http://www.dr.dk/nyheder/udland/stor-po ... moerke-net"
COOKIE- OG PRIVATLIVSPOLITIK
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på dr.dk og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at benytte dr.dk accepterer du vores brug af cookies.
LÆS MERE
OK
Gå til indhold
NYHEDER
TV
RADIO
PRIVATLIVSPOLITIK
Menu
NYHEDER
Klik her for at gå tilbage til nyhedsoverblikket
Stor politiaktion lukker narkohandel på det mørke net
Amerikansk og europæisk politi slår i koordineret aktion til mod narkohandel på den mørke del af internettet.
KL. 17.41
Politimyndigheder har slået til mod markedspladserne AlphaBay og Hansa Market. (Foto: Mrgoose © Stock.xchng)
Det er slut med at forhandle illegale stoffer på to store markedspladser på den mørke del af internettet, det såkaldte darkweb.
Sådan lyder det torsdag fra det amerikanske forbundspoliti, FBI, og hollandsk politi.
I en koordineret aktion har landenes politimyndigheder slået til mod markedspladserne AlphaBay og Hansa Market.
Her har det hidtil været muligt at sælge og købe illegale stoffer uden at efterlade sig elektroniske fodspor.
Men nu har myndighederne lirket låsen til en del af det hemmelige net op.
- Det mørke net er ikke et gemmested, siger den amerikanske justitsminister, Jeff Sessions.
Hollandsk politi oplyser i en pressemeddelelse, at man har anholdt to tyske mænd på henholdsvis 30 og 31 år.
De to mænd er ifølge politiet administratorer af Hansa Market.
Aktionen har været koordineret via det europæiske politisamarbejde, Europol.
Det lykkedes hollandsk politi at opsnappe informationer om tusindvis af købere og sælgere, der benytter markedspladsen Hansa Market.
Hollandsk politi oplyser, at man har givet informationer om 10.000 udenlandske leveringsadresser videre til Europol.
Den mørke del af internettet anvendes blandt andet til salg af illegale stoffer, handel med våben og distribution af børnepornografisk materiale.
/ritzau/"