Psychedelia.dk

Hej folkens,

Jeg er meget i tvivl.. 3 af mine gode venner vil gerne tage LSD med mig på fredag. Jeg har taget LSD (op til 180ug af virkelig god LSD) 3 gange. Alle 3 gange har været helt fantastiske. LSD er min favoritstof af dem jeg har prøvet (kokain, MDMA, svampe, benzoer). Jeg ville 100 % have sagt et stort rungende "JA", hvis ikke det var fordi..

at min mor fik konstateret uhelbredelig ovariekræft sidste sommer..

Jeg er bange for, at tanken vil sætte sig fast i mit hoved under trippet og gå amok. Det skal siges, at min mor har det rigtig godt, er i sit livs bedste form, da hun har gået på alle mulige fede fitnesshold for kræftramte. Der er ikke særligt meget kræft tilbage i hende, da hun reagerer rigtig godt på kemoen og andre præparater. Men.. hun bliver aldrig rask. Der kommer til at komme udbrud, og hun kommer højst sandsynligt til at dø af kræft. Om det bliver om 2, 5, 10 eller 20 år vides ikke.

Jeg har accepteret, at det er sådan det er. Og jeg er så "forberedt" på, at det kommer til at ske, som man nu kan blive. Det er ikke noget, som har indflydelse på min hverdag, da vi har vist det i ret lang tid efterhånden. Men som I nok ved, så virker hjernen liiidt anderledes, når man er på LSD

Jeg får normalt ikke særligt meget mindfuck på LSD, det er kun på svampe. Så LSD er relativt nemt for mig at tage, i de doser jeg nu normalt tager.

Jeg ville nok tage et mærke á 120ug, hvis jeg gør det.

Udover det med min mor er jeg i et mentalt godt stadie. Det kører med min kæreste, har fået ny dejlig lejlighed, har generelt styr på livet og er glad.

Hvad er jeres mening? Har I gode råd?

Pft.

Hej du.
Det er godt nok tragisk. Jeg går ud fra at dine venner kender til din situation, og at i har haft talt lidt om det? Jeg forstår godt din modvilje, og synes at du bør lytte til dig selv, og ikke lade dig overtale til noget du hverken har lyst til, eller ikke kan overskue at skulle forholde dig til. Vælger du at gøre det så har jeg følgende råd:
Drages din bevidsthed mod det, bør du følge den, og ikke prøve at flygte. Lyt til dig selv og fortæl dine venner hvad der foregår, eller hvad du har behov for, ellers skal de nok være vågne nok til at aflæse dig, og dermed give dig det rum du har behov for, for at få bearbejdet det.

Du kan jo altid tripsitte dem, og evt. tage en rejse alene med en sitter, til at få forløst din modholdenhed og måske få en form for afklaring ift. jeres relation (dig og din moders). Sådan at du i fremtiden kan fyre den af med vennerne uden at skulle være ængstelig over at begynde at tænke på din mors sygdom.
Som du skriver har hun det jo godt nu, og du virker ret afklaret med situationen.

Du ønskes kun det bedste, og jeg krydser fingre for at hun bliver her mange år endnu

Som spaffehs signatur så smukt siger:
"Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem"

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍

Og de ord er der sandhed bag!

Tusind tak for jeres gode svar. Alle tre kender situationen og har gjort det næsten siden "dag 1". Det skal også siges, at de på ingen måde prøver at presse mig til det. Alf'n rammer virkelig hovedet på sømmet i og med, at jeg meget gerne vil undgå at have et ængstelidt/modholdet forhold til psykedeliske stoffer.

Jeg er egentlig i stemning til at tage stoffer. Hvis jeg ikke kan gøre det nu, kommer jeg nok aldrig til det igen (i og med at min mor har det så godt lige pt). Det er bare frygten for en "down spiral" effekt der holder mig lidt fra det. 12 timer er lang tid at bad trippe. Men jeg tror, at jeg vil læse en masse (mere end jeg allerede tidligere har gjort) om, hvordan man skal håndtere negative tanker på psykedeliske stoffer. Og hvis jeg beslutter mig for at gøre det, så virkelig snakke den ordentligt igennem med de 3 andre, så de er 100 % med på situationen.

Gode råd der allerede er kommet, og du virker til at have en fornuftig og reflekteret tilgang til det - og rigtig god ide at snakke det godt igennem med dine buddies inden et evt. trip og anyways for den sags skyld

Jeg mener ikke du skal frygte et 12 timers badtrip, men du skal nok forberede dig på, at hvis du hopper ud i det, så er det sandsynligt at du vil komme til at tænke på din mors situation og jeres relation til hinanden på godt og ondt, men så længe du er åben over for det og ikke stritter imod oplevelsen, så skal det nok gå godt.

Måske kommer du til at se frygten og smerten i øjnene over udsigten til at miste hende - men er sikker på at hvis du accepterer det og flyder med, så vil det komme til at handle ligeså meget om jeres kærlighed og bånd til hinanden, og det er jo bare smukt og livsbekræftende - vær klar på potientielt at komme i kontakt med begge ender af følelsesregisteret.

Jeg har mistet både min far og en nær ven, og har tænkt på dem begge og på døden/livets skrøbelighed imens jeg har trippet efterfølgene, men det har aldrig udviklet sig til et badtrip - tværtigmod er jeg kommet ud på den anden side mere forløst og afklaret omkring det, og det har aldrig været noget der har fyldt et helt trip - det har været passager undervejs, der har stadig været plads til at hører musik, kigge på skyer og kramme træer

Prøv at åbne så meget op som muligt på forhånd, især når du snakker det igennem med vennerne - hvis du "tør" at være i dine følelser når du snakker om det normalt, så vil jeg mene det er et godt fingerprej om hvorvidt du er klar til at håndtere det under et trip - hver også opmærksom på hvordan dine venner har det med at tale om det, og over at du bliver berørt.
Tror det er meget nemmere at håndtere sådan noget under et trip, hvis man allerede har gang i en bearbejdelsesprocess i forvejen - jeg ville f.eks. aldrig springe hovedkulds ud i et trip ugen efter et dødsfald/breakup/sygdomsinfo, tror det er rigtig godt at lade situation bundfælde sig naturligt og få snakket godt om det - inden man kaster sig ud i et trip

Håber at din mor bliver ved med at have det godt i lang tid endnu!

Held og lykke med det hele - og lyt til din mavefornemmelse!

mvh Gimp

Jeg overfortolker måske dine ord. Men der findes selvfølgelig "nu eller aldrig" øjeblikke, og der er formentlig flere end vi umiddelbart opfatter, men fælles for de fleste tilfælde er, at de er reproducerbare i det omfang omstændighederne tillader. Med hvilket jeg mener at du ikke bør se fredagen som et "nu eller aldrig" tilfælde, da du højst sandsynligt vil have muligheden en anden dag, hvor du har haft længere tid til at til forberede dig. Med det sagt, synes jeg at man skal imødekomme sin angst, omfavne den og forene sig med den, da den ellers godt kan tage styringen, hvilket jeg synes ville være ærgerligt.
I min optik, er angsten for angst, en af de værste, hvis ikke den værste type angst man kan udvikle. Hvilket altså lidt er hvad jeg læser.
Du bør næsten læse Fannys tråd "den udefinerbare angst" (viewtopic.php?f=18&t=6850), da der i den hviler umådelig visdom som alle kan drage nytte af.

Igen, tak for svar. De andre gange, hvor jeg har trippet LSD, har det helt klart været "legebarnet", som har domineret. Hvis jeg vælger at gøre det på fredag, vil jeg helt sikkert forberede mig på, at der kan komme mere 'seriøse' tanker, som dog ikke nødvendigvis er negative.

Det er virkelig 'angsten for angst' der spiller ind for mig nu her. Jeg tror, at I har ret i, at hvis jeg har lyst, så skal jeg kaste mig ud i det. Hvem ved, det kan jo snildt være, at det udelukkende vil blive en positivt oplevelse.

Jeg tror i sidste ende, at det hele kommer an på, om jeg føler den eller ej når jeg står op fredag morgen

Nu er det jo mig du måske vil lege med Og jeg er selvfølgelig klar på en samtale både før, under og efter omkring evt. negative tanker der kunne komme. Tror du er den eneste der kan vurdere om du er klar, men hvis du siger ja, tænker jeg at du skal forsøge at tænke det som terapi, hvis de tanker du frygter kommer op i trippet. Generelt har jeg mest hørt om bad trips, hvis folk har kæmpet imod sine følelser. Der er da mange der har haft negative tanker under trips, men hvis de vælger at gå ind i dem og prøver at forstår følelserne, så har det ofte en gavnlig effekt i den anden ende. Hvis nu du skulle til rave, ville jeg være mere bange, men nu skal vi jo bare ligge i en lille 3-4 personers bunke og høre dejlig musik. Ellers kan du jo også gå endnu længere ned i dosis, det kan jo også være euforisk at være på et halvt mærke. Selvom jeg vil mene at højere dosis, har højere terapeutisk effekt. Uanset hvad glæder jeg mig til at have dig ved min side igen i hele eller en del af trippet (æddru eller trippende) <3 <3 <3

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

...vil lige komme med et tip... Hvis der på noget tidspunkt skulle opstå tegn på badtrip etc (og ellers, gør det alligevel!!!) - så siger min klare erfaring; Af med sko og strømper og ud på en græsplæne, sand, whatever, bare det er udenfor - så finder jeg hurtigt en jordforbindelse igen...