Her er artiklen fra Politiken:
"Dom over shaman og hans jungledrik
Medicinmand er som den første dansker blevet idømt straf for at importere den psykedeliske planteblanding ayahuasca. Ceremonier med indtag af væsken kan hjælpe mod depression og spiseforstyrrelser, siger han. Landsretten siger, at ayahuasca er ulovlig - med en dom, der vækker international opsigt, fordi den kan ramme et stigende antal brugere af væsken.
ANDERS HAUBART MADSEN
Tobaksblade, sang og et psykedelisk plantebryg er hans redskaber i junglen og til ceremonier i danske stuer. Men der er tale om en medicinmand i uvante rammer. Både med de seneste to års jævnlige besøg i retssale og her, hvor han står og venter blandt ladcykler og brummende busser ved en café på Vesterbro i København. Han ryger rulletobak og er iført grøn regnjakke og cowboybukser. Han har et stort ar, der strækker sig over hele hans bare isse, og hovedet er vendt ned mod en telefon, der næsten forsvinder i hans ru hånd. Han er træt, fortæller han. Træt efter den faldulykke, der har kostet ham arret på hovedet, og træt af den dom, han har opgivet at ændre udfaldet på. »Ja, jeg er lidt fucked over den situation, jeg står i. Min dom betyder jo, at jeg ikke længere kan lave ceremonier i Danmark«, siger han. Jan Hansen er som den første i Danmark blevet dømt i en sag om det psykedeliske plantebryg ayahuasca. Landsretten har idømt ham seks måneders betinget fængsel, fordi han har importeret 25 kilo af den brune og klæbrige drik fra Peru til Danmark. Dommen lægger vægt på, at han ikke er tidligere straffet, og at han har »gode personlige forhold«, men også, at han har importeret en væske, som indeholder det ulovlige, euforiserende stof DMT. Tilmed i en mængde, »der svarer til tre til 600 doser LSD«, som det lyder i en analyse fra Retskemisk Institut, der har haft svært ved at afgøre, præcis hvor euforiserende ayahuascaen er. I første omgang modtog Jan Hansen en dom i byretten på seks måneders fængsel, men den blev omstødt i landsretten. Derfor skal han nu udføre 120 timers samfundstjeneste og må ikke fortsætte sin praksis med at lave ceremonier, hvor han bruger traditionelle peruanske traditioner med musik, sang og indtagelse af ayahuasca.
Nultolerance i Danmark
»Jans sag indebærer i udgangspunktet en af de hårdeste straffe om ayahusca, vi har set indtil videre på verdensplan«, siger Costanza Sánchez, juridisk ekspert fra organisationen International Center for Ethnobothanical Research Education and Service (ICEERS), der har rådgivet Jan Hansen i sagen. ICEERS består af en række advokater og akademiske eksperter, der kortlægger retssager om ayahuasca og arbejder for at udbrede viden om væsken. Organisationen har de seneste seks år set en stigning i antallet af sager, men for hovedpartens vedkommende er de endt med enten frafaldelse eller bødestraffe. »I sidste ende vælger jeg alligevel at se positivt på det. Dommen blev omstødt til samfundstjeneste. Det er noget, vi kan bruge i vores arbejde med at yde juridisk bistand omkring ayahuasca i lande med en meget striks lovgivning. Forløbet viser, at selv i et land som Danmark, der ikke har en særlig progressiv narkotikalovgivning, kan man få en mildere straf«. Dommen over Jan Hansen kan i første omgang få betydning for de grupper, der har været med til at udbrede jungledrikken i Danmark. Flere alternative behandlere og religiøse bevægelser benytter sig af den i terapeutiske ceremonier, som foregår i det skjulte, og til arrangementer, der reklameres for i opslag på Facebook. Brugerne hylder væskens helbredende egenskaber til behandling af for eksempel afhængighed af alkohol og cigaretter samt forskellige psykiske lidelser som depression og angst. Dommen forholder sig ikke til de eventuelle positive effekter, og den kan nu få konsekvenser for alle, der bruger ayahuasca, mener en ekspert i den danske narkotikalovgivning. »Når de retsmedicinske analyser viser, at ayahuasca indeholder et ulovligt stof, forholder domstolen sig først og fremmest til det«, siger Esben Houborg, lektor ved Center for Rusmiddelforskning. »Derfor harmonerer brugen af stoffet ikke særlig godt med den narkotikalovgivning, vi har nu, hvor der er en nultolerance i forhold til besiddelse af illegale stoffer«.
Indtager planters sjæl
Jan Hansen havde ikke regnet med at blive medicinmand. Han er ufaglært, tidligere fodboldspiller og dj, og han fortæller, hvordan han selv har undret sig over den oprindelige befolkning i Peru og deres tro. Shipibo-folket tror på, at man som medicinmand kan indtage sjælen fra junglens planter og lære deres egenskaber at kende ved hjælp af ayahuasca. Behandlingen sker ved, at det psykedeliske plantebryg fremkalder planternes bevidsthed og fortæller medicinmanden, hvordan han kan hjælpe sin patient. »Hvis jeg møder en person med et problem, kan jeg gennem ayahuasca lytte til de planter, jeg har diæteret, og deres bevidsthed for at finde ud, hvordan jeg kan hjælpe vedkommende«, siger den danske lærling. Det er også oplevelserne med ayahuasca, der fortæller Jan Hansen, at han overhovedet skal arbejde som medicinmand. For seks år siden tog han til Peru og prøvede for første gang væsken. »Jeg så alle mine problemer i livet fra en helt ny vinkel. Efter at jeg havde drukket ayahuasca, sad jeg ude i junglen og brød faktisk ud i grin over den måde, jeg havde levet mit liv på«, fortæller han. Jan Hansen har oplevet selv at få opskrifter i ceremonier på, hvordan han skulle hjælpe andre til at frigøre sig fra svære tankemønstre, forbundet med for eksempel spiseforstyrrelser og depression. Det er oplevelser med væsken, som flere og flere har haft. De seneste år er der sket en stigning i antallet af vesterlændinge, der indtager den psykedeliske drik fra Amazonas. Der er oprettet centre for udenlandske søgende i lande som Peru, Colombia og Brasilien, og i Europa er drikken blevet fast inventar blandt en række alternative behandlere og religiøse bevægelser, der har ladet sig inspirere af traditioner fra junglen.
Ikke til festmiljøer
Jan Hansens vej til at blive maestro, som betegnelsen hedder på spansk i Peru, begyndte også i regnskoven. Det føltes som et kald, da to maestroer fra shipibo-folket spurgte ham, om ikke han havde lyst til at følge i deres fodspor. I Amazonas fik han at vide, at det ville tage ham 20 år at blive uddannet, og at han ud over at studere junglens planter skulle afholde ceremonier, når han var i Danmark. For at holde forholdet til planterne i live, lød forklaringen. Til gengæld byder de tusind år gamle traditioner ham ikke selv at fremstille væsken, da man skal være færdiguddannet maestro for at kunne gøre det. Derfor så Jan Hansen sig nødsaget til at sende det med posten til Danmark. »De første gange kunne jeg se, at de havde åbnet flaskerne i tolden, men at de ikke havde gjort mere ved det. Derfor fortsatte jeg bare med at sende. Jeg tænkte ikke over, at det var forbudt – der står jo ikke noget om ayahuasca i loven«. Efter løbende at have sendt ayahuasca til Danmark i knap fem måneder fik Jan Hansen besked om, at Midt- og Vestsjællands Politi havde fået væsken analyseret, og at der var fundet spor af det ulovlige stof DMT. De havde ransaget den adresse, han havde sendt væsken til, og nogle måneder efter – da han var hjemvendt fra sit ophold i Peru – blev Jan Hansen hentet i en politibil, da han skulle til sin anden afhøring. Han husker forløbet sådan her: »Jeg bor lidt ude på landet, så politimanden spurgte, om ikke han skulle hente mig og køre mig til stationen i Holbæk. Det hele foregik meget stille og roligt, og under afhøringen sagde han: »Ja, hvis det stod til mig, skulle vi jo ikke bruge tid på sådan nogle som dig, men jeg gør jo bare mit job. Jeg synes, at det er spændende, det du laver. Det er sådan noget, man kun læser om«. Den politimand er den mest fornuftige, jeg har mødt i det her forløb«, fortæller Jan Hansen. Ayahuasca står ikke nævnt i loven om euforiserende stoffer, og Jan Hansens sag førte da også til forskellige afgørelser i retssystemet. I byretten lagde anklageren vægt på, at han havde udnyttet svage mennesker til egen vinding ved at tage betaling for deltagelse i ceremonier med et ulovligt stof. Retten idømte ham 6 måneders ubetinget fængsel. Da sagen var anket til landsretten, understregede en anden anklager, at ayahuasca ikke er egnet til at blive solgt på klubber og til fester på samme måde som stoffer som ecstacy og lsd, da det er en væske med begrænset holdbarhed, og som mange simpelthen brækker sig af at indtage. Samtidig understregede han, at den euforiserende virkning fra stoffet DMT alligevel kan sammenlignes med de mere kendte stoffer. »Det her er jo ikke et stof, der er egnet til udbredelse i festmiljøer. Når det så er sagt, har vi at gøre med et stof – ayahuasca – svarende til tre til 600 doser lsd«, sagde anklageren ved sidste retsmøde, inden han henviste til domme om besiddelse af ecstasy. Den retskemiske vurdering i dommen viser, hvor svært det er at analysere ayahuasca. Det fortæller Kim Gosmer, medicinalkemiker og rusmiddelekspert, der er tidligere retskemiker, og som har undervist politi og toldere om indholdet i euforiserende stoffer. Samtidig understreger han, at væsken ikke i sig selv er farlig. »Ud fra de få studier af ayahuasca, der findes, er der ikke noget, der viser, at det er skadeligt for kroppen«, siger han og henviser til, at et lignende psykedelisk stof er på vej til at blive brugt i et dansk forsøg. »Ayahuasca kan være et svært stof at håndtere for sindet, men det kan lsd og psilocybin også. Sidstnævnte bliver snart givet til danske forsøgspersoner på Rigshospitalets Neurocenter som led i et videnskabeligt forsøg«. Jan Hansen understreger selv, at det ikke er uden risiko at indtage ayahuasca. Gennem de fire år, han har udført ceremonier i Danmark, anslår han, at omkring 50 forskellige mennesker har deltaget. Mange er kommet igen, og selv om de fleste har oplevet det som frigørende, har en enkelt deltager ikke kunnet håndtere oplevelsen.
Vægttab og tab af besindelse
Udenfor ved terrassedøren hænger der en drømmefanger. Jan Hansen byder indenfor i det hus, han bor i ved en skov på Vestsjælland. »Nu skal du se. Jeg har noget til dig«. Medicinmanden lægger en brun klump på bordet. Ved første øjekast ligner den et snit af en gren fra skoven. Men klumpen er fra Peru, og den består af et kløverformet mønster omkranset af bark. »Dét der er ikke ulovligt, men det er ayahuasca«, siger han og trækker på skuldrene. Han præsenterer den brune klump som et udsnit af lianen Banisteriopsis caapi, der også kaldes ayahuasca, og hvis kløverformede mønster også pryder et håndsyet klæde, der ligger i lænestolen. På sofabordet står blomsteressensen ’agua florida’ og en flaske med barken chuchuwasi. Selv er han iført T-shirt og cowboybukser, men når han har holdt ceremonier i denne og andre stuer i landet, er det med en cusma over hovedet, som det tæppelignende klæde hedder i Peru. Sammen med tobak, musik og ayahuasca er det en del af en maestros remedier, når han afholder ceremonier for syge og søgende. Den danske lærling begyndte at holde ceremonier for sine venner. Senere blev det til venners venner, og en af dem fortæller om at udvikle sig selv ved at deltage i Jan Hansens ceremonier. »Jeg bruger ayahuasca til at komme i kontakt med min intuition og til at få indsigt og værktøjer, jeg kan bruge i min hverdag. Det har også været brugbart i perioder, hvor jeg har haft det svært«, siger Nikolai Søndergaard, der har været med til otte ceremonier hos Jan Hansen. Han beskriver sig selv som »spirituelt nysgerrig«. Han har selv besøgt shipibo-indianerne i Peru, og han har taget ayahuasca med tre forskellige shamaner i Danmark, fortæller han. Selv om det ikke altid har været behageligt for eksempel at gennemgå svære følelser eller dele af sit liv under en psykedelisk påvirkning, har Jan Hansens ceremonier altid været brugbare, mener han. »Mit indtryk er, at vi alle har varierende grader af undertrykte følelser og minder i os, og det kan ayahuasca hjælpe med at få op til overfladen og bearbejdet. Det får dig til at konfrontere din frygt og dine begrænsninger. Det er også derfor, det ikke er et partydrug«. En deltager har dog været i psykiatrisk behandling efter en ceremoni, fortæller Jan Hansen. »Jeg har haft en person i flere ceremonier, der efter den sidste ceremoni gentagne gange har oplevet hallucinationer i dagligdagen, og som har haft det meget svært som følge af det. Derfor vil jeg understrege, at det kræver en vis psykisk robusthed, overskud og motivation for at arbejde med ayahuasca«, siger han. Maestro-lærlingen understreger samtidig, at han ikke accepterer deltagere, der har fået stillet en psykiatrisk diagnose, og hvor vigtigt det er ikke at indtage andre euforiserende stoffer såsom hash, i de første uger efter man har indtaget ayahuasca. »Mine maestroer i Peru siger, at det er planterne, der bliver jaloux på hinanden, når man oplever problemer med at indtage forskellige euforiserende planter i løbet af kortere perioder«, siger Jan Hansen. Det har ikke været muligt for Politiken at komme i kontakt med den omtalte deltager. Det er også svært at finde eksempler på andre, der har oplevet skadevirkninger af at indtage ayahuasca, da der kun findes mindre videnskabelige undersøgelser af effekten og konsekvenserne ved indtagelse af drikken. Til gengæld er der mere viden på vej med både ny forskning og flere retssager. Principielt spørgsmål om religion Jan Hansen håber, at denne viden vil komme frem i en kommende større dansk retssag om emnet. I hans egen retssag har der ikke været indkaldt videnskabelige eksperter bortset fra Retslægerådet, der bemærkede følgende til sagen: »Retslægerådet skal pointere, at den eksisterende viden om ayahuasca er begrænset og oftest angivet af uautoriserede kilder«. Den manglende videnskabelige viden er også en af grundene til, at ayahuasca befinder sig i et juridisk limbo på verdensplan. En FN-konvention fra 1971 slår fast, at stoffet DMT er ulovligt, mens organisationens kontrolorgan for narko INCB skriver, at det ikke sanktionerer brugen af planter, der som ayahuasca indeholder det ulovlige, psykedeliske stof DMT. FN understreger samtidig, at de enkelte medlemslande kan fastsætte egne rammer for lovgivningen på området, og det er også sket. I Peru er væsken lovlig. I Brasilien, Holland og i to amerikanske stater er ayahuasca blevet tilladt til brug i religiøse sammenhænge. I Frankrig er ayahuasca og de væsentligste ingredienser forbudte, mens der i Danmark slet ikke eksisterer nogen bestemmelser om den populære drik fra Amazonas. Jan Hansen har nu opgivet at blive frifundet og kæmpe for at få ayahuasca tilladt i Danmark. »Da jeg fik min første dom i byretten, blev jeg enig med mig selv om, at jeg skulle tage den hele vejen til Højesteret. Men nu er jeg bare træt, så jeg tager min straf, og så kommer mine næste ceremonier sikkert til at foregå i et andet land med et andet syn på det, jeg laver«. Til efteråret starter en retssag, hvor en dansk gren af det brasilianske kirkesamfund Santo Daime vil forsøge at blive anerkendt som trossamfund i Danmark. De bruger ayahuasca som en del af deres religiøse praksis, og kirken har tilladelse til det i Brasilien, USA og Holland. Den danske gruppe har fået fri proces til at forsøge at få samme tilladelse ved danske domstole, fordi sagen bliver anset for at være af principiel karakter.
Publiceret 17. maj 2016"
_________________ “I think of going to the grave without having a psychedelic experience is like going to the grave without ever having sex. It means that you never figured out what it is all about." - Terence McKenna
|