På opfordring vil jeg prøve at beskrive mine oplevelser og min rejse med psychedelia, som har taget en del år men som jeg i høj grad føler, endelig har fundet sin rette plads.
Jeg har altid benyttet mig af substanser af forskellig art til at dulme, feste og udvide min horisont - Tog personligt stilling til Jesus da jeg var ung - Kommer ikke fra en kristen familie og føler mig egentlig ikke nødvendigvis hjemme i konventionel kristen kultur - Værende det Luthersk mission, pinsekirken eller andet. Jeg har siden min ungdom dog været en del af flere forskellige kristne miljøer og har aldrig kunne flygte fra min overbevisning selv om jeg ofte følte mig malplaceret. Yes jeg er også ham tossen der beder hver dag og lytter til prædikerner i sin bil på vej til arbejde

Jeg har stort set altid været draget af stimulanser og røg med på mephedron bølgen i en hård grad, Amf og MDMA har været to andre yndlings men ellers kan vi tage hele rækken fra heroin og nervemedicin til 2-CB - Dette har skabt visse udfordringer i mit liv grundet disse stoffers legale status og familie/venners holdning til disse - Den største del af mit liv har derfor været fyldt med løgn omkring disse emner - Enten skulle jeg lyve om at jeg synes det var forkert eller at jeg var clean - Det var nogle problematikker der var hjulpet delvist på vej af misbrug selfølgelig.
Nu mange år senere, en hel del klogere, ude af misbrug og fri af substanser, begyndte jeg en jagt på hvem jeg ønsker at være som mennesker. Derfor er min psykedeliske rejse startet på ny - Jeg har altid følt de psykedeliske stoffer kunne noget helt andet - Jeg var træt af at lyve overfor mig selv omkring at jeg synes det var forkert - Jeg ønskede at stå op for mig selv og have lov til at vælge hvem jeg ville være.
Jeg gik igang med en proces omkring at fortælle de nærmeste venner og familie hvad jeg havde tænkt mig og hvordan jeg ønskede at leve mit liv - Jeg fik en god opbakning og støtte - Jeg har et netværk der er en tæt del af mit liv i tilfælde af at jeg skulle skifte karakter til noget mere kedeligt, og mest af alt for ikke at skulle lyve på ny.
Jeg er en af disse sjove kristne der tror på hvert et ord fra Adam og Eva til Noas ark og Jesu jomfru fødsel og til Han kommer igen. Jeg kender alle de klassiske argumenter indenfor min tro i forhold til hvorfor man ikke skal bruge eller misbruge stoffer af forskellig karakter, og en del af disse kommer til kort når det kommer til svampe, som er mit primære outlet når det kommer til psykedeliske stoffer.
Jeg er optaget mit sinds grænser - Har kørt hårdt på som helt ung - Men som jeg er blevet ældre er det ikke længere bare fordi man kan men for at finde ud af hvad der gemmer sig i mig - Dybest inde og helt ude i grænselandet - Jeg lavede lidt hurtig youtube research og fandt ud af at forskere har fundet ud af at svampe var en naturlig del af munke og biskoppers trosliv hvis man skal tro på kunsten i kirker europa over (Psychedelic gospels) - Alt dette stoppede omkring 1400-tallet med heksebrændinger osv - Jeg ser helt sikkert ikke kristendom vs. resten af verden/frisind
Jeg tror inkvisitionen er en af grundene til, at vi ikke har data på hvad svampe har spillet af rolle i den tidlige katolske kirke - Det er ærgelig synes jeg, da det er et helt nyt narrativ indenfor kristendommen - Både indenfor og udenfor kirken.
At jeg tror på noget absolut er ikke mere lukket end folk der mener Trump repræsenterer noget dårligt - Vi værdisætter alle ting og ideologier højere end andre og på den måde udelukker vi syn på livet og verden, som værende mindre rigtige.
Jeg kom igang med min interesse indenfor dette felt da jeg samtidig lider af PTSD lignede symptomer - Samt en hel række af andre skavanker som jeg troede svampene kunne hjælpe på.
Fast forward - Jeg er kommet igang - Jeg føler mig ikke nødvendigvis tættere på Gud under oplevelserne men Han viser mig ting som er fuldstændig kontra det narrativ jeg har sunget med på de sidste mange år - Jeg føler mig mere fuld af energi, jeg føler mig tættere forbundet til mig selv, jeg har set at jeg er fuld af kærlighed, jeg har en større nåde overfor mig selv, mine PTSD symptomer er svundet ind med 500%, jeg er mindre rigid i mine tanke mønstre, jeg er mindre dømmende og mere nuanceret, jeg har fået en ny forståelse af at Jesus bor inde i mig og er med mig.
Det er ikke mit job at fortælle hvad folk skal tro eller ej - Men kan sagtens have en mening om absolutte sandheder uden at kærligheden ryger i svinget. Jeg kommer ikke til at frasige mig min tro fordi jeg har valgt at have psychedelia i mit liv. Alt det som Gud siger om mig igennem bibelen bliver bekræftet og forstørret igennem mine oplevelser.
Det mest kraftfulde oplevelse havde jeg sidste gang hvor jeg fik lov til at se min egen syn - Jeg fik lov til at se hvordan Gud ser på utålmodighed - Noget som vi alle kender til og kan undskylde med manglende søvn eller andet, Jeg fik lov at se hvilke ødelæggende konsekvenser det kan have hvordan at utålmodig kan sprænge et barns hjerte som en atombombe - Jeg havde oplevelsen af at dette var fortyndet 1:1.000.000 og det tog mig 2-3 dage at komme mig efter det.
Jeg stener masser af mckenna videoer, huxley og leary - Alle de klassiske triphoveder - Kan sagtens tåle at høre dem og deres nogen gange non-sense i mit hovedet - Men er fascineret af dem der gik først og turde satse noget - Jeg tror ikke psychedelia er svaret på alt - Tror stadig ikke at det kan give svaret på livet men ved jeg er kaldet til at leve dette liv sammen med det og Gud
Håber ikke dette blev alt for rodet - Stil endelig spørgsmål - Men kan vi ikke holde diskussionen om for og imod kristendom til en anden tråd - Jeg har bare et enormt stort behov for at dele - For ikke at føle mig alene, selv om mit netværk bakker op er der ingen der tager det jo - Findes der en herinde som også skulle være en af dem der tror på miraklerne så skriv en PM måske?