Kære broder JEL;
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Men hvorfor har verdenstanken, den universelle bevidsthed, så ikke fra starten af skabt os som modtagelige væsner? Hvorfor skal vi tvinges til at udvide sindet før vi ka' se mere?
Hvis vi er skabt i dens billede, så burde alle vel ha' fuld indsigt allerede fra fødslen af?
Hvis der er en super-intelligens bag alting, hvad er så meningen med det univers den har skabt? Du nævner at "ideen er kærlighed", men hvorfor er det særlig meningsfyldt?
<HR></BLOCKQUOTE>
Hvis vi var udviklede perfekte så ville vi ikke have mulighed for at kunne udvikle os og hvis vi var født med svaret på verdens skabelse så ville vi ikke have nogen frihed hvilket er menneskets højeste princip, friheden opnår man kun ved at gøre sig sine egne erfaringer og tage konsekvenserne for sine fejl...
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Hvorfor er det et særligt religiøst element?
Videnskaben skal jo netop forholde sig så neutralt som muligt til alting, og det gør den vel ikke ved at fastlåse sig i et tankemønster, hvor noget Usynligt pludselig gøres til noget dominant?
Videnskaben observerer alt hvad den ka' observere, og sammenligner så observationerne med hinanden, og skaber dermed et helheds-indtryk af virkeligheden. Når gud endnu ikke er blevet observeret, så er det da for tidligt at betragte gud som en sandhed allerede.
Jeg ved godt du si'r gud slet ikke _kan_ måles, men jeg tror alt hvad der findes ka' måles. Hvis det ikke ka' måles, så ka' jeg slet ikke se hvordan det ka' eksistere. For noget der eksisterer, ka' jo gøre indtryk på et eller andet (og dermed har man et apparat der ka' måle dette 'noget' (nemlig det der bli'r gjort indtryk på)). Hvis 'noget' _ikke_ ka' gøre indtryk på 'noget andet', så har det ingen indflydelse på 'noget andet', og er dermed for all intent and purpose; ikke eksisterende.
Så hvis gud ikke ka' måles, hvordan ka' han så være der?<HR></BLOCKQUOTE>
Du kan til enhver tid måle virkninger fra Gud men du kan kun måle de virkninger hvortil måleaparaterne er egnede og du kan kun bygge måleenheder som ligger inden for grænserne af din egen erkendelsesmæssige udvikling, derfor vil en stor del af Guds virkninger ligge skjult, men alt er en del af Gud også det som videnskaben har erkendt, problemet med videnskaben er bare at den overvurdere sig selv, den har mistet Gud men den kan kun finde Gud hvis den også oprigtigt søger Gud, problemet med videnskaben idag er netop kun at den forsøger at bekræfte sine egne fordomme, eller skulle jeg sige at bygge videre på sin egen fortids begrænsningsmæssige og fejlagtige teorier, én af dem er f.eks. at vi skulle stamme fra Aberne og at mennesket skulle opstå et centralt sted i Syd-Afrika, så snart videnskaben går udpå at bekræfte sine egne fordomme så bevæger den sig væk fra det som i virkeligheden burde være dens opgave, videnskaben mangler idag ideologi, den er blevet alt for prakmatisk og snævertsynet, den tror at man kan forklare verden ved at betragte små kuler, men sandheden burde netop ikke søges i noget centralt begrænset minature men netop i helheden, energi og masse behøver information for at kunne indordne sig efter specifike mønstre, derfor må det netop være denne information som er det væsentlige og selve grundelementet i information er netop at det er tanke! Derfor kan man sammenligne tanken som verdens arkitektoniske fundament, altså selve arbejdstegningen, men dette er ikke nok, vi må ikke glemme arkitekten, arkitekten er jo netop Gud, videnskaben idag tror at den kan finde svaret på skabelsen/huset ved at kigge på murstenene!
Kender du til Goethe? han var også videnskabsmand, en af de sidste ægte idealistiske og religiøse videnskabsfolk som kunne erkende ur-billederne og Gud i verden ved at komme bag fænomenerne.
Det karakteristiske med information er netop at det hverken er energi eller masse men at det er noget i sig selv afsluttet, bare selve begrebet information er information og tanke og må altså derfor være det som er den primære faktor for verdens skabelse...
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Det undrer mig at du stoler så meget på dit eget opfattelses-apparat, at du tror du er bedre til at gennemskue tingene, end så mange andre er.
Enhver ka' jo påstå det er _dem_ der er de vise, så hvorfor sku' jeg tro mere på dig end på andre?<HR></BLOCKQUOTE>
Fordi jeg søger sandheden uden fordomme og ikke forsøger at bekræfte fejlagtige og forældede teorier eller egne fordomme (jeg har selv været hvor du også har, jeg har også været både Atheist og materialist men jeg bankede på døren og der blev åbnet for den sande erkendelse) enhver videnskabsmand burde søge sandheden udfra et ægte sandhedssøgende sind, men altfor mange lader sig vildlede af deres egne skjulte fordomme, men bank og der skal lukkes op, før eller siden.
Der findes naturlige mange sandheder, eller skulle jeg sige at der findes mange grader af sandheder og erkendelser, fejlen opstår når en lavere grad af sandhed forsøger at komme op på en højere grad end dertil hvor den hører til
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote
Citat:
Men hvem skal afgøre hvad der er støj og hvad der er brugbar info på den modtager-kanal? Når man hallucinerer feks, er det så støj eller åndelig kontakt? Eller når man drømmer en livlig drøm? Hvordan afgør man hvad der er støj?
Man kan godt kende forskel på hallucination og åndelig erkendelse, når man har haft en åndelig erkendelse... Men det er ikke noget som kommer af sig selv, det kræver at man er fordomsløs og at man søger med hjerte såvel som med sind
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Det er nok rigtigt
For mig at se ka' man aldrig vide sig sikker på noget, men er nødt til hele tiden at kurs-korrigere.
Hvis man havde holdt fast i at jorden var flad, dengang man havde erkendt at den _var_ flad, så ville vi stadig idag sidde med en indbildt forestilling om jorden. Men netop fordi der blev stillet spørgsmål ved den tids gængse almene viden, lykkedes det at finde ud af at man havde taget fejl.
Ved at sige du _ved_ det du har erkendt, så frita'r du vel dermed al den viden for videre undersøgelse? Og risikerer dermed at overse info, du tidligere har overset? Og risikerer dermed videre at fastholde en tro som måske sku' ha' været revideret med den nye info?<HR></BLOCKQUOTE>
Nej det vil jeg ikke sige, jeg siger blot at der er visse fundamentale ting som rent erkendelsesmæssigt ikke kan være i modstrid med nye erkendelser men kun tilføjelser, fundamentet må være fast ellers vælter bygningen, naturvidenskaben idag vil en dag også vælte netop fordi den ikke har noget holdbart fundament, ikke at mange af dens antagelser ikke kan være rigtige, det kan de godt, men fundamentet er ikke stærk nok til at kunne fastholde dem for sig selv.
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote
Citat:
Nej det mener du altså ikke, tror jeg. Du si'r nemlig ideen har skabt alt, så derfor må ethvert måle-apparat være lige så meget en rigtig del af verden, som mennesket..
Ja men mennesket ligger på et højere trin eftersom det har livet, mekanik er for det første ikke levende og for det andet så er det bygget videre af mennesket selv, mekanik kan aldrig bygge sig selv uden at det er sat igang af noget levende som et grundlæggende fundamentalt grundlag. Det samme gælder også for det universelle, universet har IKKE sat sig selv igang men er derimod blevet SAT igang af noget levende, nemlig Gud.
<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Jeg forstår ikke hvorfor du tror på gud. Uanset hvad din hjerne har 'vist' dig, så er der for mig at se _ingen_ som helst grund til at tro, det ikke bare er hjernen der viser 'billeder' af sig selv. For mig virker det lige så plausibelt at hjernen er den skyldige, som at tro det sku' være gud.
Når du nævner at det er for Usansynligt at livet er opstået uden indblanden fra gud, så ska' du jo tænke over hvor stort universet er. Jeg tror ikke livet på jorden er noget enestående. Dét synes jeg tværtimod er for Usansynligt. Om så kun 1 ud af 1 millard planeter ala jorden udviklede tilfældigt liv, så ville der stadig være så overdrevet mange planeter tilbage at det er nødt til at sværme med liv rundt omkring os. Universet er så stort, at der er plads til selv den mest absurde udvikling, som feks at atomer ka' ende med at udgøre levende væsner. Universet er så stort at det ka' rumme _alle_ de tanker ethvert væsen i universet vil ku' tænke til alle tider. Muligvis også gud. Men altså også tilfældigheder.. <HR></BLOCKQUOTE>
Ja, det er netop dette skrøbelige fundament som naturvidenskaben i sidste ende kun har at klamre sig til "bare det er stort nok" så er alt muligt...
Men det er en illusion, intet levende kan opstå af noget dødt, det som er dødt er derimod skabt af noget levende... intet kan netop være tilfældigt eftersom det må følge specifike lovmæsigheder og mønstre som vi netop før var inde på må indbefatte noget helt tredje, hverken energi eller masse men derimod information dvs. tanke, Guds tanke.
Fejlet i naturvidenskaben ligger i at den tror at den kan finde svaret på skabelsen/huset ved at undersøge murstenen og så tro at huset ligger i den enkelte mursten, sandheden derimod ligger i helheden men også i selve grundlaget dvs. arbejdstegningen/informationen/tanken for selve huset men for at dette overhoved kan ske kræves det at der også er en arkitekt og arkitekten det er Gud.
[ 30 Juni 2003: Besked ændret af: Anima ]
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
