Hej alle,
Dette er mit første indlæg her. Jeg er lidt usikker på om jeg placerer det i den rigtige tråd, og en hel del af dette jeg skriver er baseret på formodninger fra min side. Jeg har ikke nogen uddannelse inden for kemi, kun en evne til at læse så mange objektive meninger og facts som muligt.
Jeg havde lyst til at prøve at rense noget AMF, og faldt ret hurtigt over acetonevasken. Både den simple og den mere komplicerede, men det afledte en masse følge spørgsmål, som jeg prøvede at finde svar på. Bl.a. hvorfor fordamper AMF? hvorfor er det vådt? Hvad er der egentlig typisk blandet i det? Skal det opbevares på køl? Hvorfor virker det som stoffet henfalder, hvis det ligger lang tid i fx. i en skuffe eller åbent fremme?
Jeg synes jeg faldt over en del oplysninger, som jeg gerne vil dele med jer i denne tråd. En kemikyndig må meget gerne forholde sig kritisk til det jeg skriver.
Amfetamin i ren form bliver flydende omkring stuetemperatur. Derfor blander man et salt i, og så får man Amfetaminsulfat, hvilket er det de fleste kalder for AMF, ud fra hvad jeg kan læse mig til er AMF på dette meget rene stadie et fast, tør stof.
Som jeg kan se det i debatten er det dette der får "kemikerne" til at sige at Amf er et fast stof og ikke tandpastaagtigt. Mens langt de fleste forbrugere oplever et pastastof. Det er nok her de faglige kompetente og de almindelige brugere går mest skævt af hinanden. For brugerne oplever jo en anden form for AMF end den kemikeren kender fra laboratoriet. Der er nogen der skriver at man ud fra tørretiden kan afgøre hvor godt ens AMF, det lader ikke til at passe. Tørretiden afhænger vist alene af hvilken alkoholtype det er fortyndet med, for at omdanne det til pasta. Almindelig vodka vil fordampe langsommere end f.eks. isopropylalkohol. Personligt vil jeg måske føle at den der havde fortyndet det med isopropylalkohol optrådte lidt mere professionelt end den der brugte vodka.
Jeg prøvede som en gal at finde ud af ved hvilken temperatur AMF koger, så jeg kunne få en ide om hvor hurtigt det fordamper ved stuetemperatur, da jeg oplevede at stoffet tabte effekt over længere tid, hvis det henlå i en pose ved stuetemperatur. Jeg troede længe at AMF var lavet af Amfetamin olie, og tænkte derfor det måtte være en væske. Men det er det ikke. Så vidt jeg kan finde frem til (og her må kemikerne meget gerne komme på bane), så taber AMF sin effekt, fordi det reagerer kemisk med omgivelserne. En af de helt store syndere er vand (altså også luftfugtighed). Er dit AMF blevet tør, og bliver det udsat for fx. temperatur svingninger (der kan give kondens) eller luftfugtighed, suger det vand og vand opløser AMF - hvilket faktisk kunne give en god grund til at man blander AMF op med en alkoholbaseret væske, så den ikke kan suge vand så hurtigt, og opbevarer den i en lufttæt beholder, eller ved en temperatur hvor alkoholen ikke kan fordampe, samtidig skal alkoholen vel så helst kunne fordampe ved stuetemperatur, så det er nemt at tørre.
Jeg gætter på at grunden til at effekten af stoffet aftager over tid skyldes at det bl.a. bliver udsat for svingende temperaturer. Så suger det vand til sig. Vand opløser AMF, når luftfugtigheden så igen falder, fordamper vandet, og tager sikkert noget af amfen med sig. Er der nogen der ved om denne tese er korrekt?
Amf må også kunne reagere kemisk med sine omgivelser. Fx. skulle det kunne reagere med alm plasticposer over tid (?) Men som jeg læste det, er det vigtigste faktisk at opbevare det TØRT og i en LUFTTÆT beholder, og også mørkt. Pyretex beholdere blev nævnt som noget det ikke kan reagere med.
Jeg deltog i et lille renseforsøg, uden at det dog skulle være med kolber, bundselbrænder og den lille kemikereksamen. Både her, og mange andre steder på nettet nævnes der to simple metoder. Vandrensning og acetone. ingen af dem giver dig dog garanti for at du får det helt rent. Hvis du vil læse lidt om hvad der typisk er i AMF og hvor stærkt AMF generelt er, så læs her
http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/72C ... AF5B6.ashx - side 38. Ganske sjov læsning, man kan fx. se at københavnerne er coke hoveder, mens esbergenserne tager AMF og har den bedste kvalitet

. Kan du godt lige at tage Coke, bør du nok blive bekymret over hvad det cuttes med! Særligt Levamisol. Jeg har andetsteds læst mig til at dette blandes ind allerede i Sydamerika og det kan fremkalde en alvorlig immunsygdom.
Acetone rensningen skal udføres med en ren acetone uden vand i. Der er risiko for at din acetone over tid vil opsuge vand fra opgivelserne. Andet steds her på siden og på andre sites i udlandet nævnes en metode til at lave "tør" acetone, hvor man fremstiller et salt der suger vand og smider det ned i acetonen. Jeg købte en acetone fra Borup kemi og smed den i fryseren. Jeg er ikke helt klar over hvorfor acetonen helst skal være kold når den bruges, men går igen ud fra at det har noget at gøre med absorbering af vand. Jeg vejede 1,5 g AMF af, tørrede det og allerede her forsvandt en del af vægten. Nogle anbefaler at man hælder det op i et kaffefilter og så acetone over, andre at man først putter det i et glas (GLAS) og rører rundt. Jeg smed det i en snapseglas og hældte to gange hvad der kunne være i låget over det. Rørte godt rundt og hældte det så op i filteret. Der blev dog ret meget siddende i glasset og selv om jeg skyllede det et par gange med acetone, kunne jeg ikke få det ud. Så det bedste at nok at pulverisere det så godt man kan, ned i kaffefilteret og så acetone over. Jeg havde sat kaffefilteret ned i et glas, og man kan så måske lade det stå og trække et par minutter? Enkelte fremhæver at der skal bruges meget lidt acetone. Hvorfor ved jeg ikke, det løber jo fra gennem filteret ... nok noget med vand igen

Jeg tog filteret op og lagde et par andre filtre uden om, og trykkede på det. På den måde fik jeg suget en stor del af væsken ud med det samme. De fleste anbefaler at lade det tørre et døgn ved stuetemperatur eller på radiatoren. Husk bare lige at acetonedampen er stærk brandbart! Så ryg ikke mens du laver det. Jeg kunne ikke finde flammepunktet for Acetone, men det koger omkring 55 grader. Jeg varmede en kogeplade op til at den blev så varm at jeg kun lige akkurat kunne holde hånden på den, og lagde så kaffefilteret på den. Det lykkedes mig at tørre det på ca. 5 minutter.
Efterfølgende vejede jeg det, og der var ca. 1 g. Herefter fik det en nærmest støvagtig konsistens. Pulveret var meget, meget fint og man skulle ikke kaste det ud på bordet, for så forsvandt noget af det som en støvsky. Det lugtede ikke rigtig af noget længere. Det rev ikke i næsen længere. Hvor meget jeg så har renset ud og hvor meget der bare var alkoholfordampning og alm svind i processen ved jeg ikke. De to mest kendte cut ingredienser, Kreatin og Koffein kan jeg ikke finde ud af om man renser ud, jeg kan ikke finde ud af om Acetonen opløser disse to stoffer (den opløser ikke amf), men jeg tror det faktisk ikke.
Inden jeg lavede acetonerens´en, lavede jeg også en vandrens på en meget lille portion. Jeg smed det op i noget vand, og konstaterede at næsten det hele blev opløst i vand. Måske 98-99 %. Jeg ville således ikke få meget ud af at forsøge en vandrens. En proces der i øvrigt også ender med at du har det som vand, med mindre du kan finde ud af at inddampe det igen. Men mit lille forsøg viste at vandrens ikke ville givet noget særligt.
Andre interessante oplysninger jeg faldt over, og som jeg fandt troværdige var;
Lugten af AMF siger intet om det er godt eller ej. Det er et tegn på at det ikke er blevet renset ordentligt eller cuttet, men da mange tror dette, cutter man det måske med vilje med noget der både får det til at lugte og svie voldsomt.
Oralindtagelse giver ikke helt samme effekt som nasal, da en del af stoffet nedbrydes inden det kommer ud i blodet. Men nogen fremhæver at processen gennem mavesækken nedbryder med at cut stoffet, inden det når blodet.
Men mindre man vil sprøjte det direkte ind i en blodåre (som jeg kraftigt vil anbefale men IKKE gør), så er den bedste optagelsesprocedure lidt klam. Tag en adskillelig kapsel fra en vitaminpille eller lign. Tøm indholdet ud, fyld pulveret i, og stik den så langt op i anus med en finger som du kan

... ja, den måtte med. Den var sgu´ for sjov.
Ta ikke stoffet hvis du for nylig har været på antidrepressiv medicin. Det kan give en dopaminforgiftning i hjernen.
Har din urin en høj PH værdi, nedbryder du hurtigere stoffet, mens en lav betyder du er længere tid om det. Så din kost afgøre om du nedbryder langsomt, en vegetar burde således nedbryde stoffet langsommere.
Det endte med at blive noget af en smørre. Det meste af det er gentagelser fra andre steder, men så har jeg samlet mine erfaringer her.
Jeg har tænkt mig at prøve at rense en lidt større dosis med Acetone, og her vil jeg måle vægttab fra tørring og vægttab fra rens.