i glemmebogen (især på en dose af +160 mg, ca.). SOM REGEL.

Har du en ældre, livserfaren person til rådighed, som accepterer, at du er påvirket, samtidig med du og vedkommende tager en dyb samtale, så ser jeg ikke det store problem i, at du gør det - nu hvor du er så opsat på det.

Dog vil jeg tilføje, at jeg en gang tænkte ligesom du; at jeg kunne hjælpe mig selv vha. elskovsmidlet MDMA. Problemet er lidt, at du med tiden, vil blive naturligt forvænnet til "trippet".. Jeg er hverken kemiker eller psykolog, men kan skrive under på, at jeg aldrig kommer til at opleve den samme følelse igen vha. MDMA. Magien er væk for mig - selv hvis jeg venter 1 år. Har ventet i spænding et par gange, og det er bare ikke det samme mere. Hvor vidt dette skyldes forventningens glæde, skal jeg ikke kunne sige, men gem, for guds skyld, dine trips - og spred dem godt - til de store fester, hvor du eks. ved, at der kommer en pige, som du skal rode med. Det er bare så meget sjovere.

Tager jeg en dose af 180 mg MDMA i dag, selv efter 6 mdr, så vil jeg ligge og rulle rundt i mig selv i 1½ time, hvorefter det bare går nedad (højt at flyve, dybt at falde). Dagen efter er sur røv, rent ud sagt, og dagene efter er bare op ad bakke.

Glemmer aldrig min første gang. Tæt på at være den bedste oplevelse, nogensinde (nærmest selvsagt i og med, at det var første gang, at mit serotonin-lager virkelig eksploderede). Da var jeg ikke spor depri, bagefter, da jeg havde haft en fed førstegangs-oplevelse, som jeg kunne perspektivere over. At det skulle føre til et overforbrug af stoffet, var en fejl. En fejl, som jeg fortryder inderligt, da jeg gang på gang har søgt følelsen igen.

Ren MDMA er helt fantastisk, men skal behandles med stor respekt, uanset hvor ren og empatisk trippet kan føles. Dine kognitive evner samt fysiske funktioner nedsættes efterfølgende og skal genoprettes på bedste vis, og her er tid sgu alfa-omega. Du kan tage nok så meget 5-HTP, C-vitamin, dyrke sport osv. efter et trip for at nedsætte efterfølgende bivirkninger, men kan nærmest ikke sige det nok: Tid!

Kan nærmest se mig selv, i din alder, sige til mig selv, at så længe, jeg er i følge med "gode venner", så virker stoffet terapeutisk. Gu' gør det ej. Som 19-årig er din hjerne - med 90% sandsynlighed - ikke fuldt udlært. Du er ikke livserfaren nok til at tage en sådan beslutning, hvor du "hjælper" dig selv via. kemisk indvirken. Det er helt ude i hampen! Og det kan jeg kun sige, da jeg selv gjorde det. Lad være. Gem dine trips til årlige, store begivenheder, hvor du virkelig bygger en glæde og forventning op inden da. For din egen interesse og dit velbefindende

Og nej, dit hjerte står sikkert ikke af. Ikke at jeg kan sige det med sikkerhed, men jeg tvivler.. De dødsfald, som er sket i DK, på det seneste, hvor MDMA har været involveret, har typisk skyldtes ekstreme doser, mangel på væske (og viden om stoffet), eller det har været et lusket RC drug (nyt, ukendt stof; ligner selv samme stof i molekyle-struktur, dog ændret og dermed befundet sig i en gråzone, dannet af en syg, pengegrisk kemiker, som giver en skid for liv.)

Pas på dig selv. Jeg følte mig uovervindelig som 19-årig. I dag ville jeg ønske, jeg havde haft mere respekt. Min fysik er sund og god, men psyken har helt sikkert taget lasten, for nu...