Psychedelia.dk

Jeg er enig med dig i det meste, som du skriver i dit indlæg Randomname, men mener du vitterligt det her? Sådan en videnskabsforestilling forekommer mig at være noget antekveret og nærmere hørende starten af det 20. århundrede til. Ikke for at skrive en roman om det nu, men jeg synes at filosoffer som Husserl og Heidegger har peget meget præcist på, at videnskaben i sin kvantificering af det observerede jo netop altid hviler på og har sit afsæt i en førvidenskabelig erfaring og livsverden, hvorfor den aldrig kan hvile fuldstændig i sig selv. Det er ikke en diskreditering af videnskabelig erkendelse som sådan; det ville være fjollet hokus-pokus. Men det er en påpegning af, at den trods dens prætentioner ikke kan stå alene som 'nøgen, filterfri objektiv erkendelse'.

I eksemplet tænkte jeg, at det var en udelukkende egenskab. Altså at en X ikke kan være Z samtidig og vice versa, det blev ikke helt tydeligt.

Det var måske mere billedligt end faktuelt formuleret. I stedet kunne man måske sige ærligste, eller mest direkte.
Heidegger's "The question concerning technology", er i øvrigt noget af det bedste jeg har læst. Hans, og andres, værker er dog ikke endegyldige punktummer, men stemmer i en blandet debat. Det er klart, at man ikke kan løsrive sig, fra det man per defakto er en del af (eg verden, samfund osv). Det er dog en indsigt af primært filosofisk værdi i relation til epistemologi. Det er klart, at den der observere målinger og udfører eksperimenter, må være en entitet der i videre omfang interagere med verdenen. Det er dog samtidig uden konsekvens i videnskab, da der ikke er tale om en egentlig reduktion i kvaliteten af "kendt viden", så meget som en arbitrær begrænsning på graden af hvor ultimativt sand, den viden er, og kan være.

Helt enig i det sidste, det var også der jeg ville hen, da jeg sagde, at det ikke sigtede efter en diskreditering af den videnskabelige erkendelse, men snarere en udfordring af dens krav på ultimativt herredømme i en bredere sammenhæng. Det synes jeg, at der lå en eftersmag af i din tidligere omtalte formulering, det var derfor jeg spurgte.
Du har helt ret i, at de her filosofisk-epistemologiske indsigter og spørgsmål ikke rykker på kvaliteten af videnskabelig viden, men jeg synes nu stadig det er interessant og værd at kontemplere over. Det er en anden diskussion, men jeg kan ikke lade være.

Fx. når bl.a. en gut som Husserl i sit værk om geometriens oprindelse peger på, at der er visse mulige epistemologiske implikationer for videnskaben ved vores førvidenskabelige omgang med verden, i hvert fald for så vidt vi kan tænke det som transcendental betingelse for al videnskabelig erkendelse. Illustreret med geometrien kan man sige; det er en abstrakt videnskab. Man opererer med linjer, der er uendeligt lange, og hvor der mellem to vilkårlige punkter, er uendeligt mange punkter uden nogen udstrækning. Men pointen er, at man opererer med det, med en samtidig illustrativ basis i foreliggende linjer, som vi allerede har en vis fortrolighed med og forståelse af; vi har en umiddelbar erfaring af hvad fysisk udstrækning er. Den abstraherer vi så fra for at kunne træde ind i geometriens teoretiske univers; men vi ville aldrig kunne træde ind i den, hvis vi ikke havde denne allerede foreliggende fortrolighed med hvad en linje var, som vi kunne abstrahere fra. Det er vel også en Wittgenstein-pointe; videnskabsfolk kan kvantificere og beskrive verden i et meget klart, teoretisk og, for at følge din tidligere karakteristik, 'desinteresseret' sprog, men betingelsen for at de kan gøre dette er dagligdagssproget, som de jo bestandig må tage i brug for at definere, hvad de taler om; og for at tage det i brug må de have tilegnet sig det på førvidenskabelig basis.

Det er et meget interessant spørgsmål, men nu er geometri mere matematik end videnskab. Det er en vigtig distinktion for mig, da det mere er matematikken der bevæger sig i disse abstrakte verdener. Fx hvor linjer ikke har en bredde, eller punkter et areal. På samme vis er rækken af tal mellem 1 og 2 uendelig osv.

Ingen er født af videnskab og som følge er det klart, at det er en påtaget egenskab, at analysere verden på en bestemt måde. Samtidig er det også klart, at videnskab er et defineret sæt af normer, ideologier og praksiser/ritualer. Således er det for mig ikke så meget en indsigt, at videnskab ikke kan undslippe en jordbunden menneskelighed, så meget som det at videnskab er det kontinuerte arbejde på, at undslippe sin jordbundne menneskelighed. Jeg ved ikke, om distinktionen giver mening?
Hermed ikke ment, at man skal være umenneskelig, men ment, at man skal se udover de umiddelbare indfald og instinkter som er en del af ens menneskelighed. Det er således ikke perfekt objektivitet, men det nærmeste man kan komme en transcendering til et dybere forståelsesplan - som samtidig har kontakt til en ekstern fysisk verden og global reference til andre mennesker.

Nu vi nævner sprog, ses dette også tydeligt i udviklingen af et specialiseret sprog i forskellige grene af videnskab. Denne udvikling sker netop fordi det "førvidenskabelige sprog" er utriltrækkeligt. Det er muligt, at mange af ordene er de samme, men mange af betydningerne er markant anderledes givet konteksten. Dette vidner både om forbindelsen til en bredere omkringliggende erkendelsesverden, men også om både en specialisering (fysisk virkelighed) og diversificering (inddeling af denne virkelighed).

Derfor mener jeg også, at hvor videnskaben har data, er det den ultimative autoritet. Det er langt fra sikkert, at dataen giver et komplet svar, men et svar omkring noget fysisk, bundet i data, vil altid være bedre begrundet end spekulation og logisk argumentation.

Disse tråde ender altid, som noget der hører hjemme i filosofi-subforaet. Det er ret godt, men måske vi mangler en "Den store epistemologi-tråd"?

Her er et klasseeksempel på, hvordan videnskaben tilsidesættes for folks følelser: http://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/621-sdu-professor-vi-siger-ikke-at-homoopati-virker.html
Kernen i hele homøopatidiskussionen: “Du vil kunne lave den samme forskning om tandfeer. Du kan ikke bevise, at de er der, men du kan heller ikke modbevise det. Det er simpelthen ingen plausibilitet ved homøopati,” sagde han bl.a. på Lægevidenskabelige Selskabers årsmøde i fredags.

Det næste bliver vel, at fjernhealing virker på hunde/heste/enhjørninge.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Jeg bliver simpelthen nød til at poste den her video (selvom tråden var forholdvis død):

https://www.youtube.com/watch?v=8HslUzw35mc

Synes den indkredser hele problemstillingen utroligt objektivt og så giver den et bud på hvorfor homoøpati alligevel har en anerkendelse (på trods af mangel på reel effekt). Det er ifølge videoen placebo effekt der bunder i folks følelser omkring en sundhedssektor der lytter på patienten. Noget man ofte kan komme ud for ikke er tilfældet i den mere konventionelle sundhedssektor.

_________________
«Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.»
HKH Margrethe ll af Danmark

Men placebo effekten har i forhold til videnskaben vist sig at virke meget godt. Og så har Homøopati også et potentiale, ligesom magi har, så længe man tror på det. Og jo mere man tror på det, bedre virker det. Så så længe man tror 100% på det, er der en chance for at det virker 100% af gangene, hver enkle gang man gør det. Det er magi der vil noget

Tro flytter bjerge

Meget fin video, den illusterer ret godt problemet. Specielt hvorfor homøopati er så farligt, da det kun "virker" mod ting, der ikke kræver behandling.

Pointen med opmærksomheden er virkelig god, og det er noget, som næsten alle i sundhedsvæsenet (mig bekendt) er bevidste om. Samtaleterapeuter ville kunne lette en stor byrde - men hvor mange ville være villige til at bruge penge på det? En hurtig google søgning viser, at en dansk homøopat raskvæk tager 900 kr for 1½ time! Eksklusiv prisen på sukkerpiller eller postevand.

Region Hovedstaden er pålagt et budget, som gør, at de mangler tæt på 100 millioner i 2018. Selv hvis man var mindre grådig end homøopaten, lad os sige en samtale terapeut koster 400 kr/time netto (lokalet er gratis i eksemplet), og én samtale tager 1½ time + ½ times notering efter konsultationen; 4 patienter per terapeut om dagen for 1600 kr.
Hvis bare 10000 patienter skal igennem her, er det en ekstra udgift på 16 millioner. Selvfølgelig kunne det være via bruger betaling, men det er jeg skeptisk overfor, da dette allerede er en mulighed for folk, der opsøger homøopati. (e.g. samtaleterapeuter, psykologer o.lign)